Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om bemyndigelse til skifteforvaltere, herunder testamentseksekutorer, til at beregne nedsat arveafgift af arv og legater, der tilfalder visse almenvelgørende eller iøvrigt almennyttige institutioner. Under henvisning til § 3, stk. 4, 2. led i lov om afgift af arv og gave, jfr. senest lovbekendtgørelse nr. 45 af 10. februar 1970, bemyndiger man herved med de nedenfor angivne begrænsninger skifteforvalterne, herunder testamentseksekutorerne, til fremtidig at beregne arveafgift af arv og legater med 10 pct., uden at ansøgning til skattedepartementet i hvert enkelt tilfælde er nødvendig, når den erhvervende institution er optaget blandt de i henhold til ligningslovens § 8A godkendte foreninger og institutioner, der er opført i det herom senest inden arveudlægget eller afgiftsberegningen af skattedepartementet udstedte cirkulære. Bemyndigelsen gælder ikke, hvis 1. arven (legatet) er større end 150.000 kr., 2. arven (legatet) er tillagt lokale afdelinger (herunder lokale menighedsplejer) under hovedinstitutionen, 3. arven (legatet) skal anvendes til andet formål end institutionens eget, 4. arven (legatet) er helt eller delvis behæftet med rentenydelse, 5. der er tillagt medlemmer af en bestemt slægt eller andre fortrinsret til nydelse af arven (legatet), hvadenten de fortrinsberettigede skal opfylde de almindelige betingelser for nydelse af legatet eller ej, eller 6. der oprettes særlig fundats for legatet. Bemyndigelsen gælder uanset, om institutionen selv skal betale arveafgiften, eller denne skal udredes af boet. For eksekutorboer påhviler det revisionsmyndigheden at påse, at betingelserne for stedfunden afgiftsnedsættelse i henhold til denne bekendtgørelse er til stede. For alle andre boer, hvor afgiftsnedsættelse i henhold til denne bekendtgørelse er sket, påhviler det skifteretterne, når boopgørelse indsendes til 1. revisionsdepartement, at drage omsorg for, at en fuldstændig bekræftet kopi af testamentet medsendes. Denne bekendtgørelse afløser finansministeriets bekendtgørelse nr. 221 af 25. april 1949. Finansministeriet, den 6. august 1971. E. Ninn-Hansen.