Bekendtgørelse nr. 169 · 1983

Historisk

Bekendtgørelse om henlæggelse af visse dispensationsbeføjelser vedrørende bopælskrav i aktie- og anpartsselskabslovene til overregistrator ved aktieselskabs-registeret

Bekendtgørelse om henlæggelse af visse dispensationsbeføjelser vedrørende bopælskrav i aktie- og anpartsselskabslovene til overregistrator ved aktieselskabs-registeret

Dokumentdato: 2. maj 1983Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Beføjelserne, der ifølge lov nr. 370 af 13. juni 1973 om aktieselskaber som ændret senest ved lov nr. 282 af 9. juni 1982 er tillagt industriministeren med hensyn til fravigelse af lovens krav om bopæl her i landet i nedennævnte bestemmelser, udøves indtil videre af overregistrator ved aktieselskabs-registeret: 1) § 3, stk. 2, 2. pkt., om stiftere. 2) § 52, stk. 2, om direktører og bestyrelsesmedlemmer. 3) § 52, stk. 3, jfr. stk. 2, om direktører i rederiaktieselskaber. 4) § 59, stk. 4, om repræsentantskabsmedlemmer. 5) § 121, stk. 1, jfr. § 52, stk. 2, om likvidatorer. 6) § 149, stk. 1, om bestyrere af filialer af udenlandske aktieselskaber.

§ 2.§-link ↗

Beføjelserne, der ifølge lov nr. 371 af 13. juni 1973 om anpartsselskaber som ændret senest ved lov nr. 283 af 9. juni 1982 er tillagt industriministeren med hensyn til fravigelse af lovens krav om bopæl her i landet i nedennævnte bestemmelser, udøves indtil videre af overregistrator ved aktieselskabs-registeret: 1) § 3, stk. 2, 1. pkt., om stiftere. 2) § 34, stk. 2, om direktører og bestyrelsesmedlemmer. 3) § 34, stk. 3, jfr. stk. 2, om direktører i rederianpartsselskaber. 4) § 90, stk. 1, jfr. § 34, stk. 2, om likvidatorer. 5) § 119, stk. 1, om bestyrere af filialer af udenlandske anpartsselskaber.

§ 3.§-link ↗

Overregistrators afgørelser i medfør af denne bekendtgørelse kan påklages til industriministeren.

§ 4.§-link ↗

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. juni 1983.