§ 1.§-link ↗
I denne bekendtgørelse skal efternævnte udtryk, for så vidt ikke andet følger af sammenhængen, forstås som nedenfor angivet: »Direktoratet«: - Direktoratet for statens skibstilsyn. »Eksisterende anlæg«: - Et anlæg, som i sin helhed er installeret om bord den 26. maj 1965, eller et anlæg, som delvis er installeret om bord i et skib før nævnte dato, og hvoraf resten består af dele, der er installeret i stedet for identiske dele, eller dele som opfylder forskrifterne i nærværende bekendtgørelse. »Eksisterende skib«: - Et skib, der ikke er et nyt skib. »Godkendt«: - Godkendt af direktoratet for statens skibstilsyn. »Indenrigs fart«: - Al fart, der ikke er internatinal fart. »International fart«: - Fart mellem dansk og udenlandsk havn eller mellem to udenlandske havne. Fart til og fra Grønland og til og fra Færøerne ligestilles med international fart. »Konventionen«: - Den i London den 17. juni 1960 afsluttede konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen. »Kort international rejse«: - En international rejse, der ikke fjerner skibet mere end 200 sømil fra en havn eller et sted, hvor passagerer og besætning kan bringes i sikkerhed, og hvis længde, regnet fra den sidste anløbshavn i det land, hvor rejsen påbegyndes, til den endelige bestemmelseshavn, ikke overstiger 600 sømil. »Lastskib«: - ethvert skib, der ikke er et passagerskib, herunder ethvert fiskefartøj. »Nyt anlæg«: - Et anlæg, som ikke er et eksisterende anlæg. »Nyt skib«: a. For passagerskibe: Et skib, hvis køl er lagt på eller efter 26. maj 1965, eller som efter dette tidspunkt godkendes til passagerskib eller ændrer fartsområdet fra indenrigs fart til internatinal fart. b. For lastskibe: Et skib, hvis køl er lagt på eller efter 26. maj 1965. c. Skibe, der indkøbes fra udlandet. »Passagerskib«: - Et skib, som er indrettet til at befordre eller befordrer flere end 12 passagerer. »Radioofficer«: - En person, der er i besiddelse af mindst et 1. eller 2. klasses radiotelegrafist-certifikat udstedt i henhold til radioreglementet. »Radioreglementet«: - Det radioreglement, som hører til eller anses som hørende til den seneste internationale telekommunikationskonvention, som til enhver tid måtte være i kraft. »Radiotelefonist«: - en person, der er i besiddelse af et behørigt certifikat for betjening af radiotelefonstationer udstedt i henhold til radioreglementet. »Skibsdagbog«: - Hvor det i nærværende bekendtgørelse er foreskrevet, at bemærkning vedrørende radioanlægget skal tilføres skibsdagbøogen, skal i sådanne skibe, i hvilke der ikke føres skibsdagbog, skibets tilsynsbog træde i stedet for dagbogen. »Tons«: - Registertons brutto. I. Radiostationer og deres indretning.
§ 2.§-link ↗
Følgende skibe skal være udrustet med RADIOTELEGRAFSTATION:
§ 3.§-link ↗
Følgende skibe skal være udrustet med RADIOTELEFONSTATION:
§ 4.§-link ↗
For REDNINGSBÅDES OG -FLÅDERS UDSTYR MED RADIOANLÆG gælder følgende, jfr. §§ 221 og 230 i bekendtgørelse af 21. maj 1965 om forskrifter for skibes bygning og udstyr m.v.:
§ 5.§-link ↗
Ethvert skib på 1600 tons eller derover i international fart skal være udstyret med et RADIOPEJLAPPARAT, som opfylder de i § 14, indeholdte krav.
§ 6.§-link ↗
Med hensyn til RADIOSTATIONENS BELIGGENHED OG INDRETNING gælder følgende almindelige bestemmelser: A. RADIOTELEGRAFSTATIONER.
