§ 1.§-link ↗
Det ligningsmæssige privatforbrug, jfr. ligningslovens § 28, stk. 1, opgøres indirekte på grundlag af indkomst- og formuebevægelser i årets løb.
Stk. 2. Privatforbruget kan dog opgøres direkte, såfremt den skattepligtiges årsregnskab omfatter samtlige indtægter og udgifter og hele den skattepligtige formue ved indkomstårets begyndelse og dets udløb, og såfremt regnskabet kan lægges til grund ved skatteansættelsen.
Stk. 3. Den i stk. 1 nævnte opgørelse foretages efter følgende principper:
§ 2.§-link ↗
Ved opgørelsen af privatforbruget for ægtefæller, der er sambeskattet ved indkomstårets udløb, indgår ægtefællernes indkomst for hele indkomståret og deres formue ved årets begyndelse og udløb. Det samme gælder for en skattepligtig, som i umiddelbar forbindelse med ægtefællens død overtager fællesboet til hensidden i uskiftet bo eller får boet udlagt uden skiftebehandling efter skiftelovens § 57, stk. 1.
Stk. 2. Ved opgørelsen af privatforbruget for en skattepligtig, for hvem sambeskatning med ægtefællen er ophørt i løbet af indkomståret som følge af separation eller skilsmisse, ses der bort fra ægtefællens indkomst. Tilsvarende gælder ved ægtefællens død i løbet af indkomståret, når fællesboet skiftes i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet.
Stk. 3. Ved opgørelsen af privatforbruget ved den afsluttende ansættelse for en skattepligtig, der er afgået ved døden, jfr. kildeskattelovens § 14, ses der bort fra ægtefællens indkomst.
Stk. 4. Har både den skattepligtige og ægtefællen i de i stk. 2 og stk. 3 nævnte tilfælde foretaget afskrivninger, nedskrivninger eller henlæggelser som nævnt i ligningslovens § 28, kan ægtefællernes privatforbrug opgøres under et, hvis disse, respektive den længstlevende ægtefælle og boet, er enige om denne opgørelsesmåde.
§ 3.§-link ↗
Bekendtgørelsen har virkning fra og med indkomståret 1975.