§ 1.§-link ↗
Bevilling til almindelig hyrekørsel gives efter forudgående offentlig bekendtgørelse om, at en bevilling er ledig. I bekendtgørelsen skal de vilkår, der kan stilles for bevillingen i henhold til lovens § 4, stk. 2, nr. 2 og 3 beskrives. Bekendtgørelsen skal indeholde opfordring til interesserede om inden en fastsat frist at indgive ansøgning på en af kommunalbestyrelsen udfærdiget formular. Ansøgningen skal være ledsaget af en for den pågældende ansøger udstedt straffeattest samt eventuel dokumentation for tidligere beskæftigelse inden for erhvervsmæssig personbefordring.
§ 2.§-link ↗
Bevilling til almindelig hyrekørsel gives den efter kommunalbestyrelsens skøn bedst kvalificerede ansøger, idet der her bl.a. skal lægges vægt på den erfaring, den enkelte ansøger har erhvervet gennem tidligere beskæftigelse som chauffør eller vognmand inden for erhvervsmæssig personbefordring.
Stk. 2. Bevillingen er betinget af, at indehaveren inden for en frist af 3 måneder fra datoen for udstedelsen foreviser kommunalbestyrelsen registreringsattest for det køretøj, bevillingen skal omfatte, jfr. § 3, stk. 1, samt dokumentation for, at han er tilsluttet et bestillingskontor, medmindre han ikke har pligt til at være tilsluttet et sådant kontor, jfr. § 17. Opfyldes betingelserne ikke rettidigt, bortfalder bevillingen, og kommunalbestyrelsen underretter indehaveren samt det lokale distriktstoldkammer herom.
Stk. 3. Bevilling kan nægtes på grund af ansøgerens vandel, jfr. lovens § 7.
Stk. 4. Bevilling kan ikke gives til en ansøger, der er indehaver af en bevilling i en anden kommune.
§ 3.§-link ↗
Bevillingen udfærdiges til den registrerede ejer af motorkøretøjet, jfr. stk. 3.
Stk. 2. Der kan gives samme ejer flere bevillinger. I så fald udfærdiges der en bevilling til hvert enkelt af de køretøjer, der tilhører ham.
Stk. 3. Een bevilling kan gives til to personer i fællesskab, såfremt 1) begge personer anses for kvalificerede, 2) begge er registreret som ejer af motorkøretøjet, og 3) ingen af dem har andre bevillinger til hyrekørsel eller tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring i øvrigt. For en sådan bevilling gælder desuden de i § 5, stk. 3, og § 7, stk. 2, nævnte vilkår.
§ 4.§-link ↗
Ved enhver bevillingsudstedelse tildeles der den hyrevogn, bevillingen vedrører, et bevillingsnummer. Bevillingsnummeret, der består af det i bilag 1 for den pågældende kommune fastsatte områdenummer og et af kommunalbestyrelsen fastsat løbenummer med en bindestreg imellem, påføres bevillingen.
Stk. 2. Ved ændring af bopæl påhviler det bevillingshaveren inden 14 dage at oplyse kommunalbestyrelsen herom. Ved udskiftning af køretøj skal registreringsattesten med bevillingshaveren registreret som ejer inden 14 dage efter attestens modtagelse, forevises kommunalbestyrelsen. Bevillingens udnyttelse
§ 5.§-link ↗
Bevillingen skal udnyttes af bevillingshaveren personligt. Den kan hverken helt eller delvist overgå til andre ved salg, bortforpagtning, udleje, udlån, pantsætning, kreditorforfølgning, arv eller på anden måde, jfr. dog lovens § 3, stk. 3.
Stk. 2. Om vilkår i øvrigt for bevillingens udnyttelse gælder reglerne i lovens § 4, stk. 1 og 2, samt § 12, stk. 2.
Stk. 3. Hvor en bevilling gives til 2 personer i fællesskab skal bevillingen indeholde vilkår om: 1) at begge personer skal deltage i udnyttelsen af bevillingen på lige fod, herunder også som fører af vognen, 2) at de over for tredjemand hæfter solidarisk for enhver udgift i forbindelse med bevillingens udnyttelse, og 3) at de indbyrdes skal fordele udgifter og indtægter ligeligt imellem sig. Deponering, bortfald m.v.
