§ 1.§-link ↗
Uanset bestemmelsen i § 13, stk. 3, nr. 4, i lov nr. 195 af 26. maj 1965 er det tilladt mellem 2 og 3 sømil fra lavvandslinjen i et område ud for Møns østkyst at drive det i § 13, stk. 3, nr. 4, omhandlede skovltrawlsfiskeri med fartøjer, hvis maksimale motorkraft ikke overstiger 300 HK. Området afgrænses mod nord af en linje fra Hellehavns Nakke fyr (55 grader 00 min. 26 sek. N - 12 grader 31 min. 23 sek. Ø) i retning 45 grader (retvisende NØ) og mod syd af en linje fra Klintholm Havns nordlige moles hoved (54 grader 57 min. 10 sek. N - 12 grader 27 min. 55 sek. Ø) i retning 225 grader (retvisende SV).
§ 2.§-link ↗
Overtrædelse af § 1 straffes med bøde.
§ 3.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 26. marts 1981.