Bekendtgørelse nr. 608 · 1982

Historisk

Bekendtgørelse om ydelse af befordring eller befordringsgodtgørelse i henhold til lov om sygehusvæsenet og lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp

Bekendtgørelse om ydelse af befordring eller befordringsgodtgørelse i henhold til lov om sygehusvæsenet og lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp

Dokumentdato: 29. nov. 1982Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Amtskommunerne samt Københavns og Frederiksberg kommuner yder befordring eller befordringsgodtgørelse m.v. efter reglerne i denne bekendtgørelse til personer, der har ret til vederlagsfri ydelser i henhold til lov om sygehusvæsenet og lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp.

Stk. 2. Befordring eller befordringsgodtgørelse ydes ved transport mellem bopælen (eller det midlertidige opholdssted) og behandlingsstedet. Befordringen skal ske med det efter forholdene billigste, forsvarlige befordringsmiddel.

§ 2.§-link ↗

Befordring med ambulance eller særligt sygekøretøj ydes til personer, hvis tilstand nødvendiggør sådan befordring.

§ 3.§-link ↗

Befordring eller befordringsgodtgørelse ydes endvidere til:

§ 4.§-link ↗

Befordring eller befordringsgodtgørelse ydes herudover i tilfælde, hvor afstanden til eller fra behandlingsstedet overstiger 50 km.

§ 5.§-link ↗

Til ambulante patienter, der har krav på befordring eller befordringsgodtgørelse, ydes på rejser, der nødvendiggør overnatning uden for hjemmet, overnatning/overnatningsgodtgørelse (hoteldispositionsbeløb) og time- og dagpenge efter laveste sats i finansministeriets til enhver tid gældende cirkulære om time- og dagpenge m.v.

§ 6.§-link ↗

Til en patients ledsager ydes befordring eller befordringsgodtgørelse, hvis patienten er omfattet af reglerne i §§ 2-4, og ledsagelsen er nødvendig på grund af patientens alder eller helbredstilstand. Nødvendiggør ledsagelsen mere end 12 timers fravær fra hjemstedet, ydes tillige befordring eller befordringsgodtgørelse til hen- eller hjemrejse uden ledsagelse af patienten.

Stk. 2. Til en ledsager, som har krav på befordring eller befordringsgodtgørelse, ydes på rejser, der nødvendiggør overnatning uden for hjemmet, overnatning/ overnatningsgodtgørelse (hoteldispositionsbeløb) og time- og dagpenge efter laveste sats i finansministeriets til enhver tid gældende cirkulære om time- og dagpenge m.v.

§ 7.§-link ↗

Personer, der har bopæl i et andet nordisk land og er sikret behandling m.v. deer, har ved hjemrejse til bopælslandet efter udskrivning ret til at få dækket de merudgifter, som opstår, fordi vedkommende som følge af sygdommen må benytte en rejseform, der er dyrere end den, vedkommende ellers ville have anvendt.

§ 8.§-link ↗

Befordringsgodtgørelse ydes kun, når patientens eller ledsagerens udgift med det billigste, forsvarlige befordringsmiddel til og fra behandlingen overstiger 60 kr. i alt. Til de i § 3, nr. 1, nævnte patienter ydes dog befordringsgodtgørelse, når udgiften overstiger 25 kr. i alt.

§ 9.§-link ↗

Ydelse af befordring eller befordringsgodtgørelse henhører under vedkommende amtskommunes sygehusudvalg, Københavns magistrat og Frederiksberg kommunalbestyrelse. Dog kan udbetalingen af befordringsgodtgørelse og løsningen af andre befordringsopgaver i en amtskommune i medfør af § 8, stk. 2, i lov om sygehusvæsenet være henlagt til kommunernes sociale udvalg.

Stk. 2. Afgørelser truffet af de i stk. 1 nævnte myndigheder kan påklages til den sociale ankestyrelse. Klager til ankestyrelsen indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af klagefristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelse herom træffes af chefen for ankestyrelsen.

§ 10.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1983, og samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 336 af 10. juli 1980 om ydelse af befordring eller befordringsgodtgørelse i henhold til lov om sygehusvæsenet og lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp.