§ 1.§-link ↗
Til børn under 16 år ydes tilskud til brilleglas og brillestel ved første anskaffelse af briller, samt når ændrede glas eller ændrede stel er nødvendige.
Stk. 2. Tilskud ydes til de former for brilleglas og -stel og med de maksimumsbeløb, der er anført i bilaget til bekendtgørelsen.
Stk. 3. Er to sæt briller med forskellige glas nødvendig (afstandsglas og nærglas), ydes tilskud til to par briller.
§ 2.§-link ↗
Tilskud er ikke betinget af lægeordination.
Stk. 2. Der ydes ikke tilskud til synsprøver foretaget hos optiker.
§ 3.§-link ↗
Tilskud udbetales af det sociale udvalg på amtskommunens vegne og på Københavns og Frederiksberg kommuners vegne af magistraten henholdsvis kommunalbestyelsen mod aflevering af kvitteret, specificeret regning, medmindre der er truffet aftale med leverandøren om direkte afregning.
§ 4.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1981. Samtidig ophæves sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 110 af 15. marts 1976.