Bekendtgørelse nr. 45 · 1974

Historisk

Bekendtgørelse om maksimumsbeløb for lån i henhold til lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m. §§ 1-4 og 6.

Bekendtgørelse om maksimumsbeløb for lån i henhold til lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m. §§ 1-4 og 6.

Dokumentdato: 30. jan. 1974Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

De i lovens §§ 1-4 og 6 omhandlede lån må højst udgøre følgende beløb: 1) Lån i henhold til lovens § 1 til køb af jord i forbindelse med sammenlægning eller jordsupplering af landbrugsejendomme: 50.000 kr., undtagelsesvis 80.000 kr. 2) Lån i henhold til § 2, nr. 1, til køb af jord til sammenlægning eller supplering af landbrugsejendomme i forbindelse med en jordfordeling mellem en flerhed af ejendomme: 50.000 kr., undtagelsesvis 80.000 kr. 3) Lån i henhold til § 2, nr. 1, til køb af jord til sammenlægning eller supplering af gartnerier i forbindelse med en jordfordeling mellem en flerhed af ejendomme: 30.000 kr., undtagelsesvis 80.000 kr. 4) Lån i henhold til § 2, nr. 2, til opførelse af bygninger, herunder opførelse af nyt stuehus, ved udflytning af ejendommens bygninger i forbindelse med en jordfordeling mellem en flerhed af ejendomme: 250.000 kr. 5) Lån i henhold til § 2, nr. 3, til erhvervelse af bestående ejendom i forbindelse med en jordfordeling mellem en flerhed af ejendomme, eventuelt uden for jordfordelingsområdet: 250.000 kr. 6) Lån i henhold til § 2, nr. 4, til midlertidig finansiering af jordoverdragelser i forbindelse med en jordfordeling mellem en flerhed af ejendomme: 50.000 kr., undtagelsesvis 80.000 kr., for så vidt angår overdragelser af jord til sammenlægning eller supplering af landbrugsejendomme. 7) Lån i henhold til § 2, nr. 4, til midlertidig finansiering af jordoverdragelser i forbindelse med en jordfordeling mellem en flerhed af ejendomme: 30.000 kr., undtagelsesvis 80.000 kr., for så vidt angår overdragelser af jord til sammenlægning eller supplering af gartnerier. 8) Lån i henhold til § 3 til køb af jord til oprettelse af et nyt selvstændigt gartneri: 30.000 kr., undtagelsesvis 80.000 kr. 9) Lån i henhold til § 4 til køb af jord i forbindelse med sammenlægning eller jordsupplering af gartnerier: 30.000 kr., undtagelsesvis 80.000 kr. 10) Lån i henhold til § 6 til delvis berigtigelse af købesummen ved statens afhændelse af ejendomme eller arealer efter reglen i lovens § 29, stk. 1, til jordbrugsmæssige formål: 50.000 kr., undtagelsesvis 80.000 kr.

§ 2.§-link ↗

Ved fastsættelsen af de enkelte låns størrelse inden for de nævnte maksimumsbeløb skal det tages i betragtning, at ansøgeren i rimelig udstrækning udnytter egne økonomiske midler, herunder eventuelle prioriteringsmuligheder, jfr. lovens § 15, stk. 1, nr. 4.

Stk. 2. Ved fastsættelse af de enkelte låns størrelse inden for maksimumsbeløbene er det i almindelighed uden betydning, at der tidligere er ydet lån af statskassen eller jordfonden i henhold til lov nr. 339 af 9. juni 1948 med tillægslove (statshusmandsloven) eller af statskassen i henhold til lov nr. 181 af 28. april 1971 med tillægslov med pant i den pågældende ejendom.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 318 af 29. juni 1971 ophæves.