Bekendtgørelse nr. 352 · 1967

Historisk

Bekendtgørelse om udførsel af dybfrosne levnedsmidler, der består af eller indeholder kød, slagteaffald eller kødvarer

Bekendtgørelse om udførsel af dybfrosne levnedsmidler, der består af eller indeholder kød, slagteaffald eller kødvarer

Dokumentdato: 15. aug. 1967Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bestemmelserne i denne bekendtgørelse kommer til anvendelse på levnedsmidler, der består af eller indeholder kød, slagteaffald eller kødvarer, og som er fremstillet til udførsel her fra landet i frosset tilstand og pakket i detailpakning, herunder pakning beregnet for restaurationsvirksomheder og lignende større forbrugere.

Stk. 2. Bekendtgørelsens bestemmelser kommer dog ikke til anvendelse på levnedsmidler som de i stk. 1 nævnte, når disse leveres til andre landes militære styrker direkte fra fremstillingsvirksomheden.

§ 2.§-link ↗

Tilvirkning af de i § 1, stk. 1, omhandlede varer må kun finde sted på de af landbrugsministeriets autoriserede virksomheder, der har fået særlig tilladelse dertil af landbrugsministeriet eller af veterinærdirektoratet.

Stk. 2. For tilvirkning - herunder frysning - emballering, mærkning og lagring etc. af de omhandlede varer gælder de af landbrugsministeriet til enhver tid herom fastsatte bestemmelser. jfr. for tiden cirkulære nr. 22 af 18. februar 1965 om dybfrosne levnedsmidler, der består af eller indeholder kød, slagteaffald, kødvarer eller fjerkræ.

Stk. 3. Varerne skal på detailemballagen være forsynet med tydelig og holdbar angivelse af varernes fremstillingsdato. Det i § 4, stk. 1, nævnte udvalg kan dog i særlige tilfælde give tilladelse til, at sådan angivelse undlades. Datoangivelsen kan ske i kode på betingelse af, at kodenøglen opgives til slagteri- og konserveslaboratoriet, Den kgl. veterinær- og landbohøjskole.

§ 3.§-link ↗

De i § 1, stk. 1, omhandlede varer underkastes kontrol med henblik på sikring af, at varerne er af tilfredsstillende kvalitet. Kvalitetskontrollen udøves i overensstemmelse med bestemmelserne i et af landbrugsministeriet udstedt regulativ for kvalitetskontrol med dybfrosne levnedsmidler, der består af eller indeholder kød, slagteaffald eller kødvarer, og som er fremstillet til udførsel.

Stk. 2. De omhandlede varer må kun udføres her fra landet, såfremt udførsel af varerne er tilladt efter bestemmelserne i det i stk. 1 omhandlede regulativ. Såfremt der i meddelelsen fra slagteri- og konserveslaboratoriet om bedømmelsesresultatet er angivet bestemte lande, må udførsel kun ske til disse lande. Det i § 4, stk. 2, nævnte udvalg kan dog tillade, at varerne udføres også til andre lande.

§ 4.§-link ↗

Landbrugsministeriet nedsætter et udvalg, kvalitetsudvalget, på indtil 8 medlemmer. Udvalget skal have til opgave at forstå gennemførelsen af kvalitetskontrollen. Medlemmerne af udvalget og en suppleant for hvert medlem udpeges for 2 år ad gangen efter indstilling fra de interesserede organisationer og slagteri- og konserveslaboratoriet.

Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte udvalg nedsætter et bedømmelsesudvalg på indtil 8 medlemmer. Bedømmelsesudvalget skal have til opgave at føre tilsyn med eller deltage i kvalitetsbedømmelsen samt at udarbejde forslag til kvalitetskrav m.v. Udvalgets medlemmer, der skal være tilknyttet producerende virksomheder, udpeges for 1 år ad gangen.

Stk. 3. Det med kvalitetskontrollen forbundne administrative arbejde såsom prøveudtagning, registrering af prøver og tilrettelæggelse af bedømmelser udføres af slagteri- og konserveslaboratoriet, der endvidere foretager bakteriologiske undersøgelser og analyser af de af ordningen omfattede varer og giver fremstillingsvirksomhederne meddelelse og bedømmelsesresultaterne.

Stk. 4. Personalet på slagteri- og konserveslaboratoriet og medlemmerne af de i stk. 1 og 2 nævnte udvalg har pligt til overfor alle uvedkommende at hemmeligholde, hvad de gennem deres arbejde med kvalitetskontrolordningen bliver vidende om, og laboratoriets personale må ikke oplyse medlemmerne af de nævnte udvalg om, hvilken virksomhed der har fremstillet varer, hvoraf prøver skal bedømmes, medmindre der foreligger en åbenbar overtrædelse af kontrolordningens bestemmelser. Laboratoriet skal drage omsorg for, at ikke andre end laboratoriets personale får adgang til de pakninger og etiketter, som laboratoriet kommer i besiddelse af i anledning af kontrolordningen.

§ 5.§-link ↗

Virksomheder, der fremstiller de i § 1, stk. 1, omhandlede varer, skal af hver dags produktion af disse udtage prøver i et antal, der fastsættes af det i § 4, stk. 1, nævnte udvalg. De udtagne prøver skal opbevares af vedkommende virksomhed i mindst 2 uger.

Stk. 2. Så længe en vare ikke betragtes som værende i løbende produktion i henhold til bestemmelserne i det i § 3, stk. 1, omhandlede regulativ, skal fremstillingsvirksomheden uopfordret indsende prøver af hver dags produktion til slagteri- og konserveslaboratoriet til bedømmelse. Når en vare er i løbende produktion i henhold til regulativets bestemmelser, skal prøver kun indsendes til slagteri- og konserveslaboratoriet, når dette anmoder derom.

Stk. 3. Når personale fra slagteri- og konserveslaboratoriet aflægger kontrolbesøg på en virksomhed, der fremstiller de i § 1, stk. 1, omhandlede varer, skal virksomheden i det omfang, nævnte personale anmoder derom, give personalet oplysning om størrelsen af den produktion af disse varer, der har fundet sted på virksomheden. Kontrolpersonalet skal til enhver tid have adgang til de lokaler, hvor oplagring af de omhandlede varer foregår, og til at udtage prøver af varerne.

§ 6.§-link ↗

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. september 1967.