§ 1.§-link ↗
Bekendtgørelsen gælder for ethvert arbejde, der udføres for en arbejdsgiver.
Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder endvidere: 1) for arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, bortset fra §§ 7-10 og §§ 18-24 i denne bekendtgørelse, 2) for arbejde, der udføres i arbejdsgiverens private husholdning, bortset fra § 7, stk. 1, §§ 8-10 og §§ 18-24, 3) for arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer i arbejdsgiverens familie, som hører til hans husstand, bortset fra § 7, stk. 1, §§ 8-10 og §§ 18-24.
§ 2.§-link ↗
Forpligtelserne i følge denne bekendtgørelse påhviler arbejdsgivere, arbejdsledere og øvrige ansatte, leverandører, projekterende, reparatører m.fl. efter arbejdsmiljølovens almindelige regler.
§ 3.§-link ↗
Foruden denne bekendtgørelses bestemmelser gælder tillige sådanne regler, som i medfør af anden lovgivning måtte være fastsat om arbejdets udførelse.
§ 4.§-link ↗
Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse. Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed.
Stk. 2. Virksomhedens sikkerhedsorganisation skal deltage i den i stk. 1 nævnte planlægning af arbejdet samt i kontrollen med arbejdsmiljøet.
§ 5.§-link ↗
Ved planlægning af nye eller ændring af eksisterende arbejdspladser, arbejdsprocesser og -metoder, anskaffelse af tekniske hjælpemidler, personlige værnemidler og stoffer og materialer skal det sikres, at arbejdsmiljøet bringes i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens almindelige og specielle krav.
§ 6.§-link ↗
De foranstaltniger, som planlægningen har vist er nødvendige, skal iværksættes inden arbejdet påbegyndes.
§ 7.§-link ↗
Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.
Stk. 2. Ved arbejde, som virker fysisk eller psykisk skadeligt eller belastende på kort eller lang sigt, kan arbejdstilsynet stille krav om, at særlige arbejdsmiljømæssige foranstaltninger skal gennemføres. Sådanne foranstaltninger kan være: Særlige velfærdsforanstaltninger og andre arbejdsmiljømæssige foranstaltninger, som er nødvendige for at forebygge sygdom, nedslidning, ulykker m.v.
Stk. 3. Hvor arbejdet i særlig grad kan bringe sikkerhed eller sundhed i fare, kan arbejdstilsynet, hvor denne fare ikke kan imødegås på anden måde, stille krav om pauser og begrænset arbejdstid for dette arbejde. Samme krav kan stilles, hvor der anvendes særligt arbejdstøj og personlige værnemidler.
§ 8.§-link ↗
Ved arbejdets udførelse skal der tages hensyn til de ansattes alder, indsigt, arbejdsevne og øvrige forudsætninger.
§ 9.§-link ↗
Ved udførelsen af arbejdet skal det tilstræbes, 1) at ensidigt belastende arbejde, som medfører fare for fysisk eller psykisk helbredsforringelse på kort eller lang sigt, undgås eller begrænses, 2) at arbejdstempoet er således, at det ikke medfører fare for fysisk eller psykisk helbredsforringelse på kort eller lang sigt, 3) at isoleret arbejde, som kan medføre fare for psykisk helbredsforringelse, undgås eller begrænses.
§ 10.§-link ↗
Ved udførelsen af arbejdet skal det sikres, 1) at inventar og tekniske hjælpemidler så vidt muligt passer til de personer, der skal benytte disse, 2) at egnede og effektive hjælpemidler, såsom løfteanordninger og transportmidler m.v., er tilgængelige i det omfang, det er nødvendigt, for at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Særlige krav
§ 11.§-link ↗
Hvis den ansatte går alene ved en arbejdsproces, og dette kan medføre en særlig fare for den pågældende, skal arbejdet tilrettelægges således, at denne fare imødegås. Kan faren ikke imødegås, må den ansatte ikke arbejde alene.
§ 12.§-link ↗
Hvis den legemlige eller åndelige tilstand hos en ansat ved visse arbejder kan betyde øget fare for den ansatte selv eller dennes omgivelser, må den ansatte ikke beskæftiges ved sådanne arbejder.