§ 6.§-link ↗
Er bevillingshaveren på grund af sygdom eller lignende i længere tid afskåret fra at udnytte sin bevilling, deponeres den hos kommunalbestyrelsen. Deponeringen kan ske i et tidsrum af indtil 3 måneder, der, når særlige grunde foreligger, kan forlænges af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Genoptager en bevillingshaver ikke sin virksomhed inden udløbet af den i stk. 1 omhandlede frist, bortfalder bevillingen.
§ 7.§-link ↗
En bevilling bortfalder ved bevillingshaverens død. Kommunalbestyrelsen kan dog tillade, at ægtefællen benytter bevillingen i indtil 1 år. Denne frist kan, når særlige grunde foreligger, forlænges af kommunalbestyrelsen, dog kun med yderligere 6 måneder. I øvrigt henvises til lovens § 3, stk. 3.
Stk. 2. En bevilling givet til 2 personer i fællesskab bortfalder, hvis fællesskabet mellem de 2 bevillingshavere ophører.
§ 8.§-link ↗
Ophører bevillingshaveren med at drive virksomhed som hyrevognmand, skal bevillingen tillige med den i § 10, stk. 4, omhandlede bevillingsnummerplade og det i § 11 omhandlede ejerkort straks afleveres til kommunalbestyrelsen, der underretter det lokale distriktstoldkammer om ophøret. Det samme gælder, når en bevilling er bortfaldet i henhold til §§ 6 og 7 eller tilbagekaldt i henhold til lovens § 8. Hyrevognen, dens afmærkning, indretning og udstyr
§ 9.§-link ↗
En vogn kan kun godkendes til hyrekørsel, dersom den ved standardtypegodkendelse er fundet egnet hertil eller er standardtypegodkendt som hyrevogn.
Stk. 2. Reglerne herom fastsættes af ministeren for offentlige arbejder efter forhandling med justitsministeren.
§ 10.§-link ↗
På en hyrevogn skal der være anbragt en taglygte, som skal være tændt i lygtetændingstiden, når vognen søger hyre. Taglygten må ikke kunne tændes, når taksametret er i funktion. Lygten skal fremad vise grønt lys uden at blænde og være forsynet med påskriften »Taxi«, udført i bogstavshøjde på mindst 50 mm. Den lysende flade skal være mellem 185 og 300 kvadratcentimeter. Viser lygten lys bagud, skal det være rødt. Ministeriet for offentlige arbejder kan tillade, at en hyrevogn under udførelse af specielle kørselsopgaver kører uden taglygte, hvis udførelsen af disse kørselsopgaver kræver særlig afmærkning i henhold til anden lovgivning.
Stk. 2. En hyrevogn skal bag forruden have et rektangulært skilt med påskriften »Fri«, der skal benyttes, når køretøjet søger hyre. Skiltet skal i lygtetændingstiden være belyst, og det skal fremad vise grønt lys, som ikke må blænde. Skiltet må ikke benyttes og ikke kunne belyses, når taksametret er i funktion.
Stk. 3. En hyrevogn skal udvendig på begge sider (for- eller bagdør) være forsynet med påskrift om navn og telefonnummer for det bestillingskontor, ejeren er tilsluttet, eller hvis ejeren ikke er tilsluttet et bestillingskontor, ejerens eller firmaets navn, adresse og/eller telefonnummer. Navn, adresse og telefonnummer skal udføres i en bogstavhøjde på mellem 36 og 60 mm og en talhøjde på mellem 15 og 60 mm. Påskriften skal være i en farve, der tydeligt afviger fra køretøjets farve. Påskriften skal være direkte påført vognens karosseri, og må ikke udføres ved hjælp af aftagelige skilte eller lignende.
