Bekendtgørelse nr. 372 · 1965

Gældende

Bekendtgørelse om regler for arbejde på fartøj med tank for olie m.v.

Bekendtgørelse om regler for arbejde på fartøj med tank for olie m.v.

Dokumentdato: 30. sep. 1965Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

På fartøj af enhver art, herunder lægter, som fører eller har ført olie eller andre brændbare væsker i tank eller andre rum som last eller bunkers, skal de i bilag til denne bekendtgørelse optagne sikkerhedsforskrifter følges ved inspektions-, rengørings-, reparations-, vedligeholdelses-, ombygnings-, ophugnings- eller lignende arbejder, der indebærer brand-, eksplosions-, forgiftnings- eller anden sundhedsfare, hvad enten arbejdet udføres på værft eller af anden lignende virksomhed inden for eller uden for værftets (værkstedets) område.

Stk. 2. Undtaget fra stk. 1 er dog sådant arbejde, som udføres udelukkende af skibets besætning.

§ 2.§-link ↗

Forbud, som nedlægges af arbejdstilsynet i henhold til § 55 i lov nr. 226 af 11. juni 1954 om almindelig arbejderbeskyttelse, for så vidt angår de i § 1 nævnte sikkerhedsforskrifter samt afgørelser, som tilsynet i øvrigt træffer i henhold til forskrifterne, kan inden for et tidsrum af 3 uger indankes for direktøren for arbejdstilsynet. Direktørens afgørelse kan inden for et tidsrum af 14 dage indankes for arbejdsministeren. Over for forbud har indankning ikke opsættende virkning.

§ 3.§-link ↗

Overtrædelse af denne bekendtgørelse og de hertil knyttede sikkerhedsforskrifter straffes i henhold til § 71 i nævnte lov med bøder, for så vidt forholdet ikke efter lovgivningens almindelige bestemmelser medfører højere straf.

§ 4.§-link ↗

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 1966.