§ 13.§-link ↗
Ved udførelsen af arbejdet skal det sikres, 1) at der er truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning, ulykker hidrørende fra elektrisk strøm, rystelser og lignende, 2) at fare for eksplosion, brand, forgiftning og kvælning m.v. er effektivt forebygget, 3) at der træffes effektive foranstaltninger for at forhindre udslip, lækage, samt udvikling af støv, røg, damp, lugt, gas m.v., hvor dette kan medføre fare for sikkerhed eller sundhed, 4) at der træffes effektive foranstaltninger for at beskytte de ansatte, hvor arbejdsprocessen eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår, rummer mulighed for sygdomssmitte, 5) at klima- og belysningsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, under hensyntagen til det arbejde, der skal udføres. Der skal herunder træffes foranstaltninger til at beskytte de ansatte mod stærk hede eller kulde.
§ 14.§-link ↗
Unødig støjbelastning skal undgås. Støjniveauet under arbejdet skal derfor holdes så lavt, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling, og fastsatte grænseværdier skal overholdes.
§ 15.§-link ↗
Unødig påvirkning fra stråling skal undgås. Påvirkningen fra stråling under arbejdet skal derfor holdes så lavt, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling, og fastsatte strålingsnormer skal overholdes.
§ 16.§-link ↗
Unødig påvirkning fra stoffer og materialer skal undgås. Påvirkningen fra stoffer og materialer under arbejdet skal derfor nedbringes så meget, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling, og fastsatte grænseværdier skal overholdes.
§ 17.§-link ↗
Unødige fysiske belastninger samt uhensigtsmæssige arbejdsstillinger eller bevægelser skal undgås. Belastningen under arbejdet skal derfor være så lille, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling, og fastsatte grænser skal overholdes.
§ 18.§-link ↗
For at sikre, at arbejdsmiljøet til stadighed er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, skal arbejdsgiveren sørge for, 1) at virksomhedens arbejdsmiljø vurderes med hensyn til sikkerheds- og sundhedsforhold, og nødvendige foranstaltninger iværksættes, samt 2) at arbejdsmiljøet undersøges, når der kan være risiko for ulykker eller sundhedsforringende påvirkninger på kort eller lang sigt. Sagkyndig bistand indhentes, når dette er nødvendigt for at konstatere,om arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.
§ 19.§-link ↗
Der skal udarbejdes 1) arbejdsforskrifter for rengøring, reparation og vedligeholdelse i det omfang, det er nødvendigt, for at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, 2) beredskabs- og øvelsesplaner, hvis der kan foreligge særlig risiko for udslip af sundhedsfarlige stoffer, eller hvis der kan foreligge særlig fare for brand, eksplosion, ulykker eller lignende.
Stk. 2. Der skal føres effektivt tilsyn med, at de forskrifter og planer, der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, overholdes. Tilsyn skal føres af personer med fornøden indsigt inden for det pågældende arbejdsområde.
§ 20.§-link ↗
Der skal føres effektiv kontrol med, at de sundhedsskadelige påvirkninger, der er nævnt i §§ 13-16, imødegås. Hvor der kan opstå sundhedsfare på grund af gasser, dampe og støv hidrørende fra stoffer og materialer eller på grund af støj og stråling, skal arbejdsgiveren sørge for, at det jævnligt eller, hvor det er nødvendigt, til stadighed kontrolleres, at forholdene er i orden, herunder foretage de nødvendige målinger for at gennemføre kontrollen. Måleresultater skal opbevares og på forlangende fremvises for arbejdstilsynet.
§ 21.§-link ↗
Nye og bestående virksomheder, der er opført på bilag 1 til denne bekendtgørelse, skal foretage anmeldelse til arbejdstilsynet til godkendelse som nævnt i stk. 3.
Stk. 2. Anmeldelsespligten påhviler arbejdsgiveren.
Stk. 3. Anmeldelsespligten omfatter 1) planer over nye arbejdsgange, arbejdsprocesser og -metoder (arbejdsprocesser m.v.) samt 2) væsentlige ændringer i arbejdsprocesser m.v., der berører produktionsanlæg, laboratorier, lagre og lignende, og som kan indebære fare for sikkerhed eller sundhed.
§ 22.§-link ↗
Arbejdsgiveren skal indgive anmeldelse til arbejdstilsynet i det amt, hvor arbejdsprocessen m.v. agtes påbegyndt. Anmeldelsen skal være skriftlig og indeholde oplysninger som angivet i bilag 2 til denne bekendtgørelse i det omfang, det skønnes nødvendigt for arbejdstilsynets bedømmelse af arbejdsprocessen m.v.
Stk. 2. I det omfang, det må anses nødvendigt for bedømmelse af arbejdsprocessen m.v., eller når forholdene i øvrigt giver anledning dertil, kan arbejdstilsynet indhente yderligere oplysninger. Arbejdstilsynet kan kræve oplysningerne vurderet af særligt sagkyndige, jfr. arbejdsmiljølovens § 21.
