Bekendtgørelse nr. 138 · 1980

Historisk

Bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser efter vandforsyningsloven til miljøstyrelsen

Bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser efter vandforsyningsloven til miljøstyrelsen

Dokumentdato: 11. apr. 1980Kildeversion observeret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (2)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Følgende beføjelser i henhold til lov nr. 299 af 8. juni 1978 om vandforsyning m. v. (vandforsyningsloven) udøves af miljøstyrelsen: 1) Afgørelse af sager, der omfattes af § 4, stk. 1, og hvor der ikke er opnået enighed mellem de berørte amtsråd. 2) Afgørelse af sager, der omfattes af § 4, stk. 2, og hvor der ikke er opnået enighed mellem de berørte kommunalbestyrelser. 3) Udnævnelse efter § 9, stk. 2, af landvæsenskommissærer for hovedstadsområdet. 4) Afgørelse efter § 15, stk. 2, om, hvorvidt kortlægning og planlægning skal foretages af flere amtsråd i fællesskab. 5) Afgørelse efter § 16, stk. 2, om fordelingen af udgifterne ved amtsrådets eller kommunalbestyrelsens planlægningsvirksomhed, hvis der opstår uenighed herom. 6) Afgørelse efter § 25, stk. 1, om indvinding af vand til drikkevandsforsyning ved afsaltning af havvand og om indførelse af drikkevand fra udlandet. 7) Afgørelse efter § 25, stk. 3, om levering af grundvand og overfladevand til udlandet. 8) Afgørelse efter § 27, hvor der opstår uenighed mellem amtsrådet og en statslig bygge- og anlægsmyndighed om, hvilke foranstaltninger der skal foretages af hensyn til vandforsyningsforholdene ved bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden. 9) Afgørelse efter § 40, stk. 2, om, hvorvidt en beslutning om ekspropriation skal træffes af amtsrådet efter forhandling med de berørte kommunalbestyrelser. 10) Afgørelse efter § 41 om, hvorvidt en ekspropriation skal ske efter reglerne i lov nr. 186 af 4. juni 1964 om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. 11) Afgørelse efter § 48, stk. 3, om samarbejde mellem almene vandforsyningsanlæg i flere amtskommuner, hvor der ikke er enighed mellem de berørte amtsråd. 12) Stadfæstelse efter § 55, stk. 2, af regulativer for kommunale almene vandforsyningsanlæg. 13) Udarbejdelse efter § 55, stk. 5, af normalregulativer for almene vandforsyningsanlæg.

§ 2.§-link ↗

Bestemmelserne i § 1, nr. 1, 4, 5, 8, 9 og 11, gælder tilsvarende, når opgaver, der efter vandforsyningsloven er henlagt til amtsråd, varetages af hovedstadsrådet.

§ 3.§-link ↗

De afgørelser, som miljøstyrelsen har truffet i henhold til denne bekendtgørelse, kan påklages til miljøministeren, medmindre afgørelsen kan påklages til miljøankenævnet, jfr. vandforsyningslovens § 81. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. For de afgørelser, der kan påklages til ministeren, finder reglerne i vandforsyningslovens §§ 77-80 tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. For de afgørelser, der kan påklages til miljøankenævnet, finder reglerne i vandforsyningslovens §§ 82 og 83 tilsvarende anvendelse.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. I bekendtgørelse nr. 178 af 29. marts 1974 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til miljøstyrelsen ophæves § 2, og i § 10 udgår i stk. 1, 1. pkt., ordene: »og vandforsyningslovens § 65 b«.