§ 7.§-link ↗
De i § 2 nævnte RADIOTELEGRAFSTATIONER skal ud over det i § 6.A. foreskrevne tilfredsstille følgende betingelser:
§ 8.§-link ↗
HOVEDSENDEREN skal være en sender for bølgetype A2, og tonefrekvensen må ikke være under 450 hz og ikke over 1350 hz. Modulationsgraden skal være mindst 70 pct.
Stk. 2. Den skal kunne sende på den radiotelegrafiske nødfrekvens, den internationale pejlefrekvens og desuden på mindst to arbejdsfrekvenser i frekvensbåndet 405-535 kHz.
Stk. 3. Den skal være af en sådan styrke, at den i forbindelse med hovedantennen om dagen og under normale forhold på nødfrekvensen kan udsende klart forståelige signaler fra skib til skib over følgende afstande: a) Alle passagerskibe samt lastskibe på 1600 tons og derover . 150 sømil b) Lastskibe under 1600 tons ......... 100 sømil
Stk. 4. Ved fastsættelsen af senderens rækkevidde forudsættes en feltstyrke af mindst 50 mikrovolt pr. meter i den krævede afstand. Dette vil normalt kunne anses for opfyldt ved de i vedføjede bilag 1, under tabel I fastsatte meterampere. I tvivlstilfælde kan direktoratet dog kræve sig forelagt resultatet af direkte feltstyrkemålinger, foretaget af anerkendt myndighed eller institution.
Stk. 5. HOVEDMODTAGEREN (hovedmodtageanlægget) skal kunne modtage signaler af bølgetyper A1 og A2 indenfor de for skibsradiotelegrafkorrespondancen og -sikkerhedstjenesten nødvendige frekvensområder. Endvidere skal den være i stand til at modtage signaler af bølgetype A3 indenfor de for skibsradiotelefonkorrespondancen og -sikkerhedstjenesten nødvendige frekvensområder.
Stk. 6. Den skal være forsynet med hovedtelefoner og have tilstrækkelig følsomhed til at kunne frembringe læselige signaler i hovedtelefon eller højttaler, når modtagerens indgangsspænding er 50 mikrovolt eller derover, jfr. stk. 4.
§ 9.§-link ↗
RESERVESENDEREN skal være en sender for bølgetype A2, og tonefrekvensen må ikke være under 450 hz og ikke over 1350 hz; modulationsgraden skal være mindst 70 pct. Reservesenderen kan være en nødsender som defineret i radioreglementet. Sendere for bølgetype B kan dog anvendes som skibs-nødsender indtil 1. januar 1966.
Stk. 2. Den skal kunne sende på den radiotelegrafiske nødfrekvens, og den skal i forbindelse med hovedantennen om dagen og under normale forhold på nødfrekvensen kunne udsende klart forståelige signaler fra skib til skib over følgende afstande: a) Alle passagerskibe samt lastskibe på 1600 tons og derover . 100 sømil b) Lastskibe under 1600 tons ......... 75 sømil
Stk. 3. Den normale rækkevidde bestemmes som i § 8, stk. 4, anført.
Stk. 4. RESERVEMODTAGEREN skal opfylde de i § 8, stk. 5 og 6, for hovedmodtageren anførte krav. Ved nye anlæg skal reservemodtageren kunne være i drift, selvom akkumulatorbatteriet er under opladning.
Stk. 5. RESERVEENERGIKILDEN skal være uafhængig af skibets drivkraft og almindelige elektriske anlæg. Det er dog tilladt at benytte denne energikilde til nødbelysningen i radiorummet, autoalarmapparatet, den automatiske nøgleanordning, enhver i radioreglementet foreskrevet anordning til overgang fra sending til modtagning og radiopejlapparatet samt - i lastskibe - til drift af et mindre antal nødstrømkredse med ringe effektforbrug, som i deres helhed er begrænset til den øverste del af skibet, f.eks. nødbelysning på båddækket, forudsat at disse strømkredse hurtigt kan afbrydes, og at energikilden har tilstrækkelig kapacitet til at bære den yderligere belastning.
