§ 1.§-link ↗
Til socialindkomsten henregnes for fuldt skattepligtige personer, der er omfattet af lov om sømandsskat: 1) indkomster om bord opgjort efter § 4 og § 5, stk. 1-4, i lov om sømandsskat, og 2) øvrige indkomster og fradrag opgjort efter § 2, stk. 1 og 2, i lov om socialindkomst.
Stk. 2. Giver beregningen efter stk. 1 et negativt beløb, indgår dette ikke i socialindkomsten.
§ 2.§-link ↗
Negative beløb opgjort efter § 1 fradrages i positive beløb, når flere personers socialindkomst samlet indgår som grundlag for beregning af eller betaling for ydelser. Giver beregningen et negativt beløb, indgår dette ikke i den samlede socialindkomst.
§ 3.§-link ↗
Ved opgørelse af socialindkomsten tillægges en andel af den skattepligtige formue efter reglerne i §§ 4 og 5 i lov om socialindkomst.
§ 4.§-link ↗
Bekendtgørelsen har virkning for opgørelse af socialindkomsten for 1981 og følgende år.