Bekendtgørelse nr. 358 · 1969

Historisk

Bekendtgørelse i henhold til loven om almindelig omsætningsafgift (merværdiafgift) om fakturering af transportydelser, salg fra selvbetjeningslagre, torvesalg og lign.

Bekendtgørelse i henhold til loven om almindelig omsætningsafgift (merværdiafgift) om fakturering af transportydelser, salg fra selvbetjeningslagre, torvesalg og lign.

Dokumentdato: 1. jul. 1969Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

I fakturaer over transport af varer kan anførsel af kundens navn og adresse undlades, hvis der ikke på fakturaerne er indrettet rubrikker til denne oplysning. Bestemmelserne i lovens § 17, stk. 1, 5., og 6., punktum, om, at leverandøren er pligtig at angive afgiftsbeløbets størrelse og prisen uden afgift for de enkelte poster i fakturaen, såfremt en registreret modtager anmoder herom, finder ikke anvendelse på fakturaer vedrørende transport af varer. Fragtbreve, post- og banepakkekvitteringer o.lign. anses som fakturaer. Postpakkekvitteringer skal af afsenderen forsynes med oplysning om portobeløbets størrelse.

§ 2.§-link ↗

I fakturaer over salg fra selvbetjeningsengroslagre kan en specificeret angivelse af leverancens art og mængde erstattes med en summarisk angivelse af leverancens art, og købers kontonummer i virksomhedens kundekartotek kan træde i stedet for købers navn og adresse.

§ 3.§-link ↗

For fakturaer over torvesalg engros kan fakturaens udstedelsesdato udelades, såfremt sælgeren for hver dag i sit regnskab noterer numrene på de udstedte fakturaer. Dersom fakturaer over sådant salg summarisk angiver leverancens art (f. eks. »grønttorvsvarer«), kan specifikation af leverancens art og omfang (mængde) undlades. Såfremt der for det enkelte engrostorv gennemføres en ordning, hvorefter der tildeles de faste sælgere og købere særlige kontrolnumre, vil disse numre efter tilladelse fra toldvæsenet kunne anføres på fakturaerne i stedet for sælgers og købers navn og adresse.

§ 4.§-link ↗

Kvægmarkeder, samlestalde o. lign., der etablerer ordninger, hvorefter såvel sælgere som købere tildeles faste kodenumre, og hvor afregningen af de foretagne handeler sker gennem et markedskontor eller et særligt udbetalingskontor tilhørende et pengeinstitut, kan efter tilladelse fra toldvæsenet på de udstedte afregningsbilag i stedet for navne og adresser på sælgere og købere anvende de nævnte kodenumre.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte afregningsbilag kan tillades udskrevet således, at der for hver markedsdag kun udskrives eet bilag til hver sælger omfattende alle de af den pågældende afsatte dyr, når dyrene opføres specificeret med anførsel af prisen og køberens kodenummer. Købernes bilag kan udskrives på tilsvarende måde med anførsel af sælgerens kodenummer og prisen for hvert enkelt dyr.

§ 5.§-link ↗

Finansministeriets bekendtgørelse nr. 19 af 22. januar 1968 om fakturering af transportydelser, salg fra selvbetjeningslagre, torvesalg o. lign. ophæves.