Stk. 4. Bag på taglygten skal der være anbragt en bevillingsnummerplade, idet bevillingsnummeret skal vende bagud. Bevillingsnummerpladen udleveres mod gebyr af kommunalbestyrelsen sammen med bevillingen. Bortkommer pladen, eller beskadiges den, kan en ny plade udleveres af kommunalbestyrelsen mod et nyt gebyr. Samtidig afleveres den hidtil anvendte plade, for så vidt den ikke er bortkommet, i hvilket tilfælde kommunalbestyrelsen afkræver skriftlig erklæring herom. Indtil en ny plade kan udleveres, skal der benyttes en erstatningsplade, der ligeledes udleveres af kommunalbestyrelsen. Er der i henhold til § 10, stk. 1, sidste punktum, givet tilladelse til, at en hyrevogn kører uden taglygte, er det tilladt, at vognen under udførelsen af de specielle kørselsopgaver ligeledes kører uden bevillingsnummerplade.
Stk. 5. Bevillingshaveren kan forbyde tobaksrygning i vognen. I så fald skal vognen være afmærket herom, både udvendig og indvendig på en for publikum iøjnefaldende måde.
Stk. 6. En hyrevogn skal være forsynet med bagagebærer, således at passagererne kan forlange enten 1 barnevogn eller 1 cykel medbragt.
§ 11.§-link ↗
I hyrevognen skal der på et for publikum iøjnefaldende sted være anbragt et kort, der angiver: 1) navn og adresse på det bestillingskontor ejeren er tilsluttet eller, hvis ejeren ikke er tilsluttet et bestillingskontor, ejerens navn og adresse, 2) køretøjets registreringsnummer og bevillingsnummer, 3) at køretøjet er godkendt til erhvervsmæssig personbefordring og med hvilket antal passagerer, samt 4) at køretøjet er undergivet politiets og bilinspektionens tilsyn. Kortet udfærdiges af kommunalbestyrelsen mod forevisning af køretøjets registreringsattest.
§ 12.§-link ↗
En hyrevogn, der i henhold til § 17 har pligt til at være tilsluttet et bestillingskontor, skal være forsynet med kommunikationsradio, der har forbindelse til samtlige bestillingskontorets radiokanaler. Det er ikke tilladt at installere tele- eller radiokommunikation med forbindelse udenom bestillingskontoret. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde for eksempel til betjening af lægekørsel og lignende gøre undtagelse herfra.
§ 13.§-link ↗
Hyrevognen skal være udstyret med taksameter. Taksametret skal til enhver tid fungere korrekt og i overensstemmelse med de gældende takster. Det skal angive det indkørte beløb i kroner og øre og den takst, hvortil det er stillet. Disse angivelser skal uden vanskelighed kunne aflæses af passagererne og være forsynet med belysning, som skal være tændt, når vognen er hyret i lygtetændingstiden. Taksametret skal endvidere angive: a) det totale antal kørte kilometer, b) antallet af besatte kilometer betalt over taksametret, c) det antal gange, grundtaksten har været registreret på taksametret, og d) antallet af takstenheder.
Stk. 2. Taksametret og dets forbindelse til vognen (transmissionen) skal være kontrolleret og plomberet af en af statens bilinspektion godkendt person. Reglerne herfor fastsættes af ministeren for offentlige arbejder. Den senest udfærdigede taksameterattest skal til enhver tid forefindes i vognen og på forlangende forevises for politiet. Ved udskiftning til anden dækstørrelse end den, der fremgår af taksameterattesten, skal der indhentes ny taksameterattest. Beskadigede plomberinger skal omgående fornyes.
Stk. 3. Når et køretøj med taksameter fremstilles for statens bilinspektion i forbindelse med registrering eller periodisk syn, skal der samtidig forevises en ikke over 6 måneder gammel attest fra en i medfør af stk. 2 godkendt person om, at taksametret og dets plombering er kontrolleret.
