§ 1.§-link ↗
Definitioner. I denne bekendtgørelse skal de nedenstående udtryk, for så vidt ikke andet særskilt er fastsat, anses defineret eller nærmere bestemt som angivet nedenfor eller i den paragraf, hvortil der henvises: Almindeligt tilgængelige rum, se § 68. Aptering, se § 68. Atomskib: - Et skib, der er forsynet med et atomenergianlæg. Branddrøje skodder og -dæk, se § 68. Brandhæmmende skodder, se § 68. Bredde af skib, se § 7. Direktoratet: - Direktoratet for statens skibstilsyn. Dybeste inddelingslastelinie, se § 7. Dybgående, se § 7. Eksisterende skib: - Et skib, der ikke er at anse som »nyt skib«. Europæisk fart - omfatter fart også på de ikke-europæiske kyster af Middelhavet og Sortehavet. Fart i Nordsøen og Den engelske Kanal - omfatter i Kanalen kun fart øst for linien Start Point-Cap de la Hague, men skal i øvrigt anses at omfatte fart ved Orkneyøerne, Shetlandsøerne, Færøerne og på Færø Banke. Fart på fremmede verdensdele: - Fart uden for europæisk fart. Fartøjer og skibe til særligt formål - omfatter bl.a. uddybningsfartøjer, sandpumpere, skibe til transport af cement løst i lasten, dampkraner og lignende. Fiskeskib eller fiskefartøj: - Ethvert lastskib eller fartøj, der er forsynet med fiskericertifikat i henhold til lov om skibsregistrering. Flydemidler, se § 215. Fribordsdæk skal forstås som defineret i den til enhver tid gældende konvention om lastelinier for skibe. Fyldbarhed, se § 7. Fyldningslængde, se § 10, litra b. Godkendt: - Godkendt af direktoratet. »H.K.«: - Den af direktoratet i hen- hold til de til enhver tid gældende bestemmelser fastsatte hestekraft. »B.H.K.«: - Den afbremsede hestekraft Ikke-brændbare materialer, se § 68. Inddelingsfaktor, se § 12, litra a. 1. Inddelingslastelinie, se § 7. Indenrigs fart: - Al fart, der ikke er international fart. Indskrænket fart: - Fart i Nordsøen øst for 3 grader ø. lg. og syd for 61 grader n. br. samt i Østersøen og mellemliggende farvande. Industriskibe, se § 253. International rejse: - En rejse fra dansk til udenlandsk havn eller omvendt eller en rejse mellem to udenlandske havne samt til og fra Færøerne eller til og fra Grønland. Kedler med højt tryk: - Kedler med et tilladt arbejdstryk af 12,65 kg/kvadratcentimeter eller derover. Klasse A-skodder, se § 68. Klasse B-skodder, se § 68. Klasset anvendt på skib, maskinanlæg o. s. v.: - Et skib eller anlæg m.v., der har gyldigt certifikat i et af ministeriet anerkendt klassifikationsselskab. Kontrolrum, se § 68. Kort international rejse, se § 220, litra c. Langfart: - Fart, der fjerner skibet mere end 200 sømil fra nærmeste kyst. Lastrum, se § 68. Lastskib: - Ethvert skib, der ikke er et passagerskib. Lav flammespredningsevne, se § 68. Lodrette hovedzoner, se § 68. Lokal fart ved Færøerne: - Fart mellem øerne i den færøske øgruppe samt inden for en afstand af 20 sømil fra øerne. Længde af skib:
§ 2.§-link ↗
Anvendelsesområde. a. De i denne bekendtgørelse indeholdte forskrifter kommer, hvor intet andet er bestemt, til anvendelse på alle passagerskibe uanset tonnagen samt på lastskibe, der er målt til 5 tons og derover. Andre skibe og fartøjer samt sådanne, for hvilke det er bestemt, at bekendtgørelsen i sin helhed eller visse dele deraf ikke skal finde anvendelse, jfr. herved litra b, skal efterkomme de anvisninger, som i det enkelte tilfælde måtte blive givet af statens skibstilsyn. b. Lystfartøjer under 20 tons er ikke omfattet af bekendtgørelsen, medmindre det i det enkelte tilfælde udtrykkelig er nævnt.
§ 3.§-link ↗
Eksisterende skibes stilling. a. For eksisterende skibe kan der i almindelighed ikke stilles strengere krav med hensyn til bygning og udstyr end hjemlet ved de hidtil gældende regler. b. For eksisterende passagerskibe i international fart findes særlige regler i §§ 36, 98 og 236, og for eksisterende lastskibe i international fart findes særlige regler i §§ 98 og 275.
§ 4.§-link ↗
Ækvivalens. a. Hvor denne bekendtgørelse foreskriver, at et nærmere angivet tilbehør, materiale, redskab eller apparat eller type derpå skal anbringes eller findes om bord, eller at nogen særlig foranstaltning skal træffes, kan ministeriet tillade, at ethvert andet tilbehør, materiale, redskab eller apparat eller type derpå anbringes eller findes om bord, eller at enhver anden foranstaltning træffes, hvis ministeriet efter afholdte prøver eller på anden måde finder, at sådant tilbehør, materiale, redskaber eller apparat eller type derpå eller sådan foranstaltning er mindst lige så effektiv som de i denne bekendtgørelse forskrevne. b. Om enhver sådan tilladelse skal der gives meddelelse i det af direktoratet publicerede meddelelsesblad. Afdeling A. Skrog, maskineri, rejsning og tilbehør.
§ 5.§-link ↗
Passagerskibe. a. Passagerskib under bygning eller ombygning skal godkendes af direktoratet, for så vidt angår stabilitet og de dele af skrog, maskineri, elektriske installationer, udrustning m.v., der betinger, at skibet med henblik på sikkerheden for menneskeliv og de ombordværendes sundhed og velfærd kan anses egnet til befordring af passagerer i den fart, hvori det ønskes anvendt. På samme måde skal et passagerskib, der indføres fra udlandet, godkendes forinden det må sættes i fart. b. For skibe over 100 tons under bygning samt for skibe over 100 tons, der indføres fra udlandet, skal der endvidere til direktoratets godkendelse indsendes tegninger og nærmere oplysninger vedrørende mandskabsrummenes beliggenhed, indretning og udstyr, forinden skibet sættes i fart, ligesom enhver væsentlig ændring af opholdsrum i skibe over 100 tons skal godkendes. c. Til brug for den under litra a omhandlede godkendelse skal der i betimelig tid indsendes fornødne oplysninger, tegninger, beskrivelser og beregninger, og andet oplysningsmateriale vedrørende følgende punkter: Almindelige oplysninger: 1) Rederi. 2) Klasse og klassebetegnelse. 3) Det ønskede fartsområde. 4) Det ønskede passagerantal. 5) Skønnet registertonnage brutto. Skrog med tilbehør: 6) Byggested, byggeår og køllægningsdato. 7) Byggenummer. 8) Apteringstegninger (generalarrangement). 9) Middelspanttegning. 10) Linietegning. 11) Hydrostatiske og isokline kurver, beregninger for flydeevne og lækstabilitet samt lastekonditioner. 12) Vandtætte døre med angivelse af antal, placering og betjening. 13) Brandsikrings-, brandvisnings- og brandalarmeringsarrangement. 14) Ventilationsarrangementer. 15) Evakueringsplan. Maskinanlæg: 16) Maskinarrangement. 17) Byggested og byggeår. 18) Fremdrivningsmaskineriets type, IHK og BHK. 19) Fremdrivningsmaskineriets bakeffekt, og måden for omstyring af drivskruens virkeretning. 20) Hjælpemaskineriets type og BHK. 21) Lænsearrangement med angivelse af pumpernes ydeevne. 22) Brandslukningsarrangement med angivelse af alle slukningsmidler, deres art og kapacitet. Kedelanlæg: 23) Kedelarrangement. 24) Byggested og byggeår. 25) Type og antal. 26) Fyringsmåde og brændstoffets art. 27) Kedeltryk. 28) Hver kedels samlede hedeflade ved normal vandstand. Radioanlæg m.v. 29) Hoved- og reserveanlæggets fabrikat, type og primære effekt. 30) Reserveenergikildens art, størrelse og anbringelse, anvendelse og belastning. 31) Radiopejlerens fabrikat, type, frekvensområde og følsomhed. 32) Autoalarmapparatets fabrikat og type. 33) Redningsbådsanlæggets fabrikat og type. Elektrisk anlæg: 34) Oversigtsplan med angivelse af: a) uafhængigt drevne generatorer; b) akselgeneratorer; c) driftspænding og strømart (kraft, varme og lys); d) fordelingssystem (kraft, varme og lys). 35) Nødenergikildens art og effekt. a) Akkumulatorbatterier. b) Generatorer. 36) Nødinstallationer. Redningsmidler: 37) Bådarrangement visende antal, størrelse og placering af både, flåder, flydemidler m.v. 38) Hvor redningsbåde er anbragt agter, indsendes spanterids for de sektioner, hvor bådene udsættes.
§ 6.§-link ↗
Lastskibe. a. Lastskib under bygning eller ombygning skal godkendes af direktoratet, for så vidt angår stabilitet og de dele af skrog, maskineri, elektriske installationer, udrustning m.v., der betinger, at skibet med henblik på sikkerheden for menneskeliv og de ombordværendes sundhed og velfærd kan anses egnet til den fart, hvori det ønskes anvendt. På samme måde skal et sådant skib, der indføres fra udlandet, godkendes, forinden det må sættes i fart. b. For skibe over 100 tons under bygning samt for skibe over 100 tons, der indføres fra udlandet, skal der endvidere til direktoratets godkendelse indsendes generalarrangement samt tegninger og nærmere oplysninger vedrørende mandskabsrummenes beliggenhed, indretning og udstyr, forinden skibet sættes i fart, ligesom enhver væsentlig ændring af opholdsrum i skibe over 100 tons skal godkendes. c. Direktoratet kan for så vidt angår skrog, maskineri, udrustning m.v., uanset om skibet eller fartøjet er selvbevægende eller ej, kræve indsendt tilsvarende oplysninger som de under § 5, litra c, omhandlede, når sådanne efter de i det enkelte tilfælde foreliggende, særlige omstændigheder - herunder skrogets materiale, maskineriets art og anvendelse, formålet med det pågældende skib m.v. - skønnes fornødne.
§ 7.§-link ↗
Særlige definitioner. Medmindre andet er udtrykkelig bestemt, skal nedenstående udtryk anses defineret eller nærmere bestemt på følgende måde: »Inddelingslastelinie«: - En vandlinie, der lægges til grund ved bestemmelse af skibets vandtætte inddeling. »Dybeste inddelingslastelinie«: - Den vandlinie, der svarer til det større dybgående, som de inddelingskrav, der finder anvendelse, tillader. »Længde af skib«: - Længden målt mellem perpendikulærer oprejst i yderpunkterne af den dybeste inddelingslastelinie. »Bredde af skib«: - Den største bredde fra yderkant af spant til yderkant af spant målt ved eller under den dybeste inddelingslastelinie. »Dybgående«: - Den lodrette afstand fra kølens overkant midtskibs til den pågældende inddelingslastelinie. »Skoddæk«: - Det øverste dæk, til hvilket de tværskibs, vandtætte skodder er ført op. »Nedsænkningslinien«: - En linie trukket mindst 76 mm under overkanten af skoddækket i borde. »Fyldbarhed«: - Den procentdel af vedkommende rum, der kan opfyldes af vand. Rumindholdet af et rum, der strækker sig op over nedsænkningslinien, skal kun måles til højde med denne linie. »Maskinrummet«: - Det rum, der strækker sig fra kølens overkant til nedsænkningslinien og mellem de yderste vandtætte tværskibs hovedskodder, der begrænser de rum, hvori hoved- og hjælpefremdrivningsmaskineriet samt kedler, der er nødvendige af hensyn til fremdrivning, og alle faste kulkasser er opstillet. I tilfælde af mere specielle indretninger kan direktoratet bestemme grænserne for maskinrummet. »Passagerrum«: - De rum, de er indrettet til passagerers brug og bekvemmelighed, bortset fra bagage-, stores-, proviant- og postrum. Rum, der er indrettet under nedsænkningslinien til beboelse og brug for mandskabet, skal, for så vidt angår §§ 11 og 12, betragtes som passagerrum. Rumindhold og arealer forudsættes overalt, hvor udtrykkene benyttes, målt til konstruktionslinierne (moulded lines).
§ 8.§-link ↗
Almindelige konstruktionsregler. a. Ethvert skib skal i dets hele indretning besidde den for formålet fornødne styrke. b. For uklasset skib gælder med hensyn til konstruktion, styrke og materialedimensioner, hvor intet andet er fastsat, i almindelighed regler, svarende til dem, som anvendes af et af de af ministeriet til enhver tid anerkendte klassifikationsselskaber som betingelse for, at skibet under hensyn til dets type og brug kan opnå optagelse i klasse. c. For klasset skib eller skib, der bygges til optagelse i klasse, anerkendes klassens regler med hensyn til konstruktion, styrke og materialedimensioner som fyldestgørende på de områder, disse regler dækker. Med hensyn til anerkendelse af klassens syn og undersøgelser henvises til afdeling F. d. Særlige forskrifter om skibes forsyning med skodder og dæk til hindring af brands udbredelse er indeholdt i nærværende afdelings afsnit III. A. Passagerskibe i international fart.
§ 9.§-link ↗
Princip for vandtæt inddeling. a. Ethvert skib skal være forsynet med en så effektiv vandtæt inddeling som muligt under hensyntagen til forholdene i den fart, for hvilken skibet er bestemt. b. Inddelingsgraden skal variere med skibets længde og den brug, hvortil skibet er bestemt, således at den højeste grad af inddeling svarer til de længste skibe, hvis hovedformål er befordring af passagerer.
§ 10.§-link ↗
Fyldningslængde. a. Ved beregningen af fyldningslængden for ethvert punkt af skibets længde skal der tages hensyn til formen, dybtgåendet og andre forhold, der er karakteristiske for det pågældende skib. Beregningen udføres som en fuldstændig flydeberegning efter direktoratets anvisning, dog kan der undtagelsesvis tillades en tilnærmet metode. b. I et skib med gennemgående skoddæk angiver fyldningslængden for et givet punkt den største procentdel af skibets længde, der med det givne punkt til midtpunkt og under de nedenfor i § 11 angivne forudsætninger kan være i fri forbindelse med søen, uden at skibet synker dybere end til nedsænkningslinien. c. For et skib, der ikke har gennemgående skoddæk, kan fyldnngslængden for ethvert punkt bestemmes ud fra en tænkt gennemgående nedsænkningslinie, som på intet punkt må ligge mindre end 76 mm under overkanten i borde af det dæk, hvortil skodder og yderklædning er ført vandtæt op. d. Hvor en del af en tænkt nedsænkningslinie ligger væsentlig under det dæk, hvortil skodderne er ført op, kan direktoratet tillade en begrænset lempelse i vandtætheden af de dele af skodderne, der ligger over nedsænkningslinien.
§ 11.§-link ↗
Fyldbarhed. a. Ved bestemmelsen af fyldningslængderne benyttes en ensartet middelfyldbarhed for hele længden af hver af de følgende dele af skibet under nedsænkningslinien, nemlig: 1) maskinrummet, 2) rum foran for maskinrummet, og 3) rum agten for maskinrummet. b. 1. Den ensartede middelfyldbarhed i maskinrummet fastsættes efter følgende formel: a-c 85 + 10 (----), hvor v a = rumindholdet af de passagerrum, der er beliggende under nedsænknings- linien inden for maskinrummets grænser, c = rumindholdet af sådanne mellemdæks- rum under nedsænkningslinien inden for maskinrummets grænser, som er indrettet til befordring af last, kul eller skibsfornødenheder, og v = hele rumindholdet af maskinrummet under nedsænkningslinien. 2. Hvis den ved en nøjagtig beregning udfundne middelfyldbarhed er mindre end den ved ovennævnte formel bestemte, kan den beregnede værdi anvendes i stedet derfor. Ved en sådan beregning ansættes passagerrums fyldbarhed til 95, alle last-, kul- og storesrums fyldbarhed til 60, medens fyldbarheden af dobbeltbund, brændselsolietanke og andre tanke ansættes til den værdi, som i hvert enkelt tilfælde måtte blive godkendt af direktoratet. c. Bortset fra det i litra d omhandlede tilfælde fastsættes den ensartede middelfyldbarhed for hele den del af skibet, der ligger foran (eller agten) for maskinrummet, efter følgende formel: a 63 + 35 -, hvor v a = rumindholdet af de passagerrum, der er beliggende under nedsænknings- linien foran (eller agten) for maskinrummet, og v = hele rumindholdet af den del af skibet der ligger under nedsænkningslinien foran (eller agten) for maskinrummet d. 1. For så vidt angår et skib, for hvilket der i henhold til § 226 er meddelt tilladelse til at befordre flere personer, end de ombordværende redningsbåde kan optage, fastsættes den ensartede middelfyldbarhed for hele den del af skibet, der ligger foran (eller agten) for maskinrummet, efter følgende formel: b 95 - 35 -, hvor v b = rumindholdet af rummene under ned- sænkningslinien og over overkanten af henholdsvis bundstokkene, inderbunden eller peaktankene, og som er indrettet til og anvendes som lastrum, kulkasser eller brændselsolietanke, storesrum, bagage- og postrum, kædekasser og ferskvandstanke, og som ligger foran (eller agten) for maskinrummet, og v = hele rumindholdet af den del af skibet, der ligger under nedsænkningslinien foran (eller agten) for maskinrummet.
§ 12.§-link ↗
Tilladt længde af vandtætte rum. a. Inddelingsfaktoren.
§ 13.§-link ↗
Særlige regler for inddelingen. a. I tilfælde af, at de vandtætte skodder i en eller flere dele af skibet er ført op til et højere liggende dæk end i den øvrige del af skibet, og man ønsker at drage fordel af denne højere udstrækning af skodderne ved beregningen af fyldningslængden, kan særskilte nedsænkningslinier anvendes for hver sådan del af skibet på betingelse af, at: 1) skibssiderne i hele skibets længde er ført op til det dæk, der svarer til den øverste nedsænkningslinie, og alle åbninger i skibssiden under dette dæk i hele skibets længde betragtes som anbragt under en nedsænkningslinie og opfylder bestemmelserne i § 22, og 2) de to vandtætte rum, der støder op til »forskydningen« i skoddækket, begge ligger inden for den til deres respektive nedsænkningslinier svarende tiladte længde, samt at deres samlede længde ikke overstiger den dobbelte tilladte længde beregnet på basis af den nederste nedsænkningslinie. b. 1. Det kan i særlige tilfælde tillades, at længden af et vandtæt rum overstiger den efter § 12 bestemte længde, men i så fald må den sammenlagte længde af hvert par til hinanden stødende vandtætte rum, hvoraf vedkommende vandtætte rum er det ene, hverken overstige fyldningslængden eller den dobbelte tilladte længde.
§ 14.§-link ↗
Inddelingslastelinier. a. For at sikre overholdelsen af den påbudte inddelingsgrad skal en til denne inddelingsgrad svarende lastelinie bestemmes og afmærkes på skibssiden. Et skib, i hvilket der findes rum, der er således indrettet, at de skiftevis kan anvendes til passagerbefording og godstransport, kan på rederiets forlangende tildeles yderligere en eller flere inddelingslastelinier, som svarer til de inddelingsdybgåender, der godkendes af direktoratet under hensyntagen til de skiftende transportforhold. b. Det fribord, der svarer til hver godkendt inddelingslastelinie, og de transportforhold, hvortil det er godkendt, skal tydeligt anføres i sikkerhedscertifikatet.
§ 15.§-link ↗
Brugen af inddelingslastelinier. a. De i henhold til § 14 tildelte og afmærkede inddelingslastelinier skal anføres i sikkerhedscertifikatet, hvorved betegnelsen C1 skal anvendes i det tilfælde, hvor skibet væsentligst benyttes til passagerbefordring, og C2, C3, o.s.v. for de forskellige andre tilfælde. b. Det fribord, som svarer til hver af disse lastelinier, og som anføres i sikkerhedscertifikatet, skal måles på samme sted og fra samme dækslinie som skibets almindelige fribord. c. I intet tilfælde må et inddelingslasteliniemærke anbringes over den dybeste almindelige lastelinie for saltvand, således som denne er fastsat i henhold til skibets styrke og/eller den gældende internationale konvention om lastelinier for skibe. d. Uanset inddelingslasteliniemærkernes plads må et skib under ingen omstændigheder nedlastes så dybt, at det for årstiden og stedet gældende almindelige lasteliniemærke, således som dette er fastsat i overensstemmelse med den gældende internationale konvention om lastelinier for skibe, kommer under vand. e. I intet tilfælde må et skib lastes så dybt, at det for vedkommende rejse og transportforhold gældende inddelingslasteliniemærke kommer under vand, når skibet befinder sig i saltvand. f. Skibe, i hvilke der findes oplukkelige koøjer under nedsænkningslinien, kan tildeles et særligt lasteliniemærke, der tillader skibet at gå til søs med det dertil svarende fribord uden at have disse koøjer aflåset.
§ 16.§-link ↗
Skibes stabilitet ved havari. a. 1. Et skib skal i ubeskadiget tilstand have en sådan stabilitet, at det under alle fartsforhold er i stand til at modstå den endelige fyldning af et hvilket som helst vandtæt hovedrum, der skal ligge inden for fyldningslængden.
§ 17.§-link ↗
Ballastning. Når det er nødvendigt at ballaste et skib med vand, bør vandballasten i almindelighed ikke føres i tanke bestemt til brændselsolie. I skibe, hvor det ikke er praktisk muligt at undgå at fylde vand i brændselsolietanke, skal der indrettes et anlæg til adskillelse af olie og vand, der er til direktoratets tilfredshed, eller der skal forefindes andre for direktoratet acceptable midler til fjernelse af den olieholdige vandballast.
§ 18.§-link ↗
Peak- og maskinrumsskodder, akselgange m.v. a. 1. Et skib skal have et forpeak- eller kollisionsskod, der skal være vandtæt op til skoddækket. Dette skod skal være anbragt i en afstand af mindst 5 pct. af skibets længde og højst 3,05 m plus 5 pct. af skibets længde fra den forreste perpendikulær.
§ 19.§-link ↗
Dobbeltbund. a. Der skal findes en dobbeltbund, der, for så vidt det er praktisk gennemførligt og foreneligt med skibets konstruktion og behørige drift, skal strække sig fra forpeakskoddet til agterpeakskoddet.
§ 20.§-link ↗
Styrken af vandtætte skodder. a. Hvert vandtæt inddelingsskod, hvad enten tværskibs eller langskibs, skal være således konstrueret, at det med en passende styrkemargin kan modstå trykket af den største vandsøjle, som det måtte blive udsat for i tilfælde af havari på skibet, men det skal mindst kunne modstå trykket af en vandsøjle, der i højde når op til nedsænkningslinien. Disse skodder skal konstrueres til direktoratets tilfredshed. b. Forskydninger og recesser i skodder skal være vandtætte og være af samme styrke som skoddet på det sted, hvor disse forskydninger og recesser findes.
§ 21.§-link ↗
Åbninger i vandtætte skodder. a. Antallet af åbninger i vandtætte skodder skal være så stærkt begrænset, som et er foreneligt med skibets almindelige formål og behørige drift; disse åbninger skal være forsynet med tilfredsstillende lukkemidler. b. 1. Hvor rør, spygatter, elektriske kabler o.s.v. føres gennem vandtætte inddelingsskodder, skal disse gennemføringer være således indrettet, at skoddernes vandtæthed opretholdes.
§ 22.§-link ↗
Åbninger i yderklædningen under nedsænkningslinien. a. Antallet af åbninger i yderklædningen skal være så stærkt begrænset, som det er foreneligt med skibets konstruktion og behørige drift. b. De til lukning af åbninger i yderklædningen benyttede midler skal være anbragt og virke på en måde, der svarer til deres påtænkte anvendelse og den plads, hvor de er anbragt, og arrangementet må i det hele være til direktoratets tilfredshed. c. 1. Såfremt der i et mellemdæksrum findes koøjer, hvis underkant ligger under en linie trukket parallelt med skoddækket i borde og med det laveste punkt 2 1/2 pct. af skibets bredde over den dybeste inddelingslastelinie, skal alle koøjer i dette mellemdæksrum være af den faste type.
§ 23.§-link ↗
Vandtætte døre, koøjer, etc. a. Konstruktion, materialer og udførelse af alle de i nærværende bekendtgørelse omhandlede vandtætte døre, koøjer, landgangs-, last- og kulporte, ventiler, rør samt aske- og affaldsskakter skal være til direktoratets tilfredshed. b. Der må ikke i underkanten af vandtætte døres karme findes riller, hvori snavs kan samle sig og forhindre effektiv lukning af døren.
§ 24.§-link ↗
Vandtætte dæk, trunke, etc. Vandtætte dæk, trunke, tunneller, kanalkøle og luftkanaler skal have samme styrke som vandtætte skodder i tilsvarende højde. De midler, der anvendes for at gøre dem vandtætte, og de anordninger, der benyttes til lukning af åbninger i dem, skal være til direktoratets tilfredshed. Vandtætte luftkanaler og trunkne skal mindst føres op til skoddækket.
§ 25.§-link ↗
Vandtæthed over nedsænkningslinien. a. Direktoratet kan forlange, at der træffes alle rimelige og praktisk gennemførlige foranstaltninger til at begrænse indtrængen og udbredelse af vand over skoddækket. Sådanne foranstaltninger kan omfatte partielle skodder eller pladespanter. Når disse partielle skodder og pladespanter er anbragt på skoddækket over eller i umiddelbar nærhed af hovedinddelingsskodder, skal de være vandtæt forbundet med yderklædningen og skoddækket for at begrænse vandstrømmen langs dækket, når det beskadigede skib har slagside. Såfremt det partielle skod ikke er anbragt i linie med skoddet nedenunder, skal det mellemliggende skoddæk gøres effektivt vandtæt. b. Skoddækket eller et dæk over dette skal være vejrtæt i den forstand, at søvand under almindelige forhold under rejsen ikke kan trænge ned i skibet. c. Alle åbninger i det udsatte vejrdæk skal have karme af rigelig højde og styrke og skal forsynes med effektive midler til hurtigt at lukke dem vejrtæt. d. Koøjer, landgangs-, last- og kulporte og andre midler til lukning af åbninger i yderklædningen over nedsænkningslinien skal være af tilfredsstillende konstruktion og udførelse og af tilstrækkelig styrke under hensyntagen til de rum, i hvilke de er anbragt, og til deres placering i forhold til den dybeste inddelingslastelinie. e. Solide, indvendige stormklapper således anbragt, at de let og effektivt kan lukkes og sikres vandtæt, skal forefindes ved alle koøjer i rum under det første dæk over skoddækket. f. Alle overbygninger, dækshuse og andre opbygninger samt luftrør m.v. på udsatte dæk skal være solidt forbundet til skibet og besidde fornøden styrke. g. Med hensyn til konstruktion af overbygninger og opbygninger henvises til den internationale konvention om lastelinier for skibe.
§ 26.§-link ↗
Luger, lastlejdere m.v. a. Alle luger i dækkene skal være af forsvarlig konstruktion, og alle luger i vejrdæk skal kunne skalkes eller tætnes forsvarligt. Der skal til hver udsat luge på vejrdækket, der er indrettet til at kunne skalkes, bortset fra luger der kan lukkes vandtæt med lugedæksler af stål, findes mindst to solide, vandtætte presenninger af god sejldug, der ikke må indeholde jute. Vægten af sejldugen før imprægneringen skal være mindst 540g/kvm. Presenninger af andet materiale skal typegodkendes af direktoratet. b. Skærstokke og dæksler skal være behørigt tilpasset mærket, vel vedligeholdt og om fornødent forsynet med håndtag eller stropper, ligesom der om nødvendigt skal findes passende løftegrejer. Dæksler og skærstokke skal kunne aftages og pålægges, uden at det er nødvendigt at færdes på skærstokkene, og der skal være den fornødne plads omkring lugen til deres pålægning og aftagning. c. Hvor højden fra dækkets overkant til lastrummenes bund er større end 1,5 m, skal der findes forsvarlige lejdere, der kan fortsættes direkte i trin, el.lign. på lugekarmen. Er der flere dæk, skal lejdere mellem de nedre dæk, hvor det er praktisk gennemførligt, være anbragt i linie med lejdere fra ovenfor liggende dæk. Ved lugekarmene skal der være den fornødne plads for benyttelse af lejderne. Trinene skal være mindst 250 mm i bredden, og fodfæstet skal være mindst 115 mm i dybden. Foden må ikke kunne glide til siden uden for trinet. d. 1. Omkring luger, hvis karmhøjde er under 75 cm målt fra dækkets overkant, og som fører til lastrum af over 1,5 m dybde, skal der kunne opsættes en indhegning af en højde af mindst 90 cm bestående af rækværk, stræktov el.lign.
§ 27.§-link ↗
Skanseklædning, lænseporte m.v. a. 1. Skibet skal være forsynet med skanseklædning eller rækværk af forsvarlig konstruktion og af mindst 90 cm højde over dækkets overkant. Endvidere skal der findes løbebro, stræktov eller andre tilfredsstillende midler til beskyttelse for besætningen på vej til og fra opholdsrummene.
