§ 1.§-link ↗
Føreren af ethvert skib skal, når der rapporteres drivende is, som er farlig for sejladsen på eller i nærheden af skibets rute, om natten sejle med moderat fart eller ændre kursen således, at skibet går godt klar af det farlige område.
§ 2.§-link ↗
Det påhviler føreren af ethvert skib, som under rejsen møder eller bliver opmærksom på - is eller vrag af farlig beskaffenhed, -enhver anden umiddelbar fare for sejladsen (herunder fejl ved fyr og anden afmærkning), - en tropisk storm, - lufttemperaturer under frysepunktet i forbindelse med kuling, som forårsager svære isdannelser på skibets overbygninger, eller - vindstyrker på 10 eller derover efter Beauforts skala, for hvilke der ikke er modtaget stormvarsel, uopholdelig at give melding herom ved alle til hans rådighed stående midler til skibe i nærheden samt til vedkommende myndigheder på det sted på kysten, med hvilket han først kan opnå forbindelse.
§ 3.§-link ↗
De i § 2 omhandlede meldinger gives enten i klart sprog (helst engelsk) eller ved benyttelse af den internationale signalbog. Når radio benyttes, rundkastes meldingerne til alle skibe i nærheden og sendes til det sted på kysten, med hvilket der først kan opnås forbindelse, med anmodning om videresendelse til rette vedkommende myndighed. Radiomeldingerne indledes med sikkerhedssignalet (radiotelegrafisk TTT, radiotelefonisk SECURITE (udtales se-ky-ri-te)) efterfulgt af betegnelsen af den pågældende fares art og udsendes i øvrigt som nærmere angivet i vedføjede bilag 1.
§ 4.§-link ↗
Meldinger som omhandlet i §§ 2 og 3, der fra skib i søen afgives til dansk kystradiostation, vil uanset skibets nationalitet uden omkostninger for afsenderen blive viderebefordret til vedkommende myndighed. Enhver skibsfører, dansk eller fremmed, som på fyldstgørende måde legitimerer sig over for en hvilken som helst dansk statstelegrafstation eller telegrafstationen i Thorshavn, vil uden omkostninger for afsenderen kunne afsende telegrafiske meldinger af denne art under telegramadresse » Marine København«.
§ 5.§-link ↗
Rederier, der anvender danske skibe i rutefart over det nordlige Atlanterhav, skal give handelsministeriet meddelelse om de faste sejlruter, som de agter at lade skibene følge, samt om enhver forandring, der foretages i disse ruter. De således meddelte oplysninger vil ved ministeriets foranstaltning blive offentliggjort. Rederier, hvis passagerskibe sejler over Atlanterhavet, bør lade skibene følge de anerkendte sejlruter. Alle skibe skal, så vidt omstændighederne tillader det, følge disse ruter i områder, hvor flere ruter mødes. Rederier, hvis skibe befarer Atlanterhavet i nærheden af de store Newfoundlandsbanker på vej til eller fra havne i De forenede Stater eller Canada, bør drage omsorg for, at skibene i fiskesæsonen så vidt muligt undgår fiskebankerne ved Newfoundland nord for 43 grader nordlig bredde og går uden om områder, som vides eller formodes at være farlige på grund af is. II. Vejrtjeneste.
§ 6.§-link ↗
Det påhviler førerne af de af meteorologisk institut dertil særligt udvalgte skibe at lade foretage meteorologiske observationer på normaltidspunkterne for synoptiske overfladeobservationer og at foranledige, at disse observationer sendes pr. radio til brug for vejrtjenesten i overensstemmelse med den skibet meddelte instruks og eventuelt gentages til brug for skibe, der befinder sig i nærheden. Skibe, der ikke er i stand til at korrespondere direkte med en kyststation, bør lade de meteorologiske meldinger retransmittere af vejrskibene eller andre skibe, der har forbindelse med land.
