Bekendtgørelse nr. 154 · 1971

Historisk

Bekendtgørelse om ydelser til lægdommere og vidner m.v.

Bekendtgørelse om ydelser til lægdommere og vidner m.v.

Dokumentdato: 19. apr. 1971Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Der tilkommer nævninger, domsmænd, sagkyndige retsmedlemmer, jfr. retsplejelovens kapitel 9, 9a. og 9b, og lægdommere i boligretterne 125 kr. for hver dag og 50 kr. for hver nat, de i anledning af deres hverv må være borte fra hjemmet.

Stk. 2. Har sagens behandling strakt sig over et længere tidsrum, kan rettens formand undtagelsesvis tillægge en lægdommer en særlig godtgørelse, såfremt den pågældendes deltagelse i sagens behandling har påført ham et tab, som væsentligt overstiger det i stk. 1 nævnte vederlag.

§ 2.§-link ↗

Der tilkommer vidner 10 kr. for hver påbegyndt periode af 2 timer, de i anledning af vidnepligten må være borte fra hjemmet, dog mindst 20 kr.

Stk. 2. Må det antages, at et vidne har haft udgifter eller tab, der overstiger den i stk. 1 nævnte godtgørelse, kan retten, hvis omstændighederne taler for det, tillægge vidnet en særlig godtgørelse herfor.

§ 3.§-link ↗

Lægdommere og vidner har endvidere krav på godtgørelse for udgifter til befordring til og fra retten. Ved befordring med jernbane og skib godtgøres udgifter til fællesklasse.

Stk. 2. Benytter de pågældende eget befordringsmiddel, ydes godtgørelse i overensstemmelse med reglerne i § 4 i cirkulæret om godtgørelse til tjenestemænd for benyttelse af eget befordringsmiddel på tjenesterejser, dog således at der uanset mortorkøretøjets art og vægt altid ydes det højeste beløb.

Stk. 3. Der ydes normalt kun befordringsgodtgørelse, hvis den pågældende må rejse mere end 3 kilometer for at nå til retten.

§ 4.§-link ↗

Bestemmelserne i § 2, stk. 2, og § 3 finder efter begæring tilsvarende anvendelse med hensyn til personer, der efter indkaldelse har afgivet forklaring til politiet.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 1971.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 47 af 8. februar 1962 om fastsættelse af vederlag m.v. til lægdommere ved boligretterne og bekendtgørelse nr. 436 af 8. december 1967 om fastsættelse af vederlag og rejsegodtgørelse til sagkyndige retsmedlemmer i sø- og hendelssager ophæves.