Stk. 6. Reserveenergikilden skal fortrinsvis og i nye skibe alene bestå af akkumulatorbatterier. Akkumulatorbatterierne skal kunne oplades fra skibets elektriske anlæg. Energikilden skal under alle forhold hurtigt kunne tages i brug, og den skal kunne levere strøm til reservesenderen og reservemodtageren uafbrudt i mindst 6 timer under normale driftsforhold foruden til de ovenfor nævnte yderligere belastninger. Såfremt energikilden er en generator, skal denne være af en type, der hurtigt kan startes, og der skal på strømtavlen være anbragt en rød signallampe, der lyser, når generatoren afgiver spænding til reserveanlægget.
Stk. 7. Energikilden og dens strømtavle skal anbringes så højt som praktisk muligt i skibet oven over skoddækket og i øvrigt på et sted, der frembyder den størst mulige sikkerhed under en nødsituation. De skal være anbragt på et for radioofficeren let tilgængeligt sted, og strømtavlen skal, hvor det er muligt, være anbragt i radiorummet; er den ikke det, skal den kunne belyses. Lademodstanden skal, hvor dette er muligt, være anbragt uden for radiorummet.
§ 10.§-link ↗
HOVEDANTENNEN skal, såfremt den er ophængt mellem understøtninger, som kan komme i svingninger, være behørigt beskyttet mod brud.
Stk. 2. RESERVEANTENNENS ophængning skal være uafhængig af hovedantennens. Såfremt en sådan ophængning af reserveantennen er praktisk umulig eller urimelig, skal der om bord forefindes en fuldt monteret reserveantenne, klar til øjeblikkelig anbringelse. Der skal desuden i alle tilfælde forefindes fornøden antennetråd og isolatorer, således at en egnet antenne kan oprigges.
Stk. 3. Hoved- og reservesenderne skal hurtigt kunne tilsluttes og afstemmes til såvel hovedantennen som reserveantennen, såfremt en sådan er installeret.
Stk. 4. Hoved- og reservemodtagerne skal hurtigt kunne tilsluttes en hvilken som helst antenne, med hvilken de skal kunne benyttes.
§ 11.§-link ↗
De i § 3 nævnte RADIOTELEFONSTATIONER skal udover det i § 6.B. foreskrevne tilfredsstille følgende betingelser:
§ 12.§-link ↗
Det i § 4, pkt. 1, omhandlede RADIOANLÆG I MOTORREDNINGSBÅDE skal være af godkendt type og opfylde følgende bestemmelser:
§ 13.§-link ↗
Det i § 4, pkt. 2, omhandlede TRANSPORTABLE RADIOAPPARAT til redningsbåde og -flåder skal være af godkendt type og skal opfylde følgende bestemmelser:
§ 14.§-link ↗
Det i § 5 påbudte RADIOPEJLAPPARAT skal tilfredsstille følgende betingelser:
§ 15.§-link ↗
Ethvert modtageapparat for automatisk modtagning af det internationale alarmsignal på den radiotelegrafiske nødfrekvens (AUTOALARMAPPARAT) skal være af godkendt type.
Stk. 2. Ved andragende om typegodkendelse indsendes et eller flere eksemplarer af den pågældende apparattype til direktoratet ledsaget af fornøden beskrivelse af apparatets konstruktion og virkemåde. For autoalarmapparater, der installeres efter den 26. maj 1965, gælder de i § 16 angivne forskrifter.
Stk. 3. Autoalarmapparater,der ikke opfylder de i § 16 indeholdte bestemmelser, skal inden den 26. maj 1969 erstattes med apparater, der opfylder bestemmelserne.
Stk. 4. Ethvert autoalarmapparat, der installeres i noget skib, skal med sikkerhed kunne identificeres gennem påstemplet fabrikat, typebetegnelse og fabrikationsnummer.
§ 16.§-link ↗
Det i § 15 nævnte autoalarmapparat skal tilfredsstille følgende betingelser:
§ 17.§-link ↗
Enhver radiostation skal i øvrigt være indrettet og udstyret i overenstemmelse med de krav, der er fastsat for skibsstationer i bekendtgørelse fra ministeriet for offentlige arbejder om radiostationer i skibe eller luftfartøjer. II. TJENESTEN VED OG DRIFTEN AF RADIOSTATIONER.
