Bekendtgørelse nr. 307 · 1971

Historisk

Bekendtgørelse om behandling, opbevaring og transport af skummetmælk, der ikke har været højpasteuriseret

Bekendtgørelse om behandling, opbevaring og transport af skummetmælk, der ikke har været højpasteuriseret

Dokumentdato: 28. jun. 1971Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Opbevaring i mejerier og transport imellem mejerier af skummetmælk, som ikke har været underkastet højpasteurisering, jfr. § 9, stk. 1, i lov nr. 175 af 5. juni 1959 om tillæg til lov om smitsomme sygdomme hos husdyrene, som ændret ved lov af 3. marts 1971, skal ske i beholdere (tanke), der på tydelig og let læselig måde med blokbogstaver af mindst 5 cm's højde er mærket med angivelsen »Ikke højpasteuriseret skummetmælk - må ikke udleveres til foderbrug«.

Stk. 2. Mærkningen skal være anført i umiddelbar forbindelse med aftapningsventilen på beholderne (tankene) enten ved påmaling eller ved et på beholderens (tankens) aftapningsventil fastgjort skilt.

§ 2.§-link ↗

Skummetmælk, hvoraf der tilvirkes kvarg eller andre produkter til foderbrug, og som ikke har været underkastet højpasteurisering, skal underkastes en varmebehandling, der fremkalder inaktivering af fosfataseenzymet, således at der ved fosfatasebestemmelse efter Nordisk Metodikkomites forskrifter, for tiden nr. 26 1958 højst kan påvises afspaltning af 0,010 mg fenol pr. ml prøve.

§ 3.§-link ↗

Statskontrollen med mejeriprodukter og æg m.m. fører tilsyn med overholdelsen af bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

§ 4.§-link ↗

Overtrædelse af §§ 1 og 2 straffes med bøde.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. august 1971.