Bekendtgørelse nr. 582 · 1977

Historisk

Bekendtgørelse om begrænsning af dioxiner i pentachlorphenol m. v.

Bekendtgørelse om begrænsning af dioxiner i pentachlorphenol m. v.

Dokumentdato: 28. nov. 1977Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Denne bekendtgørelse finder anvendelse på følgende stoffer: 1) chlorerede phenoler og salte heraf 2) HCDD, hvorved forstås hexachlordibenzo-p-dioxin, alle isomere.

§ 2.§-link ↗

Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på de i § 1 nævnte stoffer, som er fremstillet i udlandet, og som kun føres gennem landet som transitgods eller oplagres som transitgods. Begrænsninger

§ 3.§-link ↗

Det er forbudt at anvende chlorerede phenoler og salte heraf ved fremstilling af træbeskyttelsesmidler.

Stk. 2. Pentachlorphenol og salte heraf er ikke omfattet af forbudet i stk. 1, såfremt stofferne opfylder de krav, der er stillet i §§ 4-5, jfr. dog § 9, stk. 2.

§ 4.§-link ↗

Forekomsten af andre chlorerede phenoler i teknisk pentachlorphenol må ikke overstige 12 pct. af det samlede indhold af chlorerede phenoler. Forekomsten af trichlorphenol må dog ikke overstige 0,5 pct. af det samlede indhold af chlorerede phenoler.

§ 5.§-link ↗

Forekomsten af HCDD i pentachlorphenol og salte heraf må ikke overstige 1 mg/kg.

Stk. 2. Forekomsten af HCDD i præparater indeholdende pentachlorphenol og/eller salte heraf må ikke overstige 1 mg/kg i forhold til indholdet af pentachlorphenol og/eller salte heraf i præparatet. Kontrol m. v.

§ 6.§-link ↗

Tilsyn og kontrol med overholdelse af §§ 3-5 udøves af miljøstyrelsen eller den, miljøstyrelsen bemyndiger hertil.

Stk. 2. Fabrikanter, importører og forhandlere skal efter anmodning give oplysninger, som er af betydning for kontrollen.

§ 7.§-link ↗

Miljøstyrelsen kan tillade, at reglerne i bekendtgørelsen fraviges.

Stk. 2. Miljøstyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan påklages til miljøministeren. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 8.§-link ↗

Overtrædelse af §§ 3-5 eller af vilkår stillet i medfør af § 7 straffes med bøde.

Stk. 2. For overtrædelse, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 9.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1978.

Stk. 2. I tiden fra ikrafttrædelsen og indtil den 1. december 1979 sættes den maksimumsgrænse, der i § 5 er fastlagt for forekomsten af HCCD, til 10 mg/kg.

Stk. 3. De af bekendtgørelsen omfattede varer, som er fremstillet eller indført ved ikrafttrædelsen, og som ikke opfylder kravene i §§ 3-5, jfr. § 9, stk. 2, må anvendes indtil den 1. juni 1978.