Stk. 4. Politiet kan til enhver tid foretage kontrol af et taksameter og dets plombering. I forbindelse hermed har føreren af hyrevognen pligt til uden betaling at foretage en prøvekørsel over en rimelig strækning. Politiet og statens bilinspektion skal efter endt prøvekørsel udstede kvittering, der angiver begyndelses- og sluttidspunktet for kørslen og taksametrets udvisende. Konstateres der fejl ved taksametret, kan politiet forlange vognen sat ud af drift, indtil det ved en taksameterattest i henhold til stk. 2 er konstateret, at fejlen er udbedret.
§ 14.§-link ↗
I enhver hyrevogn skal findes en trafikbog, der på forlangende skal forevises og om fornødent udlånes til politiet. Trafikbogen skal af kommunalbestyrelsen være godkendt til den pågældende hyrevogn og være forsynet med kommunalbestyrelsens påtegning herom. Der må kun være een trafikbog i brug ad gangen, og det uanset om der er flere førere af vognen.
Stk. 2. Trafikbogen skal indeholde mindst 50 tredobbelte blade (stamblad og 2 kopier), der skal være forsynet med fortløbende numre. Hvor bevillingshaveren er tilsluttet et bestillingskontor, skal hvert af de tredobbelte blade omfatte een førers vagt, jfr. bilag 2. Hvor bevillingshaveren ikke er tilsluttet et bestillingskontor, må hvert af de tredobbelte blade højst omfatte 1 døgn (kørselsperiode), idet navn, fødselsår og -dato samt adresse på førerne af vognen skal være anført på indersiden af trafikbogens omslag, jfr. bilag 3.
Stk. 3. Trafikbogen skal indeholde oplysninger som angivet i bilag 2 og 3. Oplysninger om tidspunkt - angivet med fire cifre - for vagtens eller kørselsperiodens påbegyndelse samt om taksametrets udvisende på dette tidspunkt skal være indført, forinden vagten eller kørselsperioden påbegyndes. Såfremt prisen for kørsel er beregnet på anden måde end efter taksameter, skal begyndelsestidspunktet indføres i trafikbogen, umiddelbart inden den pågældende kørsel påbegyndes, og sluttidspunktet samt det indkørte beløb umiddelbart efter kørslens afslutning, jfr. § 31. Oplysninger om eventuelle fejlture indføres straks efter, at de er konstateret, og hvis vognen er tilsluttet et bestillingskontor, anmeldt til dette, jfr. § 30, stk. 2. De øvrige oplysninger indføres umiddelbart efter vagtens eller kørselsperiodens afslutning. Ved slutningen af en måned angives køretøjets kilometertællers udvisende.
Stk. 4. Trafikbogen skal føres fortløbende og tydeligt med kuglepen på en sådan måde, at stamblad og kopier føres samtidigt. Der må ikke foretages rettelser. Såfremt der skrives forkert på en side, eller en side ved en fejltagelse overspringes, skal den forsynes med en skråstreg og må ikke siden benyttes. Af hvert tredobbelt blad opbevares stambladet i trafikbogen, medens den ene kopi ved vagtens eller kørselsperiodens ophør afleveres til bevillingshaveren. Trafikbogen skal af bevillingshaveren opbevares mindst 5 år regnet fra sidste indførsel og skal på forlangende udlånes til politiet eller kommunalbestyrelsen.
§ 15.§-link ↗
Hyrevogne, der i henhold til § 17 har pligt til at være tilsluttet et bestillingskontor, skal ved nyregistrering efter den 1. april 1981 og senest inden den 1. april 1982 være udstyret med et kontrolapparat, der registrerer, hvorvidt der under kørslen har været passagerer i vognen (besatte kilometre).
Stk. 2. Reglerne om kontrolapparatets godkendelse og funktion fastsættes af ministeren for offentlige arbejder.
§ 16.§-link ↗
Et eksemplar af de gældende takstbestemmelser, som udleveres af kommunalbestyrelsen, skal findes i vognen og på forlangende forevises for publikum. Opslag herom skal findes på et for publikum iøjnefaldende sted i vognen.
