Bekendtgørelse nr. 77 · 1982

Historisk

Bekendtgørelse om ventetiden for adgang til ydelser efter lov om offentlig sygesikring (Ved tilflytning fra Færøerne, Grønland og udlandet)

Bekendtgørelse om ventetiden for adgang til ydelser efter lov om offentlig sygesikring (Ved tilflytning fra Færøerne, Grønland og udlandet)

Dokumentdato: 10. mar. 1982Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Personer, der tilflytter fra Færøerne eller Grønland, har ret til lovens ydelser straks efter tilflytningen.

§ 2.§-link ↗

Personer, der tilflytter fra udlandet har, såfremt der ikke foreligger en sådan overenskomst som omfattet af lovens § 20 med det pågældende land, først ret til sygesikringens ydelser 6 uger efter tilflytningen.

Stk. 2. Der gælder dog ingen ventetid for personer, der vender tilbage for at bosætte sig her i landet efter at have opholdt sig i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed, som ansat i et dansk firmas filial eller underselskab eller i øvrigt som beskæftiget i dansk interesse eller med henblik på uddannelse.

§ 3.§-link ↗

Det sociale udvalg (magistraten i kommuner med godkendt magistratsordning) træffer afgørelse om optagelse i sygesikringen. Det er en betingelse for optagelsen, at pågældende tager bopæl her i landet.

Stk. 2. Ophold af længere varighed end 3 måneder kan efter omstændighederne ligestilles med bopæl, uanset at pågældende har bevaret fast bopæl i udlandet.

§ 4.§-link ↗

Udenlandske statsstipendiater kan efter anbefaling fra udenrigsministeriet eller undervisningsministeriet optages i sygesikringen uden ventetid.

§ 5.§-link ↗

Det sociale udvalgs (magistratens) afgørelser kan påklages efter reglerne i sygesikringslovens § 24.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 1982. Samtidig ophæves socialministeriets bekendtgørelse nr. 481 af 8. november 1972.