§ 28.§-link ↗
Lænseanordninger. a. Ethvert skib skal være udstyret med et effektivt lænseanlæg, der i alle praktisk tænkelige tilfælde efter en søulykke, og uanset om skibet ligger på ret køl eller har slagside, skal kunne pumpe fra og lænse ethvert vandtæt rum med undtagelse af sådanne, som udelukkende er bestemt for opbevaring af olie eller vand. For dette formål vil det almindeligvis være nødvendigt at anbringe sugerør i borde undtagen i snævre rum i skibets for- og agterende, hvor et enkelt sugerør kan være tilstrækkeligt. I rum af ualmindelig form kan der kræves yderligere sugerør. Der skal træffes sådanne foranstaltninger, at vandet i rummet kan løbe til sugerørene. Direktoratet kan, såfremt det for bestemte rum finder det godtgjort, at lænseanordninger kan være uønskede, tillade, at sådanne lænseanordninger undlades, hvis beregninger foretaget i overensstemmelse med forskrifterne i § 16 viser, at der ikke herved sker nogen forringelse af skibets sikkerhed. Der skal findes effektive midler til at lænse vand fra isolerede lastrum. Alle sugerør skal udmunde i sugekurve. b. 1. Ethvert skib skal have mindst tre maskindrevne pumper forbundet med hovedlænseledningen, hvoraf den ene kan drives af fremdrivningsmaskineriet. Hvis kriterietallet er 30 eller derover, skal der findes yderligere en uafhængig maskindreven pumpe.
§ 29.§-link ↗
Styrehus, ror m.v. a. Fra rørgængerens plads skal der være fornødent udsyn forefter. b. Roret skal have det for opnåelse af god styre- og drejeevne fornødne areal.
§ 30.§-link ↗
Rejsning med tilbehør. a. Rejsning med tilbehør skal være forsvarlig. b. Kraner, master, bomme, beslag og øvrigt fast tilbehør til laste-, losse- og andre hejsemidler skal have en sådan styrke, at sikkerhedskoefficienten ved størst tilladte løftevægt under rolig og jævn belastning normalt skal vær mindst 4,5. c. I træskibe og i stålskibe, hvor masterne eller stængerne er af træ, skal der såfremt skibet farer på fremmede verdensdele, være anbragt en lynafleder pfå hver mast, jfr. § 171.
§ 31.§-link ↗
Ankre med tilbehør. Ethvert skib skal vær forsynet med forsvarlige ankre og kæder, som skal være prøvet på et af minsteriet anerkendt prøvekammer.
§ 32.§-link ↗
Stabilitet. a. Ethvert skib, skal, når det er færdigbygget, underkastes en krængningsprøve og dets stabilitetsgrundlag bestemmes, jfr. § 366. b. Skibsføreren skal forsynes med sådanne pålidelige oplysninger, som måtte være nødvendige for at sætte ham i stand til på hurtig og enkel måde at få nøjagtig vejledning om skibets stabilitet under forskellige driftsforhold. En genpart skal tilstilles direktoratet. c. Såfremt der foretages sådanne ændringer ved et skib, at disse får væsentlig indflydelse på skibets stabilitet, skal skibsføreren og direktoratet forsynes med korrigerede oplysninger om stabiliteten. Skibet skal om nødvendigt underkastes en ny krængningsprøve.
§ 33.§-link ↗
Havarikontrolplaner. Til vejledning for den vagthavende officer skal der anbringes planer, der for hvert dæk og lastrum tydeligt viser de vandtætte rums begrænsninger, åbningerne deri med lukkemidlerne og anbringelsen af betjeningsorganerne dertil samt foranstaltningerne til udligning af enhver slagside, der skyldes vandfyldning. Der skal desuden til brug for skibsofficererne findes hæfter indeholdende fornævnte oplysninger.
§ 34.§-link ↗
Mærkning af betjeningsorganer. I såvel nye som eksisterende skibe skal vandtætte døre med alle dertil hørende mekanismer og indikatorer, alle ventiler, der skal være lukkede for at gøre et rum vandtæt, og alle ventiler, hvis betjening er nødvendig af hensyn til kontrollen med krydsforbindelser i tilfælde af havari, være mærket på passende måde for at sikre, at de kan betjenes rigtigt.
§ 35.§-link ↗
Dispensationsbestemmelse. a. De i §§ 5, 8-28 og 32-33 indeholdte bestemmelser kan fraviges, for så vidt angår bestemte skibe eller klasser af skibe, der på rejsen ikke fjerner sig mere end 20 sømil fra de nærmeste kyst, såfremt direktoratet skønner, at rejsen foregår under så beskyttede forhold, at den fulde anvendelse af den eller de pågældende bestemmelser ville være urimelig eller unødvendig. b. Endvidere kan der for skibe, som i henhold til § 226 har tilladelse til at befordre flere personer end de ombordværende redningsbåde kan optage, indrømmes fritagelse med hensyn til de i § 11, litra d, og § 12, litra d, indeholdte krav, såfremt direktoratet skønner, at det under hensyntagen til rejsens nærmere beskaffenhed er tilstrækkeligt, at de øvrige i nærværende afsnit II.A. opstillede krav er opfyldt.
§ 36.§-link ↗
Eksisterende skibe m.m. a. Bestemmelserne i §§ 8-28, 32 og 33 finder i almindelighed ikke anvendelse på eksisterende skibe, men direktoratet vil, når eksisterende skibe, som ikke allerede opfylder disse bestemmelser, underkastes væsentlige ændringer i skibets konstruktion eller større reparationer som er en følge af forudbestemte planer, men ikke af havari, undersøge forholdene i hvert enkelt tilfælde med henblik på sådanne forbedringer til forøgelse af sikkerheden, som måtte være praktisk gennemførlige og rimelige. b. For skibe, der indkøbes fra udlandet, kan direktoratet kun undtagelsesvis tilstå afvigelser fra de i litra a nævnte bestemmelser. B. Passagerskibe i indenrigs fart.
§ 37.§-link ↗
Princip. De i foranstående §§ 9-34 indeholdte bestemmelser finder i princippet også anvendelse på passagerskibe i indenrigsfart, men direktoratet kan, når det skønner, at disse bestemmelsers gennemførelse under hensyn til rejsens nærmere beskaffenhed ville være urimelig eller upraktisk, tilstå de fornødne lempelser og afvigelser.
§ 38.§-link ↗
Undtagne fartøjer. På fartøjer, der udelukkende befarer havne, kanaler, åer og indsøer, finder alene bestemmelserne i §§ 27, 29, 30, litra a og b, 31 og 32 anvendelse, men direktoratet kan, når det skønner, at disse bestemmelsers gennemførelse i et enkelte tilfælde ville være urimelig eller upraktisk, tilstå de fornødne lempelser og afvigelser. Åbne fartøjer kan ikke godkendes til anden fart end fart i havne, kanaler, åer, indsøer og lignende særligt beskyttede farvande. C. Maskindrevne lastskibe.
§ 39.§-link ↗
Skodder. a. 1. Ethvert skib skal have et forpeakskod anbragt i en afstand af mindst 5 pct. af skibets længde fra den forreste perpendikulær samt skodder til begrænsning af maskinrum.
§ 40.§-link ↗
Åbninger i skibssiden. a. Last- og kulporte samt lignende åbninger i skibssiden under fribordsdækket skal forsynes med vandtætte døre eller vandtætte dæksler af fornøden styrke. b. Koøjer i rum under fribordsdækket eller i overbygninger umiddelbart over dette skal forsynes med indvendige, uaftagelige stormklapper, der let og effektivt kan lukkes vandtæt. I kamre i overbygningerne kan dog aftagelige stormklapper anvendes. c. 1. De gennem skibssiden førte afløbsrør fra rum under fribordsdækket skal være forsynet med effektive og tilgængelige midler til at forhindre vand i at trænge ind i skibet. Der kan for hvert enkelt afløbsrør anvendes enten en automatisk virkende kontraventil, der er forsynet med en sikker lukkemekanisme, der kan betjenes fra et sted over fribordsdækket eller i maskinrum, eller to automatisk virkende kontraventiler uden sådan lukkemekanisme, idet den øverste af disse ventiler skal være anbragt over den dybeste lastelinie, således at den altid er tilgængelig for undersøgelse under skibets sædvanlige drift, og være af en type, der normalt er lukket.
§ 41.§-link ↗
Med hensyn til særlige bestemmelser om konstruktion af skibe, for hvilke der begæres de i konventinen om lastelinier for skibe fastsatte særlige fribord for tankskibe og skibe, der fører trædækslast, henvises til nævnte konvention.
§ 42.§-link ↗
Vandtæthed over fribordsdækket. a. Fribordsdækket eller et dæk over dette skal være vejrtæt i den forstand, at søvand under almindelige forhold under rejsen ikke kan trænge ned i skibet. b. Alle åbninger i det udsatte vejrdæk skal have karme af passende højde og styrke og skal forsynes med effektive midler til hurtigt at lukke dem vejrtæt. c. Alle overbygninger, dækshuse og andre opbygninger samt luftrør m.v. på udsatte dæk skal være solidt forbundet til skibet og besidde fornøden styrke. d. Med hensyn til konstruktion af overbygninger og opbygninger henvises til den internationale konvention om lastelinier for skibe.
§ 43.§-link ↗
Luger, lastlejdere m.v. Bestemmelserne i § 26 finder tilsvarende anvendelse.
§ 44.§-link ↗
Skanseklædning, lænseporte m.v. a. 1. Skibet skal være forsynet med skanseklædning eller rækværk af forsvarlig konstruktion og højde. Endvidere skal der findes løbebro, stræktov eller andre tilfredsstillende midler til beskyttelse for besætningen på vej til og fra opholdsrummene.
§ 45.§-link ↗
Lænseanordninger. a. Skibet skal være forsynet med passende lænsepumper eller andre midler til lænsning af de større rum. Er skibet over 50 tons, skal der findes mindst en uafhængig maskindreven pumpe. Hvor der findes rendestene for opsamling af lastvand, skal der, såfremt disse ikke har afløb til en fælles brønd, føre mindst en sugeledning til hver rendesten. b. Skibe over 100 tons skal have mindst to maskindrevne pumper, hvoraf den ene skal drives uafhængigt af hovedmaskinen. c. Skibe over 1000 tons skal have mindst to uafhængige maskindrevne pumper. d. 1. Alle rør fra de pumper, der er påbudt til lænsning af lastrum eller maskinrum, skal holdes adskilt fra rør, der kan benyttes til påfyldning eller tømning af rum, i hvilke der transporteres vand eller olie.
§ 46.§-link ↗
Styrehus, ror m.v. a. Fra rorgængerens plads skal der være fornødent udsyn forefter. b. Roret skal have det for opnåelse af god styre- og drejeevne fornødne areal.
§ 47.§-link ↗
Rejsning med tilbehør. a. Rejsning med tilbehør skal være forsvarlig. b. Kraner, master, bomme, beslag og øvrigt fast tilbehør til laste-, losse- og andre hejsemidler skal have en sådan styrke, at sikkerhedskoefficienten ved største tilladte løftevægt under rolig og jævn belastning normalt skal være mindst 4,5. c. I træskibe og i stålskibe, hvor masterne eller stængerne er af træ, skal der, såfremt skibet farer på fremmede verdensdele, være anbragt en lynafleder på hver mast, jfr. § 171.
§ 48.§-link ↗
Ankre med tilbehør. Ethvert skib skal være forsynet med forsvarlige ankre og kæder, som skal være prøvet på et af ministeriet anerkendt prøvekammer.
§ 49.§-link ↗
Stabilitet. a. Ethvert skib skal, når det er færdigbygget, underkastes en krængningsprøve og dets stabilitetsgrundlag bestemmes, jfr. § 366. b. Skibsføreren skal forsynes med sådanne pålidelige oplysninger, som måtte være nødvendige for at sætte ham i stand til på hurtig og enkel måde at få nøjagtig vejledning om skibets stabilitet under forskellige driftsforhold. En genpart skal tilstilles direktoratet. c. Såfremt der foretages sådanne ændringer ved et skib, at disse får væsentlig indflydelse på skibets stabilitet, skal skibsføreren og direktoratet forsynes med korrigerede oplysninger om stabiliteten. Skibet skal om nødvendigt underkastes en ny krængningsprøve.
§ 50.§-link ↗
Bestemmelser for visse fartøjer. Bestemmelserne i §§ 39-45 og 47-49 er ikke gældende for fartøjer, der udelukkende befarer havne, kanaler, åer eller indsøer. På åbne fartøjer uden for sådan fart og på fartøjer til særligt formål i indskrænket fart finder alene bestemmelserne i §§ 46-48 anvendelse. For lystfartøjer finder alene §§ 40 og 45-48 anvendelse. D. Fiskeskide, sejlskibe med hjælpemaskinkraft samt sejlskibe.
§ 51.§-link ↗
Skodder. a. 1. Ethvert skib skal have et forpeakskod anbragt i en afstand af mindst 5 pct. af skibets længde fra den forreste perpendikulær og skal desuden have skodder til begrænsning af maskinrum.
§ 52.§-link ↗
Åbninger i skibssiden. a. Bestemmelserne i § 40, litra a-d, finder tilsvarende anvendelse. b. Alle ventiler, der er anbragt under fribordsdækket, skal være af stål, bronze eller andet godkendt, sejgt materiale. Almindeligt støbejern eller lignende materialer må ikke anvendes.
§ 53.§-link ↗
Vandtæthed over fribordsdækket. Bestemmelserne i § 42 finder tilsvarende anvendelse.
§ 54.§-link ↗
Luger, lastlejdere m.v. Bestemmelserne i § 26 finder tilsvarende anvendelse, dog at forskrifterne i paragraffens litra d, pkt. 1 og 2, i almindelighed ikke gælder for fiskefartøjer.
§ 55.§-link ↗
Skanseklædning, lænseporte m.v. Bestemmelserne i § 44 finder tilsvarende anvendelse.
§ 56.§-link ↗
Lænseanordninger. Bestemmelserne i § 45, litra a, d og e, finder tilsvarende anvendelse.
§ 57.§-link ↗
Styrehus, ror m.v. a. Fra rorgængerens plads skal der være fornødent udsyn forefter. b. Roret skal have det for opnåelse af god styre- og drejeevne fornødne areal.
§ 58.§-link ↗
Rejsning med tilbehør. a. Rejsning med tilbehør skal være forsvarlig. b. 1. Ræer, bovspryd og klyverbom med undtagelse af løse udliggere skal i almindelighed være forsynet med solide perter, herunder de fornødne hånd- og nokperter.
§ 59.§-link ↗
Ankre med tilbehør. a. Ethvert skib skal være forsynet med forsvarlige ankre og kæder eller ståltrosser. b. Alt sådant ankringsmateriel med undtagelse af materiel i fiskefartøjer skal være prøvet på et af ministeriet anerkendt prøvekammer.
§ 60.§-link ↗
Stabilitet. a. For ethvert skib på 20 tons og derover under bygning skal der på tidligst mulige tidspunkt indsendes foreløbige oplysninger om og beregninger af skibets stabilitetsforhold til direktoratets bedømmelse. Med det færdigbyggede skib skal der under skibstilsynets kontrol foretages krængningsprøve, og endelige beregninger af skibets stabilitetsforhold skal udføres og indsendes til direktoratet, jfr. § 366. b. Endvidere kan direktoratet om nødvendigt påbyde, at et skib skal underkastes krængningsprøve under skibstilsynets kntrol, og kan kræve sig forelagt tilsvarende oplysninger og beregninger som under litra a omhandlet. c. Til skring af et skibs stabilitet under sædvanlig drift kan der af direktoratet stilles sådanne krav, som efter de foretagne undersøgelser må anses for nødvendige. d. Efter foretagen stabilitetsundersøgelse skal skibets fører forsynes med alle oplysninger vedrørende stabilitetsforholdene, som måtte være nødvendige for at sikre skibet under sædvanlig drift i ubeskadiget stand.
§ 61.§-link ↗
Bestemmelser for visse fartøjer. Bestemmelserne i §§ 51-56 og 58-59 er ikke gældende for fartøjer, der udelukkende befarer havne, kanaler, åer eller indsøer. På åbne fartøjer uden for sådan fart finder alene bestemmelserne i §§ 57, 58, litra a, 59 og 60 anvendelse. For lystfartøjer finder alene bestemmelserne i §§ 52 og 56-59 anvendelse.
§ 62.§-link ↗
Uklassede fiskefartøjer af træ. Nærmere regler om bygning og ombygning m.v. af sådanne fiskefartøjer er givet ved særlig bekendtgørelse. E. Lægtere, pramme og andet flydende materiel uden selvstændigt fremdrivningsmiddel.
§ 63.§-link ↗
Skodder, luger, rækværk m.v. a. Ethvert fartøj skal have et forpeakskod. b. Alle luger og andre åbninger i dækket skal være af forsvarlig konstruktion og kunne skalkes og tætnes forsvarligt. c. Der skal til hver luge, der er indrettet til at kunne skalkes, bortset fra luger der kan lukkes vandtæt med lugedæksler af stål, findes mindst en solid, vandtæt presenning. Dækshuse og luftrør m.v. skal være solidt forbundet til fartøjet og besidde fornøden styrke. d. Med hensyn til konstruktion af luger, skanseklædning og rækværk m.v. henvises til den internationale konvention om lastelinier for skibe.
§ 64.§-link ↗
Lænseanordninger. a. Fartøjet skal være forsynet med passende lænsemidler; i fartøjer af over 400 tons skal der kunne lænses såvel ved maskinkraft som ved håndkraft. b. Alle sugeledninger skal udmunde i sugekurve.
§ 65.§-link ↗
Ror m.v. a. For rorgængerens plads skal der være fornødent udsyn forefter. b. Roret skal have det for opnåelse af god styre- og drejeevne fornødne areal.
§ 66.§-link ↗
Ankre med tilbehør. Fartøjet skal være forsynet med forsvarlige ankre samt kæder eller ståltrosser.
§ 67.§-link ↗
Bestemmelser for visse fartøjer. Bestemmelserne i §§ 63, 64 og 66 gælder ikke for fartøjer, der udelukkende befarer havne, kanaler, åer og indsøer. På åbne fartøjer uden for sådan fart finder alene §§ 65 og 66 anvendelse.
§ 68.§-link ↗
Særlige definitioner. Medmindre andet følger af sammenhængen, skal i det følgende nedennævnte udtryk forstås som nedenfor angivet: a. Ikke-brændbare materialer er materialer, der hverken kan brænde eller afgive antændelige dampe i en sådan mængde, at de, når de er opvarmet til ca. 750 grader C, antændes af en pilotflamme. Alle andre mterialer er »brændbare materialer«. b. En standardbrandprøvning er en prøvning, ved hvilken prøveemner, der svarer så nøjagtigt som muligt til vedkommende skodders eller dæks påtænkte konstruktioner og har et areal af ca. 4,65 kvadratmeter og en højde af 2,44 m samt efter omstændighederne indeholder mindst en samling, i prøveovn i løbet af en række tidsintervaller udsættes for følgende omtrentlige temperaturer: efter 5 min. forløb 538 grader C - 10 - - 704 grader C - 30 - - 843 grader C - 60 - - 927 grader C c. Klasse A skodder og -dæk (branddrøje skodder og dæk) er skodder og dæk, der opfylder følgende betingelser:
§ 69.§-link ↗
Evakueringsveje. a. Passagerskibe. I og fra alle passager- og mandskabsrum og rum, hvori mandskab normalt er beskæftiget, dog ikke maskinrum, skal der findes trapper og lejdere i passende antal og af passende bredde, dog ordentligvis mindst 90 cm, og de skal være således anbragt, at de frembyder bekvem adgang til udskibningsdækket. Specielt skal følgende bestemmelser være opfyldt:
§ 70.§-link ↗
Midler til standsning af maskineri og til afspærring af brændselsoliesugeledninger. a. Der skal forefindes midler til at stoppe ventilatorer, der betjener maskin- og lastrum, samt til at lukke alle døråbninger, luftrør, rummet mellem den ydre og indre skorsten og andre åbninger til sådanne rum. Sådanne midler skal i tilfælde af brand kunne betjenes fra et sted uden for nævnte rum. b. Drivkraften til tryk- og sugeventilatorer, brændselsolietransferpumper, oliefyringsaggregater og andre lignende brændstofpumper skal være fjernbetjent, således at den i tilfælde af brand i det rum, hvori den er anbragt, kan stoppes fra et sted uden for det pågældende rum. c. Enhver brændselsoliesugeledning fra højtank, settlingtank eller servicetank beliggende over dobbeltbunden skal direkte på tanken være forsynet med en hane eller ventil, som i tilfælde af brand i det rum, i hvilket sådanne tanke er anbragt, kan lukkes fra et sted uden for det pågældende rum. I det særlige tilfælde, hvor højtanke er beliggende i en aksel- eller rørtunnel, skal tankene være forsynet med afspærringsventiler, men afspærring for tankene kan i tilfælde af brand ske ved hjælp af en ekstra ventil på rørledningen eller -ledningerne uden for tunnelen eller tunnelerne. Såfremt settlingtankes påfyldningsrør ikke udmunder nær tankenes top, skal disse rør ligeledes være udstyret med afspærringsmidler, der kan betjenes på lignende måde, eller kontraventiler skal anbringes.
§ 71.§-link ↗
Brandkontrolplaner. I ethvert passagerskib samt i ethvert lastskib i det omfang, reglerne finder anvendelse på lastskibe, skal der til vejledning for skibets officerer være opslået generalarrangementstegninger, der for hvert dæk tydeligt viser kontrolrummene, de forskellige brandsektioner, der er omgivet af klasse A skodder og -dæk, eventuelle afdelinger omgivet af klasse B skodder tillige med enkeltheder vedrørende brandalarmanlæg, brandvisningsanlæg, eventuelle sprinkleranlæg, brandslukningsmateriel, afgange til forskellige rum, dæk o.s.v., samt ventilationsanlægget, herunder enkeltheder angående centralstyringen for ventilatorer, anbringelse af spjæld og numrene på de ventilatorer, der betjener hver afdeling. Efter direktoratets skøn kan ovennævnte oplysninger i stedet for gives i et hæfte, hvoraf hver af skibets officerer skal have et eksemplar, ligesom et eksemplar altid skal være til rådighed på et tilgængeligt sted. Tegninger og hæfter skal være ført a jour, og enhver ændring skal snarest muligt anføres deri. § 72. Dispensationsbestemmelse. De i §§ 69-71 og 73-91, indeholdte bestemmelser kan fraviges, for så vidt angår bestemte skibe eller klasser af skibe, der på rejsen ikke fjerner sig mere end 20 sømil fra den nærmste kyst, såfremt direktoratet skønner, at rejsen foregår under så beskyttede forhold, at den fulde anvendelse af den eller de pågældende bestemmelser ville være urimelig eller unødvendig. A. Passagerskibe i international fart.
§ 73.§-link ↗
Almindelige konstruktive bestemmelser. Skroget, overbygninger og dækshuse skal være inddelt i lodrette hovedzoner ved klasse A skodder og -dæk, som er nærmere beskreve6t i § 68, litra c, og yderligere inddelt af tilsvarende skodder til beskyttelse af trappeskakter og lignende og til adskillelse af aptering fra maskinrum, lastrum, tjenesterum og andre rum. For at forhindre begyndende brande i at brede sig udover de steder, hvor de er opstået, skal der desuden i aptering og tjenesterum anvendes en af følgende beskyttelsesforanstaltninger eller en for direktoratet tilfredsstillende kombination af disse metoder. Metode I. - Konstruktion af et indvendigt inddelingssystem i form af klasse B skodder, i almindelighed uden installation af anlæg til visning af brand eller af sprinkleranlæg i aptering og tjenesterum; eller Metode II. - Installation af et automatisk sprinkler- og brandalarmanlæg til visning og slukning af brand i alle rum, i hvilke en brand kan forventes at opstå, i almindelighed uden særlige krav med hensyn til arten af de invendige inddelingsskodder i rum, hvor sådanne foranstaltninger er truffet; eller Metode III. - Et inddelingssystem inden for hver lodret hovezone ved benyttelse af klasse A og B skodder fordelt under hensyntagen til betydningen, størrelsen og arten af de forskellige rum i forbindelse med et automatisk virkende system til visning af brand i alle rum, i hvilke en brand kan forventes at opstå, og med begrænset brug af brændbare og letantændelige materialer og inventar, men i almindelighed uden installation af et sprinkleranlæg.
§ 74.§-link ↗
Særlige konstruktive bestemmelser. Metode I. Skroget, overbygninger, styrkeskodder, dæk og dækshuse skal bygges af stål eller andet tilsvarende materiale. Metode II. a. Skroget, overbygninger, styrkeskodder, dæk og dækshuse skal bygges af stål eller andet tilsvarende materiale. b. Hvor foranstaltninger mod brand er foretaget i overensstemmelse med metode II, kan overbygninger bygges af f.eks. aluminiumslegering under forudsætning af: 1) at temperaturstigningen i de metalliske dele af klasse A skodder og -dæk bliver bedømt med hensyntagen til materialets mekaniske egenskaber, når konstruktionen udsættes for standardbrandprøvningen; 2) at der er installeret et automatisk sprinkleranlæg, der opfylder bestemmelserne i § 108; 3) at der er truffet passende foranstaltninger til at sikre, at midlerne til anbringelse og udsætning af og indskibning i redningsbåde og redningsflåder i tilfælde af brand forbliver lige så effektive, som hvis overbygningen var udført af stål; 4) at top og casingsider til kedel- og maskinrum er udført som stålkonstruktioner, der er fyldestgørende isoleret, og at eventuelle åbninger deri er anbragt og beskyttet på passende måde, således at en brand forhindres i at brede sig. Metode III. a. Skroget, overbygninger, styrkeskodder, dæk og dækshuse skal bygges af stål eller andet tilsvarende materiale. b. Hvor foranstaltninger mod brand er truffet i overensstemmelse med metode III, kan overbygninger bygges af f.eks. aluminiumslegering under forudsætning af: 1) at temperaturstigningen i de metalliske dele af klasse A skodder og -dæk, når konstruktionen udsættes for standardbrandprøvningen bedømmes under hensyntagen til materialets mekaniske egenskaber; 2) at det tilfredsstillende godtgøres for direktoratet, at mængden af brændbare materialer i vedkommende del af skibet er indskrænket i passende omfang. Lofter (d.v.s. beklædning under dækket) skal være af ikke-brændbart materiale; 3) at der er truffet passende foranstaltninger til at sikre, at midlerne til anbringelse og udsætning af og indskibning i redningsbåde og redningsflåder i tilfælde af brand forbliver lige så effektive, som hvis overbygningen var udført af stål; 4) at top og casingsider til kedel- og maskinrum er udført som stålkonstruktioner, der er fyldestgørende isoleret, og at eventuelle åbninger deri er anbragt og beskyttet på passende måde, således at en brand forhindres i at brede sig.
§ 75.§-link ↗
Lodrette hovedzoner. Metode I, II og III. a. Skroget, overbygninger og dækshuse skal være inddelt i lodrette hovedzoner. Forskydninger og recesser skal begrænses mest muligt, men hvor de er nødvendige, skal de konstrueres som klasse A skodder og -dæk. b. De skodder, der afgrænsr de lodrette hovedzoner over skoddækket, skal, så vidt det er praktisk muligt, være i fortsættelse af de vandtætte inddelingsskodder, der er anbragt umiddelbart under skoddækket. c. 1. Sådanne skodder skal strække sig fra dæk til dæk og til yderklædningen eller andre ydergrænser.
§ 76.§-link ↗
Åbninger i klasse A skodder og -dæk. Metode I, II og III. a. Hvor der igennem klasse A skodder og -dæk er ført elektriske kabler, rør, trunke, kanaler o.s.v. til dragere, bjælker eller andre konstruktive elementer, skal der træffes foranstaltninger til at sikre, at modstandsevnen mod brand ikke forringes. b. I ventilationstrunke og -kanaler, der føres igennem skodder i lodrette hovedzoner, skal der være anbragt spjæld, som skal kunne betjenes fra begge sider af skoddet. Betjeningsstederne skal være let tilgængelige og afmærket med rødt. Der skal findes midler, der viser, om spjældene er åbne eller lukkede. c. Bortset fra tonnageåbninger og luger mellem last-, stores- og bagagerum og mellem sådanne rum og vejrdækket skal alle åbninger være forsynet med fast anbragte lukkemidler, der skal være mindst lige så modstandsdygtige mod brand som de skodder, hvori de er anbragt. Hvor klasse A skodder er gennembrudt af tonnageåbninger, skal lukkemidlerne være stålplader. d. Døre og døråbninger i klasse A skodder og midlerne til at sikre dørene, når de er lukkede, skal så vidt muligt være lige så modstandsdygtige mod brand og gennemtrængning af røg og flammer som de skodder, hvori dørene er anbragt. Isolering af vandtætte døre er ikke påkrævet. e. Hver enkelt dør skal kunne åbnes fra begge sider af skoddet af kun en person. Branddøre i skodder i lodrette hovedzoner, bortset fra vandtætte døre, skal være af den selvlukkende type og simpelt og let kunne udløses fra den åbentstående stilling. Disse døre skal være af godkendt type og konstruktion, og den selvlukkende mekanisme skal kunne lukke døren imod en hældning på 3 1/2 grad. f. Døre i klasse A skodder kan være forsynet med passende åbninger for gennemføring af brandslanger. Disse åbninger skal være indrettet til at lukkes med dæksler.
§ 77.§-link ↗
Skodder indenfor lodrette hovedzoner. Metode I. a. 1. I aptering skal alle begrænsningsskodder, der ikke er krævet som klasse A skodder, være udført som klasse B skodder af ikke-brændbart materiale, der i overensstemmelse med bestemmelserne i § 86 dog kan tillades beklædt med brændbart materiale. Alle døråbninger og lignende åbninger skal være forsynet med lukkemidler svarende til typen af det skod, hvori de er anbragt.
§ 78.§-link ↗
Apterings adskillelse fra maskin-, last- og tjenesterum. Metode I, II og III. De begrænsningsskodder og dæk, der adskiller aptering fra maskin-, last- og tjenesterum, skal være udført som klasse A skodder og -dæk, der skal have en for direktoratet tilfredsstillende isolationsværdi under hensyntagen til arten af de tilstødende rum. k§ 79. Dæksbeklædning. Metode I, II og III. Det underste lag dæksbeklædning i aptering, kontrolrum, nedgange og gange skal være af godkendt, ikke-letantændeligt materiale.