§ 18.§-link ↗
Med hensn til VAGTHOLD VED RADIOTELEGRAFSTATIONER gælder følgende bestemmelser:
§ 19.§-link ↗
I ethvert skib, der i henhold til § 3 er udrustet med radiotelefonstation, skal der, når skibet er i søen, til stadighed holdes lyttevagt på den radiotelefoniske nødfrekvens. Vagten kan holdes på broen ved hjælp af højttaler eller andet egnet middel og kan, når den ikke varetages af radiotelefonisten, holdes af den på broen vagthavende navigatør.
Stk. 2. Vagten kan afbrydes: a) når modtagerudstyret anvendes til korrespondance på en anden frekvens, og en anden modtager ikke er til rådighed, eller b) når forholdene efter førerens skøn er af en sådan art, at opretholdelse af lyttevagt ville gribe forstyrrende ind i skibets sikre navigering. Der bør dog så vidt muligt holdes vagt under de i radioreglementet fastsatte tavshedsperioder.
Stk. 3. Pligten til vagthold ophører for alle skibe ved skibets ankomst til havn.
§ 20.§-link ↗
Ved enhver radiostation skal der forefindes følgende OPSLAG m.v.:
§ 21.§-link ↗
Den i §§ 18 og 19 foreskrevne vagttjeneste til betryggelse af sikkerheden på søen skal til enhver tid opretholdes, uanset hvilken tjenestetid der ved aftale med generaldirektoratet for post- og telegrafvæsenet måtte være fastsat for den pågældende radiostation for afvikling af den offentlige korrespondance.
§ 22.§-link ↗
Til RADIOSTATIONENS BETJENING skal det nødvendige antal radioekspedienter være til rådighed til varetagelse af den i §§ 18 og 19 foreskrevne vagt og den med generaldirektoratet for post- og telegrafvæsenet aftalte tjeneste.
Stk. 2. I skibe, der i henhold til § 3 er udrustet med radiotelefonstation, skal betjeningen varetages af i det mindste en radiotelefonist, medmindre betjening ved radioofficer er foreskrevet af generaldirektoratet for post- og telegrafvæsenet.
Stk. 3. Stillingerne som radioofficer ved de i § 2 og § 3, stk. 4, omhandlede radiotelegrafstationer kan ikke forenes med stillingen som skibets fører.
Stk. 4. I lastskibe på 500 tons og derover samt i passagerskibe, der i henhold til § 3 er udstyret med radiotelefonstation, kan føreren ikke være den i stk. 2 omhandlede radiotelefonist.
Stk. 5. Fravigelse fra de i stk. 3 og stk. 4 indeholdte regler kan kun ske under særlige omstændigheder og efter en af direktoratet i hvert enkelt tilfælde givet tilladelse.
§ 23.§-link ↗
For de i §§ 2 og 3 omhandlede radiostationer gælder i øvrigt følgende bestemmelser:
§ 24.§-link ↗
Om bord i de skibe, som i henhold til §§ 2 og 3 skal være udrustet med radiostation, skal føres en RADIOJOURNAL, der skal opbevares i radiorummet, og som skal være tilgængelig for statens skibstilsyn.
Stk. 2. Radiojournalen for radiotelegrafstationer indrettes i overensstemmelse med det i bilag 4 og for radiotelefonstationer i overensstemmelse med det i bilag 5 indeholdte skema og autoriseres af statens skibstilsyn. I udlandet kan radiojournaler autoriseres af danske udenrigske repræsentationer.
Stk. 3. Radiojournalen føres af radioekspedienten under skibsførerens tilsyn og medansvar. Ved journalernes førelse skal de i bilag 4 og 5 anførte anvisninger nøje følges.
Stk. 4. Radiojournalen skal mindst en gang månedlig forelægges føreren, der efterser, at den føres nøjagtigt og forskriftsmæssigt, og forsyner den med påtegning om forelæggelsen.
Stk. 5. Radiojournalen skal, når den er udskrevet, opbevares mindst to år, og hvis der for retten er rejst sag vedrørende rejsen, indtil sagens afslutning.
