Bekendtgørelse nr. 496 · 1969

Gældende

Bekendtgørelse om skilte til hunde

Bekendtgørelse om skilte til hunde

Dokumentdato: 1. nov. 1969Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Ifølge hundeloven skal enhver hund, fra den er 4 måneder gammel, bære halsbånd forsynet med et skilt.

§ 2.§-link ↗

Skiltet skal være fremstillet af rustfrit metal eller andet materiale af tilsvarende styrke og holdbarhed. Skiltet skal være solidt fastgjort til halsbåndet.

Stk. 2. Besidderens navn og fulde adresse skal være angivet med letlæselige bogstaver, der skal være mindst 2 mm høje. Bogstaverne skal være påført skiltet ved prægning, indgravering eller på anden lige så holdbar måde.

§ 3.§-link ↗

Overtrædelse af § 2 straffes med bøde.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1970.