§ 80.§-link ↗
Beskyttelse af trapper i aptering og tjenesterum. Metode I og III. a. Alle trapper skal have stålskelet, medmindre direktoratet tillader brugen af andet tilsvarende materiale, og skal være omgivet af klasse A skodder og -dæk med sikre lukkemidler ved alle åbninger fra det underste kahytsdæk og mindst op til en højde, hvor der er direkte adgang til det åbne dæk, dog at 1) en trappe, der kun forbinder to dæk, ikke behøver at være omgivet af skodder, forudsat at det gennembrudte dæks modstandsevne mod brand opretholdes ved hjælp af passende skodder eller døre på det ene dæk; 2) åbne trapper kan anbringes i et almindeligt tilgængeligt rum, forudsat at de i deres helhed er beliggende inde i et sådant rum. b. Trapperum skal have direkte forbindelse til gangene og skal have et i forhold til antallet af personer, der kan tænkes at skulle anvende dem under en nødsituation, tilstrækkeligt areal til at forhindre trængsel og skal indeholde færrest muligt til ophold eller andet brug bestemte lukkede rum, hvori en brand kan opstå. c. De skodder og dæk, der omgiver trapperum, skal have en for direktoratet tilfredsstillende isolationsevne, når hensyn tages til arten af de tilstødende rum. Midlerne til lukning af åbninger i skodder omkring trapperum skal være mindst lige så modstandsdygtige mod brand som de skodder, i hvilke de er anbragt. Bortset fra vandtætte døre skal døre være af den selvlukkende type som foreskrevet for skodder i lodrette hovedzoner. Metode II. d. Hovedtrapperne skal have stålskelet, medmindre direktoratet tillader brugen af andre egnede materialer, der i forbindelse med yderligere brandbeskyttelses- og/eller brandslukningsforanstaltninger efter direktoratets opfattelse ville være lige så gode som nævnte konstruktion. Hovedtrapperne skal være omgivet af klass A skodder og -dæk med sikre lukkemidler ved alle åbninger fra det underste kahytsdæk og mindst op til en højde, hvor der er direkte adgang til det åbne dæk, dog med de ovenfor i litra a, 1) og 2) anførte undtagelser. e. Bestemmelserne i litra b-c finder tilsvarende anvendelse. f. Reservetrapper, d.v.s. trapper som ikke indgår som en del af de i § 69 foreskrevne udgange, og som kun forbinder to dæk, skal have stålskelet, medmindre direktoratet i særlige tilfælde tillader brugen af andet egnet materiale, men behøver ikke at være omgivet af skodder, såfremt dækkets modstandsevne mod brand opretholdes ved installation af sprinkleranlæg ved disse trapper.
§ 81.§-link ↗
Beskyttelse af passager- og tjenesteelevatorer og lodrette lys- og ventilationsskakter etc. i aptering og tjenesterum. Metode I, II og III. a. Skakter til passager- og tjenesteelevatorer og lodrette lys- og ventilationsskakter til passagerrum etc. skal være klasse A konstruktioner. Døre skal være af stål eller andet tilsvarende materiale og skal, når de er lukket, være mindst lige så modstandsdygtige mod brand som de skakter, i hvilke de er anbragt. b. Elevatorskakter skal være således indrettet, at de forhindrer røg og flammer i at brede sig fra et mellemdæk til et andet, og skal være forsynet med lukkemidler, således at træk og røg kan holdes under kontrol. Isolering af elevatorskakter, der er beliggende i trapperum, er ikke påbudt. c. Hvor en lys- og ventilationsskakt står i forbindelse med mere end et mellemdæksrum, og det efter direktoratets opfattelse er sandsynligt, at røg og flammer kan forplante sig fra et mellemdæk til et andet, skal der på passende steder anbringes røgspjæld, således at hvert rum kan afspærres i tilfælde af brand. d. Alle andre skakter (f.eks. til elektriske kabler) skal være således bygget, at brand ikke kan forplante sig fra et mellemdæk eller rum til et andet.
§ 82.§-link ↗
Beskyttelse af kontrolrum. Metode I, II og III. Kontrolrum skal være adskilt fra den øvrige del af skibet ved klasse A skodder og -dæk.
§ 83.§-link ↗
Beskyttelse af storesrum etc. Metode I, II og III. De skodder og dæk, der omgiver bagagerum, post- og storesrum, maler- og lampeskabe, kabysser og lignende rum, skal være klasse A skodder og -dæk. Rum, der indeholder stores af meget brandfarlig karakter, skal være således beliggende, at de frembyder mindst mulig fare for passagerer og besætning i tilfælde af brand.
§ 84.§-link ↗
Vinduer og koøjer. Metode I, II og III. a. Alle vinduer og koøjer i skodder, der adskiller aptering fra det åbne dæk, skal være forsynet med rammer af stål eller andet egnet materiale. Glasset skal fastholdes af en metalramme. b. Alle vinduer og koøjer i skodder i aptering skal have samme modstandsevne mod brand som typen af det skod, i hvilket de er anbragt. c. I rum, hvori der er anbragt hovedfremdrivningsmaskineri, eller oliefyrede kedler, eller hjælpemotorer af dieseltypen med en samlet ydelse på 1000 B.H.K. eller derover, skal der være truffet følgende foranstaltninger:
§ 85.§-link ↗
Ventilationssystemer. Metode I, II og III. a. De vigtigste tilgangs- og afgangsåbninger i alle ventilationssystemer skal i tilfælde af brand kunne lukkes fra et sted uden for rummet. Ventilatorerne skal i almindelighed være således anbragt, at luftkanalerne, der fører til de forskellige rum, holdes inden for vedkommende lodrette hovedzone. b. Al kunstig ventilation, bortset fra ventilation til lastrum og maskinrum, samt ethvert alternativt anlæg, som måtte blive foreskrevet i medfør af litra d, skal være centralstyret, således at alle ventilatorer kan stoppes fra to steder, der skal være beliggende så langt fra hinanden, som muligt. Der skal forefindes to centralstyringer for den kunstige ventilation til maskinrummet, af hvilke den ene skal kunne betjenes fra et sted uden for maskinrummet. c. Aftrækskanaler fra kabysser, kabyskomfurer o.lign. skal være effektivt isoleret, hvor de er ført gennem aptering eller i nærheden af brændbart materiale. d. Der skal, så vidt det er praktisk muligt, træffes foranstaltninger, der sikrer, at ventilation og sigtbarhed opretholdes og røg undgås i kontrolrum under dæk og uden for maskinrum, således at det maskineri med tilbehør, der er anbragt i rummet, kan være under tilsyn og vedblive at fungere effektivt i tilfælde af brand. Foruden den normale ventilation skal der forefindes helt særskilte midler til luftforsyning af disse kontrolrum. Tilgangsåbninger for luft til de to ventilationsanlæg skal være således anbragt, at der er mindst mulig risiko for, at begge tilgangsåbninger suger røg samtidig. Direktoratet kan tillade, at nævnte krav ikke finder anvendelse på rum, der ligger på og har åbning ud til et åbent dæk, eller hvor lokale afspærringsmidler ville være lige så effektive. e. I skibe, der er særligt indrettet til overførsel af automobiler i lukkede rum, skal disse være forsynet med midler til fyldestgørende ventilation.
§ 86.§-link ↗
Konstruktionsdetailler. Metode I. Alle skodbeklædninger, opspantningsmaterialer, loftsbeklædninger og isolationsmaterialer skal være af ikke-brændbare materialer; dette gælder dog ikke for lastrum, postrum, bagagerum eller proviantkølerum. Det samlede rumfang af brændbare overfladematerialer, lister, udsmykninger og finerer i aptering eller almindeligt tilgængelige rum må ikke overstige et rumfang, der svarer til 2,54 mm finer på det samlede skod- og loftsareal. Alle udsatte overflader i gange og trapperum samt i tildækkede eller utilgængelige rum skal have lav flammespredningsevne. Metode III. Anvendelse af alle slags brændbare materialer som f.eks. ubehandlet træ, finerer, loftsbeklædninger, gardiner, tæpper o.s.v. skal indskrænkes i det omang, det er rimeligt og praktisk muligt. I store, amindeligt tilgængelige rum skal underlag og opspantning for skod- og loftsbeklædning udføres af stål eller tilsvarende materiale. Alle udsatte overflader i gange eller trapperum samt i tildækkede eller utilgængelige rum skal have lav flammespredningsevne.
§ 87.§-link ↗
Forskellige bestemmelser. Metode I, II og III. Forskrifter gældende overalt i skibet. a. Maling, lak og lignende stoffer, hvis hovedbestanddel er nitrocellulose eller andet meget brandfarligt stof, må ikke anvendes. b. Rør, der er ført igennem klasse A skodder og -dæk eller klasse B skodder, skal under hensyntagen til den temperatur, de pågældende inddelinger skal kunne modstå, udføres af et af direktoratet godkendt materiale. Rør til olie eller andre brændbare væsker skal under hensyntagen til brandrisikoen udføres af et af direktoratet godkendt materiale. Materialer, der let nedbrydes ved varmepåvirkning, må ikke anvendes til spygatter, sanitære afløb og andre afløb, der er beliggende tæt ved vandlinien, og i øvrigt overalt hvor materialets svigten i tilfælde af brand ville medføre fare for indstrømning af vand. Forskrifter gældende for aptering og tjenesterum. c. 1. Lukkede rum bag loftsbeklædninger, paneler eller garnering skal være passende inddelt ved tætsluttende skillevægge, hvis indbyrdes afstand ikke må overstige 13,73 m.
§ 88.§-link ↗
Film. Metode I, II og III. Film fremstillet på cellulosebasis må ikke anvendes til filmfremføringsanlæg om bord.
§ 89.§-link ↗
Automatiske sprinkleranlæg. Metode II. Der skal forefindes et automatisk virkende sprinkleralæg af godkendt type, der opfylder kravene i § 108 og er således indrettet, at det beskytter alle indskoddede rum, der er indrettet til brug for eller betjening af passagerer eller besætning, bortset fra rum, der ikke frembyder nogen væsentlig fare for brand.
§ 90.§-link ↗
Automatiske brandalarm- og brandvisningsanlæg. Metode III. Der skal forefindes et brandalarm- og brandvisningsanlæg af godkendt type, der skal være således indrettet, at det viser tilstedeværelsen af brand i alle indskoddede rum, som er indrettet til brug for eller betjening af passagerer eller besætning (bortst fra rum, der ikke frembyder nogen væsentlig brandfare), og som i et eller flere kontrolrum, hvor det hurtigst kan iagttages af officerer og mandskab, automatisk viser tilstedeværelse af eller tegn på brand samt brandstedets beliggenhed.
§ 91.§-link ↗
Bestemmelser for skibe, der befordrer 36 passagerer eller derunder. a. §§ 73-90 finder anvendelse på skibe, der befordrer flere end 36 passagerer. På andre passagerskibe finder alene bestemmelserne i §§ 74-76, 78-79, 81, litra a, 82-84, 87, litra a-c, og 88 samt nedenstående litra b-e anvendelse. b. Hvor isolerede klasse A skodder og -dæk er foreskrevet i medfør af de i litra a nævnte paragraffer, kan direktoratet tillade, at der anvendes isolation i mindre omfang end forudsat i § 68, litra c. 4. c. Alle trapper og nødopgange i aptering og tjenesterum skal være af stål eller andet egnet materiale. d. Kunstig ventilation til maskinrum skal kunne stoppes fra et let tilgængeligt sted uden for maskinrummene. e. Medmindre alle begrænsningsskodder i aptering opfylder forskrifterne for metode I i §§ 77, litra a, og 86, skal sådanne skibe vær udrustet med et automatisk brandalarm- og brandvisningsanlæg som foreskrevet i § 90, og i aptering skal skodder i gange være af stål eller være udført som klasse B skodder. B. Passagerskibe i indenrigs fart.
§ 92.§-link ↗
Princip. De i §§ 68-91 indeholdte bestemmelser finder i princippet tilsvarende anvendelse, dog at direktoratet,såfremt det skønner, at gennemførelsen af bestemmelserne i deres fulde omfang under hensyn til skibets indretning og størrelse, rutens beskyttede karakter m.v. ville være urimelig eller unødvendig, kan tillade undtagelser fra kravene, efter omstændighederne helt frafalde dem.
§ 93.§-link ↗
Bestemmelser for visse fartøjer. a. Bestemmelserne i § 87, litra a og g, finder tilsvarende anvendelse på passagerfartøjer under 20 tons samt åbne passagerfartøjer. b. I passagerfartøjer under 20 tons skal luftrør og eventuelle andre åbninger til maskinrummet være forsynet med let tilgængelige og forsvarlige lukkemidler. c. I dækkede passagerfartøjer under 20 tons samt i åbne passagerfartøjer, hvor motoren er anbragt i lukket rum, skal adskillelsen mellem motorrummet og det øvrige fartøj være solidt udført og således konstrueret og indbygget, at brændstof i tilfælde af brud eller utætheder i videst muligt omfang forhindres i at kunne brede sig til den øvrige del af fartøjet. d. I åbne passagerfartøjer, hvor fremdrivningsmotoren er frit opstillet, skal den og dens tilbehør være afskærmet ved solide skodder eller skærme således konstrueret og indbygget, at brændstof i tilfælde af brud eller utætheder i videst muligt omfang forhindres i at kunne brede sig til den øvrige del af fartøjet. C. Maskindrevne lastskibe i international fart.
§ 94.§-link ↗
Skibe på 4000 tons og derover. a. Skroget, overbygning, styrkeskodder, dæk og dækshuse skal bygges af stål, medmindre direktoratet under hensyntagen til risikoen for brand i særlige tilfælde kan tillade brugen af andet egnet materiale. b. I aptering skal skodder i gange være af stål eller være udført som klasse B skodder. c. Dæksbeklædning i aptering på de dæk, der danner toppen af maskinrum og lastrum, skal være af en ikke-letantændelig type. d. Indvendige trapper under vejrdækket skal være af stål eller andet egnet materiale. Skakter til elevatorer for besætningen skal i aptering være af stål eller tilsvarende materiale. e. Kabysskodder og skodder, der omgiver malerstores, lamperum og bådsmandsstores, skal, når de støder op til aptering og eventuelle nødgeneratorrum, være af stål eller tilsvarende materiale. f. I aptering og maskinrum må der ikke anvendes maling, lak og lignende stoffer, hvis hovedbestanddel er nitrocellulose eller andet meget brandfarligt stof. g. Rør til olie eller andre brændbare væsker skal under hensyntagen til brandrisikoen udføres af et af direktoratet godkendt materiale. Materialer, der let nedbrydes ved varmepåvirkning, må ikke anvendes til spygatter, sanitære afløb og andre afløb, der er beliggende tæt ved vandlinien, og i øvrigt overalt hvor materialets svigten i tilfælde af brand ville medføre fare for indstrømning af vand. h. Såfremt der anvendes elektriske radiatorer, skal disse være fast anbragt og således konstrueret, at faren for brand er den mindst mulige. Der må ikke installeres radiatorer, hvis glødelegemer er således anbragt, at de kan forårsage svidning eller antændelse af beklædningsgenstande, gardiner eller andre lignende materialer. i. Film fremstillet på cellulosebasis må ikke anvendes i filmfremføringsanlæg om bord. j. Kunstig ventilation til maskinrum skal kunne stoppes fra et let tilgængeligt sted uden for maskinrummene.
§ 95.§-link ↗
Særlige definitioner. Medmindre andet er udtrykkelig bestemt, betyder i dette afsnit: Skibets længde: - længden målt mellem perpendikulærerne. Foreskrevet: - foreskrevet ved dette afsnit.
§ 96.§-link ↗
Dispensationsbestemmelse. De i §§ 100-129 indeholdte bestemmelser kan fraviges, for så vidt angår bestemte skibe eller klasser af skibe, der på rejsen ikke fjerner sig mere end 20 sømil fra den nærmeste kyst, såfremt direktoratet skønner, at rejsen foregår under så beskyttede forhold, at den fulde anvendelse af den eller de pågældende bestemmelser ville være urimelig eller unødvendig.
§ 97.§-link ↗
Ækvivalens. Hvor der i nærværende afsnit er foreskrevet en særlig type brandslukningsanlæg, apparater, brandslukningsmidler eller installation, kan en hvilken som helst anden type brandslukningsanlæg m.v. tillades under forudsætning af, at direktoratet finder, at denne ikke er mindre effektiv.
§ 98.§-link ↗
Særlig bestemmelse for eksisterende skibe. For eksisterende passagerskibe samt lastskibe af 500 tons og derover i international fart, som ikke allerede opfylder bestemmelserne i nærværende afsnit IV, kan direktoratet undersøge forholdene med henblik på sådanne forbedringer til forøgelse af sikkerheden, som måtte skønnes praktisk gennemførlige og rimelige.
§ 99.§-link ↗
I §§ 100-112 er anført de betingelser, som de i §§ 114-120 foreskrevne brandslukningsanlæg og brandslukningsmidler m.v. skal opfylde.
§ 100.§-link ↗
Brandpumper. a. Brandpumperne skal være uafhængigt drevne. Sanitær-, ballast-, lænse- og almindelige servicepumper kan godtages som brandpumper, forudsat, at de normalt ikke anvendes til at pumpe olie, og at der, såfremt de lejlighedsvis anvendes til at pumpe brændselsolie, forefindes egnede omskifteanordninger. b. Hver af de foreskrevne brandpumper (bortset fra eventuelle i § 122 nævnte nødpumper) skal have en kapacitet på mindt 80 pct. af den samlede foreskrevne kapacitet divideret med antallet af foreskrevne brandpumper og skal i alle tilfælde kunne yde mindst de to i § 101 omhandlede vandstråler. De nævnte brandpumper skal kunne forsyne hovedbrandsystemet under de forudsatte forhold. Såfremt der er installeret flere pumper end foreskrevet, skal deres kapacitet være til direktoratets tilfredshed. c. Såfremt pumperne kan udvikle et tryk, der overstiger det tryk, som rørledninger, brandstudse og brandslanger er konstrueret til, skal der forefindes sikkerhedsventiler, der er anbragt og indstillet således, at de forhindrer skadeligt overtryk i hovedbrandsystemets enkelte dele.
§ 101.§-link ↗
Antal og anbringelse af brandstudse. Antal og anbringelse af brandstudse skal tillade, at mindst to vandstråler, der ikke hidrører fra samme brandstuds, og af hvilke den ene skal komme fra en enkelt slangelængde, kan nå et hvilket som helst sted i skibet, der normalt er tilgængeligt for passagerer eller besætning under sejlads.
§ 102.§-link ↗
Brandledninger og brandstudse. Materialer, der let nedbrydes ved varmepåvirkning, må ikke bruges til brandledninger, medmindre de er beskyttet på passende måde. Brandledningerne og brandstudsene skal være således anbragt, at brandslangerne let kan tilkobles. I skibe, der er indrettet til at medføre dækslast, skal brandstudsene væra anbragt på en sådan måde, at de altid er let tilgængelige, ligesom brandledningerne, så vidt det er praktisk muligt, skal være anbragt således, at der ikke er fare for beskadigelse fra sådan last. Såfremt der ikke forefindes en brandslange med strålerør for hver brandstuds om bord, skal alle slangekoblinger og strålerør være indbyrdes ombyttelige. Haner og ventiler skal anbringes på en sådan måde på brandledningerne, at en hvilken som helst brandslange kan skiftes, medens brandpumperne er i gang. I skibe, der er særlig indrettet til overførsel af automobiler, skal brandslangerne på vogndækket være tilkoblet, når automobiler føres.
§ 103.§-link ↗
Brandslanger og strålerør. Brandslanger skal være af godkendt materiale og skal have tilstrækkelig længde til, at der kan rettes en vandstråle mod ethvert sted i skibet som i § 101 omhandlet. Deres maksimumslængde skal være til direktoratets tilfredshed. Enhver brandslange skal være forsynet med strålerør og nødvendige koblinger. Brandslanger med tilbehør og værktøj skal være anbragt klar til brug på iøjnefaldende steder i nærheden af brandstudse eller tilslutningssteder.
§ 104.§-link ↗
Strålespidser. a. Strålespidsers normaldiameter skal være 12 mm, 16 mm og 20 mm eller så nær dertil som muligt. Strålespidser med større diameter kan tillades under iagttagelse af bestemmelserne i § 100, litra b. b. I aptering og tjenesterum kræves ikke anvendt strålespidser med større diameter end 12 mm. c. I maskinrum og på dæk skal strålespidser have en sådan diameter, at der ved det i §§ 114 og 122 omhandlede tryk fra den mindste pumpe opnås den størst mulige vandmængde fra to strålerør.
§ 105.§-link ↗
International kobling for landtilslutning. Den i §§ 114 g 122 foreskrevne internationale kobling for landtilslutning skal være udført af stål eller andet tilsvarende materiale og skal være beregnet for et arbejdstryk på mindst 10,5 kg/kvadratcentimeter. Koblingen skal opfylde de internationalt fastsatte, af direktoratet bekendtgjorte normer med hensyn til dimensioner og styrke m.v.
§ 106.§-link ↗
Ildslukkere. a. Alle ildslukkere skal være af godkendt type og konstruktion.
§ 107.§-link ↗
Ildslukkende luftarter eller damp til maskinrum og lastrum. a. Hvor der til slukning af brand er truffet foranstaltninger til at tilføre maskinrum eller lastrum luftarter eller damp, skal de til tilførsel af luftarter eller dampen nødvendige rør være forsynet med kontrolventiler eller haner, der skal være anbragt på steder, der er let tilgængelige også i tilfælde af brand i det rum, der skal beskyttes. Disse kontrolventiler eller haner skal være således mærket, at de tydeligt angiver de rum, til hvilke rørene er ført. Der skal træffes passende foranstaltninger til at forhindre, at luftarter eller damp ved uagtsomhed tilføres noget rum. Såfremt lastrum, der til beskyttelse mod brand er forsynet med anlæg for tilførsel af ildslukkende luftarter eller damp, anvendes som passagerrum, skal anlæggets rørforbindelse til det pågældende rum være effektivt afbrudt, sålænge rummet anvendes som nævnt. b. Rørsystemets indretning skal sikre en effektiv fordeling af ildslukkende luftarter eller damp. Hvor damp anvendes i store lastrum, skal der findes mindst to rør, af hvilke det ene skal være anbragt på forkant og det andet på agterkant; rørene skal føres tilstrækkelig langt ned i rummet så fjernt som muligt fra yderklædningen. c. 1. Når CO2 anvendes som slukningsmiddel i lastrum, skal den mængde, der er til rådighed, være tilstrækkelig til at give et mindste rumfang af fri CO2 svarende til 30 pct. af bruttorumfanget af det største lastrum i skibet, der kan lukkes tæt.
§ 108.§-link ↗
Automatiske sprinkleranlæg i aptering. a. Ethvert ved § 90 foreskrevet automatisk sprinkleranlæg, skal til enhver tid være klar til at træde i virksomhed, uden at det er påkrævet, at der fra besætningens side træffes foranstaltninger dertil. Hvor et sådant anlæg er installeret, skal det holdes under det nødvendige tryk, og der skal være sikret en stadig tilførsel af vand. b. Anlægget skal inddeles i et af direktoratet fastsat antal sektioner, og der skal forefindes automatiske apparater, der i et eller flere kontrolrum giver såvel hørlig som synlig alarm, når et sprinklerhoved er trådt i virksomhed, samt viser, i hvilken sektion sprinklerhovedet er anbragt. c. Den eller de pumper, der skal forsyne sprinklerhovederne med vand, skal automatisk træde i virksomhed ved et trykfald i anlægget. Der skal endvidere forefindes en tilslutning fra skibets hovedbrandledning forsynet med en aflåselig skrueventil og en kontraventil. d. Hver pumpe skal kunne vedligeholde den fornødne vandtilførsel af det nøvendige tryk til sprinklerhovederne, når det af direktoratet fastsatte antal sprinklerhoveder er i virksomhed. e. Der skal være mindst to energikilder til saltvandspumper, luftkompressorer og automatiske alarmapparater. Når der anvendes elektriske energikilder, skal disse være en hovedgenerator og en nødenergikilde. Den ene strømforsyning skal udgå fra hovedstrømtavlen gennem kabler, der alene anvendes til dette formål. Sådanne kabler skal føres til en omskifter anbragt tæt ved sprinklerpumpen, og omskifteren skal normalt være sluttet til kablet fra nødstrømtavlen. Omskifteren skal være tydelig mærket, og disse kabler må ikke hve andre afbrydere. f. Sprinklerhovederne skal kunne træde i virksomhed ved de af direktoratet fastsatte temperaturer. Der skal forefindes passende midler til den periodiske afprøvning af alle automatiske anordninger. g. Hvor brandbeskyttelse i henhold til metode II anvendes i et passagerskib, hvis overbygning er udført af aluminiumslegering, skal hele anlægget, herunder sprinklerpumpen, tank og luftkompressor, anbringes til direktoratets tilfredshed på et sted, som ligger i passende afstand fra kedelrum og maskinrum. Såfremt kablerne fra nødgeneratoren til sprinkleranlægget er ført gennem rum, hvori der er brandfare, skal kablerne være af en type, som er modstandsdygtig over for ild.
§ 109.§-link ↗
Fast anbragt skumslukningsanlæg. a. Ethvert foreskrevet fast anbragt skumslukningsanlæg skal kunne udsende en skummængde, som er tilstrækkelig til i en højde af 15 cm at dække det største areal, over hvilket brændselsolie vil kunne brede sig. b. Et sådant anlæg skal kunne betjenes fra et eller flere steder, der er beliggende uden for det rum, der skal beskyttes, og som er let tilgængelige også i tilfælde af brand i det pågældende rum.
§ 110.§-link ↗
Brandvisningsanlæg. a. Alle foreskrevne brandanvisningsanlæg skal automatisk kunne vise tilstedeværelsen af eller tegn på brand samt brandstedets beliggenhed. Indikatorer skal være samlet enten på broen eller i andre kontrolrum, der har en direkte forbindelse til broen. Direktoratet kan tillade, at indikatorerne er fordelt på flere kontrolrum. b. I passagerskibe skal elektrisk udstyr, som anvendes til drift af foreskrevne brandvisningsanlæg, have to uafhængige energikilder, af hvilke den ene skal være en nødenergikilde. c. Alarmanlægget skal drive såvel hørlige som synlige alarmanordninger i de under litra a omhandlede kontrolrum. Brandvisningsanlæg for lastrum kræves ikke forsynet med hørlige alarmanordninger.
§ 111.§-link ↗
Fast anbragte finfordråbningsanlæg i maskinrum og kedelrum. a. Fast anbragte anlæg til finfordråbning af vand under tryk skal være forsynet med dyser af godkendt type. b. Dysernes antal og fordeling bestemmes af direktoratet med henblik på opnåelse af en effektiv spredning af vand i de rum, der skal beskyttes. Dyser skal være anbragt over rendestene, tanktoppe og andre områder, over hvilke brændselsolie vil kunne brede sig, samt over andre steder, som frembyder alvorlig brandrisiko. c. Anlægget kan inddeles i grupper, hvis ventilsystemer skal kunne betjenes fra steder, der er beliggende uden for det rum, der skal beskyttes, og som er let tilgængelige også i tilfælde af brand i det pågældende rum. d. Anlægget skal holdes under det nødvendige tryk, og pumpen, der forsyner anlægget med vand, skal automatisk træde i virksomhed ved et trykfald i anlægget. e. Pumpen skal være i stand til ved det nødvendige tryk samtidig at forsyne alle grupper i anlægget i et hvilket som helst rum, der skal beskyttes. Pumpen og dens betjeningsorganer skal være anbragt uden for det eller de rum, der skal beskyttes. En brand i det eller de af finfordråbningsanlægget beskyttede rum må ikke kunne sætte anlægget ud af drift. f. Der skal træffes særlige foranstaltninger til at forhindre, at dyserne bliver tilstoppet af urenheder i vandet og at der opstår korrosion i rørledninger, dyser, ventiler og pumper.
§ 112.§-link ↗
Brandudrustning. a. En brandudrustning skal bestå af et indåndingsapparat, en livline, en sikkerhedslampe og en økse som beskrevet nedenfor. b. Indåndingsapparatet skal være af godkendt type og kan være enten: 1) en røghjelm eller røgmaske, som er forsynet med en egnet luftpumpe og med en luftslange af tilstrækkelig længde til fra det åbne dæk og godt klar af luger eller døråbninger at nå et hvilket som helst sted i lastrum eller maskinrum. Såfremt det for at opfylde disse bestemmelser bliver nødvendigt at anvende en luftslange over 36 m i længde, skal et røgdykkerapparat med komprimeret luft anvendes i stedet herfor eller som supplement hertil efter direktoratets nærmere bestemmelse; eller 2) et røgdykkerapparat med komprimeret luft, som er i stand til at fungere i et af direktoratet foreskrevet tidsrum. Der skal til et sådant apparat findes reserveladning. c. Livlinen skal være af tilstrækkelig længde og styrke samt modstandsdygtig over for ild; den skal ved en karabinhage være fastgjort til indåndingsapparatets bælte eller bæresele. d. Sikkerhedslampen (håndlygten) skal være af godkendt type. Sådanne lamper skal være elektriske og have en brændetid på mindst 3 timer. e. Øksen skal have en vægt af ca. 2 1/2 kg og være forsynet med nakkepig og et skaft af en længde på ca. 60 cm.