Stk. 2. Reglerne i stk. 1 gælder tilsvarende for det kørselsreglement, som kommunalbestyrelsen kan udfærdige i henhold til lovens § 6, stk. 3. Bestillingskontorer
§ 17.§-link ↗
I kommuner, hvor antallet af bevillinger til almindelig hyrekørsel er fastsat til 10 eller derover, påhviler det bevillingshaverne, jfr. dog stk. 2 og 3, at oprette eller tilslutte sig et bestillingskontor og deltage i de foranstaltninger til fremme af publikums behørige betjening, som kommunalbestyrelsen i henhold til § 18, stk. 2, pålægger bestillingskontoret at etablere. De vilkår, der i henhold til den i § 18, stk. 3, nævnte vedtægt gælder for tilslutningen til bestillingskontoret, skal overholdes af bevillingshaverne.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan midlertidigt eller for et ubegrænset tidsrum fritage en bevillingshaver fra den i stk. 1 omhandlede pligt, såfremt det er foreneligt med hensynet til publikums betjening. I kommuner med 20.000 indbyggere eller derover kan fritagelse dog kun ske, såfremt bevillingshaveren i henhold til et herom i bevillingen fastsat vilkår, jfr. lovens § 4, stk. 2, nr. 3, fortrinsvis skal betjene et bestemt geografisk område, beliggende uden for en samlet bymæssig bebyggelse.
Stk. 3. Hvis de i medfør af stk. 2 givne fritagelser omfatter et så stort antal bevillinger, at antallet af de øvrige bevillinger til almindelig hyrekørsel i kommunen kommer under 10, bortfalder pligten i henhold til stk. 1.
Stk. 4. Enhver indehaver af en bevilling til almindelig hyrekørsel, bortset fra de i stk. 2 nævnte, er berettiget til at blive tilsluttet et bestillingskontor i den kommune, hvor bevillingen er udstedt, mod at tilsvare en forholdsmæssig andel af de med etableringen og driften af kontoret forbundne udgifter. Det er ikke tilladt at være tilsluttet flere bestillingskontorer i samme kommune. Ved overgang til andet bestillingskontor påhviler det bevillingshaveren inden 14 dage at oplyse kommunalbestyrelsen herom samt aflevere dokumentation for optagelse i det ny bestillingskontor.
§ 18.§-link ↗
Til oprettelse og drift af et bestillingskontor kræves godkendelse af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at der oprettes flere bestillingskontorer i en kommune. Der skal i så tilfælde til hvert bestillingskontor være knyttet det antal vogne, kommunalbestyrelsen bestemmer, dog mindst 10.
Stk. 2. Godkendelsen er betinget af, at bestillingskontoret 1) råder over telefon- og radioanlæg med døgnbetjening med en i forhold til antallet af tilsluttede vogne tilstrækkelig kapacitet, 2) sikrer, at der er radioforbindelse mellem kontoret og samtlige tilsluttede vogne, 3) etablerer en vagtordning, som kommunalbestyrelsen kan pålægge de tilsluttede bevillingshavere, idet vagtordningen af bestillingskontoret skal tilrettelægges således, at bestilling på kørsel hurtigst muligt kan efterkommes på enhver tid af døgnet, 4) etablerer andre foranstaltninger, som kommunalbestyrelsen med ministeriet for offentlige arbejders godkendelse pålægger kontoret at oprette af hensyn til fremme af publikumsbetjeningen, herunder foranstaltninger, som det i kommuner med flere bestillingskontorer pålægges disse i fællesskab at oprette, 5) udnytter godkendelsen gennem modtagelse og effektuering af telefonbestillinger i et i forhold til antallet af tilsluttede vogne rimeligt omfang, 6) på kommunalbestyrelsens forlangende indsender kontorets regnskab og budget til kommunalbestyrelsens godkendelse samt dokumenterer omfanget af kontorets aktivitet ved indsendelsen af ordresedler og døgnrapporter for den seneste måned, 7) i tilfælde, hvor en tilsluttet bevillingshaver ikke opfylder vilkårene for tilslutningen til og benyttelse af bestillingskontoret, giver kommunalbestyrelsen meddelelse herom, samt 8) indsender en årlig fortegnelse over tilsluttede bevillingshavere.
