Bekendtgørelse nr. 211 · 1976

Historisk

Bekendtgørelse om undervisningspligtens opfyldelse på efterskoler, husholdningsskoler og ungdomskostskoler (* 1)

Bekendtgørelse om undervisningspligtens opfyldelse på efterskoler, husholdningsskoler og ungdomskostskoler (* 1)

Dokumentdato: 7. apr. 1976Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Elever, der har gennemgået 7. klassetrin i folkeskolen eller tilsvarende undervisning, kan opfylde undervisningspligten ved at deltage i kurser på en godkendt efterskole, husholdningsskole eller ungdomskostskole.

§ 2.§-link ↗

Ved deltagelse i kurser af mindst 36 ugers varighed inden for et skoleår (1. august - 31. juli) anses undervisningspligten for opfyldt i hele skoleåret uanset kursets begyndelses- og afslutningstidspunkt.

Stk. 2. Ved deltagelse i kurser, der påbegyndes den 1. september eller tidligere i skoleåret, og som er af mindst 8 ugers varighed, anses undervisningspligten for opfyldt også i tiden fra den 1. august og indtil kursets begyndelse.

Stk. 3. Ved deltagelse i kurser, der afsluttes den 31. maj eller senere i skoleåret, og som er af mindst 8 ugers varighed, anses undervisningspligten for opfyldt også i tiden fra kursets afslutning og indtil den 31. juli.

§ 3.§-link ↗

Forstanderen skal sende meddelelse om undervisningspligtige elevers optagelse og om kursets varighed til skolekommissionen i elevens hjemstedskommune, i København i skoledirektionen.

Stk. 2. Forlader eleven skolen inden kursets afslutning, skal skolemyndighederne ligeledes underrettes, medmindre elevens undervisningspligt forinden er ophørt.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. august 1975.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 169 af 9. maj 1972 om undervisningspligtens opfyldelse på efterskoler, husholdningsskoler og ungdomskostskoler ophæves.