§ 113.§-link ↗
Opdagelse af brand. a. Håndbetjente brandalarmer skal være anbragt i hele passager- og mandskabsapteringen, således at brandpatruljen straks kan give alarm til broen eller brandkontrolrummet. b. Der skal forefindes et godkendt brandalarm- eller brandvisningsanlæg, der i et eller flere kontrolrum, hvor det hurtigst kan iagttages af officerer og mandskab, automatisk viser tilstedeværelsen af eller tegn på brand samt brandstedets beliggenhed i de dele af skibet, der efter direktoratets opfattelse ikke er tilgængelige for brandpatruljen; herfra er dog undtaget de tilfælde, hvor skibet efter direktoratets skøn er beskæftiget på rejser af så kort varighed, at det ville være urimeligt at bringe nærværende krav i anvendelse.
§ 114.§-link ↗
Brandpumper, brandledninger m.v. Brandpumper med tilbehør skal opfylde bestemmelserne i §§ 100-103 samt følgende forskrifter: a. Brandpumper
§ 115.§-link ↗
Transportable ildslukkere i aptering og tjenesterum samt på vogndæk. a. Der skal i aptering og tjenesterum forefindes godkendte, transportable ildslukkere efter direktoratets nærmere bestemmelse. b. I skibe, der er særligt indrettet til overførsel af automobiler, skal der på vogndæk være anbragt et passende antal egnede ildslukkere.
§ 116.§-link ↗
Fast anbragte anlæg til ildslukkende luftarter i lastrum. a. Lastrummene i skibe på 1000 tons og derover skal være beskyttet af et fast anbragt anlæg til ildslukkende luftarter, som opfylder bestemmelserne i § 107. b. I skibe under 1000 tons samt i skibe, som er beskæftiget på rejser af så kort varighed, at det efter direktoratets skøn ville være urimeligt at bringe forskrifterne i litra a i anvendelse, skal brandslukningsforanstaltningerne i lastrum opfylde de af direktoratet stillede krav.
§ 117.§-link ↗
Brandslukningsmidler i kedelrum m.v. I rum, hvor oliefyrede hoved- eller hjælpekedler er installeret, eller i rum indeholdende oliefyringsaggregater eller forbrugstanke skal der være truffet følgende foranstaltninger: a. Der skal forefindes et af følgende fast anbragte brandslukningsanlæg:
§ 118.§-link ↗
Midler til brandbekæmpelse i rum indeholdende maskineri af forbrændingstypen. a. I skibe, hvor maskiner af forbrændingstypen anvendes enten 1) som hovedfremdrivningsmiddel eller 2) som hjælpemaskineri med en samlet ydelse på 1.000 BHK og derover, skal der forefindes et af de i § 117, litra a, foreskrevne fast anbragte anlæg. b. I sådanne skibe skal der i hvert maskinrum findes en godkendt skumslukker med en kapacitet på mindst 45 l eller en ildslukker med tilsvarende slukningsevne, samt en godkendt transportabel ildslukker for hver 1.000 BHK eller del deraf, dog mindst to, medens antallet ikke behøver at overstige seks.
§ 119.§-link ↗
Midler til brandbekæmpelse i rum indeholdende dampturbiner, hvor fast anbragte anlæg ikke er foreskrevet. De brandslukningsforanstaltninger, der skal træffes i dampturbinemaskinrum, som er adskilt fra kedelrum ved vandtætte skodder, fastsættes i det enkelte tilfælde af direktoratet.
§ 120.§-link ↗
Brandudrustninger. a. Et skib skal være forsynet med brandudrustninger som angivet i følgende skema: Skibets tonnage Antal udrustninger 10.000 tons eller derunder 2 Over 10.000 tons 3 Over 20.000 tons 4 b. Disse udrustninger, som hver især skal opfylde forskrifterne i § 112, skal opbevares klar til brug på fjernt fra hinanden beliggende steder. B. Passagerskibe i indenrigs fart.
§ 121.§-link ↗
De i foranstående §§ 113-120 indeholdte bestemmelser finder i princippet tilsvarende anvendelse, dog at direktoratet, såfremt det skønner, at gennemførelse af bestemmelserne i deres fulde omfang under hensyn til skibets indretning og størrelse, rutens beskyttede karakter m.v. ville være urimelig eller unødvendig, kan tillade undtagelser fra kravene, efter omstændighederne helt frafalde dem. C. Lastskibe i international fart.
§ 122.§-link ↗
Brandpumper, brandledninger m.v. Brandpumper med tilbehør skal, medmindre andet er fastsat, opfylde bestemmelserne i §§ 100-103 samt følgende forskrifter: a. Brandpumper.
§ 123.§-link ↗
Transportable ildslukkere i aptering og tjenesterum. Aptering og tjenesterum skal være udstyret med transportable ildslukkere, der opfylder bestemmelsrne i § 106, og som direktoratet måtte finde egnede og fornødne, idet dog antallet i intet tilfælde må være mindre end fem.
§ 124.§-link ↗
Fast anbragte anlæg til brandslukning i lastrum. a. Lastrummene i skibe på 2.000 tons og derover skal være beskyttet af et fast anbragt anlæg til ildslukkende luftarter eller damp, som opfylder bestemmelserne i § 107. b. I tankskibe kan skumslukningsanlæg - enten permanente eller beregnet for tilslutning uden for de enkelte tanke - godkendes som et egnet alternativ til ildslukkende luftarter eller damp. Sådanne anlæg skal være til direktoratets tilfredshed. c. Direktoratet kan for lastrum - bortset fra tankene i et tankskib - afstå fra at kræve forskrifterne i litra a og b opfyldt, såfremt: 1) lastrummene er forsynet med lugedæksler af stål og effektive midler til at lukke alle luftrør og andre åbninger, der fører til lastrummene; 2) skibet er konstrueret og bestemt til udelukkende at transportere malm, kul, korn el.lign.; 3) skibet efter direktoratets skøn er beskæftiget på rejser af så kort varighed, at det ville være urimeligt at bringe forskrifterne i anvendelse. d. Ethvert skib, der transporterer eksplosivt gods af en sådan art eller i en sådan mængde, at dette i henhold til de til enhver tid gældende bestemmelser angående transport til søs af farligt gods ikke må føres i passagerskibe, skal desuden opfylde følgende forskrifter:
§ 125.§-link ↗
Brandslukningsmidler i kedelrum m.v. I rum, hvor oliefyrede hoved- eller hjælpekedler er installeret, eller i rum indeholdende oliefyringsaggregater eller forbrugstanke skal der være truffet følgende brandslukningsforanstaltninger: a. Der skal forefindes et af følgende fast anbragte brandslukningsanlæg:
§ 126.§-link ↗
Midler til brandbekæmpelse i rum indeholdende maskineri af forbrændingstypen. a. I skibe, hvor maskineri af forbrændingstypen anvendes enten 1) som hovedfremdrivningsmiddel eller 2) som hjælpemaskineri med en samlet ydelse på 1.000 BHK og derover, skal der forefindes et af de i § 125, litra a, foreskrevne fast anbragte anlæg. b. I sådanne skibe skal der i hvert maskinrum findes en godkendt skumslukker med en kapacitet på mindst 45 l eller en ildslukker med tilsvarende slukningsevne samt en godkendt transportabel ildslukker for hver 1.000 BHK eller del deraf, dog mindt to, medens antallet ikke behøver at overstige seks.
§ 127.§-link ↗
Midler til brandbekæmpelse i rum indeholdende dampturbiner, hvor fast anbragte anlæg ikke er foreskrevet. De brandslukningsforansaltninger, der skal træffes i dampturbinemaskinrum, som er adskilt fra kedelrum ved vandtætte skodder, fastsættes i det enkelte tilfælde af direktoratet.
§ 128.§-link ↗
Brandudrustning. Der skal forefindes mindst to brandudrustninger, som opfylder forskrifterne i § 112.
§ 129.§-link ↗
De i foranstående §§ 122-128 indeholdte bestemmelser finder i princippet også anvendelse på skibe under 1.000 tons, dog at direktoratet, såfremt det skønner, at gennemførelse af bestemmelsrne i deres fulde omfang under hensyn til skibets indretning og størrelse m.v. ville være urimelig eller unødvendig, kan tillade undtagelser fra kravene, efter omstændighederne helt frafalde dem.
§ 130.§-link ↗
Ethvert skib skal under hensyntagen til dets indretning og størrelse være udstyret med de nødvendige slukningsmidler, som skal kunen virke kraftigt på ethvert sted i skibet. a. Brandpumper med tilbehør.
§ 131.§-link ↗
For skibe til særligt formål, såsom gastankskibe, skibe med indbyggede fabriksanlæg, bugserbåde, bjergningsskibe og uddybningsmateriel m.v., finder foranstående i dette afsnit indeholdte bestemmelser i princippet tilsvarende anvendelse, dog at direktoratet, såfremt det skønner, at gennemførelse af bestemmelserne i deres fulde omfang under hensyn til skibets indretning og ladningens art m.v. måtte anses for enten at være utilstrækkelig eller for at være urimelig eller unødvendig, kan fravige kravene. D. Lastskibe i indenrigs fart.
§ 132.§-link ↗
De i §§ 130 og 131 fastsatte bestemmelser finder i princippet tilsvarende anvendelse, dog at direktoratet, såfremt det skønner, at gennemførelse af bestemmelserne i deres fulde omfang under hensyn til skibets indretning, størrelse og fartsområde m.v. ville være urimelig eller unødvendig, kan tillade undtagelser fra kravene, efter omstændighederne helt frafalde dem. E. Fiskeskibe, sejlskibe med hjælpemaskinkraft, sejlskibe samt lystfartøjer.
§ 133.§-link ↗
Ethvert skib eller fartøj skal under hensyntagen til dets indretning, størrelse og fartsområde være udstyret med de nødvendige slukningsmidler, som skal kunne virke kraftigt på ethvert sted i skibet. a. Brandpumper m.v.
§ 134.§-link ↗
For dampdrevne skibe finder de i § 130 om dampskibe anførte bestemmelser tilsvarende anvendelse. F. Lægtere, pramme og andet flydende materiel uden selvstændigt fremdrivningsmiddel.
§ 135.§-link ↗
Ethvert fartøj skal under hensyntagen til dets indretning, størrelse og fartsområde være udstyret med de nødvendige slukningsmidler.
§ 136.§-link ↗
Nærmere forskrifter vedrørende bygning og indretning af skibsmaskineri, herunder om kedler med tilhørende dampledninger og øvrige tibehør, turbine- og motoranlæg samt køleanlæg gives ved særlig bekendtgørelse. For styreanlæg i nye skibe, der omfattes af den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen, 1960, gælder de i konventionens kapitel II reglementerne 29 og 30 indeholdte bestemmelser.
§ 137.§-link ↗
Anvendelsesområde. a. De i nærværende afsnit indeholdte regler omfatter alle elektriske anlæg, dog ikke anlæg til fremdrivning af skibe og anlæg for konstant strøm. For sådanne undtagne anlæg skal der i hvert enkelt tilfælde indhentes godkendelse fra direktoratet. b. Radioanlæg og andre specialanlæg, der kræver særlig uddannet betjening og ikke er tilgængelige for andre end betjeningen, omfattes dog kun af bestemmelserne, for så vidt angår anlæggets strømkilder med tilhørende ledninger og installationsdele.
§ 138.§-link ↗
Anvendelse af klassifikationsselskabernes regler. a. For uklasset skib gælder med hensyn til det elektriske materiel og instalationens udførelse, hvor intet andet er fastsat, i almindelighed regler svarende til dem, som anvendes af et af de af ministeriet til enhver tid anerkendte klassifikationsselskaber. Elektrisk materiel, godkendt af Danmarks Elektriske Materielkontrol »DEMKO« - D-mærket materiel - kan ligeledes anvendes. b. For klasset skib eller skib, der bygges til optagelse i klasse, anerkendes klassens regler med hensyn til det elektriske anlæg og installationens udførelse som fyldestgørende på de områder, disse regler dækker. Med hensyn til anerkendelse af klassens syn og undersøgelser henvises til afdeling F. A. Passagerskibe i international fart.
§ 139.§-link ↗
Hvor den elektriske energi er det eneste middel til at sikre driften af de for skiberts fremdrivning og sikkerhd uundværlige hjælpeanlæg, skal der findes mindst 2 hovedgeneratorsæt. Disse skal have en sådan størrelse, at driften af de anlæg, der har væsentlig betydning for, at sikkerheden opretholdes under de forskellige nødsituationer, sikres selv i tilfælde af, at det ene generatorsæt ophører at virke.
§ 140.§-link ↗
Jævnstrøms-forsyningssystemer. A. Fordelingssystemer: Følgende standardfordelingssystemer skal normalt anvendes: 1) 2-ledersystemer, isoleret. 2) 3-ledersystemer, med den midterste leder jordet,men uden tilbageledning gennem skibsskroget. I særlige tilfælde kan følgende fordelingssystemer godkendes: 3) Enkeltledersystem med skibsskroget som tilbageleder. 4) 2-ledersystem med den ene pol jordet. 5) 3-ledersystem med den midterste leder jordet og med tilbageledning gennem skibsskroget. B. Systemspændinger: 1) Som systemspænding, hvorved forstås spændingen mellem polerne, skal i amindelighed anvendes 110 eller 220 volt. 2) Følgende maksimale systemspændinger er tilladte: Anvendelsesområde 500 volt a) Kraftforsyning. b) Opvarmnings- og kogeapparatur på 4 kW og derover, når dette er fast monteret og permanent tilsluttet led- ningsinstallationen. c) Større transportabelt udstyr, f.eks. svejseomformere eller specielle pumper, såfremt tilslutningskablets jordleder samt udtyrets metalliske konstruktionsdele begge er forsvarligt jordede (beskyttelsesjord), samt såfremt kabeltilslutning sker i særligt fast monteret apparatskab kombineret med en afbryder, således ind- rettet, at apparatskabet kun kan åbnes ved »åben af- bryder« (f.eks. et motorskab), jfr. i øvrigt § 163, litra d. 250 volt a) Belysning b) Opvarmnings og kogeapparatur, når dette ikke er fast monteret. c) Almindeligt transportabelt udstyr. 50 volt a) Håndlamper og mindre håndværktøjer, som benyttes på (»sikkerheds- særligt udsate steder i maskinrum eller på dæk samt spænding«) ved kedelrensning og tankeftersyn. Telefon- og lignende kommunikationssystemer bør fortrinsvis forsynes med 24 volts spænding.
§ 141.§-link ↗
Vekselstrøms-forsyningssystemer. A. Fordelingssystemer: a) For det primære fordelingssystem, hvorved forstås den del af systemet, der har direkte elektrisk forbindelse med generatoren, skal følgende standardfordelingssystemer normalt anvendes: 1) 3-fase, 3-ledersystem, isoleret. 2) Een-fase, 2-ledersystem, isoleret. I særlige tilfælde kan følgende fordelingssystemer godkendes: 3) 3-fase, 4-ledersystem, med jordet stjernepunkt, men uden tilbageledning gennem skibsskroget. 4) 3-fase, 3-ledersystem, med jordet stjernepunkt. 5) Een-fase, 2-ledersystem, med den ene leder jordet. b) For det sekundære fordelingssystem, hvorved forstås den del af systemet, der ikke har direkte elektrisk forbindelse med generatoren, men f.eks. isoleret fra denne ved en to-viklingstransformer eller en motorgenerator, kan ud over de under a) nævnte fordelingssystemer, følgnde systemer godkendes: 6) Een-fase, 2-ledersystem, med jordet midtpunkt - dog kun til belysningsformål. 7) Een-fase, 3 ledersystem, med den midterste leder isoleret. 8) Een-fase, 3-ledersystem, med den midterste leder jordet, men uden tilbageledning gennem skibsskrog. B. Systemspændinger: Som systemspænding, hvorved forstås spændingen mellem to af faserne ved 3-fasesystem og mellem lederne ved een-fasesystem, skal i almindelighed anvendes følgende maksimale spændinger: Anvendelsesområde 500 volt a) Kraftforsyning. b) Opvarmnings- og kogeapparatur på 4 kW og derover, når dette er fast monteret og permanent tilsluttet ledningsinstallationen. c) Større transportabelt udstyr, f.eks. svejsetransfor- mere og -omformere eller specielle pumper, såfremt tilslutningskablets jordleder samt udstyrets metal- liske konstruktinsdele begge er forsvarligt jordede (beskyttelsesjord), samt såfremt kabeltilslutning sker i særligt fast monteret apparatskab kombineret med en afbryder, således indrettet, at apparatskabet kun kan åbnes ved »åben afbryder« (f.eks. et motorskab), jfr. i øvrigt § 163, litra d. 250 volt a) Belysning. b) Opvarmnings- og kogeappatur, når dette ikke er fast monteret. c) Almindeligt transportabelt udstyr, når dette er for- synet med dobbelt isolation, sub. forstærket isola- tion, eller når tilslutningskabel og apparat er for- synet med forsvarlig beskyttelsesjord. d) Håndlamper og mindre håndværktøjer, som anvendes på særligt udsatte steder i maskinrum eller på dæk, såfremt der anvendes en isolertransformer, som blot forsyner en forbrugsgenstand. (Begge ledere i et sådant system skal være isolerede fra jord). e) Interne kommunikationssystemer, bortset fra telefon- anlæg o.lign., såfremt der tages samme forholdsregler som under c). 50 volt a) Håndlamper og mindre håndværktøjer som anvendes på (»sikker- særligt udsatte steder, og hvor de under d) nævnte hedsspæn- særlige forholdsregler ikke er opfyldt. ding«) b) Kommunikationssystemer, hvor de under e) angivne forholdsregler ikke er opfyldt. Telefon- og lignende kommunikationssystemer bør fortrinsvis forsynes med 24 volts spænding.
§ 142.§-link ↗
Forbindelse med landanlæg. a. For så vidt et skibs elektriske anlæg skal være indrettet til at aftage strøm fra strømkilder uden for skibet, skal der i skibet findes en fast anbragt klemkasse, placeret således, at bøjelige kabler fra strømkilden uden for skibet let kan tilkobles. I klemkassen skal der være monteret en afbryder samt sikringer eller tilsvarende for de tilsluttede kabler. Endvidere skal der findes klemsko af tilstrækkelig størrelse og egnet udførelse til at sikre en tilfredsstillende forbindelse. Der skal fra klemkassen videreføres fast anbragte kabler til sikringer på hovedstømtavlen, og det skal ved passende foranstaltninger kunne sikres, at skibets generatorer og den nævnte strømkilde ikke samtidig kan blive tilsluttet skibets ledningsnet. b. Det faste kabel skal både på hovedstrømtavlen og ved tilslutningsklemmerne være forsynet med en spændingsviser. Det skal desuden være forsynet med midler til at kontrollere henholdsvis polariteten ved jævnstrøm og fasefølgen ved vekselstrøm for den anvendte strømkilde. c. Ved tilslutningsklemmerne skal findes tydelig angivelse af, hvilken strømart og spænding der må tilføres anlægget, såvel som forskrifter for udførelse af strømtilslutningen. d. For den anvendte strømkildes strømart og driftspænding gælder de i §§ 140 og 141 indeholdte forskrifter.
§ 143.§-link ↗
Elektriske maskiner. a. Generatorer, motorer, omformere, transformere og ensrettere skal være udført enten i overensstemmelse med de normer,der er fastsat af et af ministeriet anerkendt klassifikationsselskab, eller i overensstemmelse med normer og rekommandationer udgivet af den internationale elektrotekniske kommission, herefter betegnet I.E.C., og godkendt af direktoratet. Enhver sådan elektrisk maskine skal på et synligt sted være forsynet med tydelig angivelse af fabrikat, spænding, effekt og omdrejningstal. b. De skal opstilles eller beskyttes således, at de ikke er udsat for mekanisk overlast eller beskadigelse ved vand, damp eller olie, og således at eftersyn, mindre reparationer og demontering kan foretages. De må ikke anbringes i en sådan nærhed af let antændelige stoffer, at varmeudvikling eller eventuel gnistdannelse kan forårsage antændelse. c. Generatorer og omformere må ikke opstilles i eksplosionsfarlige og brandfarlige rum. For opstilling af andre elektriske maskiner i sådnne rum gælder særlige regler (jfr. §§ 168 og 169). d. Hvis transformere bruges ti belysning eller andre vigtige formål, skal antal og ydelse være således, at strømforsyningen er sikret, selv om den største transformer er ude af funktion. e. Transformere skal være dobbeltviklede og skal i amindelighed være af den luftkølede (tørre) type. Oliekølede transformere kan dog tillades anvendt i maskinrum, således som dette er defineret i § 68, k, når følgende bestemmelser er opfyldt:
§ 144.§-link ↗
Akkumulatorbatterier. a. Akkumulatorbatterier skal være således konstrueret og sikret, at elektrolytten ikke kan løbe ud at cellerne ved skibets bevægelser, og således, at udsprøjt af elektrolytten undgås. b. Der skal være truffet foranstaltninger til at forebygge, at elektrolytten kan komme i forbindelse med skibets konstruktive dele. c. Hvor syre anvendes som elektrolyt, skal batterierne være opstillet i bakker af bly eller i træbakker foret med bly. d. Akkumulatorbatterier med forskellige elektrolytter må ikke installeres i samme rum. e. Akkumulatorbatterier af en sådan størrelse, at de kan afgive mere end 100 watt i 20 timer, skal være anbragt i særligt rum eller i særlige kasser. f. I batterirum skal de indvendige overflader være behandlet med korrosionsbeskyttende maling. g. Afbrydere, sikringer og andre elektriske dele, der kan forårsage gnistdannelser, må ikke installeres i batterirum. h. Akkumulatorbatterier skal anbringes således, at alle celler eller cellekasser er tilgængelig såvel fra oven som fra en af siderne. i. Celler og/eller cellekasser skal være understøttet og afstivet indbyrdes med ikke-absorberende, isolerende materiale, således at enhver forskydning af celler og/eller cellekasser undgås ved skibets bevægelser. j. Et batterirum skal være forsynet med særligt ventilationssystem. Fra toppen af rummet skal luftkanal være ført til fri luft, og der skal være truffet foranstaltninger til at sikre lufttilgang forneden i rummet. Naturlig ventilation kan anvendes, dersom kanalen eller kanalerne kan føres direkte til fri luft, uden at nogen del af en kanal får en hældning på mere end 45 grader fra det lodrette plan. Mekanisk ventilation skal anvendes, hvor naturlig ventilation ikke er mulig. Ventilatormotorer må dog ikke anbringes i ventilationskanaler. De indvendige overflader i ventilationskanaler skal være behandlet med korrosionsbeskyttende maling. k. Alle åbninger i skodder og dæk, der omgiver et batterirum, bortset fra ventilationsåbninger, skal være effektivt tætnet, således at risikoen for udstrømning af gasarter fra rummet reduceres mest muligt. l. Batterikasser anbragt under dæk skal være ventileret på tilsvarende måde som batterirum. m. Hvis batterier anbringes i dækskasser, skal disse være velventileret og således indrettet, at indtrængen af vand forhindres. n. Startbatterier til motorer skal placeres så nær som muligt ved de motorer, de betjener. Kan sådanne batterier ikke opstilles i et batterirum, skal de være installeret på steder, hvor forsvarlig ventilation er sikret. o. Batterier, bortset fra sådanne, der udelukkende anvendes i startøjemed, skal være beskyttet mod kortslutning ved sikringer i hver isoleret pol eller ved flerpolet maksimalafbryder. sikringer eller maksimalafbrydere skal være anbragt så tæt ved batterirummet som muligt. p. Intet akkumulatorbatteri må anbringes i samme rum som nødstrømtavlen.
§ 145.§-link ↗
Hovedstrømtavlers opstilling og konstruktion. a. Hvor der kun findes et hovedgeneratorrum, skal hovedstrømtavlen være anbragt i samme hovedbrandzone. Hvor der findes flere end et hovedgeneratorrum, er det tilladt kun at have en hovedstrømtavle. b. Generatorer, transformere og akkumulatorer, der afgiver strøm til ledningsnettet, skal enten tilsluttes en hovedstrømtavle direkte eller særlige strømtavler (jfr. § 146), som er tilsluttet en hovedstrømtavle. c. Strømtavlerne skal opstilles eller beskyttes således, at de ikke er udsat for mekanisk overlast eller beskadigelse med vand, damp eller olie, og de må ikke anbringes i eksplosionsfarlige eller brandfarlige rum eller i sådan nærhed af let antændelige stoffer, at varme fra strømtavlerne eller en eventuel gnistdannelse kan forårsage antændelse. d. På forsiden af hovedstrømtavler må der, når spændingen til skrog overstiger 250 volt ved jævnstrøm eller 150 volt ved vekselstrøm, ikke installeres spændingsførende dele, der er udsat for berøring. e. Hovedstrømtavler skal være således opstillet, at der er let adgag til deres forside og bagside uden fare for personalet. Deres sider og bagsider skal være beskyttet på passende måde. f. Hvor der er mulighed for tilfældig berøring af spændingsførende dele på en hovedstrømtavle, skal der findes gelænder og måtter af fugtighedssikkert, oliebestandigt og ikke-ledende materiale. g. Hovedstrømtavler skal være af flammesikkert og fugtighedssikkert materiale. Mellem de enkelte tavlefelter skal der være skillevægge af tilsvarende materiale. Alle spændingsførende dele skal være monteret på godt isolerende, flammesikkert og fugtighedssikkert materiale. h. Alle forbindelser på hovedstrømtavler skal være sikret mod at arbejde sig løs. i. For hovedstrømtavler beregnet for spændinger af ikke over 50 volt (sikkerhedsspændingen) gælder bestemmelserne i § 159.
§ 146.§-link ↗
Apparater på hovedstrømtavler. På hovedstrømtavler skal findes det for en sikker drift af den elektriske installation nødvendige apparatur. Alle strømkilder, tilsluttet en hovedstrømtavle, og alle fra en sådan udgående strømkreds skal være beskyttet mod overbelastning og kortslutning ved anvendelse af enten afbrydere med maksimaludløsning eller afbrydere i forbindelse med sikringer. Sikringer beregnet for mere end 320 amp. må ikke anvendes til beskyttelse mod overbelastning, men kan anvendes til beskyttelse mod kortslutning. Strømkilder, som under normal drift forsynet de for skibets og passagerernes sikkerhed nødvendige strømkredse, skal på hovedstrømtavlen være forsynet med anordning, der ved overbelastning automatisk bevirker frakobling af de for skibets drift mindre nødvendige strømkredse. Vedrørende afbrydere og sikringer for akkumulatorbatterier, se også § 144, litra o. I øvrigt skal hovedstrømtavler være forsynet med det nedenfor angivne beskyttelses- og måleapparatur m.v. a. Beskyttelse af generatorer:
§ 147.§-link ↗
Særlige forholdsergler ved paralleldrift af generatorer. Hvor flere generatorer anvendes i paralleldrift, skal følgende regler iagttages: a. Ved jævnstrøm skal generatorerne enten være forsynet med en kompound-vikling eller med en automatisk spændingsregulering, der sikrer, at den totale belastning bliver fordelt proportionalt med mærkebelastningen for generatorerne. b. Kompound-viklede jævnstrømsgeneratorer skal have udligningsforbindelser, der er således dimensioneret, at de kan bære mindst halvdelen af den fulde belastning af de generatorer, til hvilke de hører. Udligningsskinner skal kunne bære mindst halvdelen af den fulde belastning af den største generator i gruppen. c. Ved vekselstrøm skal hver generator være forsynet med en automatisk spændingsregulator. Desuden skal der på hovedstrømtavlen eller i umiddelbar nærhed af denne findes midler til regulering af energitilførslen til drivmaskinerne, således at en ensartet belastning kan sikres.
§ 148.§-link ↗
Installationens deling. a. Alle strømforbrugende genstande skal enten hver for sig eller samlet i grupper være tilsluttet en hovedstrømtavle eller en undertavle, der enten direkte eller over en anden undertavle er tilsluttet en hovedstrømtavle. b. Enhver fra en strømtavle eller transformer udgående strømkreds skal kunne gøres spændingsløs ved en afbryder og skal have sikringer for alle isolerede poler. Ved flerlederstrømkredse må nullederen dog ikke indeholde nogen sikring. c. I stedet for afbrydere og sikringer kan afbrydere med automatisk udløsning anvendes. d. Mindre strømforbrugere kan grupperes i afsluttende strømkredse (I.E.C.: final subcirciuts), men den maksimale belastning på en sådan strømkreds må ikke overstige 16 ampere. e. Enhver afsluttende strømkreds skal, undtaget hvor andet er foreskrevet, være beskyttet med sikringer eller afbrydere med automatisk udløsning i hver isoleret pol. f. Afsluttende strømkredse må ikke forsyne lys, kraft og varme på samme tid. Dette krav gælder dog ikke for kammervifter, beregnet for tilslutning ti lysinstallationen. g. Normalt må en afsluttende strømkreds ikke indeholde mere end 24 lampesteder, men i en sådan kan hver to stikkontakter regnes som et lampested. Ved loftbelysninger og lignende, hvor mange lampesteder anvendes, og disse er anbragt tæt ved hinanden, kan, dersom lampestederne ikke er tilsluttet bøjelige kabler, en gruppe på 6 lamper regnes som et lampested. Den maksimale belastning på en sådan endelig strømkreds må ikke overstige 10 ampere. h. Enhver motor, der er beregnet for vigtige formål, skal have sin egen afsluttende strømkreds, og enhver motor på 0,5 kW/HK skal have egen beskyttelse såvel mod overbelastning som mod kortslutning. i. Flere undertavler kan forbindes til en fødeledning, der ikke behøver at være særskilt sikret ved hver undertavle, dersom den har samme tværsnit i hele sin længde, jfr. § 158, litra a. På sådanne undertavler skal forefindes en passende flerpolet afbryder ved hjælp af hvilken, undertavlen kan gøres spændingsløs.
