Bekendtgørelse nr. 607 · 1969

Historisk

Bekendtgørelse om bemyndigelse for amtsligningsinspektoraterne m.v. til i visse tilfælde at tillade opretholdelse eller overtagelse af henlæggelser til investeringsfonds samt til at tillade fortsættelse af påbegyndte forskudsafskrivninger.

Bekendtgørelse om bemyndigelse for amtsligningsinspektoraterne m.v. til i visse tilfælde at tillade opretholdelse eller overtagelse af henlæggelser til investeringsfonds samt til at tillade fortsættelse af påbegyndte forskudsafskrivninger.

Dokumentdato: 29. dec. 1969Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Amtsligningsinspektoraterne, amtsskatteinspektoratet for Sorø amt og skattedirektoraterne i København, Frederiksberg og Gentofte kommuner bemyndiges til at udøve de finansministeren tilkommende beføjelser til, hvor en erhvervsvirksomhed afhændes eller ophører, at tillade, at en henlæggelse til investeringsfond opretholdes på de oprindelige vilkår, (investeringsfondslovens § 10, stk. 3) samt til, hvor indehaveren af en erhvervsvirksomhed dør, at tillade en efterlevende ægtefælle, der hensidder i uskiftet bo, eller i tilfælde af skifte en enearving dels at overtage de af afdøde foretagne henlæggelser til investeringsfond (investeringsfondsloven § 10, stk. 4), dels at indtræde i afdødes stilling med hensyn til de af afdøde påbegyndte forskudsafskrivninger (afskrivningslovens § 29R, stk. 2).

§ 2.§-link ↗

Ansøgning om opretholdelse eller overtagelse af investeringsfondshenlæggelser samt fortsættelse af forskudsafskrivninger i henhold til de nævnte bestemmelser indgives til det amtsligningsinspektorat (amtsskatteinspektorat) eller skattedirektorat, inden for hvis område ansøgeren har bopæl.

§ 3.§-link ↗

De af de nævnte myndigheder trufne afgørelser kan indbringes for finansministeriet (skattedepartementet).

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1970.