Bekendtgørelse nr. 5 · 1966

Historisk

Bekendtgørelse om ansættelse til særlig indkomstskat for fraflyttere m.v.

Bekendtgørelse om ansættelse til særlig indkomstskat for fraflyttere m.v.

Dokumentdato: 10. jan. 1966Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om ansættelse til særlig indkomstskat for fraflyttere m.v. Under henvisning til den finansministeren ved § 14, stk. 7, i lovbekendtgørelse nr. 281 af 2. juli 1965 om særlig indkomstskat m.v. givne bemyndigelse fastsættes herved følgende regler vedrørende ansættelse m.v. til særlig indkomstskat af personer, hvis skattepligt her til landet ophører: 1. En person, der på grund af fraflytning til udlandet eller opgivelse af virksomhed her i landet skal ansættes til særlig indkomstskat i henhold til § 14, stk. 2 eller 3, i ovennævnte lovbekendtgørelse, er pligtig at indgive selvangivelse af særlig indkomst til ligningsmyndigheden i den kommune, hvor han senest er ansat til statsskat. Ophører skattepligten på grund af fraflytning, skal selvangivelsen indgives inden bortrejsen finder sted. Fortjenester, der erhverves efter bortrejsen, men inden ophøret af den almindelige skattepligt, skal selvangives inden udløbet af det kvartal, hvori bortrejsen sker. Begrænset skattepligtige skal indgive selvangivelse af særlig indkomst inden udløbet af den efter erhvervelsen følgende måned. De ovennævnte personer er selv pligtige til ved henvendelse til ligningsmyndigheden at rekvirere de fornødne selvangivelsesblanketter m.v., uanset at den i statsskattelovens § 22 omhandlede bekendtgørelse ikke har fundet sted. 2. De pågældende skal endvidere inden udløbet af de under pkt. 1 nævnte frister til oppebørselsmyndigheden i den kommune, hvor de senest er ansat til statsskat, indbetale de særlige indkomstskattebeløb, der er pålignet for tidligere indkomstår, samt beregne og indbetale den særlige indkomstskat for indkomstår, for hvilke påligning af skattebeløb endnu ikke har fundet sted. 3. Ligningsmyndigheden skal ikke foretage nogen egentlig ansættelse, men snarest muligt videresende selvangivelsen med sine eventuelle bemærkninger til skatterådet. 4. Ansættelsen til særlig indkomstskat skal snarest muligt foretages af skatterådet i overensstemmelse med de almindelige regler. Meddelelse om ansættelsen skal af skatterådet tilstilles skatteyderen på den af ham opgivne adresse. Såfremt den pågældendes opholdssted er ukendt, og der ikke af ham er opgivet nogen repræsentant, hvortil meddelelsen kan sendes, bekendtgøres det i Statstidende, at ansættelse er foretaget. Bekendtgørelsen, der kun skal indrykkes en gang, indeholder alene meddelelse om, at ansættelsen er foretaget (uden beløbsangivelse), idet skatteyderen samtidig opfordres til at gøre sig bekendt med den foretagne ansættelse ved henvendelse til skatterådet inden 4 uger fra bekendtgørelsens indrykning i Statstidende. 5. Den af skatterådet foretagne ansættelse kan inden 4 uger fra meddelelsen, henholdsvis fra udløbet af ovennævnte 4-ugers frist, påklages til landsskatteretten i overensstemmelse med de almindelige regler. 6. Strafrenter i anledning af for sen betaling skal svares efter de almindelige regler i statsskattelovens § 38, stk. 2, med 0,50 pct. for hver påbegyndt måned. Rentegodtgørelse ydes ligeledes efter de almindelige regler, jfr. statsskattelovens § 38, stk. 7. 7. Ændring i henhold til lovbekendtgørelsens § 3, stk. 2, foretages af det skatteråd, der foretager den under pkt. 4 nævnte ansættelse. Ændringen sker således, at de i § 3, stk. 2, omhandlede beløb udgår af ansættelsen til almindelig indkomstskat og overføres til beskatning som særlig indkomst. Såfremt det overførte beløb er negativt, overføres alene et beløb svarende til den eventuelt allerede ansatte særlige indkomst for samme indkomstår. Såfremt der herved opstår et krav på tilbagebetaling af erlagt indkomstskat, skal dette beløb i første række anvendes til dækning af de øvrige, forfaldne skattekrav, såfremt disse ikke er fuldt indbetalt. Finansministeriet, den 10. januar 1966. Henry Gruenbaum.