§ 149.§-link ↗
Reserve- og nødenergikilder. a. Over skoddækket og uden for maskincasingerne skal der findes en selvstændig elektrisk nødenergikilde. Den skal være således beliggende i forhold til hovedgeneratoren eller -generatorerne, at det på en for direktoratet fyldestgørendemåde sikres, at en brand eller andet havari i maskinrummet ikke vil gribe forstyrrende ind i forsyningen eller fordelingen af nødenergien. Nødenergikilden må ikke være anbragt foran for kollisionsskoddet. b. Den energi, der er til rådighed, skal være tilstrækkelig til driften af alle de anlæg, som direktoratet anser for nødvendige for passagerers og mandskabs sikkerhed i en nødsituation, idet der tages tilbørligt hensyn til sådanne anlæg, som skal kunne være i drift samtidig. Energien skal være tilstrækkelig til driften af disse installationer i mindst 36 timer, dog kan direktoratet, for så vidt angår skibe, der anvendes regelmæssigt på rejser af kort varighed, godkende en mindre energiforsyning, hvis man finder, at samme grad af sikkerhed derved opnås. c. Nødenergikilden kan enten være 1) en generator, der drives af en egen kraftmaskine med selvsændig brændstofforsyning og med godkendt startanordning (brændstoffet skal have et flammepunkt på mindst 43 grader C), eller 2) et akkumulatorbatteri, der er i stand til at bære nødbelastningen uden genopladning eller for stort spændingsfald. d. Såfremt nødenergikilden er en generator, skal der findes et akkumulatorbatteri som midlertidig nødenergikilde med tilstrækkelig kapacitet til 1) at levere strøm til nødbelysningen uafbrudt i en halv time, 2) at lukke de vandtætte døre (såfremt disse bevæges ved elektricitet); idet det dog ikke er nødvendigt, at alle vandtætte døre lukkes samtidig, 3) at betjene de indikatorer (såfremt disse er elektriske), der viser, om de maskinelt betjente vandtætte døre er åbne eller lukkede, og 4) at betjene de lydsignaler (såfremt disse er elektriske), som giver advarsel om, at maskinelt betjente vandtætte døre er begyndt at lukke. Der skal være truffet sådanne foranstaltninger, at den midlertidige nødenergikilde automatisk træder i virksomhed, såfremt hovedstrømforsyningen svigter. e. Hvor nødenergikilden er et akkumulatorbatteri, skal der være truffet sådanne foranstaltninger, at nødbelysningen automatisk tændes i tilfælde af, at strømforsyningen fra hovedenergikilden for belysning svigter. f. Hvis nødenergikilden er en generator, og denne ved hjælp af en godkendt startanordning automatisk træder i virksomhed, så snart hovedstrømkilden svigter, kan det i litra d foreskrevne akkumulatorbatteri udelades. g. I maskinrummet skal der så vidt muligt på hovedstrømtavlen anbringes en indikator, som viser, når et i henhold til bestemmelserne i denne paragraf installeret akkumulatorbatteri aflades. h. For nødstrømtavlen gælder følgende: 1) Den skal anbringes så nær som praktisk muligt ved nødenergikilden. 2) Hvor nødenergikilden er en generator, skal tavlen være anbragt i samme rum som nødenergikilden, medmindre betjeningen af tavlen derved vanskeliggøres. 3) Intet akkumulatorbatteri, som er installeret i henhold til bestemmelserne i denne paragraf, må anbringes i samme rum som tavlen. 4) Direktoratet kan tillade, at tavlen forsynes med strøm fra hovedstrømtavlen under normale driftsforhold. i. Hele nødinstallationen skal kunne fungere under en krængning på 22 1/2 grader, og/eller når skibet har en styrlastighed på 10 grader. j. Der skal træffes foranstaltninger til periodisk afprøvning af såvel nødenergikilden som den eventuelle midlertidige energikilde. Afprøvningen skal også omfatte de automatiske anordninger.
§ 150.§-link ↗
Anlæg nødvendige for skibets og passagerernes sikkerhed. Følgende elektriske anlæg m.v. skal anses som nødvendige for skibets og passagerernes sikkerhed i en nødsituation og kunne forsynes med strøm fra den i § 149 omhandlede nødenergikilde:
§ 151.§-link ↗
Reserve- og nødstrømkredse. a. Når et skib er inddelt i flere hovedbrandzoner, skal følgende iagttages:
§ 152.§-link ↗
Elektriske og elektrohydrauliske styreanlæg. a. Indikatorer til kontinuerlig kontrol af motorer til elektriske og elektrohydrauliske styreanlæg skal være anbragt på et passende og for direktoratet tilfredsstillende sted. b. Elektriske og elektrohydrauliske styreanlæg skal fødes gennem to strømkredse udgående fra hovedstrømtavlen. Den ene af kredsene kan føres over nødstrømtavlen. Hver strømkreds skal være dimensioneret til at forsyne alle de motorer, som normalt er forbundet til dem, og som er i gang samtidig. Hvis der i styremaskinrummet findes omskifteranordninger, hvorved hver strømkreds kan bringes til at forsyne en hvilken som helst motor eller kombination af motorer, skal begge strømkredsene være dimensioneret til at kunne bære den største belastning. Strømkredsene skal i hele deres længde være anbragt så langt fra hinanden som praktisk muligt. Ovennævnte strømkredse og motorer må kun være forsynet med beskyttelse mod kortslutning.
§ 153.§-link ↗
Særlige forholdsregler med henblik på en nødsituation. a. Med hensyn til midler til at stoppe anlæg for kunstig ventilation henvises til bestemmelsrne i § 85, litra b. Disse bestemmelser finder ikke anvendelse på kammervifter o.lign., der er tilsluttet lysinstallationen. b. Med hensyn til midler til standsning af ventilationen i maskinrum og til standsning af brændselsoliepumper m.v. henvises til bestemmelserne i § 70, litra a og b. c. Med hensyn til strømtilførsel til pumper, luftkompressorer og automatiske brandalarmapparater hørende til automatiske sprinkleranlæg henvises til bestemmelserne i § 108, litra e. d. Såfremt motorer for pumper med afgang over vandlinien er forsynet med afbrydere, anbragt uden for maskinrummet, skal disse afbrydere være sikret mod benyttelse i utide. Denne bestemmelse skal sammenholdes med bestemmelsen i § 222, litra a. 3. e. Med hensyn til anbringelsen af motorer for brandpumper henvises til § 114, litra a. f. Motoren for den i § 28, litra d. 1) omhandlede nødlænsepumpe skal kunne startes fra et sted, der er beliggende over skoddækket. Hvis der også findes startanordning anbragt ved selve motoren, skal alle forbindelser til denne startanordning kunne afbrydes fra det ovennævnte sted. Kablerne, der ikke må indeholde samlinger, skal indføres i luftklokken fra undersiden.
§ 154.§-link ↗
Installation af skibslys og maskintelegrafer. a. Såfremt de foreskrevne skibslys er elektriske, skal de hver for sig være tilsluttet en særlig undertavle, der er direkte forbundet med hovedstrøm- eller nødstrømtavlen og ikke indeholder andre strømkredse. Undertavlen skal ved en omskifter på broen kunne tilsluttes hovedstrømtavlen gennem en anden forbindelse end den normale for det tilfælde, at denne svigter. b. hvis de i § 198 foreskrevne reservelanterner er elektriske, skal de gennem særskilte kabler være tilsluttet en særlig undertavle. c. Ethvert skibslys skal være forsynet med sikring og afbryder i hver isoleret pol. Disse skal være således anbragt, at de er let tilgængelige for betjeningen. d. For hvert skibslys skal der endvidere i nærheden af afbryderen indes en anordning, som automatisk giver hørligt eller synligt signal, såfremt skibslyset slukkes. e. Elektriske maskintelegrafer skal hver for sig være tilsluttet en undertavle, der er direkte forbundet med hovedstrøm- eller nødstrømtavlen. Undertavlen skal være anbragt i nærheden af den i litra a omhandlede undertavle for skibslysene. f. På undertavlen skal for hver maskintelegraf i hver isoleret pol være anbragt 2 sikringer med tilhørende omskifter, medmindre maksimalafbrydere anvendes.
§ 155.§-link ↗
Elektriske meddelelsesmidler. a. Anlæg, i hvilke elektriciteten anvendes til overførelse af meddelelser, såsom signalanlæg, telefon- og højttaleranlæg, brandalarm- og andre alarmeringsanlæg, fjernindikatorer og lignende, skal tilfredsstille de i dette afsnit indeholdte bestemmelser, såfremt: 1) de tjener skibets eller de ombordværendes sikkerhed, 2) de er i direkte elektrisk forbindelse med et anlæg, i hvilket elektriciteten anvendes til lys, kraft eller varme, 3) spændingen overstiger 50 volt, eller 4) strømkilden er af en sådan størrelse, at den er i stand til at afgive mere end 100 watt i mindst 20 timer. b. I alle apparater hørende til de under litra a nævnte anlæg skal de strømførende dele være af vejrbestandigt metal og være monteret på flammesikkert og vejrbestandigt isolationsmateriale. Alle beskyttelseskasser skal være af flammesikkert materiale. c. Anlæg, som ikke falder ind under de i litra a nævnte kategorier, skal i enhver henseende være forsvarligt udført, idet der tages hensyn til den anvendte spænding. Alle strømkredse undtagen sådanne, som får strøm fra tørelementer, skal sikres med sikringer for hver isoleret pol. d. Omformere og transformere, som anvendes til nedsættelse af spændingen for de i litra c omhandlede anlæg, tillige med de tilhørende ledninger og installationsdele skal tilfredsstille de i dette afsnit indeholdte bestemmelser. e. Strømkredse skal være således ordnet og tilslutningsdåser således konstrueret og mærket, at fejlmålinger og nødvendige reparationer kan foretages med den mindst mulige forstyrrelse af andre strømkredse.
§ 156.§-link ↗
Ledningers konstruktion. a. Materiale. Alle ledere i isolerede ledninger skal være af kobber med en ledningsevne, som er mindst 98 pct. af ledningsevnen for kobber, i overensstemmelse med I.E.C.s standarder. b. Opbygning af kobberledere.
§ 157.§-link ↗
Ledningers belastning og dimensionering. a. Ved beregningen af den for forskellige ledningstværsnit tilladelige belastning skal der tages hensyn til: 1) om belastningen er permanent eller intermitterende, 2) den omgivende lufts temperatur. b. Under hensyntagen til de i litra a nævnte forhold beregnes den for forskellige ledningstyper og ledningstværsnit tilladelige belastning ved hjælp af tabeller, der er ineholdt i de i § 156 omhandlede af direktoratet anerkendte eller fastsatte regler. c. Ved dimensioneringen af gruppeledninger skal der regnes med den totale maksimale strøm, hvormed gruppen (strømforbrugeren) kan belastes. For motorer regnes med den normale strømstyrke, og for lampesteder med den maksimale belastning, dog ikke under 60 watt for hvert lampested. d. Ved dimensioneringen af ledninger, der føder en eller flere undertavler, kan der regnes med en belastning, der er mindre end summen af de maksimale belastninger i de enkelte til undertavler sluttede grupper. Forholdet mellem den skønnede belastning og den totale maksimale belastning (samtidighedsfaktoren) fastsættes i hvert enkelt tilfælde under hensyn til sandsynligheden for samtidig belastning af de forskellige grupper. Dette gælder dog ikke for grupper i hvilke der udelukkende findes tilslutningssteder for lys og varme. e. Uden hensyn til den beregnede tilladelige belastning skal ledningerne være således dimensioneret, at spændingsfaldet mellem samleskinnerne på hovedstrømtavlen og et hvilket som helst punkt af installationen ikke overstiger 6 pct. af den normale driftsspænding, når ledningerne er maksimalt belastede under normale driftsforhold. Ved beregningen af spændingsfaldet i en ledning, der føder flere grupper, er det tilladt at regne med samtidighedsfaktoren, jfr. litra d. f. Ved vekselstrømsinstallationer skal ledningerne være således dimensioneret, at startstrømmen for motorer ikke forårsager så stort et spændingsfald, at beskyttelsesanordninger for andre igangværende motorer udløses.
§ 158.§-link ↗
Sikringer eller afbryder med automatisk udløsning. a. På hovedstrømtavler og undertavler skal anbringes sikringer eller afbrydere med automatisk udløsning for hver derfra udgående ikke-jordforbunden ledning. Ligeledes skal sikringer (afbrydere med automatisk udløsning) anbringes overalt, hvor et ledningsafsnit forbindes til et andet med lavere tilladt belastning. b. Sikringer og afbrydere med automatisk udløsning må ikke være normeret for mere end den maksimalt tilladte belastning af de pågældende ledninger og skal have en brydningskapacitet svarende til kortslutningsstrømmen ved tilslutningsklemmerne, dog kan beskyttelsesanordninger for motorkredsløb dimensioneres for den overbelastning, der fremkommer under motorens normale accelerationsperiode. Vedrørende sikringer for ledninger til styremaskiner, se § 152. c. Sikringsanordninger skal være af godkendt konstruktion. Såvel sikringsholdere som sikringselementer (propper og patroner m.v.) skal på et synligt sted være tydeligt mærket med normeret strømstyrke og maksimalspænding. Afbrydere med automatisk udløsning skal være tilsvarende mærket. d. Alle spændingsførende dele af sikringsanordninger skal være anbragt på flammesikkert, fugtighedssikkert og godt isolerende materiale og skal være beskyttet mod tilfældig berøring. e. Sikringsanordninger, der kan blive betjent af ikke-sagkyndigt personale, skal have prop- eller patron-sikringselementer eller tilsvarende og skal være således konstrueret, at uagtsom anbringelse af sikringselementer for større strømstyrke end den, for hvilken sikringsanordningen er normeret, er udelukket. f. Afbrydere med automatisk udløsning skal være af godkendt konstruktion og skal afbryde alle ikke-jordforbundne poler samtidig. Ved en normeret strømstyrke af over 15 ampere skal de være forsynet med håndtag med friudløsning og med midler til indstilling af afbrydningsstrømmen. g. I stedet for afbrydere med automatisk udløsning kan anvendes afbrydere med indbyggede sikringer. h. Sikringer og afbrydere med automatisk udløsning skal så vidt muligt installeres samlet på strømtavler og på et let tilgængeligt sted. Om anbringelse af sikringer for skibslys og maskintelegrafer, se § 154. i. Sikringer og afbrydere med automatisk udløsning skal anbringes og beskyttes således, at de ikke kan medføre brandfare. Såfremt de anbringes i lastrum, må de kun sikre ledninger hørende til belysning i det pågældende lastrum, og de skal være indesluttet i solide beskyttelseskasser af metal. Hvis de er udsat for stærk fugtighed eller sø, skal de være anbragt i vandtæt lukkede beskyttelseskasser af stål eller metal.
§ 159.§-link ↗
Undertavlers konstruktion og anbringelse. a. Undertavler skal være af flammesikret og fugtighedssikkert materiale, og alle spændingsførende dele skal være monteret på godt isolerende, flammesikkert og fugtighedssikkert materiale. b. Undertavler skal anbringes således, at der bag tavlen er et frit rum af mindst 3 cm dybde. Er uisolerede dele anbragt på bagsiden af tavlen, skal afstanden fra disse dele til skoddet dog mindst være 10 cm, medmindre skoddet er beklædt med flammesikkert materiale. c. Undertavler må ikke anbringes i brand- eller eksplosionsfarlige rum og skal, medmindre de er anbragt i særlige, dertil bestemte rum, som kun er tilgængelige for sagkyndigt personale, være anbragt i solide beskyttelseskasser. Disse kan i opholdsrum og lignende tørre rum være af træ, men skal ellers være udført af stål eller metal; hvor de er udsat for stærk fugtighed eller sø, skal de være vandtætte. d. Beskyttelseskasser af træ skal være vel ventilerede og skal være beskyttet mod brand ved en flammesikker beskyttelsesklædning, f.eks. stålplade. e. Spændingsførende dele, der er udsat for berøring, må ikke installeres på forsiden af undertavler, når spændingen til skrog overstiger 250 volt ved jævnstrøm og 150 volt ved vekselstrøm. f. Undertavler skal være udført således, at spændingsførende dele er beskyttet mod berøring.
§ 160.§-link ↗
Ledningers anbringelse. a. Ledninger skal så vidt muligt oplægges således, at de har et retlinjet forløb, er let tilgængelige og ikke er udsat for stærk fugtighed, olie, mekanisk beskadigelse eller høj temperatur. b. Kabler, der er anbragt på åbent vejrdæk, i baderum, lastrum, kølerum, maskinrum eller andre steder, hvor vand eller skadelige dampe (f.eks. oliedampe) kan samle sig, skal være omgivet med et uigennemtrængeligt beskyttelseslag. På særlig fugtige steder skal kabler med hygroskopisk isolation være omgivet af et metallisk uigennemtrængeligt beskyttelseslag. Kabler med jerntrådsomfletning må ikke anvendes på åbent dæk eller på steder, hvor de er udsat for stærk fugtighed, medmindre de er omgivet med et uigennemtrængeligt beskyttelseslag, f.eks. P.V.C.-kappe. c. I rum, hvor ledninger er udsat for kemisk påvirkning, skal kablerne have et mod denne påvirkning modstandsdygtigt beskyttelseslag. d. Kabler, hvis beskyttelseslag kan skade beskyttelseslaget af andre kabler, må ikke lægges sammen med sådanne kabler. e. Kabler, der er udsat for mekanisk påvirkning, skal, dersom kablernes beskyttelseslag, f. eks. armeringen, ikke er i stand til at modstå den mulige påvirkning, være beskyttet med skærme af stål eller metal eller være ført gennem stålrør. Kabler i lastrum og andre rum, hvor der er særlig risiko for mekanisk beskadigelse, skal, medmindre selve skibets konstruktionsdele yder tilstrækkelig beskyttelse, være forsvarligt beskyttet, selv om kablerne er armerede. f. Stål, der anvendes til beskyttelse af kabler, skal være behandlet mod korrosion. Kabler skal være effektivt understøttet og fastholdt ved bøjler med passende indbyrdes afstand og af en sådan form, at de ikke beskadiger kablerne. Kablerne skal endvidere oplægges således, at de ikke beskadiges ved bøjning, og sålede at de mindst muligt udsættes for stræk eller skramfiling ved ders egen vægt, ved varmeudvidelser, bevægelser i skibet eller på anden måde. Kabelbaner og bøjler skal være af korrosionsbestandigt materiale eller være forsvarligt behandlet mod korrosion forinden opsætning. g. Brugen af PVC-isolerede kabler skal begrænses til mindre kabler, hvis størrelse i almindelighed ikke må overstige 35 kvadratmillimeter. PVC-isolerede kabler må ikke anvendes, hvor det er nødvendigt at føre kablerne gennem vandtætte skodder og bør ej heller anvendes i kølerum. h. Til transportable brugsgenstande kan i tørre opholdsrum, hvor ledningerne ikke er udsat for mekanisk overlast, bøjelig ledning uden beskyttelsesklædning anvendes. Uden for tørre opholdsrum kan, hvor ledningerne ikke er særlig udsat for mekanisk overlast, anvendes bøjeligt kabel med almindelig beskyttelsesklædning. I maskinrum, på fyrpladser, i kulkaser og lastrum samt på dækket og i øvrigt på steder, hvor der er stærk fugtighed, eller hvor mekanisk overlast kan befrygtes, skal anvendes bøjeligt kabel med slidfast beskyttelsesklædning. i. De i § 156, litra g omhandlede, fast oplagte svagstrømsledninger skal ved installationen holdes adskilt fra de øvrige ledninger. j. Ved vekselstrømsanlæg skal så vidt muligt anvendes flerlederkabler, således at alle faser frmføres i samme kabel. Såfremt enkeltleder-kabler anvendes, skal der ved oplægning drages omsorg for, at alle faser ligger så nær ved hinanden som muligt og i givet fald fremføres i samme rør. Om fornødent skal enkeltlederkabler sammensnos eller krydses for at reducere strømkredsens inducerende påvirkninger og anbringes i sådan afstand fra skibsskroget, at tab ved induktion formindskes mest muligt.
§ 161.§-link ↗
Ledningers gennemføring og forbindelse. a. Når ubeskyttede ledninger, herunder uarmerede blykabler, føres gennem skodder, jernbjælker eller lignende, skal ledningerne beskyttes ved hylstre af bly, træ eller lignende, der helt omslutter ledningerne. Føres ledningerne gennem vandtætte skodder, skal der om ledningerne anbringes vandtætte pakdåser, og føres de gennem brandskodder af klasse A, skal brandsikre pakdåser anvendes (jfr. § 76, litra a). b. Hvor ledningerne føres gennem dæk, skal de være anbragt i rør af stål eller metal, der skal være solidt fastgjort i dækket og ført så højt op, at vand ikke kan komme til at stå op over dem. Rørene skal tilstoppes med branddrøj isolermasse og gøres vandtætte. Ved enkeltkorede vekselstrømskabler skal rørene være af metal og fortrinsvis være befæstet i plader af metal. c. Samling af ledere bortset fra ledere i lavspændingskommunikationskredsløb må kun ske i samle- eller forgreningsdåser. Alle sådanne forgreningsdåser eller installationsdele skal være konstrueret således, at en eventuel brand i installationsdelen forhindres i at brede sig. Hvor splejsning anvendes, må der kun benyttes en godkendt metode, der sikrer, at ledningens oprindelige mekaniske og elektriske egenskaber bevares. Samle- og forgreningsdåser, der er anbragt i kredsløb, der er af vigtighed for sikkerhedstjenesten, jfr. § 150, skal være tydeligt afmærket. d. På steder, hvor installationen er udsat for fugtighed, skal samle- og forgreningsdåser være vandtæt lukket eller vandtæt tilstøbt med isolermasse. e. I kabler mellem hovedstrømtavler og undertavler samt mellem strømtavler og maskiner og forbrugsgenstande skal samlinger så vidt muligt undgås.
§ 162.§-link ↗
forholdsregler mod stød, brandfare og andre faremomenter af elektrisk art. a. Alle for berøring udsatte dele af elektriske maskiner eller apparater, som ikke skal være spændingsførende, men som kan blive spændingsførende på grund af fejl, skal være forbundet til skibsskroget. Alle elektriske apparater skal være således konstrueret og installeret, at der ikke opstår fare for ulykkestilfælde ved betjening under normale forhold. b. Vedrørende beskyttelsesforanstaltninger for transportable lamper, værktøj og lignende apparater, se §§ 140 og 141. c. Hvor der anvendes et fordelingssystem med skibsskroget som tilbageledning, skal der træffes særlige af direktoratet godkendte forholdsregler. d. Ledningers metalafskærmning og armering skal i elektrisk henseende være kontinuerlig forbundet til skibsskroget. Såfremt ledninger hverken er forsynet med metalkappe eller armering, skal der være truffet særlige foranstaltninger, således at en brand ikke kan opstå på grund af elektriske fejl. e. Belysningsarmaturer skal være således indrettet, at temperaturstigninger, der ville være skadelige for ledningerne, forhindres, og således at stærk opvarmning af omgivelserne undgås. f. Jordforbindelser skal være af kobber eller fosforbronze og skal være således uddført, at de er beskyttet mod beskadigelse og korrosion. De skal være let tilgængelige, og forbindelsen til skibsskroget skal sikres ved en messingskrue af passende diameter, som ikke må anvendes til andet formål. g. For dimensionering af jordforbindelser gælder regler, som er indeholdt i de i § 156 omhandlede, af direktoratet anerkendte eller fastsatte regler.
§ 163.§-link ↗
Afbrydere, omskiftere og stikkontakter. a. Afbrydere, omskiftere og stikkontakter skal være af godkendt konstruktion. Alle spændingsførende dele skal være anbragt på flammesikkert, fugtighedssikkert og godt isolerende materiale, og skal, hvor de ikke er dækket af isolerende materiale, være beskyttet mod berøring ved solide dæksler af flammesikkert materiale. b. Afbrydere og omskiftere skal have momentafbrydning. Gruppeafbrydere, afbrydere og omskiftere for mtorer og andre brugsgenstande samt afbrydere på dæk og i fugtige rum skal bryde alle poler. c. Fast installerede brugsgenstande, herunder spil og transformere m.v., skal kunne afbrydes i umiddelbar nærhed af disse. d. Alle stikkontaker beregnet til en strømstyrke af over 15 ampere - skal på frit dæk og i fugtige rum over 6 ampere - være forsynet med en afbryder, der er således sammenlåset med stikproppen, at denne kun kan indsættes og udtages, når afbryderen er åben. Undtaget fra denne bestemmelse er anlæg, hvor driftspændingen er under 50 volt. e. Afbrydere, omskiftere og stikkontakter skal anbringes eller beskyttes således, at de ikke kan medføre brandfare. Hvor de er udsat for fugtighed, skal de være af vandtæt udførelse, og på særlig udsatte steder skal de tillige være beskyttet mod mekanisk overlast. f. Kredsløb for belysning og stikkontakter m.v. i kulbunker eller lastrum skal være forsynet med aflåselige 2-polede afbrydere, der er anbragt uden for disse rum. g. I baderum og lignende fugtige rum må der ikke anbringes stikkontakter, medmindre hver stikkontakt er forsynet med sin egen isolertransformer.
§ 164.§-link ↗
Igangsættere og modstande. a. Ved igangsætter og modstande skal alle spændingsførende dele være anbragt på flammesikkert og godt isolerende materiale, og de skal ved en beskyttelsesklædning af flammesikkert materiale være beskyttet mod berøring. b. De skal endvidere være således indrettet, at de ved normal benyttelse ikke kan opnå en ydre temperatur, der kan være farlig for omgivelserne. Intet ubeskyttet træværk må findes i mindre afstand end 10 cm fra apparaternes udvendige dele. c. Igangsættere og modstande skal være let tilgængelige og må ikke anbringes i beboelsesrum. På dæk, i lastrum og på fyrpladser samt på steder, hvor de er udsat for stærk fugtighed, skal de være passende beskyttet mod fugtighed og overlast.
§ 165.§-link ↗
Glødelamper. a. Lampeholderes spændingsførende dele skal være anbragt på flammesikkert, fugtighedssikkert og godt isolerende materiale og være beskyttet mod berøring ved sådant materiale. b. Armaturer med skærme af brændbart materiale skal være af en sådan konstruktion, at skærmene ikke kan komme i farlig nærhed af belysningslegemet. c. Lamper i nærheden af let antændelige stoffer skal være beskyttet eller anbragt således, at belysningslegemerne ikke kan komme i direkte berøring med stofferne. d. Lamper, der er udsat for mekanisk beskadigelse, f.eks. lamper i lastrum og lignende rum, skal være anbragt i armaturer af solid konstruktion og med stærkt beskyttelsesgitter. e. Lamper, der er anbragt på dæk og fyrpladser og i øvrigt på steder, hvor de er udsat for stærk fugtighed, skal være anbragt i vandtætte armaturer med tætsluttende klokke af glas eller tilsvarende materiale.
§ 166.§-link ↗
Lysrør. a. Induktionsspoler, kondensatorer og kontaktanordninger, som indgår i lysrørinstallationer, skal være indesluttet i beskyttelseskasse af metal, der er forbundet til skibsskroget. Temperaturstigningen af disse dele må ikke overstige 60 grader C., og kondensatorer på over 0,5 mikrofarad skal være forsynet med beskyttelsesafledning. b. For anvendelsen af lysrør, der er konstrueret for spændinger over 250 volt, gælder særlige af direktoratet anerkendte eller fastsatte regler.
§ 167.§-link ↗
Transportable lamper og brugsgenstande. a. Ved håndlamper og større, transportable lamper eller belysningsanordninger til belysning af dæk, lastrum eller lignende skal fatningerne enten være helt dækket af brudsikkert isolationsmateriale eller beskyttet mod uagtsom berøring ved skærme eller beskyttelsesgitre, som er isoleret fra fatningerne ved brudsikkert isolationsmateriale. Lamperne må ikke være forsynet med påmonteret afbryder. b. Transportable brugsgenstande skal være af godkendt konstruktion og skal på et synligt sted være forsynet med tydelig angivelse af fabrikat, spænding og effekt. De skal både i elektrisk og mekanisk henseende være tilstrækkeligt dimensioneret og således konstrueret, at de ikke kan forårsage brandfare eller udsætte betjeningen for fare ved gnistdannelse eller lignende. c. De i litra b nævnte elektriske brugsgenstande skal være således konstrueret, at alle spændingsførende dele er beskyttet imod uagtsom berøring. De skal endvidere fortrinsvis være således konstrueret, at ikke-spændingsførende metaldele, der er tilgængelige for berøring, ved en særlig anbragt, brudsikker isolation er adskilt fra alle strømførende dele, således at de ikke kan komme i berøring med disse. Såfremt dette ikke er praktisk gennemførligt, skal for berøring tilgængelige, ikke-spændingsførende metaldele være forbundet til skibsskroget gennem en passende leder i strømforsyningskablet.
§ 168.§-link ↗
Særlige regler for farlige rum. For elektriske installationer i rum, i hvilke eksplosionsfare kan befrygtes, gælder de i afsnit D fastsatte bestemmelser for tankskibe.
§ 169.§-link ↗
Særlige regler for brandfarlige rum. a. I rum, der er bestemt til opbevaring af letantændelige stoffer (brandfarlige rum), må generatorer, omformer og ensrettere samt hovedstrømtavler ikke opstilles. Motorer og transformere skal være i fuldstændig lukket udførelse eller være anbragt i tætsluttende beskyttelseskasser, udført af eller foret med flammesikkert materiale. b. Sikringer, afbrydere, stikkontakter og andre installationsdele, der kan give anledning til gnistdannelse, skal være omgivet med tætsluttende beskyttelseskasser af flammesikkert materiale. Stikkontakter skal være forsynet med en afbryder, der er således dammenlåst med stikproppen, at denne kun kan indsættes og udtages, når afbryderen er åben. c. Belysningslegemer skal være anbragt i tætsluttende armaturer. d. Elektriske brugsgenstande, ved hvilke der kan forekomme gnistdannelse, skal enten være af lukket konstruktion eller være anbragt i tætsluttende beskyttelseskasser af flammesikkert materiale.
