§ 1.§-link ↗
På Københavns og Århus universiteter afholdes følgende naturvidenskabelige eksaminer:
§ 2.§-link ↗
Den, der har bestået naturvidenskabelig kandidateksamen, har ret til at betegne sig candidatus/candidata scientiarum (cand. scient.).
Stk. 2. Den, der har bestået naturvidenskabelig afgangseksamen, har ret til at betegne sig examinatus/examinata scientiarum (exam.scient).
§ 3.§-link ↗
Studiet til naturvidenskabelig kandidateksamen består af en 1. del og en 2. del, herunder et speciale, jfr. stk. 6. Den samlede studium er normeret til 5 eller 5 1/2 år, afhængigt af, hvilke fag eller fagkombinationer der læses. 1. del er normeret til 2- 3 1/2 år afhængigt af fag (fagkombinationer), og 2. del, inclusivt specialet, er normeret til 3 1/2-2 år afhængigt af fag (fagkombinationer). Nærmere bestemmelser om den normerede studietid for det samlede studium og for de enkelte dele fastsættes for hvert enkelt fag eller fagkombination i eksamensordningen, jfr, § 11.
Stk. 2. Et fagmodul er en studiemæssig enhed, der afgrænses ud fra enten indholdsmæssige eller faglige og undervisningsmæssige hensyn. To eller flere fagmoduler kan have et vist pensum- eller undervisningssammenfald. En linje er en bestemt kombination af fagmoduler, jfr. § 11, nr. 2.
Stk. 3. 1. del består af et antal fagmoduler, der tilbydes i bestemte kombinationer (som eventuelt kaldes linjer).
Stk. 4. 2. del består af et hovedfag samt et speciale eller af et antal fagmoduler samt et speciale, jfr. stk. 5 og 6.
Stk. 5. Hovedfagsstudiet er et studium af et eller flere hovedområder inden for de naturvidenskabelige fag.
Stk. 6. Specialestudiet er et selvstændigt studium af en eller flere af universitetet godkendte problemstillinger i tilknytning til de naturvidenskabelige fag. Ved specialestudiet gives der vejledning, for hvilken en lærer, der er fast knyttet til universitetet eller en anden højere uddannelsesinstitution, har ansvaret. Som led i specialestudiet udarbejdes en specialeafhandling der kan være enten en skriftlig besvarelse af en stillet opgave, hvortil der gives en vis tid, eller en rapport over det udførte teoretiske eller eksperimentelle arbejde. Offentliggjorte afhandlinger, prisopgaver eller lignende kan træde i stedet for specialeafhandlingen.
§ 4.§-link ↗
Studiet til naturvidenskabelig bifagseksamen består af et antal fagmoduler og er normeret til 2-3 år, afhængigt af, hvilket fag der læses. Nærmere bestemmelser om den normerede studietid fastsættes i eksamensordningen, jfr. § 11.
§ 5.§-link ↗
Studiet til naturvidenskabelig afgangseksamen består af et antal fagmoduler og er normeret til 2-3 år, afhængigt af, hvilket fag der læses. Nærmere bestemmelser om den normerede studietid fastsættes i eksamensordningen, jfr. § 11.
§ 6.§-link ↗
Undervisningen kan tilrettelægges som forelæsninger, kurser, seminarer, kollokvier, øvelser, projektarbejde m.m.
Stk. 2. Der tilbydes kurser i undervisningsforsøg i det omfang, det er nødvendigt for at opnå pædagogikum.
§ 7.§-link ↗
Universitetet kan godkende, at bifagseksamen eller en anden eksamen af tilsvarende omgang og niveau, aflagt ved eller uden for det naturvidenskabelige hovedområde på Københavns eller Århus universiteter eller ved en anden højere uddannelsesinstitution, kan indgå i den naturvidenskabelige kandidateksamen.
Stk. 2. Universitet kan i enkelttilfælde godkende, at beståede prøver m.v., der er aflagt i forbindelse med andre danske eller udenlandske videregående uddannelser, helt eller delvis træder i stedet for tilsvarende prøver m.v. ved de naturvidenskabelige eksaminer efter denne bekendtgørelse.
