Bekendtgørelse nr. 449 · 1980

Historisk

Bekendtgørelse om henregning til socialindkomsten af indkomster, der er undtagne fra den almindelige skattepligt

Bekendtgørelse om henregning til socialindkomsten af indkomster, der er undtagne fra den almindelige skattepligt

Dokumentdato: 15. okt. 1980Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

For personer, der modtager offentlige ydelser på grundlag af socialindkomsten, skal indkomster i det omfang de er undtagne fra den almindelige skattepligt i følgende tilfælde henregnes til socialindkomsten: 1) indkomster hos personer, der ikke er omfattet af den almindelige skattepligt, fordi de pågældende ikke er omfattet af reglerne i § 1 i kildeskatteloven om skattepligt her i landet, 2) indkomster hos personer, der er undtagne fra den almindelige skattepligt efter § 3 i kildeskatteloven, 3) indkomster, der er undtagne fra den almindelige skattepligt i henhold til overenskomster indgået efter lov om indgåelse af overenskomster med fremmede stater til undgåelse af dobbeltbeskatning, og 4) indkomster, der er undtagne fra beskatning efter internationale aftaler om fritagelse for beskatning af ansatte ved internationale organisationer.

§ 2.§-link ↗

Ved anvendelsen af § 1 bortses fra indkomster, som efter deres art ikke skal medregnes ved opgørelsen af skattepligtig indkomst. Dog medregnes ydelser svarende til de ydelser, der er nævnt i socialindkomstlovens § 2, stk. 1, nr. 2.

§ 3.§-link ↗

Ved opgørelsen af de indkomster, der er nævnt i § 1, fragår udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af indkomster, samt beløb svarende til de fradragsbeløb, der er nævnt i socialindkomstlovens § 2.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen har virkning for opgørelse af socialindkomsten for 1981 og følgende år.