§ 170.§-link ↗
Forholdsregler mod forstyrrelser i radioanlæg. a. For at formindske de fra elektriske anlæg hidrørende forstyrrelser i de af hensyn til sikkerheden installerede radiomodtager om bord skal følgende forholdsregler iagttages:
§ 171.§-link ↗
Lynafledere. For de i §§ 30, 47 og 58 foreskrevne lynafledere gælder følgende bestemmelser:
§ 172.§-link ↗
Installation ved kompasser og søure. a. Elektriske maskiner og apparater samt hovedstrømtavler og undertavler skal anbringes således, at de ikke kan indvirke forstyrrende på kompasser og søure. b. Ledninger skal oplægges således, at de ikke kan indvirke forstyrrende på kompasser og søure. Indenfor en afstand af 5 m fra kompasser skal sammenhørende ledninger af modsat polaritet læggs tæt op ad hinanden eller være sammensnoede. c. Lamper til belysning af kompasser skal være således indrettet og installeret, at de ikke indvirker forstyrrende på disse. B. Passagerskibe i indenrigs fart.
§ 173.§-link ↗
Princip. De i foranstående §§ 137-172 indeholdte bestemmelser finder i princippet også anvendelse på passagerskibe i indenrigs fart, men direktoratet kan når det skønner, at disse bestemmelsers gennemførelse under hensyn til rejsens nærmere beskaffenhed ville være urimelig eller upraktisk, tilstå de fornødne lempelser og afvigelser. C. Lastskibe (se dog for tankskibde afsnit D).
§ 174.§-link ↗
Almindelig bestemmelse. Bestemmelserne i §§ 140-148 og 154-172 finder tilsvarende anvendelse.
§ 175.§-link ↗
Nødenergikilder. a. Lastskibe på 5.000 tons og derover.
§ 176.§-link ↗
Reserve- og nødstrømkredse m.v. a. For den ved § 175 foreskrevne nødbelysning ved redningsbåde og redningsflåder må der ikke findes andre sikringer end de ved nødenergikilden anbragte, og der må kun findes afbrydere ved nødenergikilden og i styrehuset. b. I maskin- og kedelrum skal belysningskredsløb være tilsluttet mindst 2 forskellige grupper.
§ 177.§-link ↗
Elektriske og elektrohydrauliske styreanlæg. a. Lastskibe på 5.000 tons og derover.
§ 178.§-link ↗
Særlige forholdsregler med henblik på en nødsituation. a. Brændselsoliepumper og centrifuger m.v. skal være forsynet med ekstra afbrydere på et let tilgængeligt sted uden for maskinrummet. b. Kunstig ventilation til maskinrum skal kunne stoppes fra et let tilgængeligt sted uden for maskinrummet. D. Tankskibe.
§ 179.§-link ↗
Almindelig bestemmelse. Bestemmelserne i §§ 174-178 finder med de nedenfor angivende tilføjelser og afvigelser tilsvarende anvendelse.
§ 180.§-link ↗
Definitioner. a. Tankskib. I nærværende afsnit skal ved et »tankskib« forstås et lastskib, der er konstrueret eller indrettet til transport i bulk af olie eller anden letantændelig flydende ladning med flammepunkt på 65 grader C og derunder. b. Farlige rum og farlige steder. Ved »farlige rum og farlige steder« i et tankskib forstås alle rum og steder, hvor letantændelige eller eksplosive gasarter eller dampe vil kunne forventes at ville samle sig. Følgende rum og steder skal altid anses for farlige:
§ 181.§-link ↗
Strømart og fordelingssystemer. a. Der må kun anvendes følgende fordelingssystemer:
§ 182.§-link ↗
Reserveenergikilder. Hvor den elektriske energi er det eneste middel til at sikre driften af de for skibets fremdrivning og sikkerhed uundværlige hjælpeinstallaioner, skal der findes mindst to hovedgeneratoranlæg af en sådan størrelse, at driften af de nævnte installationer kan opretholdes, selv om det ene generatoranlæg ophører at virke.
§ 183.§-link ↗
Installationer i farlige rum. I rum og på steder som omhandlet i § 180, litra b må der med de nedenfor under pkt. 1-5 nævnte undtagelser ikke installeres elektrisk materiel.
§ 184.§-link ↗
Ledninger og kabler. a. Med de i § 183 nævnte undtagelser må elektriske ledninger og kabler ikke installeres i farlige rum. b. Alle kabler, som kan blive udsat for fugtighed, olie, oliedampe eller gasarter, skal være beskyttet på en af følgende måder:
§ 185.§-link ↗
Belysningsarmaturer. Bortset fra lamper i apteringen skal alt belysningsarmatur være fremstillet af modstanddygtigt ikke-brændbart materiale, f.eks. stål eller metal.
§ 186.§-link ↗
Transportable lamper. I farlige rum må der kun anvendes transportable batterilamper af godkendt eksplosionssikker konstruktion, se dog § 190.
§ 187.§-link ↗
Eksplosionssikkert materiel. Eksplosionssikkert materiel skal være af godkendt konstruktion, og hvor sådant materiel er installeret, skal det være muligt fra et sikkert sted at gøre strømkredsene fuldstændig spændingsløse, ligesom der skal være truffet foranstaltninger til at forhindre ukyndigt personale i atter at slutte strømmen, så længe der er risiko for, at der i strømkreds eller armatur er blottede ledninger.
§ 188.§-link ↗
Motorer. Motorer med tilhørende apparater, der anvendes til drift af maskineri i pumperum, skal være adskilt fra disse ved gastæt skod elle dæk. Der skal være indskudt elastiske koblinger eller lignende i akslerne mellem motorer og pumper, og hvor akslerne passerer gennem de gastætte skodder og dæk, skal der være anbragt gastætte pakdåser.
§ 189.§-link ↗
Sikringer. Der må kun anvendes godkendte patronsikringer.
§ 190.§-link ↗
Opslagstavler. På mindst to iøjnefaldende steder skal der findes opslagstavler i vejrfast udførelse, indeholdende forbud mod, at lamper og andre elektriske brugsgenstande anvendes. a) i nærheden af olietanke, medmindre skibsførerens udtrykkelige tilladelse dertil foreligger, eller b) i olietanke, cofferdamme og pumperum, medmindre disse rum er blevet undersøgt og fundet fri for eksplosive blandinger. Afdeling B. Navigering m.v.
§ 191.§-link ↗
Almindelige bestemmelser. De for skibe og fartøjer i indenrigs fart i nærværende afdeling givne bestemmelser er tillige gældende for alle skibe og fartøjer, der anvendes i international fart inden for linierne Skagen-Vinga og Falsterbo-Darsserort, herunder fart gennem Kielerkanalen til Elben, samt i lokal fart ved Færøerne. På skibe i sådan international fart finder tillige bestemmelserne i § 195, litra a, om radiopejlapparat og i §§ 197, litra c og 205, litra b om signallampe anvendelse. I. Maskindrevne skibe.
§ 192.§-link ↗
Kompasser. a. Ethvert skib skal være forsynet med et fast opstillet magnetkompas samt et reservekompas. Såfremt et skib kun er forsynet med et fast opstillet magnetkompas, skal dette være således opstillet eller indrettet, at det kan anvendes som styrekompas og kan belyses ved en lampe, der er uafhængig af skibets elektriske hovedstrømforsyning. Fartøjer under 20 tons behøver ikke være forsynet med reservekompas. b. Ethvert kompas om bord til brug ved skibets navigering skal være forsynet med certifikat fra Nautisk Prøvekammer eller andet af ministeriet anerkendt prøvekammer. Certifikaterne skal findes om bord til forevisning for skibstilsynet. c. Et kompas skal for at kunne opnå Nautisk Prøvekammers godkendelse og certifikat opfylde de krav med hensyn til konstruktion, materialer og vægt m.v., som indeholes i det til enhver tid gældende, af handelsministeriet udfærdigede reglement, om hvis bestemmelser oplysning vil kunne fås ved henvendelse til Nautisk Prøvekammer. d. Fast opstillede magnetkompasser skal være således anbragt i skibet, at deviationen ved hjælp af passende kompensationsmidler kan holdes inden for rimelige grænser. Sådanne kompasser skal være fjernet så langt, som de stedlige forhold tillader det, fra alt jern, navnlig flyttelige og bevægelige jernmasser. e. De foranstående bestemmelser er ikke gældende for åbne fartøjer. f. 1. Såfremt et magnetkompas, for hvilket der er udstedt certifikat, er blevet underkastet en reparation, der kan have indflydelse på de forhold, der betinger dets fortsatte godkendelse, påhviler det skibets fører snarest muligt at lade det undersøge ved et af ministeriet anerkendt prøvekammer.
§ 193.§-link ↗
Søkort m.v. a. Ethvert skib og fartøj, med undtagelse af åbne fartøjer i indenrigs fart, skal i fornødent omfang være forsynet med midler til at sætte en kurs, søkort, fyrfortegnelsr, sejlhåndbøger o.lign. samt med officielt udgivne navigationsefterretninger. b. Skibe uden for indskrænket fart og skibe på over 100 tons i indskrænket fart skal - til brug, når det skønnes hensigtsmæssigt - være udstyret med en på broen anbragt kortkasse af passende størrelse, såfremt der ikke på broen findes bestiklukaf eller styrehus med kortbord.
§ 194.§-link ↗
Kikkert, sekstant m.v. a. Skibe på 20 tons og derover skal være forsynet med kikkert, barometer og vagtsur. b. Skibe uden for indskrænket fart skal endvidere være forsynet med sekstant.
§ 195.§-link ↗
Pejlapparat, log og lod. a. Skibe på 20 tons og derover skal, såfremt der ikke på tilfredsstillende måde kan pejles direkte over kompasset, være udstyret med pejlskive. Endvidere skal ethvert skib på 1600 tons og derover i international fart have om bord et radiopejlapparat, der skal opfylde de fordringer, som derom er opstillet i de særlige regler om radiostationer og radiotjeneste i skibe. b. Skibe i international fart uden for linien Hanstholm-Lindesnæs skal være udstyret med log. c. Skibe på 20 tons og derover skal være forsyne med håndlod. d. Skibe uden for indskrænket fart skal endvidere være forsynet med dybdelod eller med mekanisk eller elektrisk dybdemåler.
§ 196.§-link ↗
Søur (kronometer). Ethvert passagerskib uden for indskrænket fart samt ethvert skib på over 150 tons uden for europæisk fart skal være forsynet med søur (kronometer).
§ 197.§-link ↗
Flag og signalmateriel. a. Ethvert skib skal være forsynet med nationalflag af passende dimensioner. b. Skibe uden for indskrænket fart skal være forsynet med den internationale signalbog med tilhørende flag. c. Skibe på over 150 tons i international fart skal være forsynet med en fyldestgørende signallampe til brug om dagen. Signallampen må ikke udelukkende være afhængig af skibets elektriske hovedenergikilde. d. Ethvert skib skal være udrustet med signalfigurer i sådant omfang, at det er i stand til at vise de i de internationale søvejsregler foreskrevne dagsignaler. e. I ethvert skib på 20 tons og derover skal der i styrehuset være opslået en tavle visende de internationale signalflag og morsetegnene samt betydningen af et-bogstav signalerne.
§ 198.§-link ↗
Lanternemateriel. a. Ethvert skib skal være udrustet med lanterner i sådant omfang, at det er i stand til at vise de i de internationale søvejsregler foreskrevne lys. b. endvidere skal skibe uden for indskrænket fart være forsynet med et reservesæt side- og toplanterner samt med en reserve-agterlanterne og et sæt reserveankerlanterner. Reservelanterner skal, såfremt de er indrettet til elektrisk belysning, kunne tilsluttes skibets elektriske nødenergikilde. c. Lanternerne skal være forsynet med certifikat fra Nautisk Prøvekammer eller andet af ministeriet anekendt prøvekammer. Certifikaterne skal findes om bord til forevisning for skibstilsynet. Dog kan direktoratet tillade, at skibe under 12,19 m i længde, der ikke benyttes til passagerbefordring, udstyres med lanterner af en af Nautisk Prøvekammer godkendt type. d. En lanterne skal for at kunne opnå Nautisk Prøvekammers godkendelse og certifikat opfylde de krav med hensyn til konstruktion, dimensioner, lyskilde, linser og glas m.v., som indeholdes i det til enhver tid gældende, af handelsministeriet udfærdigede reglement, om hvis bestemmelser oplysning vil kunne fås ved henvendelse til Nautisk Prøvekammer. e. 1. Såfremt en lanterne, for hvilken der er udstedt certifikat, er blevet underkastet en reparation, der kan have indflydelse på de forhold, der betinger dens fortsatte godkendelse, påhviler det skibets fører snarest muligt at lade den undersøge ved et af ministeriet anerkendt prøvekammer.
§ 199.§-link ↗
Materiel til lydsignaler. a. Ethvert skib skal være forsynet med en kraftigt lydende fløjte eller sirene, som bringes til at lyde ved damp eller en erstatning for damp, samt med et kraftigt lydende tågehorn, hvis lyd frembringes ad mekanisk vej, og desuden med en stærkt lydende klokke. Endvidere skal skibe af over 106,75 m's længde være forsynet med en gong-gong eller andet lydinstrument, hvis tone og klang ikke kan forveksles med klokkens. b. Fløjten eller sirenen skal være således anbragt, at lydens udbredelse ikke forhindres, og skal i skibe med skorsten være anbragt foran for skorstenen eller skorstenene i en højde af mindst 2,5 m over øverste dæk. c. Klokken skal være mindst 20 cm i indvendig diameter. Den skal hænge frit i forenden af skibet. d. I skibe under 12,19 m i længde skal bestemmelserne i litra a anses fyldestgjort, når sådanne skibe er udstyret med et kraftigt lydende signalhorn samt med en klokke eller andet lignende lydinstrument. II. Sejlskibe og sejlskibe med hjælpemaskinkraft.
§ 200.§-link ↗
Kompasser. a. Ethvert skib skal være forsynet med et fast opstillet magnetkompas og et reservekompas; skibe på ikke over 100 tons i fart i Nordsøen og i Den engelske Kanal samt Østersøen behøver dog intet reservekompas. Såfremt et skib kun er forsynet med et fast opstillet magnetkompas, skal dette være således opstillet eller indrettet, at det kan anvendes som styrekompas og kan belyses ved en lampe, der er uafhængig af skibets elektriske hovedstrømforsyning. Fartøjer under 20 tons i indenrigs fart behøver kun at have et bådkompas. b. Kompasserne skal være gode og nøjagtige instrumenter. Ethvert kompas om bord i skibe på 20 tons og derover samt i passagerfartøjer under denne størrelse til brug ved skibets navigering skal være forsynet med certifikat fra Nautisk Prøvekammer eller andet af ministeriet anerkendt prøvekammer. Certifikaterne skal findes om bord til forevisning for skibstilsynet. c. Med hensyn til de krav, et kompas skal opfylde for at kunne opnå Nautisk Prøvekammers godkendelse og certifikat, gælder bestemmelserne i § 192, litra c. d. Med hensyn til hovedkompassets anbringelse finder bestemmelserne i § 192, litra d, tilsvarende anvendelse. e. De foranstående bestemmelser er ikke gældende for åbne fartøjer. f. Med hensyn til fornyet undersøgelse af kompasser gælder bestemmelserne i § 192, litra f.
§ 201.§-link ↗
Søkort m.v. a. Ethvert skib og fartøj skal i fornødent omfang være forsynet med søkort samt midler til at sætte en kurs og til a jour-føring af søkortene. Undtagne fra denne bestemmelse er åbne fartøjer i indenrigs fart samt skibe i fart i havne, kanaler, åer og indsøer. b. Ethvert skib på 20 tons eller derover skal derhos i fornødent omfang være forsynet med fyrfortegnelser eller lignende, f.eks. med den seneste udgave af »Årbog for den danske fiskerflåde«.
§ 202.§-link ↗
Kikkert, sekstant m.v. a. Skibe på 20 tons og derover skal være forsynet med kikkert, barometer og vagtsur. b. Skibe uden for europæisk fart skal endvidere være forsynet med sekstant.
§ 203.§-link ↗
Log og lod. a. Skibe uden for indskrænket fart skal være forsynet med log. b. Skib på 20 tons og derover skal være forsynet med håndlod. c. Fiskeskibe i fart uden for Nord- og Østersøen og Den engelske Kanal samt andre skibe uden for indskrænket fart skal endvidere være forsynet med dybdelod eller med mekanisk eller elektrisk dybdemåler.
§ 204.§-link ↗
Søur (kronometer). Skibe på over 150 tons uden for europæisk fart skal være forsynet med søur (kronometer).
§ 205.§-link ↗
Flag og signalmateriel. a. Ethvert skib skal være forsynet med nationalflag af passende dimensioner. b. Skibe på over 150 tons i international fart skal være forsynet med en fyldestgørende signallampe til brug om dagen. Signallampen må ikke udelukkende være afhængig af skibets elektriske hovedenergikilde. c. Ethvert skib skal være udrustet med signalfigurer i sådant omfang, at det er i stand til at vise de i de internationale søvejsregler foreskrevne dagsignaler. d. I ethvert skib på 20 tons og derover skal der i styrehuset være opslået en tavle visende de internationale signalflag og morsetegnene samt betydningen af et-bogstav signalerne.
§ 206.§-link ↗
Lanternemateriel. a. Ethvert skib og fartøj skal være udrustet med lanterner i sådant omfang, at det er i stand til at vise de i de internationale søvejsregler foreskrevne lys. b. Endvidere skal fiskeskibe i fart uden for Nord- og Østersøen og Den engelske Kanal samt andre skibe uden for indskrænket fart være forsynet med et reservesæt sidelanterner og en reserve-ankerlanterne samt - for så vidt angår sejlskibe med hjælpemaskinkraft - tillige med en reservetoplanterne. Fiskeskibe på 20 tons og derover i fart i Nordsøen og Skagerrak skal dog være forsynet med en reserve-ankerlanterne med petroleumsbelysning. Reservelanterner skal, såfremt de er indrettet til elektrisk belysning, være uafhængige af skibets elektriske hovedstømforsyning. c. Lanternerne i alle skibe af en længde på 12.19 m og derover samt i passagerfartøjer under denne længde skal være forsynet med certifikat fra Nautisk Prøvekammer eller andet af ministeriet anerkendt prøvekammer. Certifikaterne skal findes om bord til forevisning for skibstilsynet. Dog kan direktoratet tillade, at skibe under 12,19 m i længde, der ikke benyttes til passagerbefordring, udstyres med lanterner af en af Nautisk Prøvekammer godkendt type. d. Med hensyn til de krav, en lanterne skal opfylde for at kunne opnå certifikat eller typegodkendelse fra Nautisk Prøvekammer, og med hensyn til fornyet undersøgelse af lanterner gælder bestemmelserne i § 198, litra d og e.
§ 207.§-link ↗
Materiel til lydsignaler. a. Sejlskibe med hjælpemaskinkraft skal være forsynet med materiel til afgivelse af lydsignaler som foreskrevet i § 199. b. Sejlskibe skal være udstyret med tågehorn og med en klokke, der opfylder bestemmelserne i § 199, litra c. Sejlskibe under 12,19 m i længde behøver kun at have et fyldestgørende lydsignalapparat. III. Materiel uden selvstændigt fremdrivningsmiddel.
§ 208 a.§-link ↗
for lægtere, pramme og andet flydende materiel, der ikke har selvstændigt fremdrivningsmiddel, og som anvendes uden for havne, kanaler, åer og indsøer, gælder de i § 205 om nationalflag, dag-signallampe samt om forsyning med signalfigurer fastsatte bestemmelser, for så vidt disse kan komme til anvendelse. Uddybningsmateriel skal endvidere være udrustet med det for sådanne skibe foreskrevne særlige signalmateriel. b. For materiel, der ikke udelukkende anvendes i dagfart, finder bestemmelserne i § 206 om skibes udstyr med lanternemateriel tilsvarende anvendelse. c. Med hensyn til lydsignalapparater gælder de i § 207, litra b, fastsatte bestemmelser. Afdeling C. Redningsmidler
§ 209.§-link ↗
Almindelige bestemmelser. a. Et skib skal være udrustet med redningsmidler som nærmere i nærværende afdeling foreskrevet; herved gælder som ledende synspunkt, at redningsmidlerne skal være let tilgængelige i en nødsituation. b. For at kunne anses som let tilgængelige skal redningsbåde, redningsflåder og flydemidler opfylde følgende krav:
§ 210.§-link ↗
Redningsbådes konstruktion. a. Alle redningsbåde skal være godt konstrueret og have sådan form og sådanne indbyrdes dimensionsforhold, at de har tilstrækkelig stabilitet i søgang og tilstrækkeligt fribord med deres fulde belastning af personer og inventar. Alle redningsbåde skal med deres fulde belastning af personer og inventar kunne bibeholde positiv stabilitet, når de er vandfyldt og i fri forbindelse med søen. b. Alle redningsbåde skal have tilstrækkelig styrke til sikkert at kunne affires med deres fulde belastning af personer og inventar. Alle redningsbåde skal have en sådan styrke, at de ikke udsættes for blivende formforandring, hvis de belastes med en overvægt på 25 pct. c. 1. Alle redningsbåde skal have fast klædning og udelukkende indenbords opdriftsmidler. Direktoratet kan godkende redningsbåde med et fast ly, forudsat at dette let kan åbnes såvel indefra som udefra og ikke vanskeliggør hurtig indskibning og udskibning eller udsætningen og manøvreringen af redningsbåden, ligesom direktoratet kan godkende, at motorredningsbåde forsynes med midler til at forhindre indtrængen af vand forude.
§ 211.§-link ↗
Rumindholdet af redningsbåde. a. Rumindholdet af en redningsbåd beregnes efter Simpsons formel eller efter en hvilken som helst anden metode, der giver et lige så nøjagtigt resultat. Rumindholdet af en spejlgattet båd skal beregnes, som om båden havde været spidsgattet. b. Rumindholdet i kubikmeter udfindes efter Simpsons formel således: L Rumindhold = -- (4 A + 2 B + 4 C), 12 hvor L angiver bådens længde i m, regnet fra indekant af bordene eller pladerne i forstævnen til de tilsvarende punkt i agterstævnen. For en spejlgattet båd måles længden til inderkant af spejlet. A, B og C betegner tværsnitsarealet på henholdsvis kvartlængde for, midtskibs og kvartlængde agter, svarende til de tre punkter, der fås ved at dele L i fire lige store dele (arealet svarende til bådens to ender medregnes ikke). Arealerne A, B og C i kvadratmeter udfindes ved anvendelse af følgende formel på hvert af de tre tværsnit: h Areal = -- (a + 4 b + 2 c + 4 d + e), 12 hvor h angiver dybden, målt i m indvendig på træ- eller pladeklædningen fra kølen til essingens overkant (i visse tilfælde en mindre dybde som nedenfor i litra d. bestemt), medens a, b, c, d og e betegner de horisontale bredder i båden, målt i m i h's endepunkter (bredderne a og e) og i de tre punkter, der fremkommer ved at h deles i fire lige store dele, og hvoraf c repræsenterer bredden ved midtpunktet. c. Hvis springet i essingen, målt i to punkter, beliggende på en fjerdedel af bådens længde, regnet fra endepunkterne, overstiger 1 pct. af bådens længde, skal den dybde, der anvendes ved beregningen af tværsnittene A eller C, tages som dybden midtskibs forøget med 1 pct. af bådens længde. d. Hvis bådens dybde midtskibs ovestiger 45 pct. af bredden, skal den dybde, der anvendes ved beregningen af tværsnittet B, tages som 45 pct. af bredden, og dybden, der bruges ved beregningen af tværsnittene A og C, udledes af dette tal ved at forhøje sidstnævnte tal med en værdi, de svarer til 1 pct. af bådens længde; dog må den ved beregningen anvendte dybde i disse to punkter i intet tilfælde overstige den virkelige dybde i disse punkter. e. Hvis bådens dybde midtskibs overstiger 1,22 m, skal det til bådens rumindhold efter denne regel svarende personantal, jfr. § 212, formindskes i samme forhold som det, hvori 1,22 m står til den virkelige dybde, indtil båden med tilfredsstillende resultat er prøvet på vandet med det først udfundne antal personer om bord, alle iført redningsbælter. f. Medmindre rederen i det enkelte tilfælde udtrykkelig forlanger, at bådens rumindhold skal bestemmes ved nøjagtig beregning, kan rumindholdet af en klinkbygget træbåd ansættes lig produktet af længden, bredden og dybden multipliceret med 0,6, såfremt det er givet, at denne formel ikke giver et højere rumindhold end det ved ovenfor anførte metode opnåede. De pågældende dimensioner måles da på følgende måde: Længden. Udvendig fra spundingslinien i forstævnen til det tilsvarende punkt i agterstævnen, i spejlgattede både til agterkant af spejlet. Bredden. udvendig på klædningen på bådens bredeste sted. Dybden. Indvendig på klædningen ved kølen til essingens overkant ved bådens halve længde; dog må den dybde, der benyttes ved beregningen af rumindholdet, i intet tilfælde overstige 45 pct. af bredden. g. Netto-rumindholdet af en motorredningsbåd eller af en redningsbåd med andet fremdrivningsmiddel findes ved fra det efter de foran anførte regler beregnede rumindhold at fradrage et rumindhold svarende til det, der optages af motoren med tilbehør eller af det andet fremdrivningsmiddels gearkasse og, såfremt båden er udstyret hermed, af radiotelegrafanlægget og søgelyset med tilbehør.
§ 212.§-link ↗
Redningsbådes bæreevne. a. Det antal personer, som en redningsbåd kan godkendes til at optage, er lig det største hele tal, der fås ved at dividere rumindholdet i kubikmeter med: såfremt redningsbådens længde er 7,3 m (24 engelske fod) eller derover 0,283 (eller med 10, hvis rumindholdet er målt i engelske kubikfod); såfremt redningsbådens længde er 4,9 m (16 engelske fod) 0,396 (eller med 14, hvis rumindholdet er målt i engelske kubikfod); såfremt redningsbådens længde er 4,9 m (16 engelske fod) eller derover, men under 7,3 m (24 engelske fod) et tal mellem 0,396 og 0,283 (eller mellem 14 og 10, hvis rumindholdet er målt i engelske kubikfod), der fås ved interpolation. b. En redningsbåd kan ingen sinde godkendes til at optage flere personer end det antal voksne personer iført redningsbælte, som kan få siddeplads uden på nogen måde at vanskeliggøre brugen af årerne eller anvendelsen af andre fremdrivningsmidler. Hvor som følge af redningsbådens særlige konstruktionsforhold det beregnede personantal er større end det, som direktoratet anser for sikkerhedsmæssigt forsvarligt, skal dette antal reduceres, således at der er mindst 46 cm siddeplads til hver person. c. Ingen redningsbåd må godkendes til at optage flere end 150 personer.
§ 213.§-link ↗
Forskrifter for oppustelige redningsflåder. a. Enhver oppustelig redningsflåde skal være således konstrueret, at den er stabil i søgang, når den er fuldt oppustet og flyder med sit overdække opad. b. Redningsflåden skal være således konstrueret, at hverken flåden eller dens udrustning beskadiges, hvis den kastes i vandet fra en højde af 18 m (60 engelske fod). c. 1. Redningsflådens konstruktion skal indbefatte et overdække, som automatisk rejses, når flåden pustes op. Dette overdække skal være i stand til at beskytte de ombordværende mod overlast fra vejrliget, og der skal forefindes midler til opsamling af regnvand. Overdækket skal foroven være forsynet med en lampe, som får sit lys fra et element, der sættes i funktion af søvand, og en lignende lampe skal også være anbragt indvendig i redningsflåden. Flådens overdække skal have en stærkt synlig farve.
§ 214.§-link ↗
Forskrifter for faste redningsflåder. a. Enhver fast redningsflåde skal være således konstrueret, at hverken flåden eller dens udrustning beskadiges, hvis den kastes i vandet fra det sted, hvor den er anbragt. b. Redningsflådens dæksareal skal være beliggende inden for den del af flåden, som yder de ombordværende beskyttelse. Dækket skal være af en sådan beskaffenhed, at det så vidt muligt forhindrer indtrængen af vand, og det skal på effektiv måde kunne holde de ombordværende fri af vandet. c. Det antal personer, som en redningsflåde kan godkendes til at optage, fås ved at dividere dette dæksareal udtrykt i kvadratcentimeter med 3720 (eller udtrykt i engelske kvadratfod, med 4). d. 1. Redningsflåden skal være forsynet med et overdække eller tilsvarende anordning som har en stærkt synlig farve, og som er i stand til at beskytte de ombordværende mod overlast fra vejrliget, uanset om flåden flyder med den ene eller den anden side opad.
§ 215.§-link ↗
Flydemidler. a. Ved udtrykket »flydemidler« forstås sådanne genstande (udover redningsbåde, redningsflåder, redningskranse og redningsbælter), som er indrettet til at holde et nærmere angivet antal personer oven vande, og som er af en sådan konstruktion, at de bibeholder deres form og egenskaber. b. For at kunne godkendes skal et flydemiddel opfylde følgende betingelser:
§ 216.§-link ↗
Mærkning af redningsbåde, redningsflåder og flydemidler. a. En redningsbåds dimensioner og det efter § 212 beregnede tilladte personantal skal påmærkes båden med uudslettelig og let læselig skrift. Navn og hjemsted på det skib, som redningsbåden hører til, skal være malet på hver side af boven. b. Flydemidler skal have personantallet påmærket på samme måde. c. Personantallet skal på samme måde påmærkes oppustelige redningsflåder samt den paksæk eller beholder, i hvilken flåden er anbragt. Enhver oppustelig redningsflåde skal endvidere være forsynet med et løbenummer og fabrikantens navn til identifikation af flåden og dens tilhørsforhold. d. En fast redningsflåde skal være påmærket navn og hjemsted på det skib, til hvilket den hører, samt det antal personer, den er godkendt til at optage. e. Ingen redningsbåd, redningsflåde og intet flydemiddel må være forsynet med påmærkning om at kunne optage et større antal personer end det antal, der er beregnet på den i §§ 212-215 angivne måde.
