Bekendtgørelse nr. 67 · 1974

Historisk

Bekendtgørelse om forbud mod anvendelse af visse klæbemidler ved bygningsarbejde på midlertidig arbejdsplads. (* 1)

Bekendtgørelse om forbud mod anvendelse af visse klæbemidler ved bygningsarbejde på midlertidig arbejdsplads. (* 1)

Dokumentdato: 8. feb. 1974Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Ved klæbearbejde, der udføres på midlertidig arbejdsplads i forbindelse med opførelse, forandring, reparation og vedligeholdelse af bygninger, er det forbudt: a) at anvende grundings- og klæbemidler samt fortyndingsmidler hertil, der indeholder mere end 5 vægtprocent af de sundhedsfarlige, organiske opløsningsmidler, der er optaget på liste III A og B i indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 305 af 9. oktober 1961 om fremstilling, udlevering og opbevaring af gifte og sundhedsfarlige stoffer; såfremt benzen (benzol) indgår i de nævnte midler, er det største tilladte indhold dog 2 vægtprocent, og b) at anvende grundings- og klæbemidler samt fortyndingsmidler hertil, der har flammepunkt under 21 grader C (brandfarlige væsker af klasse I), jfr. justitsministeriets bekendtgørelse nr. 393 af 20. august 1971 om oplagring og transport af brandfarlige væsker.

§ 2.§-link ↗

Forbudet gælder dog ikke: a) klæbearbejde ved klæbning af plastprofiler (trappeforkanter, fodlister m.v.), når der på arbejdsstedet i åbnet emballage kun forefindes de limmængder, der er strengt nødvendige til arbejdets udførelse, dog højst 1 liter, b) klæbearbejde ved opsætning af plastlaminater og keramiske vægfliser m.v., når der til klæbningen anvendes pastalim med lavt indhold af organiske opløsningsmidler, samt c) de klæbearbejder, der er nævnt i § 1, når det ved udtalelser fra uvildige sagkyndige er dokumenteret, at det af tekniske grunde ikke er muligt at udføre arbejdet ved anvendelse af grundings- og klæbemidler af ufarlig type, og når direktøren for arbejdstilsynet derhos i hvert enkelt tilfælde har tilladt arbejdets udførelse og fastsat, hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes i denne forbindelse.

§ 3.§-link ↗

Beholdninger af grundings- og klæbemidler samt fortyndingsmidler hertil, som indeholder sundhedsfarlige, organiske opløsningsmidler, jfr. § 1, eller som er brandfarlige væsker af klasse I, må ikke forefindes på de i § 1, stk. 1, nævnte midlertidige arbejdspladser, bortset fra de i § 2 nævnte tilfælde.

§ 4.§-link ↗

Direktørens afgørelser kan indbringes for arbejdsministeren inden for 4 uger, efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 5.§-link ↗

Overtrædelse af bekendtgørelsen straffes efter lov om almindelig arbejderbeskyttelse, § 71, med bøde.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 1974.