Bekendtgørelse nr. 115 · 1983

Historisk

Bekendtgørelse om tilbagebetaling af merværdiafgift ved udenlandske virksomheders udførsel af varer

Bekendtgørelse om tilbagebetaling af merværdiafgift ved udenlandske virksomheders udførsel af varer

Dokumentdato: 23. mar. 1983Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

En udenlandsk virksomhed, der her i landet i erhvervsmæssigt øjemed køber varer, kan få tilbagebetalt den fakturerede afgift, når varerne i virksomhedens navn er udført til udlandet. Der kan ligeledes ydes tilbagebetaling af afgift, der er betalt for bearbejdning m.v., opbevaring eller transport af varer, der udføres til udlandet. Betingelserne for tilbagebetalingen er følgende: 1) Afgiften skal udgøre mindst 500 kr. 2) Varerne skal frembydes for toldvæsenet ved udpassagen. 3) Den udenlandske virksomhed eller dennes repræsentant skal ved toldekspeditionen afgive en udførselsangivelse sammen med den faktura, leverandøren har udstedt. 4) Udførselsangivelsen skal indeholde oplysninger om leverandørens navn og adresse samt en erklæring om, at virksomheden ikke er eller skal registreres her i landet efter merværdiafgiftsloven. 5) Den udenlandske virksomhed skal til brug for udbetalingen af afgiftsbeløbet oplyse navn og adresse samt eventuelt postkontonummer.

Stk. 2. Toldvæsenet sender afgiftsbeløbet til den udenlandske køber.

§ 2.§-link ↗

Den, der forsætligt eller groft uagsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen i forbindelse med en ansøgning om tilbagebetaling eller i afgivne erklæringer m.v., straffes med bøde. Bestemmelserne i merværdiafgiftslovens § 35, stk. 4, og § 36 finder anvendelse.

Stk. 2. Bødebeløb kan modregnes i virksomhedens krav på tilbagebetaling af merværdiafgift.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1983. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 283 af 19. juni 1967 om godtgørelse af almindelig omsætningsafgift ved udenlandske virksomheders udførsel af varer.