§ 217.§-link ↗
Redningsbådes udrustning. a. Hver redningsbåds normale udrustning skal bestå af:
§ 218.§-link ↗
Særligt udstyr til både. I skibe af 500 tons og derover, der anvendes uden for indskrænket fart, skal der på let tilgængeligt og beskyttet sted til supplering af bådenes udstyr opbevares en beholdning af beklædningsgenstande bestående af mindst 3 islandske trøjer, tæpper eller lignende for hver båd, der indgår i redningsmateriellet.
§ 219.§-link ↗
Sikring af redningsbådes udrustning. Med undtagelse af bådshagen, der skal holdes rede til brug, skal alt redningsbådsinventar være forsvarligt sikret i redningsbåden. Surringen skal udføres på en sådan måde, at inventaret er forsvarligt sikret, at løftehagerne er fri, og at hurtig indskibning i redningsbåden ikke vanskeliggøres. Alle udrustningsgenstande skal være så små og lette som muligt og skal være pakket i hensigtsmæssig og kompakt form.
§ 220.§-link ↗
Oppustelige og faste redningsflåders udrustning. a. Hver redningsflådes normale udrustning skal bestå af:
§ 221.§-link ↗
Transportabelt radioapparat for redningsbåde og -flåder. a. Der skal forefindes et til brug i redningsbåde og redningsflåder godkendt transportabelt radioapparat, som opfylder de i § 13 i bekendtgørelse om radiostationer og radiotjeneste i skibe fastsatte forskrifter. Hele dette udstyr skal opbevares samlet i bestiklukafet eller et andet passende sted, klar til i en nødsituation at bringes om bord i en af redningsbådene. b. Bestemmelsen i litra a gælder ikke for: 1) skibe, der er beskæftiget i fart øst for linien Lindesnæs-Wilhelmshaven; 2) skibe, der på hver side medfører en motorredningsbåd med radiotelegrafanlæg, som opfylder bestemmelserne i § 230 samt i § 12 i nævnte bekendtgørelse om radiostationer og radiotjeneste i skibe.
§ 222.§-link ↗
Indskibning i redningsbåde og redningsflåder. a. Der skal træffes passende foranstaltninger til indskibning i redningsbådene, omfattende: 1) en lejder ved hvert davidpar for overføring til redningsbådene, når disse ligger på vandet; 2) midler til belysning af redningsbådene og udsætningsmateriellet under forberedelserne til og under udsætningen samt til belysning af den del af søen, hvori redningsbådene affires, indtil udsætningen er tilendebragt; og 3) midler, hvorved enhver udtømning af vand i redningsbådene forhindres. b. Direktoratet kan tillade, at de i litra a, pkt. 1, nævnte lejdere erstattes med andet udstyr, forudsat at der forefindes mindst en lejder på hver side af skibet. c. Der skal træffes passende foranstaltninger til indskibning i redningsflåderne, omfattende: 1) tilstrækelige lejdere til at lette indskibning i redningsflåderne, når disse ligger på vandet; 2) for så vidt angår redningsflåder, for hvilke der forefindes godkendte udsætningsanordninger: midler til belysning af sådanne redningsflåder og udsætningsanordninger under forberedelserne til og under udsætningen samt til belysning af den del af søen, hvori redningsflåderne affires, indtil udsætningen er tilendebragt. For så vidt angår andre redningsflåder: midler til belysning af de steder, hvor flåderne er anbragt; og 3) midler, hvorved enhver udtømning af vand i redningsflåder anbragt ved faste udsætningssteder samt i flåder under godkendte udsætningsanordninger forhindres. d. Direktoratet kan tillade, at nogle eller samtlige af de i litra c, pkt. 1, omhandlede lejdere erstattes med andet udstyr.
§ 223.§-link ↗
Anbringelse og håndtering af redningsbåde, redningsflåder og flydemidler. a. Redningsbåde og redningsflåder skal være anbragt på godkendt måde og i øvrigt under iagttagelse af følgende regler:
§ 224.§-link ↗
Alarmsignalapparater. a. Til alarmering af passagerer og besætning, når skibet skal forlades, skal der forefindes elektrisk drevne alarmsignalapparater der kan lyde over hele skibet og betjenes fra broen. b. Betydningen af alle de passagererne vedrørende signaler samt nøjagtig anvisning på, hvorledes passagererne skal forholde sig i en nødsituation, skal tydeligt angives på de efter forholdene mest hensigtsmæssige sprog ved opslag i passagerkamrene og på iøjnefaldende steder i andre opholdsrum for passagerer. c. Bestemmelsen i litra a skal for skibe på korte internationale rejser anses for opfyldt ved skibets sædvanlige materiel til afgivelse af lydsignaler.
§ 225.§-link ↗
Belysning til dæk, redningsbåde, redningsflåder etc. a. På dæk, hvor redningsbåde og redningsflåder er anbragt, skal der forefindes elektrisk eller lignende belysning, som er tilstrækkelig til at tilfredsstille sikkerhedstjenestens krav. Nødbelysningen skal endvidere omfatte belysning i gange, på trapper samt i maskin- og kontrolrum. Den i § 149, litra a, påbudte selvstændige elektriske nødenergikilde skal om fornødent kunne levere strøm til denne belysning samt til den i § 222, litra a. 2 og litra c. 2, foreskrevne belysning. b. Udgangen fra enhver hovedafdeling, hvor passagerer eller mandskab opholder sig, skal til stadighed være belyst af en nødlampe. Energien til disse lamper skal kune tages fra den i litra a omhandlede nødenergikilde, såfremt hovedlysanlægget skulle svigte.
§ 226.§-link ↗
Redningsbåde, redningsflåder og flydemidler. a. På hver side af skibet skal medføres en under davider anbragt båd til brug i en nødsituation. Disse både skal være af godkendt type, og de må ikke være over 8,5 m (28 engelske fod) i længde. De kan medregnes til opfyldelse af bestemmelserne i litra b og c, forudsat at de fuldt ud opfylder de for redningsbåde fastsatte krav, og til opfyldelse af bestemmelserne i § 228, forudsat at de endvidere fuldt ud opfylder forskrifterne i § 229 og eventuelt i § 230, litra c og d. De skal holdes klar til øjeblikkelig brug, når skibet er i søen. I skibe, hvor bestemmelserne i § 223, litra h er opfyldt ved en anordning på redningsbådenes sider, skal denne anordning ikke kræves på de to her omhandlede både. b. Et skib skal medføre:
§ 227.§-link ↗
Tabel for antal af davider og for redningsbådes rumindhold i skibe på korte internationale rejser. Den efterfølgende tabel fastsætter i forhold til skibets længde: A. Det minimumsantal davidpar, som skal forefindes i et skib beskæftiget på korte internationale rejser, og under hvilke der skal være anbragt redningsbåde i henhold til § 226. B. Det mindre antal davidpar, som kan tillades i særlige tilfælde i et skib beskæftiget på korte internationale rejser i henhold til § 226. C. Det for et skib, som er beskæftiget på korte internationale rejser, påbudte samlede minimumsrumindhold af ombordværende redningsbåde. A = Minimumsantal davidpar B = Mindre antal davidpar, som kan tillades i særlige tilfælde C = Minimums-rumindhold af redningsbåde Skibets registrerings-længde (A) (B) (C) Eng. m Engelske fod m3 kubikfod 31, under 37 100, under 120 2 2 11 400 37, - 43 120, - 140 2 2 18 650 43, - 49 140, - 160 2 2 26 900 49, - 53 160, - 175 3 3 33 1.150 53, - 58 175, - 190 3 3 38 1.350 58, - 63 190, - 205 4 4 44 1.550 63, - 67 205, - 220 4 4 50 1.750 67, - 70 220, - 230 5 4 52 1.850 70, - 75 230, - 245 5 4 61 2.150 75, - 78 245, - 255 6 5 68 2.400 78, - 82 255, - 270 6 5 76 2.700 82, - 87 270, - 285 7 5 85 3.000 87, - 91 285, - 300 7 5 94 3.300 91, - 96 300, - 315 8 6 102 3.600 96, - 101 315, - 330 8 6 110 3.900 101, - 107 330, - 350 9 7 122 4.300 107, - 113 350, - 370 9 7 135 4.750 113, - 119 370, - 390 10 7 146 5.150 119, - 125 390, - 410 10 7 157 5.550 125, - 133 410, - 435 12 9 171 6.050 133, - 140 435, - 460 12 9 185 6.550 140, - 149 460, - 490 14 10 202 7.150 149, - 159 490, - 520 14 10 221 7.800 159, - 168 520, - 550 16 12 238 8.400 Anmærkning til tabellen: Hvis skibets længde er mindre end 31 m (100 engelske fod) eller over 168 m (550 engelske fod), fastsætter direktoratet minimumsantallet af davidpar og redningsbådenes rumindhold.
§ 228.§-link ↗
Antallet af motorredningsbåde, der skal medføres. a. Ethvert skib skal på hver side medføre en motorredningsbåd, som opfylder bestemmelserne i § 229. b. I et skib, i hvilket det samlede antal personer, som skibet er godkendt til at befordre iberegnet besætningen, ikke overstiger 30, skal der dog kun medføres en sådan motorredningsbåd. c. De foranstående bestemmelser kommer ikke til anvendelse på skibe i fart inden for linierne Skagen-Færder og Smygehuk-Arkona.
§ 229.§-link ↗
Bestemmelser vedrørende motorredningsbåde. a. En motorredningsbåd skal, foruden at opfylde de for en almindelig redningsbåd stillede krav, opfylde følgende betingelser:
§ 230.§-link ↗
Motorredningsbådes udrustning. a. En motorredningsbåd skal være forsynet med den samme udrustning som en almindelig redningsbåd, jfr. § 217, dog at der, for så vidt angår nævnte paragrafs litra a, nr. 1, alene vil være at stille krav om halvdelen af det der foreskrevne antal årer, medens der skal være to bådshager. Båden kræves ikke forsynet med mast og sejl, men der skal i alle tilfælde findes midler til at oprigge en antenne i ca. 6 m højde. b. Enhver motorredningsbåd skal være forsynet med transportabelt brandslukningsudstyr af godkendt type, som kan udsende skum eller andet egnet stof til slukning af oliebrande. c. 1. Såfremt det samlede antal personer om bord i et skib, de er beskæftiget på internatinale rejser, som ikke er korte internationale rejser, er 200 eller derover, men under 1.500, skal mindst en af de motorredningsbåde, som i henhold til § 228 skal medføres i skibet, være udstyret med et radiotelegrafalæg, som opfylder de i nedenstående litra d og i § 12 i bekendtgørelse om radiostationer og radiotjeneste i skibe indeholdte bestemmelser.
§ 231.§-link ↗
Andre mekanisk fremdrevne redningsbåde. a. Mekanisk fremdrevne redningsbåde, bortset fra motorredningsbåde, skal foruden at opfylde de for en almindelig redningsbåd stillede krav opfylde følgende betingelser:
§ 232.§-link ↗
Redningskranse. a. Det mindste antal redningskranse med udstyr, der skal findes om bord, udledes af følgende tabel: A = Skibets længde m B = Antal af redningskranse C = Redningsline, jfr. litra e D = Selvtændende blus + selvvirkende røgsignal, jfr. litra f-g E = Selvtændende blus + svømmer med stage og mærkeflag, jfr. litra f-g A B C D E Under 61 8 2 2 4 61 og under 122 12 2 2 4 122 - - 183 18 2 2 7 183 - - 244 24 2 2 10 244 og derover 30 2 2 13 b. En redningskrans skal opfylde følgende betingelser:
§ 233.§-link ↗
Redningsbælter. a. Der skal for hver ombordværende person forefindes et redningsbælte af godkendt type. Derudover skal der, medmindre disse redningsbælter kan anvendes også af børn, eller særlige forhold gør sig gældende, forefindes redningsbælter passende til børn i et antal svarende til 10 pct. af det største tilladte passagerantal. b. Foruden de i litra a forskrevne redningsbælter skal der medføres redningsbælter svarende til 5 pct. af det samlede antal ombordværende personer. Disse redningsbælter skal være anbragt på et iøjnefaldende sted på dækket. c. Et redningsbælte skal opfylde følgende betingelser:
§ 234.§-link ↗
Linekastningsapparat. a. Der skal om bord findes et linekastningsapparat af godkendt type. b. Apparatet skal med en rimelig nøjagtighed kunne føre en line 230 m bort, og til apparatet skal høre mindst fire projektiler og fire liner.
§ 235.§-link ↗
Nødsignaler for skibe. a. Skibe af 20 tons og derover skal være forsynet med 12 kanonslag og 12 faldskærmssignaler. Faldskærmssignalerne skal kunne frembringe et kraftigt rødt lys i stor højde. b. Skibe af 20 tons og derover skal være udstyret med materiel til afgivelse af nødsignal efter det internationale signalsystem (to-flagssignalet). c. Det i litra a omhandlede materiel skal være anbragt på et let tilgængeligt sted og således, at det er bedst muligt beskyttet mod fugtighed. Faldskærmssignaler skal fornyes ved første lejlighed efter udløbet af 4 år, regnet fra fabrikationsdatoen.
§ 236.§-link ↗
Særlig bestemmelse om eksisterende skibe. a. De i de foranstående §§ 209-235 indeholdte bestemmelser kommer i fuld udstrækning til anvendelse på nye skibe, jfr. § 1. b. For så vidt angår eksisterende skibe, som ikke allerede opfylder disse bestemmelser, vil direktoratet undersøge forholdene i hvert enkelt tilfælde med henblik på at sikre, at vedkommende skib, så vidt dette er praktisk gennemførligt og rimeligt, snarest muligt i det væsentlige bringes i overensstemmelse med forskrifterne i nærværende afsnit I. Den i § 226, litra b. 1 indeholdte adgang til lempelse finder imidlertid kun anvendelse på eksisterende skibe, såfremt: 1) bestemmelserne i §§ 209, litra b-c, 222, 226, litra a og b. 2, 228 og 230 er opfyldt. 2) de redningsflåder, der medføres i overensemmelse med bestemmelserne i § 226, litra b, opfylder forskrifterne enten i § 213 eller § 214 samt i § 220. 3) det samlede tilladte antal ombordværende personer ikke forøges som følge af udrustning med redningsflåder; og 4) besætningen er øvet i redningsflådernes udsætning og brug.
§ 237.§-link ↗
Dispensationsbestemmelse. De i §§ 209-235 indeholdte bestemmelser kan fraviges, for så vidt angår skibe, der på rejsen ikke fjerner sig mere end 20 sømil fra den nærmeste kyst, såfremt direktoratet skønner, at rejsen foregår under så beskyttede forhold, at den fulde anvendelse af den eller de pågældende bestemmelser ville være urimelig eller unødvendig. II. Passagerskibe i indenrigs fart.
§ 238.§-link ↗
Antal og rumindhold af både. a. Skibe over 50 tons skal være forsynet med både i det antal og af det rumindhold, som remgår af nedenstående tabel, jfr. dog § 240. Skibets registreringslængde Antal Samlet m både rumindhold m3 Under 25 1 2 25, men under 31 2 4 31, - - 37 2 6,5 37, - - 43 2 9 43, - - 49 2 12 49, - - 53 3 15 53, - - 58 3 18 58, - - 63 4 21,5 63, - - 67 4 25 67, - - 70 4 28 70, - - 75 4 31,5 75, - - 78 5 35 78, - - 82 5 39 82, - - 87 5 43,5 87, - - 91 5 48 91, - - 96 6 52,5 Over 96 6 60 b. Overstiger bådenes samlede rumindhold, beregnet efter tabellen, hvad der er nødvendigt til at optage alle ombordværende personer, kan såvel antal som rumindhold nedsættes indtil denne grænse. c. En af bådene skal være en redningsbåd. Såfremt antallet af både i henhold til tabellen overstiger tre, skal mindst halvdelen af bådene være redningsbåde. d. Ingen båd må være af mindre rumindhold end 2 kubikmeter.
§ 239.§-link ↗
Redningsflåder. a. Såfremt de i § 238 foreskrevne både i skibe over 50 tons ikke er i stand til at optage alle ombordværende personer, skal skibet være udstyret med redningsflåder i et sådant omfang, at både og flåder tilsammen kan optage alle ombordværende personer. b. 1. Skibe på 20 tons og derover, men ikke over 50 tons skal være forsynet med tilstrækkelige redningsflåder til at optage samtlige ombordværende personer. Flådernes antal skal være mindst to.
§ 240.§-link ↗
Nedsættelse af bådenes antal. a. Direktoratet kan tillade, at de i § 238 foreskrevne både i skibe, hvis registreringslængde er under 49 m, erstattes af redningsflåder til samtlige ombordværende personer, dog at der altid skal medføres een båd - der ikke behøver at være en redningsbåd - med et rumindhold af mindst 2 kubikmeter og med inventar som angivet i § 242, litra c. b. 1. Direktoratet kan tillade, at et antal af de i § 238 foreskrevne både i skibe, hvis registreringslængde er 49 m eller derover, erstattes af redningsflåder i et sådant omfang, at både og redningsflåder tilsammen er i stand til at optage samtlige ombordværende personer. Antallet af både kan dog aldrig nedsættes til mindre end to, hvoraf den ene skal være en redningsbåd.
§ 241.§-link ↗
Redningsbådes konstruktion m.v. Med hensyn til konstruktion af redningsbåde gælder de i § 210 indeholdte bestemmelser, dog med undtagelse af bestemmelsen i litra c. 2. Med hensyn til beregning af rumindhold af redningsbåde og andre både finder § 211 tilsvarende anvendelse.
§ 242.§-link ↗
Udrustning til både. a. Enhver redningsbåds normale udrustning skal bestå af:
§ 243.§-link ↗
Anbringelse af både og redningsflåder. a. Både og redningsflåder skal være anbragt på godkendt måde og i øvrigt under iagttagelse af følgende regler:
§ 244.§-link ↗
Bådenes bæreevne og mærkning. a. Det antal personer, en båd kan godkendes til at optage, findes som foreskrevet i § 212. Antallet af personer må dog ikke være større, end at der er fornøden siddeplads til alle, og at årerne kan blive forsvarligt betjent. b. Det tilladte personantal skal angives på båden med uudslettelige og let læselige typer. Navn og hjemsted for det skib, som båden hører til, skal være påmalet enhver båd.
§ 245.§-link ↗
Forskrifter for redningsflåder. Med hensyn til oppustelige og faste redningsflåders materiale og konstruktion m.v. gælder de i § 213, henholdsvis § 214 indeholdte bestemmelser. Med hensyn til mærkning af redningsflåder finder § 216, litra c-e, tilsvarende anvendelse.
§ 246.§-link ↗
Redningsflåders udrustning. Hver redningsflådes normale udrustning skal bestå af:
§ 247.§-link ↗
Belysning til dæk, redningsbåde etc. I skibe på 100 tons og derover skal der på båddækket og ud over skibssiden ved alle bådene forefindes elektrisk nødbelysning, der kan tændes øjeblikkeligt, og hvis energikilde er anbragt over skoddækket. Såfremt der medføres redningsflåder, skal de steder, hvor de er anbragt, kunne belyses af fornævnte nødbelysning. Nødbelysningen skal endvidere omfatte belysning i gange, på trapper, ved udgangene fra alle større rum, hvor passagerer eller mandskab opholder sig, i maskinrum og i kontrolrum.
§ 248.§-link ↗
Redningskranse. Der skal forefindes en redningskrans om bord for hver båd, dog ikke under fire. Med hensyn til redningskranses materiale, konstruktion og anbringelse henvises til § 232, litra b-h, dog at røgsignal ikke kræves, samt at blus og svømmer med stage kun kræves for een redningskrans i skibe, hvis længde ikke overstiger 46 m (150 engelske fod), medens et sådant krav for skibe over denne længde gælder for een redningskrans på hver side af skibet.
§ 249.§-link ↗
Redningsbælter. a. Der skal for hver ombordværende person forefindes et redningsbælte af godkendt type. Derudover skal der, medmindre disse redningsbælter kan anvendes også af børn, eller særlige forhold gør sig gældende, forefindes redningsbælter passende til børn i et antal svarende til 10 pct. af det største tilladte passagerantal. b. Med hensyn til redningsbælters konstruktion, materiale og anbringelse henvises til § 233, litra c-f. c. Når forholdene taler derfor, kan direktoratet tillade, at antallet af redningsbælter i fartøjer under 20 tons nedsættes under forudsætning af, at der på anden måde er truffet foranstaltninger til redning af alle ombordværende personer.
§ 250.§-link ↗
Nødsignaler for skibe. a. Skibe af 20 tons og derover skal være forsynet med seks kanonslag og seks faldskærmssignaler. Faldskærmssignalerne skal kunne frembringe et kraftigt rødt lys i stor højde. b. Skibe af 20 tons og derover skal være udstyret med materiel til afgivelse af nødsignal efter det internationale signalsystem (to-flagssignalet). c. Dæksfartøjer af under 20 tons skal være forsynet med fire raketter eller bomber, der udkaster røde stjerner. d. Det i litra a og c omhandlede materiel skal være anbragt på et let tilgængeligt sted og således, at det er bedst muligt beskyttet mod fugtighed. Faldskærmssignaler skal fornyes ved første lejlighed efter udløbet af 4 år, regnet fra fabrikationsdatoen.
§ 251.§-link ↗
Åbne fartøjer. Åbne fartøjer af ikke over 50 tons behøver af redningsmateriel kun at være udstyret med et redningsbælte for hver ombordværende person, jfr. herved § 249, samt to redningskranse.
§ 252.§-link ↗
Dispensationsbestemmelse. De i §§ 238-251 indeholdte bestemmelser kan fraviges, for så vidt angår skibe, der udelukkende anvendes i sådan fart, som efter direktoratets skøn, foregår under så beskyttede forhold, at den fulde anvendelse af den eller de pågældende bestemmelser ville være urimelig eller unødvendig. III. Lastskibe i international fart, fiskeskibe og lystfartøjer undtaget. A. Skibe af 500 tons og derover.
§ 253.§-link ↗
Definition. Hvor i det følgend ordet »industriskibe« benyttes, skal herved forstås: Hvalkogerier, skibe indrettet specielt med henblik på tilvirkning eller konservering af fisk, og skibe der anvendes til befordring af personer, som er beskæftiget i sådanne skibe.
§ 254.§-link ↗
Redningsbådes konstruktion. De i § 210 indeholdte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse, idet dog de i litra d omhandlede motorredningsbåde skal opfylde forskrifterne i § 269, og de sammesteds omhandlede redningsbåde, som er forsynet med et godkendt mekanisk fremdrivningsmiddel, skal opfylde forskrifterne i § 231, litra a.
§ 255.§-link ↗
Beregning af redningsbådes rumindhold. De i § 211 indeholdte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse.
§ 256.§-link ↗
Redningsbådes bæreevne. De i § 212 indeholdte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse.
§ 257.§-link ↗
Mærkning af redningsbåde og redningsflåder. De i § 216, litra a, c, d og e, indeholdte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse.
§ 258.§-link ↗
Oppustelige redningsflåder. De i § 213 indeholdte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse.
§ 259.§-link ↗
Faste redningsflåder. De i § 214 indeholdte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse, idet dog den samlede vægt af en redningsflåde med udrustning kan overstige 180 kg eller 400 engelske pund, hvis flåden kan udsættes fra begge sider af skibet, eller der forefindes mekaniske midler til at sætte den i vandet. En flåde må dog ikke være større, end hvad der er nødvendig for optagelse af 25 mand.
§ 260.§-link ↗
Redningsbådes udrustning. De i § 217 indeholdte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse med følgende ændringer eller undtagelse:
§ 261.§-link ↗
Sikring af redningsbådes udrustning. De i § 219 indeholdte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse.
§ 262.§-link ↗
Redningsflåders udrustning. De i § 220, litra a, indeholdte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse.
§ 263.§-link ↗
Transportabelt radioapparat for redningsbåde og -flåder. De i § 221 indeholdte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse, idet dog det omhandlede udstyr i tankskibe på 3.000 tons og derover, i hvilke redningsbådene er anbragt midtskibs og agter, skal opbevares på et passende sted i nærheden af de redningsbåde, som er længst væk fra skibets hovedsender.
§ 264.§-link ↗
Alarmsignalapparater. a. Til alarmering af de ombordværnde, når skibet skal forlades, skal der forefindes elektrisk drevne alarmsignalapparater, der kan lyde over hele skibet og betjenes fra broen. b. Bestemmelsen i litra a skal for skibe under 45,7 m (150 engelske fod) i længde anses for opfyldt ved skibets sædvanlige materiel til afgivelse af lydsignaler.
§ 265.§-link ↗
Indskibning i redningsbåde og redningsflåder. a. Der skal træffes passende foranstaltninger til indskibning i redningsbådene, omfattende: 1) en lejder ved hvert davidpar for overføring af redningsbådene, når disse ligger på vandet, dog at direktoraet kan tillade, at sådanne lejdere i industriskibe erstattes med andet udstyr, forudsat at der forefindes mindst en lejder på hver side af skibet; 2) midler til belysning af redningsbådene og udsætningsmateriellet under forberedelserne til og under udsætningen samt til belysning af den del af søen, hvori redningsbådene affires, indtil udsætningen er tilendebragt; og 3) midler, hvorved enhver udtømning af vand i redningsbådene forhindres. b. Der skal træffes passende foranstaltninger til indskibning i redningsflåderne omfattende: 1) tilstrækkelige lejdere til at lette indskibning i redningsflåderne, når disse ligger på vandet, dog at direktoratet, for så vidt angår industriskibe, kan tillade, at nogle eller samtlige sådanne lejdere erstattes med andet udstyr; 2) for så vidt angår redningsflåder, for hvilke der forefindes godkendte udsætningsanordninger: midler til belysning af sådanne redningsflåder og udsætningsanordninger under forberedelserne til og under udsætningen samt til belysning af den del af søen, hvori redningsflåderne affires, indtil udsætningen er tilendebragt. For så vidt angår andre redningsflåder: midler til belysning af de steder, hvor flåderne er anbragt; 3) midler, hvorved enhver udtømning af vand i redningsflåder anbragt ved faste udsætningssteder samt i flåder under godkendte udsætningsanordninger forhindres. c. Den ved litra a. 2 og b. 2 foreskrevne bgelysning skal kunne forsynes med strøm fra den i § 175 foreskrevne nødenergikilde.
§ 266.§-link ↗
Belysning af gange, trapper og udgange. I skibe på 1.600 tons og derover skal belysningen af gange, trapper og udgange være af en sådan beskaffenhed, at alle ombordværende personers adgang til redningsbådes og redningsflåders udsætningssteder og anbringelsessteder lettes.
§ 267.§-link ↗
Antal af redningsbåde og redningsflåder og disses kapacitet. a. 1. Ethvert skib med undtagelse af de i litra b og litra c omhandlede skibe skal på hver side af skibet medføre redningsbåde af sådant samlet rumindhold, at de kan optage alle ombordværende personer; desuden skal der medføres redningsflåder tilstrækkelige til at optage halvdelen af de ombordværende.
§ 268.§-link ↗
Anbringelse og håndtering af redningsbåde og redningsflåder. a. Redningsbåde og redningsflåder skal være anbragt på godkendt måde. b. Enhver redningsbåd skal anbringes under et særskilt davidpar. c. 1. Redningsbåde og redningsflåder, for hvilke der kræves godkendte udsætningsanordninger, må ikke anbringes helt forude i skibet. De skal anbringes på sådanne steder, at de kan sættes sikkert i vandet, idet der herved navnlig skal tages hensyn til en passende afstand fra skruen samt stærkt overhængende dele af skroget agter, således at der, såvidt det er praktisk muligt, tilvejebrings sikkerhed for, at de kan affires ned langs en lige del af skibssiden.
§ 269.§-link ↗
Motorredningsbåde. a. Ethvert skib på 1.600 tons eller derover - bortset fra de i litra b nævnte - skal medføre mindst en motorredningsbåd, der opfylder forskrifterne i § 229, idet dog farten kun skal være 4 knob. b. Ethvert tankskib på 1.600 tons eller derover samt ethvert industriskib skal på hver side af skibet medføre mindst en motorredningsbåd, som opfylder forskrifterne i § 229. c. De i litra a og b indeholdte bestemmelser kommer ikke til anvendelse på skibe i fart inden for linierne Skagen-Færder og Smygehuk-Arkona.
§ 270.§-link ↗
Udrustning i motorredningsbåde og i andre mekanisk fremdrevne redningsbåde. a. Motorredningsbåde og andre mekanisk fremdrevne redningsbåde skal være forsynet med den samme udrustning som almindelige redningsbåde, jfr. § 260, dog at der kun kræves halvdelen af det for redningsbåde forskrevne antal årer, medens der skal være to bådshager. Bådene kræves ikke forsynet med mast og sejl, men der skal i alle tilfælde findes midler til at oprigge en antenne i ca. 6 m højde. b. Enhver motorredningsbåd skal være forsynet med transportabelt brandslukningsudstyr af godkendt type, som kan udsende skum eller andet egnet stof til slukning af oliebrande. c. 1. Såfremt det samlede antal personer om bord i et industriskib er 200 eller derover, men under 1.500, skal mindst en af de motorredningsbåde, som i henhold til § 269 skal medføres i skibet, være udstyret med et radiotelegrafanlæg, som opfylder de i § 230, litra d, og i § 12 i bekendtgørelse om radiostationer og radiotjeneste i skibe indeholdte bestemmelser.
