§ 1.§-link ↗
Denne bekendtgørelse finder anvendelse på følgende stoffer: 1) chlorerede phenoler og salte heraf 2) HCDD, hvorved forstås hexachlordibenzo-p-dioxin, alle isomere.
§ 2.§-link ↗
Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på de i § 1 nævnte stoffer, som er fremstillet i udlandet, og som kun føres gennem landet som transitgods eller oplagres som transitgods. Begrænsninger
§ 3.§-link ↗
Det er forbudt at anvende chlorerede phenoler og salte heraf ved fremstilling af træbeskyttelsesmidler.
Stk. 2. Pentachlorphenol og salte heraf er ikke omfattet af forbudet i stk. 1, såfremt stofferne opfylder de krav, der er stillet i §§ 4-5, jfr. dog § 9, stk. 2.
§ 4.§-link ↗
Forekomsten af andre chlorerede phenoler i teknisk pentachlorphenol må ikke overstige 12 pct. af det samlede indhold af chlorerede phenoler. Forekomsten af trichlorphenol må dog ikke overstige 0,5 pct. af det samlede indhold af chlorerede phenoler.
§ 5.§-link ↗
Forekomsten af HCDD i pentachlorphenol og salte heraf må ikke overstige 1 mg/kg.
Stk. 2. Forekomsten af HCDD i præparater indeholdende pentachlorphenol og/eller salte heraf må ikke overstige 1 mg/kg i forhold til indholdet af pentachlorphenol og/eller salte heraf i præparatet. Kontrol m. v.
§ 6.§-link ↗
Tilsyn og kontrol med overholdelse af §§ 3-5 udøves af miljøstyrelsen eller den, miljøstyrelsen bemyndiger hertil.
Stk. 2. Fabrikanter, importører og forhandlere skal efter anmodning give oplysninger, som er af betydning for kontrollen.
§ 7.§-link ↗
Miljøstyrelsen kan tillade, at reglerne i bekendtgørelsen fraviges.
Stk. 2. Miljøstyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan påklages til miljøministeren. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 8.§-link ↗
Overtrædelse af §§ 3-5 eller af vilkår stillet i medfør af § 7 straffes med bøde.
Stk. 2. For overtrædelse, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
§ 9.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1978.
Stk. 2. I tiden fra ikrafttrædelsen og indtil den 1. december 1979 sættes den maksimumsgrænse, der i § 5 er fastlagt for forekomsten af HCCD, til 10 mg/kg.
Stk. 3. De af bekendtgørelsen omfattede varer, som er fremstillet eller indført ved ikrafttrædelsen, og som ikke opfylder kravene i §§ 3-5, jfr. § 9, stk. 2, må anvendes indtil den 1. juni 1978.