Stk. 3. Vilkårene for bevillingshaverens tilslutning til bestillingskontoret skal findes i en vedtægt, udarbejdet i overensstemmelse med den i bilag 4 indeholdte standardvedtægt. Vedtægten skal godkendes af kommunalbestyrelsen.
Stk. 4. De i stk. 2 og 3 indeholdte regler gælder også for bestillingskontorer, godkendt i henhold til de hidtil gældende regler, jfr. lovens § 12.
§ 19.§-link ↗
Såfremt antallet af vogne tilknyttet et bestillingskontor i en kommune, hvor der er flere bestillingskontorer, kommer under 10, bortfalder godkendelsen, idet bestillingskontoret dog har en frist på 6 måneder til afvikling af virksomheden. Denne frist kan ikke forlænges.
Stk. 2. En godkendelse givet i henhold til § 18, stk. 1, kan tilbagekaldes af kommunalbestyrelsen efter reglen herom i lovens § 8, jfr. dog stk. 3. Stk. 3. Hvis godkendelsen ikke udnyttes i et efter kommunalbestyrelsens skøn rimeligt omfang, jfr. § 18, stk. 2, nr. 5, kan kommunalbestyrelsen i stedet for at tilbagekalde godkendelsen i første omgang lukke for tilgang af nye bevillingshavere til kontoret. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan inden for en frist af 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt bestillingskontoret, hvilket skal ske ved anbefalet brev, indbringes for ministeriet for offentlige arbejder.
§ 20§-link ↗
Hvor særlige geografiske hensyn taler derfor, kan ministeriet for offentlige arbejder tillade, at bevillingshaverne i 2 eller flere tilgrænsende kommuner, der i henhold til § 17 har pligt til at være tilsluttet et bestillingskontor, opretter eller tilslutter sig et for de pågældende kommuner fælles bestillingskontor. Det er dog en forudsætning herfor, at kommunalbestyrelserne i de pågældende kommuner er enige om fastsættelsen af: 1) det samlede antal bevillinger i kommunerne og fordelingen af disse på de enkelte kommuner, samt 2) de i §§ 28 og 31 nævnte takster.
Stk. 2. Godkendelse af bestillingskontoret i henhold til § 18 og vilkårene herfor gives af kommunalbestyrelserne i fællesskab.
§ 21.§-link ↗
Bevillingshavere, som i henhold til § 17 ikke har pligt til at være tilsluttet et bestillingskontor, kan af kommunalbestyrelsen pålægges pligt til at deltage i en af kommunalbestyrelsen godkendt fælles telefonvagtordning, der skal tilrettelægges således, at bestilling af kørsel hurtigst muligt kan efterkommes på enhver tid af døgnet. Holdepladser m.v.
§ 22.§-link ↗
I kommuner med 20.000 indbyggere eller derover, eller hvor der er oprettet bestillingskontor, skal kommunalbestyrelsen oprette holdepladser for hyrevogne. Antallet af holdepladser fastsættes af kommunalbestyrelsen under hensyn til det stedlige behov. I andre kommuner kan kommunalbestyrelsen oprette holdepladser for hyrevogne.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte holdepladser må kun benyttes af køretøjer, der anvendes til hyrekørsel i henhold til bevilling, som er udfærdiget af kommunalbestyrelsen i den pågældende kommune, jfr. dog § 23. Hvis der i kommunen er oprettet et eller flere bestillingskontorer, er det endvidere en betingelse for at benytte holdepladserne, at køretøjet er tilsluttet et bestillingskontor.
Stk. 3. Hvis en holdeplads er oprettet med henblik på betjening af en fjerntrafikterminal, kan ministeriet for offentlige arbejder gøre undtagelse fra det i stk. 2, 2. pkt. indeholdte krav.
§ 23.§-link ↗
Flere kommuner kan træffe aftale om, at enkelte holdepladser i disse kommuner kan benyttes af hyrevogne, der er berettiget til at anvende holdepladser i een af kommunerne. Er holdepladsen oprettet med henblik på betjening af en fjerntrafikterminal, og kan der ikke opnås enighed blandt kommunerne om benyttelsen af pladsen, træffer ministeriet for offentlige arbejder afgørelse herom.