Stk. 3. Universitetet kan i enkelttilfælde godkende en anden faglig sammensætning af den naturvidenskabelige eksamen end den i eksamensordningen fastsatte, herunder at studieelementer fra videregående uddannelser ved institutioner uden for det naturvidenskabelige hovedområde på Københavns og Århus universiteter kan indgå i en naturvidenskabelig eksamen.
Stk. 4. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1 og 3, skal universitetet påse, at der i den naturvidenskabelige kandidateksamen indgår et specialestudium og derudover naturvidenskabelige studieelementer i mindst det omfang, der svarer til det som forudsætning for specialestudiet krævede. For de enkelte fag fastsættes disse elementers omfang i eksamensordningerne, jfr. § 11, nr. 8. Ved godkendelse af bifagseksamen og afgangseksamen i henhold til stk. 3 skal universitetet påse, at omfanget af de naturvidenskabelig studieelementer, der indgår, ikke derved indskrænkes. Disses omfang fastsættes også i eksamensordningerne, jfr. § 11, nr.3 og 4.
Stk. 5. Hvert universitet giver oplysning i studievejledningerne om muligheden for godkendelse efter stk. 1-3.
§ 8.§-link ↗
I hvert fagmodul, i eventuelt hovedfag samt i specialet skal der ske en bedømmelse. Det kan dog bestemmes ved eksamensordning, at kombinationer af fagmoduler bedømmes samlet. I specialestudiet sker en bedømmelse af specialeafhandlingen samt eventuelt en bedømmelse inden for specialets fagområde.
Stk. 2. Bedømmelsen kan ske på grundlag af:
§ 9.§-link ↗
Der gives een karakter, jfr. dog § 11, nr. 9, for
§ 10.§-link ↗
Eksaminernes faglige sammensætning m.v. fastsættes inden for bekendtgørelsens rammer i eksamensordninger, der udarbejdes af universiteterne og godkendes af undervisningsministeriet, direktoratet for de videregående uddannelser.
Stk. 2. Inden for bekendtgørelsens og eksamensordningernes rammer udarbejdet studienævnene supplerende og uddybende bestemmelser i studieordninger, der sendes til direktoratet for de videregående uddannelser til orientering.
Stk. 3. Studienævnene udarbejder studievejledninger for de enkelte fag/faggrupper:
Stk. 4. Eksamensordninger, studieordninger og studievejledninger offentliggøres af universitetet.
§ 11.§-link ↗
Eksamensordningerne skal bl.a indeholde bestemmelser om:
§ 12.§-link ↗
Studieordningerne skal - for så vidt sådanne bestemmelser ikke er givet i eksamensordningerne - bl. a. indeholde bestemmelser om:
§ 13.§-link ↗
Studievejledningerne skal indeholde en bredere redegørelse for uddannelsen m.v., en praktisk vejledning for de studerende samt oplysning om andre forhold af betydning for de studerendes planlægning af deres studium samt oplysninger om fagkombinationer, der giver undervisningskompetence i gymnasieskolerne og HF.
Stk. 2. Bekendtgørelsen, vedkommende eksamensordning og studieordning aftrykkes i studievejledningen i deres helhed eller udleveres som bilag til denne.
§ 14.§-link ↗
Direktoratet for de videregående uddannelser kan dispensere fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse og i de godkendte eksamensordninger, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Der skal foreligge indstilling fra universitetet, før afgørelse træffes.
§ 15.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 1978. Bekendtgørelsen får virkning for de forskellige fag, når der foreligger en godkendt eksamensordning i henhold til § 10.
§ 16.§-link ↗
Følgende bestemmelser ophæves:
§ 17.§-link ↗
Universiteterne fastsætter overgangsbestemmelser for studerende, der har begyndt studierne under de i § 16 anførte bestemmelser og som ønsker at fortsætte studierne under bestemmelserne i denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Studerende, der har begyndt et naturvidenskabeligt studium tidligere en 1. september 1977, har ret til at afslutte studiet under de i § 16 anførte bestemmelser. Eksamen efter disse bestemmelser aflægges senest i eksamensterminen vinteren 1984-85. Universitet kan dog fravige tidsfristen i særlige tilfælde.