Bekendtgørelse nr. 555 · 1981

Historisk

Bekendtgørelse om tolkebistand i forbindelse med lægehjælp efter lov om offentlig sygesikring

Bekendtgørelse om tolkebistand i forbindelse med lægehjælp efter lov om offentlig sygesikring

Dokumentdato: 20. nov. 1981Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Den offentlige sygesikring afholder udgiften til tolkebistand, herunder evt. tolkens befordringsudgift, i forbindelse med lægehjælp efter lovens § 6, stk. 1-4, når lægen i forbindelse med en konsultation skønner, at tolkens tilstedeværelse er nødvendig for behandlingen, og tolken er rekvireret gennem pågældendes bopælskommune eller socialministeriet.

Stk. 2. Der kan, når særlige omstændigheder foreligger, benyttes tolk skaffet ad anden vej, såfremt lægen sikrer sig, at tolken behersker det danske sprog.

§ 2.§-link ↗

Udgiften til en tolk, der er nært beslægtet med patienten, afholdes ikke af sygesikringen.

§ 3.§-link ↗

Tolken afregner på en regningsblanket, som er udarbejdet af den offentlige sygesikring. Regningen skal attesteres af lægen.

Stk. 2. Regningen indsendes til den amtskommune, hvor den sikrede er bosiddende. Ved bopæl i Københavns eller Frederiksberg kommuner indsendes regningen til disse kommuner. Sikredes amtskommune (Københavns eller Frederiksberg kommuner) skal afholde udgiften.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1982.