Bekendtgørelse nr. 560 · 1977

Historisk

Bekendtgørelse om sejlads gennem Grådyb

Bekendtgørelse om sejlads gennem Grådyb

Dokumentdato: 11. nov. 1977Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

For det omhandlede farvand, der er at anse som et snævert løb, gælder bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 430 af 24. august 1976 om særlige regler for sejlads m.m. i visse farvande, idet bestemmelsen i § 8 a om indgående skibes pligt til at vente dog kun gælder for den gravede rende over Grådyb Barre.

§ 2.§-link ↗

På strækningen mellem Grådyb Yderbarre lystønde og Esbjerg havn skal følgende skibe have lods ombord: 1) Alle olietankskibe på 500 tons dødvægt eller derover, 2) tankskibe, der er lastet med - eller har urensede tanke, der senest har indeholdt - et farligt flydende kemikalie, således som omhandlet i bekendtgørelse nr. 195 af 12. maj 1970 om transport til søs af farlige flydende kemikalier i bulk, eller ammoniak, samt 3) gastankskibe.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse på skibe, hvis fører mindst 5 gange inden for de sidste 6 måneder har anløbet Esbjerg havn med det pågældende skib.

§ 3.§-link ↗

Overtrædelse af denne bekendtgørelse straffes i medfør af § 6, stk. 3, i lov om skibsfartens betryggelse med bøde.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1978.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 101 af 17. marts 1977 om sejlads gennem Grådyb ophæves.