Bekendtgørelse nr. 201 · 1971

Historisk

Bekendtgørelse om vederlag til stævningsmænd og til vidner i fogedforretninger.

Bekendtgørelse om vederlag til stævningsmænd og til vidner i fogedforretninger.

Dokumentdato: 4. maj 1971Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Vederlaget til stævningsmænd for foretagelse af de i retsplejeloven nævnte forkyndelser er 7 kr. for hver person, for hvem den pågældende meddelelse ønskes forkyndt. Vederlaget udbetales også, hvis stævningsmanden må slutte forkyndelsesforretningen som forgæves. Er den pågældende flyttet, og forsøger stævningsmanden forkyndelse på den ny adresse, betales nyt vederlag efter reglerne i 1. og 2. pkt.

Stk. 2. Der ydes stævningsmænd kørselsgodtgørelse efter reglerne i cirkulæret om tjenestemænds godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel på tjenesterejser, således at godtgørelsen for så vidt angår benyttelse af automobiler, kabinescootere og motorcykler beregnes efter reglerne i cirkulærets § 4.

Stk. 3. Skal stævningsmanden for at nå sit bestemmelsessted benytte båd, afholdes udgifterne herved i sager, der behandles af retten, af statskassen. I andre sager påhviler det den, der begærer forkyndelse foretaget, at fremskaffe bådbefordring frem og tilbage.

§ 2.§-link ↗

Vederlaget til vidner i fogedforretninger er for hvert vidne 2 kr. pr. sag.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. april 1971.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 465 af 22. september 1969 om vederlag til stævningsmænd og til vidner i fogedforretninger ophæves.