§ 23.§-link ↗
Sikkerhedsorganisationen skal inddrages i udarbejdelsen af planer efter dette kapitel.
Stk. 2. Det skal fremgå af anmeldelsen, at sikkerhedsorganisationen har været inddraget i planlægningen, ligesom sikkerhedsorganisationen skal orienteres om indholdet af arbejdstilsynets afgørelse.
§ 24.§-link ↗
En godkendelse kan betinges af opfyldelsen af nærmere fastsatte vilkår, ligesom en godkendelse kan gøres tidsbegrænset.
Stk. 2. En godkendelse kan tilbagekaldes, såfremt fastsatte vilkår ikke overholdes, eller nye oplysninger, der har væsentlig betydning for sikkerhed eller sundhed, gør det nødvendigt.
§ 25.§-link ↗
Direktøren for arbejdstilsynet bemyndiges til at fastsætte detailregler for arbejdets udførelse i overensstemmelse med foranstående bestemmelser.
Stk. 2. I reglerne kan der desuden fastsættes bestemmelser om:
§ 26.§-link ↗
Direktøren for arbejdstilsynet udsender anvisninger og vejledninger, hvori der gives nærmere retningslinier for, hvorledes bestemmelserne i bekendtgørelsen og detailregler kan opfyldes.
§ 27.§-link ↗
Hvor der for udførelsen af et arbejde tillige gælder anden lovgivning, kan der ikke fastsættes regler efter foranstående bestemmelser uden forudgående forhandling med de respektive myndigheder.
§ 28.§-link ↗
Direktøren for arbejdstilsynet kan, hvor særlige forhold foreligger, tillade afvigelser fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse, når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt.
§ 29.§-link ↗
Tilsynskredsenes afgørelse kan indbringes for direktøren for arbejdstilsynet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 2. Direktørens afgørelse kan indbringes for arbejdsministeren inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 3. Rettidig klage har opsættende virkning, indtil klagemyndighedens afgørelse foreligger, eller klagemyndigheden bestemmer andet. Klage over afgørelser efter lov om arbejdsmiljø § 77, stk. 2, har ikke opsættende virkning.
Stk. 4. Når særlige grunde taler derfor, kan klagemyndigheden behandle en klage og tillægge denne opsættende virkning, selv om klagen først fremkommer efter udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 1 og 2.
§ 30.§-link ↗
Med bøde eller hæfte straffes den, der 1) overtræder § 4, stk. 1, §§ 5-7, stk. 1, § 8, §§ 10-20, 2) ikke indsender anmeldelse efter § 21 eller tilsidesætter vilkår, knyttet til en godkendelse efter § 24, 3) ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsens bestemmelser.
Stk. 2. For overtrædelse af § 4, stk. 1, §§ 5-7, stk. 1, § 10, § 11, §§ 13-20, kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.
Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
§ 31.§-link ↗
I detailregler efter bekendtgørelsen kan der fastsættes straf for overtrædelse af bestemmelser i disse efter § 84 i arbejdsmiljøloven.
§ 32.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1983.
Stk. 2. Samtidig ophæves følgende bestemmelser, optaget i bekendtgørelse nr. 321 af 21. juni 1977 om regler efter den tidligere arbejderbeskyttelseslovgivning, der med mindre ændringer forbliver i kraft efter arbejdsmiljølovens ikrafttræden: Under § 2, nr. 1: Lov om almindelig arbejderbeskyttelse, jfr. lovbekendtgørelse nr. 297 af 4. juli 1968, som senest ændret ved lov nr. 330 af 19. juni 1974, § 13, nr. 20, § 16, stk. 4 og stk. 6, § 26, stk. 1 og § 27. Under § 2, nr. 3: Lov om arbejderbeskyttelse inden for handels- og kontorvirksomhed, jfr. lovbekendtgørelse nr. 298 af 4. juli 1968, som senest ændret ved lov nr. 153 af 31. marts 1973, § 7, nr. 19, § 8, stk. 4 og stk. 6 og § 11, stk. 1, så vidt angår dennes henvisning til foranstående bestemmelser i lov om almindelig arbejderbeskyttelse. Under § 2, nr. 4: Lov om arbejderbeskyttelse inden for landbrug, skovbrug og gartneri, jfr. lovbekendtgørelse nr. 299 af 4. juli 1968, som senest ændret ved lov nr. 153 af 31. marts 1973, § 8, stk. 4 og stk. 6 og § 19.