Bekendtgørelse nr. 30 · 1982

Historisk

Bekendtgørelse om transport og opbevaring af ammoniumnitratholdige gødninger med højt nitrogenindhold

Bekendtgørelse om transport og opbevaring af ammoniumnitratholdige gødninger med højt nitrogenindhold

Dokumentdato: 11. feb. 1982Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Ammoniumnitratholdige gødninger, som har et nitrogenindhold på over 28 vægtprocent, må kun transporteres og opbevares med tilladelse fra Statens brandinspektion og kun på de vilkår, der fastsættes af brandinspektionen i hvert enkelt tilfælde.

Stk. 2. Statens brandinspektion kan kræve truffet sådanne foranstaltninger i forbindelse med transport og opbevaring af eksplosionsfarlige gødninger, som findes påkrævet for at formindske eksplosionsfaren.

§ 2.§-link ↗

§ 1 gælder ikke for EØF-gødning.

Stk. 2. Ved EØF-gødning forstås i denne bekendtgørelse produkter på basis af ammoniumnitrat, som er fremstillet til gødning ad kemisk vej, som har et nitrogenindhold på over 28 vægtprocent, og som opfylder de i bilaget nævnte betingelser.

§ 3.§-link ↗

Overtrædelse af § 1, stk. 1, straffes med bøde.

Stk. 2. Overtrædelse af de krav, som Statens brandinspektion fastsætter efter § 1, stk. 2, straffes med bøde.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1982.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 36 af 5. februar 1971 om opbevaring og transport af nitratholdige gødninger ophæves.