§ 7.§-link ↗
Føreren af ethvert skib bør underrette såvel skibe i nærheden som kyststationer, når han kommer ud for vind af styrke 10 eller derover efter Beauforts skala. I skibe, der befinder sig i nærheden af en tropisk storm, eller hvis fører har grund til at antage, at en sådan storm er i anmarch, bør der, når omstændighederne tillader det, med korte mellemrum anstilles og udsendes meteorologiske observationer.
§ 8.§-link ↗
Såfremt meteorologiske meldinger, vejrudsigter og varsler udsendes » til alle stationer« (CQ), skal alle skibsstationer, hvis telegrafering kan forstyrre modtagelse af de omhandlede meldinger, forholde sig tavse, for at alle de stationer, der ønsker det, kan modtage de pågældende meldinger. Vejrobservationer adresseret fra skib til de forskellige landes vejrtjenesteafdelinger vil blive befordret med den fortrinsret, der er angivet i den til enhver tid gældende internationale konvension om telekommunikationer. III. Hjælp til nødstedte personer på søen.
§ 9.§-link ↗
Føreren af ethvert skib, som i søen modtaget melding om, at et skib eller luftfartøj eller en redningsbåd eller -flåde er i nød, er for så vidt det kan ske uden alvorlig fare for hans eget skib, dets besætning og passagerer, forpligtet til i største hast at komme de nødstedte til hjælp og om muligt underrette dem om, at han gør dette. Såfremt han er ude af stand til at komme til hjælp eller under hensyn til tilfældets særlige omstændigheder anser dette for urimeligt eller unødvendigt, skal han i skibsdagbogen anføre sine grunde for at undlade at komme til hjælp.
§ 10.§-link ↗
Føreren af et skib i nød har ret til, så vidt muligt efter samråd med førerne af de skibe, der besvarer hans anmodning om hjælp, at forlange denne fra det eller de skibe, som han anser for bedst egnet til at yde hjælpen, og føreren eller førerne af det eller de således udpegede skibe skal efterkomme anmodningen ved så hurtigt som muligt at ile de nødstedte til hjælp.
§ 11.§-link ↗
Føreren af et skib er fritaget for at efterkomme den ham i henhold til § 9 påhvilende forpligtelse, når han erfarer, at et andet skib end hans eget i overensstemmelse med § 10 er udpeget til at yde den ønskede hjælp og efterkommer anmodningen om hjælp. En skibsfører er endvidere fritaget for at efterkomme den ham påhvilende forpligtelse til at yde hjælp, når han fra de nødstedte selv eller fra føreren af et andet skib, som er nået frem til disse, får underretning om, at hjælp ikke længere er nødvendig.
§ 12.§-link ↗
Såfremt et skib efter at have udsendt radiotelefonisk eller radiotelegrafisk nødsignal finder, at hjælp ikke længere er påkrævet, skal dette øjeblikkelig meddeles til alle de pågældende stationer på den i konventionen om telekommunikation angivne måde. Føreren af et skib, der under rejsen har afgivet nødsignal pån anden måde end angivet ovenfor, skal, hvis hjælp ikke længere er påkrævet, snarest muligt give melding derom til vedkommende myndigheder på det sted på kysten, med hvilken han først kan opnå forbindelse.
§ 13.§-link ↗
De foran nævnte bestemmelse om hjælp til nødstedte på søen gør intet indgreb i den ved sølovens §§ 223 og 223 a pålagte forpligtelse til at yde hjælp.
§ 14.§-link ↗
De i bilag 2 angivne signaler skal benyttes til udveksling af meddelelser mellem kystredningsstationer, enheder under sø-redningstjenester eller luftfartøjer på den ene side eller personer i nød på søen på den anden side. IV. Ikrafttrædelse.
§ 15.§-link ↗
Denne bekendtgørelse træder i kraft straks; samtidig er bekendtgørelse nr. 384 af 14. november 1952 om forholdsregler til skibsfartens betrygelse som ændret ved bekendtgørelse nr. 96 af 17. april 1958 bortfaldet.