Bekendtgørelse nr. 737 · 1982

Historisk

Bekendtgørelse om retten til arbejdsløshedsdagpenge for medlemmer, som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed

Bekendtgørelse om retten til arbejdsløshedsdagpenge for medlemmer, som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed

Dokumentdato: 28. dec. 1982Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Udøvelse af selvstændig virksomhed betragtes som bibeskæftigelse, hvis

§ 2.§-link ↗

Et medlem af en lønmodtagerkasse, som under ledighed har eller påbegynder bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, bevarer medlemskabet af sin hidtidige arbejdsløshedskasse.

Stk. 2. Et medlem af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere overflyttes til en kasse for selvstændige, hvis beskæftigelsen ved den selvstændige virksomhed må anses for at være medlemmets hovedbeskæftigelse, jfr. arbejdsdirektoratets cirkulære af 19. april 1977 vedrørende overflytning mellem anerkendte arbejdsløshedskasser.

§ 3.§-link ↗

Et medlem, der alene eller sammen med ægtefælle eller samlever eller i fællesskab med andre driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, har adgang til dagpenge efter de i § 4 og § 5 angivne regler.

§ 4.§-link ↗

For et medlem, der udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, er retten til dagpenge betinget af, at pågældende forud for hver udbetaling af dagpenge har haft arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger - for deltidsforsikrede i mindst 17 uger - inden for de sidste 18 måneder - eller i tilsvarende omfang har udført selvstændig erhvervsvirksomhed som hovedbeskæftigelse.

Stk. 2. Et medlem, som påbegynder selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, skal først opfylde det særlige arbejdskrav 1 år efter virksomhedens påbegyndelse.

Stk. 3. Undtaget fra bestemmelserne i stk. 1 og stk. 2 er jordbrugere, hvis landejendoms grundværdi, ansat i sædvanligt prioriteret stand, androg mindre end 68.000,00 kr. ifølge 17. alm. vurdering.

§ 5.§-link ↗

Udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse medfører fradrag i dagpengene for de timer, der anvendes på virksomheden.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1983.

Stk. 2. Arbejdsdirektoratets cirkulære af 20. november 1970 om selvstændig virksomheds betydning for medlemsretten m.v. med senere ændringer af 8. juni 1973, 18. juli 1975 og 30. april 1981 er hermed bortfaldet.