Bekendtgørelse nr. 301 · 1983

Historisk

Bekendtgørelse om Det særlige Bygningssyn

Bekendtgørelse om Det særlige Bygningssyn

Dokumentdato: 24. jun. 1983Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Det særlige Bygningssyn er nedsat i henhold til bygningsfredningslovens § 22 og består af indtil 12 medlemmer.

Stk. 2. Miljøministeren beskikker medlemmerne, heraf et efter indstilling henholdsvis fra: Akademiet for de skønne Kunster, Akademirådet, Institut for arkitekturhistorie, opmåling og restaurering under Kunstakademiets arkitektskole, Kunstakademiets konservatorskole samt restaureringsafdelingen ved Arkitektskolen i Århus i fællesskab, Rigsantikvaren, Nationalmuseet, Statens Museumsnævn, Danske Arkitekters Landsforbund, Dansk Byplanlaboratorium, Sammenslutningen for bygnings- og landskabskultur, Bygnings Frednings Foreningen, Sammenslutningen af ejere, administratorer og brugere af fredede ejendomme i Danmark, to efter indstilling fra: Københavns kommune, Frederiksberg kommune og Kommunernes Landsforening i fællesskab.

Stk. 3. Formanden for Det særlige Bygningssyn beskikkes af ministeren blandt medlemmerne, jfr. bygningsfredningslovens § 22, stk. 4.

Stk. 4. Beskikkelserne gælder for 4 år, jfr. bygningsfredningslovens § 22, stk. 3. I tilfælde af et medlems længerevarende forfald kan en suppleant beskikkes af miljøministeren.

§ 2.§-link ↗

Fredningsstyrelsen varetager Det særlige Bygningssyns sekretariatsmæssige opgaver.

§ 3.§-link ↗

I tilfælde af formandens midlertidige forfald kan Bygningssynet ved almindelig stemmeflerhed udpege et medlem til at fungere som formand.

§ 4.§-link ↗

Formanden tilrettelægger sammen med fredningsstyrelsen Det særlige Bygningssyns arbejde og fastsætter tid og sted for Bygningssynets møder.

Stk. 2. Formanden og fredningsstyrelsen påser, at sagerne behandles, og underretning om Bygningssynets beslutninger sker under hensyntagen til de i bygningsfredningslovens fastsatte regler for behandling af sager.

§ 5.§-link ↗

Sager, der forelægges Bygningssynet, behandles i almindelighed på Bygningssynets møder, men formanden kan beslutte, at skriftlig behandling kan finde sted.

§ 6.§-link ↗

Det særlige Bygningssyn er beslutningsdygtigt, når mindst seks medlemmer, herunder formanden deltager i sagens behandling.

§ 7.§-link ↗

Bygningssynets beslutning træffes ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

§ 8.§-link ↗

Det særlige Bygningssyn kan beslutte, at en bestemt sag eller bestemte arter af sager kan behandles og afgøres af formanden eller af fredningsstyrelsen, uden at Bygningssynet indkaldes eller skal tage stilling til sagen eller sagerne.

§ 9.§-link ↗

Af Bygningssynets møder optages et referat, som udsendes til medlemmerne og fredningsstyrelsen.

§ 10.§-link ↗

Et medlem kan ikke deltage i behandlingen af en sag, hvori medlemmet har en væsentlig og individuel interesse.

Stk. 2. Et medlem har pligt til, før sagens behandling påbegyndes, selv at give meddelelse om omstændigheder, der vil kunne medføre inhabilitet.

Stk. 3. Det påhviler iøvrigt Bygningssynet af egen drift at afgøre, om et medlem er inhabilt.

§ 11.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1983.