Bekendtgørelse nr. 324 · 1982

Historisk

Bekendtgørelse om uddannelse af alment praktiserende læger (* 1)

Bekendtgørelse om uddannelse af alment praktiserende læger (* 1)

Dokumentdato: 2. jun. 1982Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Sundhedsstyrelsen meddeler læger tilladelse til at betegne sig som alment praktiserende læge.

§ 2.§-link ↗

Tilladelsen til at betegne sig som alment praktiserende læge er betinget af:

§ 3.§-link ↗

Den i § 2, stk. 1, nr. 3 a-f nævnte uddannelse skal foregå på afdelinger og i praksis, der af sundhedsstyrelsen er godkendt hertil. Sundhedsstyrelsen udarbejder efter indstilling fra specialistnævnet en oversigt over godkendte afdelinger og praksis.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan efter indstilling fra specialistnævnet fravige de uddannelseskrav, der er nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3 a-f, såfremt lægen har gennemgået anden uddannelse, der efter sundhedsstyrelsens skøn kan sidestilles hermed.

§ 4.§-link ↗

Det i § 2, stk. 1, nr. 3 g nævnte teoretiske kursus i almen medicin tilrettelægges af sundhedsstyrelsen efter kursusplaner udarbejdet af specialistnævnet.

§ 5.§-link ↗

For at kunne påtage sig almen praksis for den offentlige sygesikring, skal en læge have opnået sundhedsstyrelsens tilladelse til at betegne sig som alment praktiserende læge eller i øvrigt have ret til at betegne sig som alment praktiserende læge, jfr. § 6, stk. 1.

§ 6.§-link ↗

Læger, der før denne bekendtgørelses ikrafttræden har opnået tilladelse til at udøve virksomhed som alment praktiserende læge eller til at udøve selvstændig virksomhed (erhverv) som fødselshjælper og læge, har ret til at betegne sig som alment praktiserende læge.

Stk. 2. Læger, der før denne bekendtgørelses ikrafttræden har påbegyndt den i indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 236 af 29. maj 1970 om uddannelse af alment praktiserende læger omhandlede uddannelse, vil efter gennemgang af denne uddannelse opnå sundhedsstyrelsens tilladelse til selvstændigt virke som læge og tilladelse til at betegne sig som alment praktiserende læge, såfremt den i bekendtgørelse nr. 236 af 29. maj 1970 i § 1, stk. 1, under 1. omhandlede kliniske tjeneste er afsluttet inden 1. januar 1984, og såfremt de inden denne dato har gennemgået den i denne bekendtgørelses § 1, stk. 1, under 2. omhandlede teoretiske uddannelse.

Stk. 3. Læger, der har fået autorisation som læge i henhold til lægelovens § 2, stk. 1, før 1. januar 1983, har ret til at gennemføre uddannelsen til alment praktiserende læge efter bekendtgørelse nr. 553 af 25. november 1976 om uddannelse af alment praktiserende læger med senere ændringer.

§ 7.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 1983.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 553 af 25. november 1976 om uddannelse af alment praktiserende læger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 377 af 4. juli 1977, bekendtgørelse nr. 360 af 26. juli 1979 og bekendtgørelse nr. 475 af 29. oktober 1980, ophæves.