§ 25.§-link ↗
Radiotjenesten om bord er i enhver henseende underlagt skibets fører eller dennes stedfortræder, hvilke i den anledning er undergivet tavshedspligt efter regler svarende til de for post- og telegrafvæsenets tjenestemænd gældende. Det påhviler føreren at våge over, at tjenesten foregår i overensstemmelse med nærværende bekendtgørelses regler såvel som med de bestemmelser, der til enhver tid måtte vær fastsat af ministeriet for offentlige arbejder. III. SYN OG CERTIFIKATER M.V.
§ 26.§-link ↗
For ethvert af de i §§ 2 og 3 omhandlede skibe, hvis radiostation ved det foreskrevne syn findes at fyldestgøre de i nærværende bekendtgørelse indeholdte bestemmelser, udstedes for lastskibe, der kræves udrustet med radiotelegrafstation, et »radiotelegrafi-sikkerhedscertifikat for lastskibe« og for lastskibe, der kræves udrustet med radiotelefonstation, et »radiotelefoni-sikkerhedscertifikat for lastskibe«. For passagerskibes vedkommende optages bevidnelsen angående radiostationen i skibets »sikkerhedscertifikat for passagerskibe«, for passagerskibe i indenrigs fart dog i skibets fartscertifikat. Til skibe, for hvilke der måtte være meddelt dispensationer i henhold til konventionens radiobestemmelser, udstedes et »undtagelsescertifikat«.
Stk. 2. Radiotelegrafi- og radiotelefoni-sikkerhedscertifikat for lastskibe kan efter begæring udstedes også for andre skibe, når radiostationen i det pågældende skib med hensyn til såvel betjening som indretning i enhver henseende fyldestgør de i nærværende bekendtgørelse indeholdte bestemmelser.
Stk. 3. De heromhandlede certifikater udstedes med gyldighed i indtil 12 måneder. For lastskibe på 300 tons og derover, men under 500 tons, gælder, at dersom et syn finder sted indenfor 2 måneder før et certifikats udløbsdato, kan det nye radio-sikkerhedscertifikat udstedes med gyldighed fra denne udløbsdato.
Stk. 4. Radio-sikkerhedscertifikaterne skal være ophængt på et iøjnefaldende sted i radiorummet.
§ 27.§-link ↗
Hvis radiostationen i et skib, der efter reglerne i denne bekendtgørelse skal være udrustet med radiotelegrafstation eller radiotelefonstation, findes i en sådan stand eller således betjent, at benyttelse af anlægget praktisk set er udelukket, vil skibet efter omstændighederne kunne tilbageholdes.
§ 28.§-link ↗
Direktoratet kan efter nærmere af handelsministeriet fastsatte retningslinier helt eller delvis tilstå undtagelse fra kravene i §§ 2 eller 3, såfremt det pågældende skib sejler i en fart, hvor skibets længste afstand fra kysten, rejsens længde, manglende sørisiko i almindelighed samt andre forhold af betydning for sikkerheden tilsiger, at den fulde anvendelse af bestemmelserne ville være urimelig eller unødvendig.
Stk. 2. Direktoratet kan endvidere tilstå lempelser med henyn til krav, som ikke er hjemlet ved internationale aftaler.
Stk. 3. Der skal herved tillige tages hensn til de konsekvenser, som fritagelser måtte have for den almindelige sikkerheds- og nødtjenestes effektivitet. Fritagelsr for at opfylde bestemmelserne i § 2 skal i almindelighed være betinget af, at skibet udtyres med en radiotelefonstation, der opfylder bestemmelserne i §§ 6.B og 11.
§ 29.§-link ↗
Denne bekendtgørelse træder i kraft den 26. maj 1965. Samtidig bortfalder bekendtgørelse nr. 390 af 15. november 1952 om radioanlæg og radiotjeneste i skibe samt bekendtgørelserne nr. 126 af 30. marts 1960, nr. 347 af 6. november 1962 og nr. 62 af 6. marts 1964 om ændringer i nævnte bekendtgørelse.