§ 1.§-link ↗
Direktoratet for patent- og varemærkevæsenet kan som teknologisk service udføre undersøgelser m.v. af følgende typer: A: Nyhedsundersøgelse på grundlag af en kort opfindelsesbeskrivelse med det formål at sætte rekvirenten i stand til at tage stilling til, om der bør indgives patentansøgning. B: Nyhedsundersøgelse til brug for bedømmelse af, om der er grundlag for at nedlægge indsigelse mod en i et andet land fremlagt patentansøgning eller til bedømmelse af, om et patents gyldighed vil kunne anfægtes. C: Undersøgelse til brug ved en vurdering af, om et nyt produkt, som en rekvirent påtænker at bringe på markedet, er beskyttet efter patentlovgivningen her i landet. D: Undersøgelse til brug for produktudvikling med henblik på fremskaffelse af oplysninger om kendt teknik, der kan benyttes som arbejdsgrundlag. E: Navneundersøgelse til oplysning om, hvorvidt en virksomhed eller en person har patent i et land eller har en patentansøgning under behandling her i landet på en bestemt opfindelse samt oplysning om, hvilke patenter eller danske patentansøgninger en virksomhed eller en person har inden for et angivet teknisk område. F: Undersøgelse af, om en bestemt opfindelse er beskyttet ved patent her i landet, eller om patent er søgt. G: Patentfamilie-undersøgelse dvs. fremdragelse af de i flere på samme opfindelse udstedte patenter eller løbende patentansøgninger. H: Overvågning, herunder:
§ 2.§-link ↗
Betaling for rekvirerede undersøgelser m.v. ydes efter regning i det enkelte tilfælde. For de i § 1 nævnte typer A-G, H.2. og I betales i forhold til den tid, der er medgået til løsning af opgaven. Kræver opgaven teknisk sagkundskab, er betalingen 200 kr. pr. time. I øvrigt er betalingen 100 kr. pr. time. For type E, G og H.2. fastsættes betalingen dog af direktoratet for patent- og varemærkevæsenet, såfremt undersøgelsen omfatter materiale fra Det Internationale Patent-Dokumentationscenter, INPADOC. For type H.1. betales 100 kr. for hver meddelelse vedrørende den pågældende ansøgning. For leverede fotokopier og trykskrifter betales efter de af direktoratet fastsatte takster.
§ 3.§-link ↗
Direktoratet for patent- og varemærkevæsenet kan fastsætte nærmere bestemmelser om rekvirering og udførelse af serviceundersøgelser.
§ 4.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1978.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 493 af 25. september 1974 angående en patent-serviceordning.