Stk. 2. Hyrevogne, der kører i henhold til bevilling udfærdiget af hyrevognsnævnet for Storkøbenhavn, kan benytte de her omhandlede holdepladser overalt inden for de kommuner, der er nævnt i lovens § 10.
Stk. 3. Er der i henhold til § 20 oprettet fælles bestillingskontor for flere tilgrænsende kommuner, kan de hyrevogne, der er tilsluttet dette kontor, benytte de her omhandlede holdepladser i enhver af kommunerne.
§ 24.§-link ↗
Det er forbudt at standse uden for holdepladser for at søge hyre, jfr. dog stk. 2.
Stk. 2. På steder, hvor det skønnes påkrævet, kan politiet som en midlertidig foranstaltning regulere færdslen på en sådan måde, at der reserveres plads for til- og frakørsel af hyrevogne.
§ 25.§-link ↗
Kommunalbestyrelsen kan efter forhandling med politiet fastsætte nærmere regler om til-. og frakørsel på de enkelte holdepladser. Førerens pligter m.v.
§ 26.§-link ↗
Føreren af en hyrevogn skal under kørslen medbringe et kort med oplysninger om hans navn og forsynet med hans foto. Kortet, der efter anmodning skal forevises passagererne og politiet, udfærdiges af kommunalbestyrelsen mod forevisning af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring. Kommunalbestyrelsen kan dog nægte at udfærdige kortet, såfremt den pågældende ikke i fornødent omfang behersker det danske sprog såvel mundtligt som skriftligt eller har kendskab til centrale dele af områdets geografi.
Stk. 2. Kortet kan tilbagekaldes af kommunalbestyrelsen, jfr. lovens § 8.
§ 27.§-link ↗
Det skal med friskiltet og i lygtetændingstiden tillige ved at tænde vognens taglygte (frilygte) markeres, når vognen er hyresøgende.
Stk. 2. Føreren har pligt til at udføre hyrekørsel inden for landets grænser med det antal passagerer, som vognen er godkendt til at befordre, fra et hvilket som helst sted i den kommune, hvor bevillingen er udstedt, hvis dette kan ske over land og faste broforbindelser. Er der i henhold til § 20 oprettet fælles bestillingskontor for flere tilgrænsende kommuner, gælder pligten fra et hvilket som helst sted i de pågældende kommuner.
Stk. 3. Føreren af en hyrevogn, der er tilsluttet et bestillingskontor, må ikke uden om bestillingskontoret udføre bestillinger på kørsel, hvor vognen skal afhente kunden på et bestemt sted.
Stk. 4. Kørslen skal foregå uden ophold og af den nærmeste vej til det sted, hvortil befordringen er forlangt. Såfremt passagereren anviser en anden vej, skal denne vej dog følges. Under turen skal føreren afsætte eller optage passagerer eller bagage efter passagerernes anvisninger. Betaling for kørslen
§ 28.§-link ↗
Maksimaltakster, herunder eventuelle takster for timebetaling, samt eventuelle særlige tillæg til taksterne fastsættes af kommunalbestyrelsen. § 29. Kørslen skal udføres med taksametret slået til, jfr. dog § 30. For kørsel og ventetid i forbindelse hermed må ikke forlanges højere betaling, end hvad taksametret viser med eventuelle tillæg godkendt af kommunalbestyrelsen. De i lovens § 5, stk. 2, nævnte hastende småforsendelser uden ledsager skal altid udføres med taksametret slået til og efter de i § 28 nævnte takster for personbefordring.
Stk. 2. Taksametret må kun være slået til, sålænge vognen er hyret. Bestilles en vogn til at møde på et bestemt sted, må taksametret ikke slås til, før vognen befinder sig på stedet og til det aftalte tidspunkt. Opnås der ikke kørsel (fejltur) skal dette straks anmeldes til bestillingskontoret, såfremt vognen er tilsluttet et sådant, og dokumentationen herfor skal af bestillingskontoret opbevares i mindst 1 måned.
