Bekendtgørelse nr. 434 · 1982

Historisk

Bekendtgørelse om kommunale indsamlinger af papir og drikkevareemballager fra private husstande

Bekendtgørelse om kommunale indsamlinger af papir og drikkevareemballager fra private husstande

Dokumentdato: 3. aug. 1982Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Kommunalbestyrelsen kan med henblik på genanvendelse iværksætte regelmæssige indsamlinger af papir og drikkevareemballager fra private husstande.

§ 2.§-link ↗

Kommunalbestyrelsen kan i en periode i forbindelse med indsamlingens iværksættelse, i forbindelse med vanskeligheder med afsætningen af det indsamlede materiale eller i andre situationer med midlertidigt underskud opkræve afgifter til dækning af underskuddet ved indsamlingens gennemførelse.

§ 3.§-link ↗

Afgifter til dækning af de i § 2 nævnte udgifter kan kun opkræves i forbindelse med regelmæssige indsamlinger tilrettelagt med det sigte, at udgifterne ved gennemførelsen ikke overstiger indtægterne ved salg af det indsamlede materiale eller modsvares af afledede besparelser i renovationssektoren.

§ 4.§-link ↗

Afgifter til dækning af de i § 2 nævnte underskud kan opkræves på samme måde som afgifter ved bortskaffelse af husholdningsaffald i øvrigt og kan pålignes samtlige husstande, der er omfattet af en affaldsbortskaffelsesordning.

§ 5.§-link ↗

Fremkommer overskud ved gennemførelse af indsamlinger, der er finansieret gennem afgifter, skal dette anvendes til nedbringelse af nettoudgifterne ved bortskaffelse af husholdningsaffald i øvrigt.

§ 6.§-link ↗

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 15. august 1982.