§ 1.§-link ↗
For sundhedseftersyn, herunder eftersyn af identifikationsmærke, anbringelse af øremærker og andre mærker, udstedelse af relevante sundhedsattester, evt. på grundlag af oprindelsessundhedsattester, og for foretagelse af eftersyn af transportmidler, herunder desinfektionseftersyn, samt for overvågelse af dyrenes indladning tilkommer der embedsdyrlæger ved godkendte markeder, samlingssteder og udførselssteder nedennævnte beløb. Slagtekvæg ............................ pr. stk. 5,00 kr. Avls- og brugskvæg .................... - - 14.00 - Slagtesvin, -får, -geder .............. - - 2.50 - Avls- og brugssvin, -får, -geder ...... - - 11,00 - Heste, uden signalement i sundhedsattesten ...................... - - 9,00 - Heste, med signalement i sundhedsattesten ...................... - - 14,00 -
§ 2.§-link ↗
Ved tilkald uden for markeder tilkommer der embedsdyrlægen en mindstebetaling, der i tiden mandag til fredag kl. 7-18 og lørdage kl. 7-13 udgør 200.00 kr. og i tiden mandag til fredag kl. 18-7, lørdage kl. 13-7 samt søn- og helligdage udgør 300.00 kr.
§ 3.§-link ↗
Betaling i henhold til § 1 afholdes indtil videre af statskassen.
Stk. 2. Forskellen mellem den i § 2 anførte mindstebetaling og betaling i henhold til § 1 afholdes af vedkommende eksportør.
§ 4.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1975. Fra samme dato ophæves bekendtgørelse nr. 34 af 22. februar 1967 om betaling for sundhedseftersyn m.v. ved udførsel af levende husdyr.