Stk. 3. Ved ethvert takstskifte, medens vognen er hyret, skal taksametret straks indstilles på den nye takst, og passagererne udtrykkeligt gøres opmærksom herpå.
§ 30.§-link ↗
Udføres kørslen som led i et større arrangement med kunden, kan denne med det bestillingskontor, bevillingshaveren er tilsluttet, eller hvis bevillingshaveren ikke er tilsluttet et bestillingskontor, da med bevillingshaveren selv, indgå en skriftlig aftale om betaling uden brug af taksameter for kørslen og ventetid i forbindelse hermed. Aftalen skal være indgået før kørslens påbegyndelse.
§ 31.§-link ↗
Betaling for andet end kørsel og ventetid må kun forlanges for transport af bagage, som ikke kan anbringes inde i vognen, samt for særlig assistance for eksempel i forbindelse med op- og nedbæring af bagage. Der må ikke herfor forlanges højere betaling end fastsat af kommunalbestyrelsen. Der må ikke forlanges drikkepenge. Denne bestemmelse gælder også for kørsel til bestemmelsessted uden for kommunen.
§ 32.§-link ↗
Bevilling begrænset til specielle kørselsformål, jfr. lovens § 4, stk. 3, gives på grundlag af en vurdering af behovet. Ansøgningen, der skal indgives på en særlig formular, skal være ledsaget af en for den pågældende ansøger udstedt straffeattest.
Stk. 2. Om bevillingsudstedelsen gælder i øvrigt reglerne i § 2, stk. 3 og 4.
Stk. 3. Om bevillingens udnyttelse og de vilkår, der i bevillingen skal eller kan stilles herfor, gælder reglerne i lovens § 4, stk. 3, samt § 5 i denne bekendtgørelse.
Stk. 4. Om bevillingens deponering, bortfald m.v. gælder reglerne i §§ 6, 7 og 8.
§ 33.§-link ↗
For hyrevogne, der kører i henhold til en efter § 32 udfærdiget bevilling, gælder reglerne i § 9.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte hyrevogne må ikke være forsynet med det i §§ 10, 11, 12 og 13 nævnte udstyr m.v. Dette gælder tillige de vogne, der kører i henhold til en bevilling udstedt i medfør af lov nr. 363 af 13. juni 1973, og som har dispensation i henhold til § 11 i bekendtgørelse nr. 501 af 7. september 1973. Straffebestemmelser.
§ 34.§-link ↗
Efter lovens § 11, stk. 2, straffes overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelses §§ 4, stk. 2, 5, stk. 1, 6, stk. 1, 8, 9, stk. 1, 2, 3, 4, og 6, 11, 12, 13, stk. 1, 2 og 4, 14, 15, 16, 17, stk. 1 og 4, 21, 22, stk. 2, 24, stk. 1, 26, 27, 29, 30, 31, 32, stk.3 og 4, og 33 med bøde. Ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 35.§-link ↗
Lov nr. 296 af 8. juni 1978 om hyrekørsel træder i kraft den 1. oktober 1979. Samtidig ophæves §§ 73-73e i færdselsloven, som affattet ved lov nr. 363 af 13. juni 1973, og lov nr. 310 af 19. juni 1974, og § 69, stk. 1 og 4, sammenholdt med de nævnte bestemmelser.
Stk. 2. Fra det i stk. 1 nævnte tidspunkt at regne træder denne bekendtgørelse i kraft på nær § 9, stk. 1, og § 10, stk. 4, der først træder i kraft den 1. april 1980. Fra det i stk. 1 nævnte tidspunkt ophæves bekendtgørelse nr. 501 af 7. september 1973, undtagen §§ 7 og 8, stk. 5, 4., 5. og 7. pkt., der tillige med de i medfør af § 73 b, stk. 2 og 3, i lov nr. 363 af 13. juni 1973 fastsatte bestemmelser om hyrevognes indretning, først ophæves den 1. april 1980.