Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om elektroinstallatørværksteders indretning og udstyr. »I medfør af den ved § 11 i lov nr. 196 af 7. juni 1958 om autorisation af elektroinstallatører, m.v. givne bemyndigelse fastsættes efter forhandling med de interesserede organisationer følgende: Elektroinstallatørværksteder skal opfylde bestemmelserne i arbejdsmiljølovgivningen med hensyn til arbejdsstedets indretning m.v. Herudover kan elforsyningerne som betingelse for at udfærdige de i elektroinstallatørlovens § 4, stk. 1, omhandlede autorisationer (hjemstedsautorisationer) stille følgende krav til elektroinstallatørværkstedets indretning og udstyr: 1. Elektroinstallatørværkstedet skal være indrettet i rum, hvis gulvareal udgør mindst 10 kvadratmeter, og vedkommende installatør skal dokumentere at have retmæssig rådighed over lokalet. 2. Til værkstedet skal foruden fornødent elektrikerhåndværktøj og -udstyr høre: Spændingssøger og transportabel prøvelampe, instrument eller instrumenter til måling af strøm og spænding, prøvetavle for prøve af sikringer, lamper m.m., isolationsprøveapparat (megger), hvis anvendelse er lovlig i henhold til stærkstrømsreglementet og apparater til foreskreven kontrol af ekstrabeskyttelse. 3. Såfremt arbejde udføres på luftledninger, skal der til værkstedet desuden høre følgende: Det for luftledningsarbejde fornødne værktøj, mastesko og -bælte, isolerende handsker og kortslutningsudstyr. 4. Dersom vedkommende installatør udfører reparation af brugsgenstande, som i henhold til stærkstrømsreglementets bestemmelser skal spændingsprøves efter reparationen, skal der ud over det under 2. nævnte udstyr til værkstedet høre et højspændingprøveapparat.« Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. oktober 1977. Samtidig ophæves ministeriet for offentlige arbejders bekendtgørelse af 9. april 1959 om bestemmelser for elektroinstallatørværksteders indretning og udstyr. Ministeriet for offentlige arbejder, den 31. august 1977. Kjeld Olesen. /Ebbe Nielsen.