§ 271.§-link ↗
Redningskranse. a. Der skal findes mindst otte redningskranse med udstyr som nedenfor i litra b-d angivet. Redningskransene skal være af en sådan beskaffenhed, at de opfylder bestemmelserne i § 232, litra b-d. b. Om hver redningskrans skal en håndline være solidt fastgjort i bugter. Der skal på hver side af skibet findes en krans, der er forsynet med en redningsline, som kan flyde på vandet, mindst 27,5 m lang. En af redningskransene på hver side af skibet skal være forsynet med en svømmer med stage og mærkeflag. c. Mindst halvdelen af samtlig redningskranse skal have effektive selvtændende blus således indrettet, at de ikke slukkes i vand. De skal kunne brænde i 45 minutter og skal have en lysstyrke på mindst 3,5 lumen. Selvtændende blus til brug i tankskibe skal være af godkendt elektrisk batteritype. d. Mindst to af de redningskranse, som er forsynet med selvtændende blus i henhold til litra c, skal endvidere være forsynet med et effektivt, selvvirkende røgsignal, som er i stand til at frembringe røg af stærkt synlig farve i mindst 15 minutter, og skal hurtigt kunne udløses fra broen. e. Blussene samt svømmerne med stager og mærkeflag skal anbringes i nærheden af de pågældende redningskranse med fornødne fastgøringsmidler. f. Alle redningskranse skal være hensigtsmæssigt fordelt i skibet og anbragt såleds, at de er let tilgængelige for de ombordværende. Redningskranse skal altid kunne kastes los øjeblikkeligt og må ikke på nogen måde være permanent fastgjort.
§ 272.§-link ↗
Redningsbælter. a. Der skal for hver ombordværende person forefindes et redningsbælte af godkendt type. For så vidt der er børn om bord, skal der, medmindre redningsbælterne kan anvendes også af børn, forefindes et tilstrækkeligt antal redningsbælter passende for børn. b. Redningsbælterne skal opfylde de i § 233, litra c, indeholdte bestemmelser. c. Et redningsbælte, hvis flydeevne tilvejebringes ved oppustning, kan tillades til brug for besætningen, dog ikke i tankskibe, under forudsætning af: 1) at det har to adskilte luftrum, der tilsammen kan bære 15 kg eller 33 engelske pund jern i ferskvand i 24 timer, og som hver især kan bære 7,5 kg eller 16,5 engelske pund jern som nævnt, 2) at det kan oppustes såvel mekanisk som ved hjælp af munden, og 3) at det opfylder bestemmelserne i § 233, litra c. 1 og 3-8, selv om det ene luftrum ikke er oppustet. d. Redningsbælter skal være anbragt således, at de er let tilgængelige, og de steder, hvor de er anbragt, skal være tydeligt angivet.
§ 273.§-link ↗
Linekastningsapparat. De i § 234 indeholdte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse.
§ 274.§-link ↗
Nødsignaler for skibe. De i § 235 indeholdte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse.
§ 275.§-link ↗
Særlig bestemmelse om eksisterende skibe. a. De i de foranstående §§ 254-274 indeholdte bestemmelser kommer i fuld udstrækning til anvendelse på nye skibe, jfr. § 1. b. For så vidt angår eksisterende skibe, som ikke allerede opfylder disse bestemmelser, vil direktoratet undersøge forholdene i hvert enkelt tilfælde med henblik på at sikre, at vedkommende skib, såvidt dette er praktisk gennemførligt og rimeligt, snarest muligt i det væsentlige bringes i overensstemmelse med forskrifterne i nærværende afsnit III A.
§ 276.§-link ↗
Dispensationsbestemmelse. De i §§ 254-272 indeholdte bestemmelser kan fraviges, for så vidt angår skibe, der på rejsen ikke fjerner sig mere end 20 sømil fra den nærmeste kyst, såfremt direktoratet skønner, at rejsen foregår under så beskyttede forhod, at den fulde anvendelse af den eller de pågældende bestemmelser ville være urimelig eller unødvendig. B. Skibe under 500 tons.
§ 277.§-link ↗
Redningsbådes konstruktion. Med hensyn til konstruktion af redningsbåde gælder i § 210 indeholdte bestemmelser med undtagelse af litra c.2.
§ 278.§-link ↗
Beregning af rumindhold af redningsbåde og andre både. De i § 211 indeholdte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse, dog er det tilladt at anvende reglen i litra f på alle både.
§ 279.§-link ↗
Mærkning af redningsflåder.De i § 216, litra c, d og e indeholdte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse.
§ 280.§-link ↗
Oppustelige redningsflåder. De i § 213 indeholdte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse.
§ 281.§-link ↗
Faste redningsflåder. De i § 214 indeholdte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse.
§ 282.§-link ↗
Redningsflåders udrustning. De i § 220, litra a, indeholdte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse.
§ 283.§-link ↗
Antal af både og redningsflåder; bådes rumindhold. a. Skibe af 20 tons og derover,men ikke over 50 tons, skal være forsynet med redningsflåder tilstrækkelige til at kunne optage samtlige ombordværende personer. b. 1. Skibe over 50 tons skal være forsynet med redningsflåder tilstrækkelige til at kunne optage samtlige ombordværende personer. Overstiger antallet af ombordværende personer 12, skal flådernes antal være mindst to.
§ 284.§-link ↗
Bådenes anbringelse og mærkning. a. Er et skib i henhold til § 283 forsynet med båd, skal denne være anbragt enten under davider eller således, at den let og hurtigt kan sættes i vanet til hver side af skibet. b. Bådens rumindhold samt navn og hjemsted for det skib, som båden hører til, skal være påmærket denne.
§ 285.§-link ↗
Udrustning til både. a. Den i § 283, litra b. 2 foreskrevne båd i skibe i indskrænket fart skal være forsynet med følgende udrustning:
§ 286.§-link ↗
Nødbelysning. a. I skibe på 100 tons og derover skal der på båddækket og ud over skibssiden ved båden samt på de steder, hvor redningsflåder er anbragt, forefindes elektrisk nødbelysning, der kan tændes øjeblikkeligt, og hvis energikilde er anbragt over skoddækket, jfr. § 175. b. Nødbelysningen og radio-nødinstallationen kan have fælles energikilde, såfremt øjeblikkelig tænding kan etableres.
§ 287.§-link ↗
Redningskranse. a. Der skal om bord findes seks redningskranse. For skibe i indskrænket fart kan antallet dog nedsættes til fire. b. Med hensyn til redningskranses materiale finder bestemmelserne i § 232, litra b-d, tilsvarende anvendelse. c. Med hensyn til redningskranses konstruktion og anbringelse finder bestemmelserne i § 271, litra b, c, e og f tilsvarende anvendelse, dog at der kun kræves et blus og en svømmer med stage og mærkeflag.
§ 288.§-link ↗
Redningsbælter. De i § 272 indeholdte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse.
§ 289.§-link ↗
Nødsignaler. Med hensyn til nødsignaler finder bestemmelserne i § 235 - for skibe i indskrænket fart bestemmelserne i § 250, litra a, b og d - tilsvarende anvendelse.
§ 290.§-link ↗
Åbne fartøjer. Åbne fartøjer skal være forsynet med et redningsbælte for hver ombordværende person samt en redningskrans.
§ 291.§-link ↗
Dispensationsbestemmelse. a. For så vidt angår skibe af særlig type eller bestemt til særlige formål, kan direktoratet, når omstændighederne taler derfor, dispensere fra kravet om, at skibe over 50 tons i indskrænket fart skal være forsynet med båd, ligesom direktoratet kan tillade anvendelsen af oppustelige flåder, der har en mindre bæreevne end angivet i § 213, litra n, men dog ikke mindre, end at flåden kan optage 4 mand. b. De i §§ 277-290 indeholdte bestemmelser kan fraviges, for så vidt angår skibe, der udelukkende anvendes i sådan fart, som efter direktoratets skøn foregår under så beskyttede forhold, at den fulde anvendelse af den eller de pågældende bestemmelser ville være urimelig eller unødvendig. IV. Lastskibe i indenrigs fart, fiskeskibe og lystfartøjer undtaget.
§ 292.§-link ↗
Redningsbådes konstruktion. Med hensyn til konstruktion af redningsbåde gælder de i § 210 indeholdte bestemmelser med undtagelse af litra c. 2.
§ 293.§-link ↗
Beregning af rumindhold af redningsbåde og andre både. De i § 211 indeholdte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse, dog er det tilladt at anvende reglen i litra f på alle både.
§ 294.§-link ↗
Mærkning af redningsflåder. De i § 216, litra c, d og e indeholdte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse.
§ 295.§-link ↗
Oppustelige redningsflåder. De i § 213 indeholdte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse.
§ 296.§-link ↗
Faste redningsflåder. De i § 214 indeholdte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse.
§ 297.§-link ↗
antal af både og redningsflåder; bådes rumindhold. a. Skibe af 20 tons og derover, men ikke over 50 tons, skal være forsynet med redningsflåder tilstrækkelige til at kunne optage samtlige ombordværende personer. b. Skibe over 50 tons, men under 500 tons, skal være forsynet med redningsflåder til samtlige ombordværende personer. Endvidere skal de være forsynet med en båd af et rumindhold af mindst 1,5 kubikmeter med udstyr som angivet i § 285, litra a. e. Skibe af 500 tons og derover skal være forsyne med redningsflåder til samtlige ombordværende personer samt med en redningsbåd af et rumindhold af mindst 2,85 kubikmeter med udstyr som angivet i § 285, litra b. d. Overstiger antallet af ombordværende personer 12, skal der findes mindst to redningsflåder. e. I skibe, der er forsynet med to redningsflåder, skal flåderne hver især kunne optage mindst halvdelen af samtlige ombordværende personer. I skibe, der er forsynet med flere end to flåder, skal flådernes størrelse godkendes af direktoratet.
§ 298.§-link ↗
Redningsflåders udrustning. Hver redningsflådes normale udrustning skal bestå af:
§ 299.§-link ↗
Bådenes anbringelse og mærkning. a. Er et skib i henhold til § 297 forsynet med båd, skal denne være anbragt enten under davider ellr således, at den let og hurtigt kan sættes i vandet til hver side af skibet. b. Bådens rumindhold samt navn og hjemsted for det skib, som båden hører til, skal være påmærket denne.
§ 300.§-link ↗
Nødbelysning. De i § 286 indeholdte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse.
§ 301.§-link ↗
Redningskranse. a. Der skal om bord findes mindst fire redningskranse. b. Med hensyn til redningskranses materiale gælder bestemmelserne i § 232, litra b-d. c. Med hensyn til redningskranses konstruktion og anbringelse gælder bestemmelserne i § 271, litra b, c, e og f, dog at der kun kræves et blus og en svømmer med stage og mærkeflag.
§ 302.§-link ↗
Redningsbælter. De i § 272 indeholdte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse.
§ 303.§-link ↗
Nødsignaler. De i § 250, litra a, b og d, indeholdte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse.
§ 304.§-link ↗
Åbne fartøjer. Åbne fartøjer skal være forsynet med et redningsbælte for hver ombordværende person samt en redningskrans.
§ 305.§-link ↗
Dispensationsbestemmelse. a. For så vidt angår skibe af særlig type eller bestemt til særlige formål, kan direktoratet, når omstændighederne taler derfor, tilstå undtagelser fra kravet om, at skibe over 50 tons skal være forsynet med båd, ligesom direktoratet kan tillade anvendelsen af oppustelige flåder, der har en mindre bæreevne end angivet i § 213, litra n, men dog ikke mindre, end at flåden kan optage 4 mand. b. De i §§ 292-304 indeholdte bestemmelser kan fraviges, for så vidt angår skibe, der udelukkende anvendes i sådan fart, som efter direktoratets skøn foregår under så beskyttede forhold, at den fulde anvendelse af den eller de pågældende bestemmelser ville være urimelig eller unødvendig. V. Fiskeskibe og lystfartøjer.
§ 306.§-link ↗
Redningsbådes konstruktion. Med hensyn til konstruktion af redningsbåde gælder de i § 210 indeholdt bestemmelser med undtagelse af litra c. 2.
§ 307.§-link ↗
Beregning af rumindhold af redningsbåde og andre både. De i § 211 indeholdte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse, dog er det tilladt at anvende reglen i litra f på alle både.
§ 308.§-link ↗
Mærkning af redningsflåder. De i § 216, litra c, d og e indeholdte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse.
§ 309.§-link ↗
Oppustelige redningsflåder. De i § 213 indeholdte bestemmelsr finder tilsvarende anvendelse, idet dog 4-mandsflåder af godkendt type kan anvendes i skibe af ikke over 100 tons.
§ 310.§-link ↗
Faste redningsflåder. De i § 214 indeholdte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse.
§ 311.§-link ↗
Transportabelt radioapparat for redningsbåde og -flåder. I fiskeskibe på 500 tons og derover skal der forefindes et til brug i redningsbåde og -flåder godkendt transportabelt radioapparat, som opfylder de i § 13 i bekendtgørelse om radiostationer og radiotjeneste i skibe fastsatte forskrifter. Hele dette udstyr skal opbevares samlet i styrehuset eller et andet passende sted, klar til i en nødsituation at brings om bord i en af redningsflåderne eller redningsbåden.
§ 312.§-link ↗
Antal af både og redningsflåder; bådes rumindhold og inventar. a. Skibe af 20 tons og derover, men ikke over 150 tons, samt fartøjer under 20 tons, der går i fart vest for 6 grader østlig lgd. eller uden for lokal fart ved Færøerne, skal være forsynet med redningsflåder til samtlige ombordværende personer. Overstiger antallet af ombordværende personer 12, skal flådernes antal være mindst to. b. 1. Skibe over 150 tons, men under 500 tons, skal være forsynet med redningsflåder til samtlige ombordværende personer. Overstiger antallet af ombordværende personer 12, skal flådernes antal være mindst to.
§ 313.§-link ↗
Bådenes anbringelse og mærkning. a. Er et skib i henhold til § 312 forsynet med båd, skal denne være anbragt enten under davider eller således, at den let og hurtigt kan sættes i vandet til hver side af skibet. b. Bådens rumindhold samt navn og hjemsted for det skib, som båden hører til, skal være påmærket denne.
§ 314.§-link ↗
Redningsflåders udrustning. Med hensyn til flådernes udrustning gælder bestemmelserne i § 220, litra a, dog kan direktoratet, når omstændighederne taler derfor, tillade en reduktion af ovennævnte inventar i flåder i skibe, der udelukkende anvendes i begrænset fart inden for linierne Skagen-Vinga og Falsterbo-Darsserort.
§ 315.§-link ↗
Nødbelysning. De i § 286 indeholdte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse.
§ 316.§-link ↗
Redningskranse. a. Der skal om bord findes mindst to redningskranse; i skibe over 150 tons dog fire redningskranse. b. Med hensyn til redningskranses materiale gælder bestemmelserne i § 232, litra b-d. c. Med hensyn til redningskranses konstruktion og anbringelse gælder bestemmelserne i § 271, litra b, c, e og f, dog at der kun kræves et blus og en svømmer med stage og mærkeflag.
§ 317.§-link ↗
Redningsbælter. De i § 272 indeholdte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse.
§ 318.§-link ↗
Åbne fartøjer. Åbne fartøjer behøver af redningsmateriel kun at være forsynet med et redningsbælte for hver ombordværende person samt en redningskrans.
§ 319.§-link ↗
Nødsignaler. a. Skibe af 20 tons og derover skal være forsynet medmindst 12 faldskærmssignaler eller raketter og 12 kanonslag. Skibe i fart på Nordsøen, Østersøen og mellemliggende farvande samt Den engelske Kanal behøver dog kun at være forsynet ed seks faldskærmssignaler eller raketter og seks kanonslag. b. Fartøjer under 20 tons, der går i fart vest for 6 grader østlig lgd. eller uden for lokal fart ved Færøerne, skal være forsynet med seks faldskærmssignaler eller raketter og seks kanonslag. c. Det foran omhandlede materiel skal være anbragt på et let tilgængeligt sted og således, at det er bedst muligt beskyttet mod fugtighed. Faldskærmssignaler skal fornyes ved første lejlighed efter udløbet af 4 år, regnet fra fabrikationsdatoen. VI. Lægtere, pramme og andet flydende materiel uden selvstændigt fremdrivningsmiddel.
§ 320.§-link ↗
Redningsbådes konstruktion. Med hensyn til konstruktion af redningsbåde gælder de i § 210 indeholdte bestemmelser med undtagelse af litra c. 2.
§ 321.§-link ↗
Beregning af rumindhold af redningsbåde og andre både. De i § 211 indeholdte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse, dog er det tilladt at anvende reglen i litra f på alle både.
§ 322.§-link ↗
Mærkning af redningsflåder. De i § 216, litra c, d og e indeholdte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse.
§ 323.§-link ↗
Oppustelige redningsflåder. De i § 213 indeholdte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse, idet dog 4-mandsflåder af godkendt type kan anvendes i lægtere m.v. af ikke over 100 tons.
§ 324.§-link ↗
Faste redningsflåder. De i § 214 indeholdte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse.
§ 325.§-link ↗
Antal af både og redningsflåder; bådes rumindhold og inventar. Med hensyn til forsyning med både og redningsflåder samt bådes rumindhold og inventar gælder de i § 312 indeholdte bestemmelser.
§ 326.§-link ↗
Bådenes anbringelse og mærkning. De i § 313 indeholdte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse.
§ 327.§-link ↗
Redningsflåders udrustning. De i § 298 indeholdte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse.
§ 328.§-link ↗
Nødbelysning. De i § 286 indeholdte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse.
§ 329.§-link ↗
Redningskranse. a,. Der skal om bord forefindes mindst to redningskranse. b. Med hensyn til redningskranses materiale gælder bestemmelserne i § 232, litra b-d. c. Med hensyn til redningskranses konstruktion og anbringelse gælder bestemmelserne i § 271, litra b, c, e og f, dog at der kun kræves et blus og en svømmer med stage og mærkeflag.
§ 330.§-link ↗
Redningsbælter. De i § 272 indeholdte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse.
§ 331.§-link ↗
Åbne fartøjer. De i § 318 indeholdte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse.
§ 332.§-link ↗
Nødsignaler. De i § 319 indeholdte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse.
§ 333.§-link ↗
Fartøjer i begrænset fart. De i §§ 320-328 og 332 indeholdte bestemmelser er ikke gældende for fartøjer, der udelukkende befarer havne, kanaler, åer og indsøer.
§ 334.§-link ↗
Dispensationsbestemmelse. De i §§ 320-332 indeholdte bestemmelser kan fraviges, for så vidt angår skibe, der udelukkende anvendes i sådan fart, som efter direktoratets skøn foregår under så beskyttede forhold, at den fulde anvendelse af den eller de pågældende bestemmelser ville være urimelig eller unødvendig. Afdeling D. Forskellige sikkerhedsforanstaltninger.
§ 335.§-link ↗
Almindelige bestemmelser. a. Der skal være truffet så betryggende forholdsregler til sikring mod ulykkestilfælde ved skibets sædvanlige drift, at mennesker ved arbejde eller ophold om bord eller ved færdsel til og fra borde så vidt muligt ikke er udsat for at komme til skade uden ved mangel på tilbørlig forsigtighed. b. Nærmere forskrifter med hensyn til særlige foranstaltninger i forbindelse med transport af korn og anden let forskydelig ladning samt transport af farligt gods er givet ved særlige bekendtgørelser. c. I slæbebåde skal der være truffet foranstaltninger til, at slæbetrossen let og hurtigt kan frigøres under enhver situation.
§ 336.§-link ↗
Lodslejdere. a. Ethvert skib af 500 tons og derover i international fart samt ethvert skib, i hvilket lønningens højde over vandet overstiger 2,5 m, skal være forsynet med en lodslejder, der opfylder følgende bestemmelser:
§ 337.§-link ↗
Radiomodtager. a. Ethvert skib af 20 tons og derover, der ikke skal være udstyret med radioanlæg, og som anvendes i fart i Nord- og Østersøen og mellemliggende farvande, skal være udstyret med en radiomodtager, der under normale forhold er i stand til at modtage »Danmarks Radio's udsendelser i mellem- og langbølgeområderne. b. Ethvert skib i fart uden for det i litra a nævnte område skal være udstyret med en radiomodtager, der under normale forhold er i stand til at modtage udsendelserne fra Danmarks kortbølgesender. c. Bestemmelserne i litra a-b finder ikke anvendelse på lægtere m.v. uden selvstændigt fremdrivningsmiddel eller på skibe, der udelukkende befarer havne, kanaler, åer og indsøer. d. De nærmere forskrifter vedrørende radioanlæg findes i særlig bekendtgørelse. Afdeling E. Opholdsrum, sundhedsvæsen m.v.
§ 338.§-link ↗
Almindelige bestemmelser. Med hensyn til indretning, udstyr, belysning, ventilation og opvarmning af skibsmandskabets opholdsrum gælder de herom udfærdigede særlige bestemmelser.
§ 339.§-link ↗
Opholdsrum for passagerer i passagerskibe. a. Opholdsrum for passagerer må ikke anbringes i overbygninger, der ikke har permanent karakter, og ej heller foran for forpeakskoddet eller på et dæk, som er lavere end det, der ligger umiddelbart under vandlinien ved største tilladte nedlastning. De til passagererne bestemte rum skal være godt ventileret under alle forhold samt godt oplyst, såvel om dagen som om natten i sidste tilfælde ved fast anbragte lamper. Rummene skal i en kolde årstid kunne opvarmes. b. Passagerer må ikke anbringes i rum, der ikke er godkendt til dette formål.
§ 340.§-link ↗
Passagerskibe i natfart. a. 1. Et skib, der går i natfart af over 2 timers varighed, skal have passende lukkede rum for alle passagerer, således at der for hver passager beregnes mindst 0,85 kvadratmeter fri gulvflade og mindst 1,90 kubikmeter frit rum mellem dækkene.
§ 341.§-link ↗
Passagerskibe i langfart. For skibe i langfart gælder bestemmelserne i §§ 339-340 med følgende ændringer og tilføjelser:
§ 342.§-link ↗
Klosetter. a. Der skal findes mindst et kloset for hver 50 passagerer. b. Klosetterne skal være forsvarligt beskyttet mod sø og vejr og have de fornødne udskylningsanordninger. c. Alle klosetrum skal være godt oplyst og ventileret. d. Der skal i forbindelse med klosetrummene forefindes håndvaske.
§ 343.§-link ↗
Fastsættelse af passagerantal. For fastsættelsen af det største antal passagerer, som et passagerskib må medtage, gælder følgende regler:
§ 344.§-link ↗
Passagerskibe, som medfører kreaturer eller gods. a. Såfremt et passagerskib tillige medfører kreaturer eller gods, formindskes passagerantallet efter direktoratets bestemmelse i forhold til den plads, kreaturerne eller det medtagne gods indtager af det ved beregning af passagerantallet medregnede areal. b. Rum til kreaturer skal ved skodder være adskilt fra passagerernes opholdssteder, og der skal drages omsorg for god ventilation af og afløb fra sådanne rum, jfr. i øvrigt de om transport til søs af levende dyr udfærdigede særlige regler.
§ 345.§-link ↗
Åbne fartøjer. Bestemmelserne i § 342 er ikke gældende for åbne fartøjer.
§ 346.§-link ↗
Lægemidler og -rekvisitter. a. Ethvert skib skal være forsynet med de af ministeriet til enhver tid foreskrevne lægemidler. b. I skibe over 150 tons skal der forefindes en hejsebåre af egnet type.
§ 347.§-link ↗
Hospital. a. I skibe, der anvendes uden for europæisk fart, og i hvilke antallet af besætningsmedlemmer og det største, tilladte antal passagerer tilsammen overstiger 100, skal der om bord være indrettet et hospital, der skal have særskilt rum for kvinder. Hospitalet skal være lyst og vel ventileret og isoleret fra de til besætning og passagerer anvendte rum samt være beliggende på et dertil egnet og passende sted i skibet. b. I hospitalet skal der findes fire køjer og desuden, såfremt antallet af ombordværende overstiger 120, en køje for hver yderligere 60 personer eller overstigende del af dette antal. c. Den samlede dørkflade med fradrag af køjepladser skal mindst være 1 kvadratmeter for hver person, rummet er bestemt for. d. Køjerne skal være af jern eller metal og være mindst 1,90 m lange og 65 cm brede, begge dele indvendigt mål, samt opstillet på en sådan måde, at de er let tilgængelige. Køjerne må ikke være anbragt over hinanden. e. Til hospitalet skal høre: 1) et særligt rum til opbevaring af medicin (apotek), 2) en operationsstue (eventuelt det nævnte apotek) eller andet rum, hvis størrelse er tilstrækkelig til opstilling af et fra alle sider tilgængeligt operationsbord, 3) et badeværelse, 4) et vandkloset til hver af hospitalets afdelinger. f. Rummene skal i øvrigt opfylde de almindelige bestemmelser vedrørende sygerum om bord.
§ 348.§-link ↗
Drikkevandsanlæg. a. Drikkevandstanke skal opfylde følgende forskrifter:
§ 349.§-link ↗
Legitimation for statens skibstilsyn. Tavshedspligt. a. Personalet under statens skibstilsyn vil på forlangende legitimere sig ved en af direktoratet udfærdiget legitimationsskrivelse, indesluttet i en mappe med nedenstående påtryk i guld: Statens Skibstilsyn. For de personer, der er bemyndiget til at tilbageholde skibe, som findes at være usødygtige, vil denne særlige bemyndigelse være udtrykkelig angivet i legitimationsskrivelsen. b. Personalet under statens skibstilsyn skal iagttage tavshed med hensyn til de forhold, som de i medfør af deres stilling bliver bekendt med, og er uden samtykke fra ministeriet ikke berettiget eller forpligtet til om sådanne forhold at afgive vidneforklaring eller på anden måde bidrage til bevisførelse i retssager.
§ 350.§-link ↗
Anmeldelse til syn. a. Redere for passagerskibe samt redere for lastskibe, der er målt til 5 tons og derover, skal anmelde disse rettidig for skibstilsynet til foretagelse af de i loven anordnede syn. Ved forlods anmeldelse er skibstilsynet pligtigt så vidt muligt at imødekomme rederens eller førerens ønske med hensyn til tid og sted for forretningens foretagelse. Ved doksætning af uklasset skib bør skibstilsynet underrettes om den foreliggende lejlighed til afholdelse af bundsyn. b. Forinden en dampkedel første gang synes her i landet, skal der så vidt muligt tilstilles skibstilsynet en tegning og en beskrivelse af kedlen, hver i to eksemplarer, indeholdende nøjagtige oplysninger om kedlens bygning, de forskellige deles dimensioner og samlingsmåde, materiale og dettes styrke, riste- og hedefladens størrelse, den normale vandstands beliggenhed, størrelsen af hedefladen under den laveste, tilladte vandstand, kedeltrykket, samt hvor og i hvilket år kedlen er forfærdiget. c. Skibstilsynet kan endvidere ved første opmåling af nye sikkerhedsventiler kræve fremlagt en tegning af disse. d. Det påhviler reder, fører og maskinchef, såvel som enhver, der handler på deres vegne, at yde eller lade yde skibstilsynet al fornøden bistand ved dets undersøgelser og at afgive enhver oplysning om skibet, som afkræves dem.
§ 351§-link ↗
Til konstatering af, at givne forskrifter er opfyldt, skal et skib eller dets enkelte dele underkastes hovedsyn, kontrolsyn og udrustningssyn m.v., alt i overensstemmelse med reglerne i §§ 352-364. II. Regler om syn.
§ 352.§-link ↗
Klassede skibes stilling. For klasset skib eller skib, der bygges til optagelse i klasse, anerkendes i almindelighed de syn og undersøgelser, som skibet er undergået for opnåelse eller bevarelse af klasse, jfr. dog § 354, litra d.
§ 353.§-link ↗
Kontrol- og søprøver. a. I passagerskibe skal der i forbindelse med første hovedsyn eller efter stedfunden indbygning eller udskiftning af fremdrivningsmaskineri afholdes en kontrol- og søprøve til forvisning om maskineriets betryggende funktion i det hele, om skibets tilfredsstillende manøvreevne, herunder bakevne, samt om, at de for anlægget gældende bestemmelser som helhed er opfyldt. b. For lastskibe vil der, når det skønnes fornødent, blive krævet afholdt kontrol- og søprøve som i litra a omhandlet.
§ 354.§-link ↗
Hovedsyn i almindelighed. a. Hovedsynet omfatter en fuldstændig undersøgelse af skroget, skrueakslen med stævnrør, søforbindelser, den vandtætte inddeling, rejsning, maskineri, kedlerne indvendig og udvendig, trykbeholdere, elektriske anlæg, køleanlæg, redningsmidler med tilbehør, radioanlæg, brandvisnings- og brandslukningsanlæg m.v. b. Såfremt stævnrørets udvendige ende er forsynet med olietæt pakdåse, eller skrueakslen enten er forfærdiget af et materiale, der ikke tæres ved forbindelse med søvand, eller gennem stævnrøret har gennemgående metalovertræk, vandtæt indpasset i skruenavet, kan eftersynet af skrueakslen indskrænkes til, at denne skydes tilbage for delvis undersøgelse. Så længe akslen ved sådan undersøgelse findes i orden, behøver et fuldstændigt eftersyn kun at foretages hvert fjerde år. I øvrige tilfælde skal fuldstændigt eftersyn med trækning af skrueakslen i passagerskibe foretages ved hvert hovedsyn og i andre skibe og fartøjer mindst hvert andet år. c. Hovedsynet skal være så effektivt, at det derved kan konstateres, om skibet med hensyn til den almindelige indretning, skrogets materiale og materialedimensioner, kedlerne og andre trykbeholdere og deres tilbehør, hoved- og hjælpemaskineriet, elektriske anlæg, radioanlæg, radiotelegrafanlæg i motorredningsbåde, transportabelt radioanlæg for redningsbåde og -flåder, redningsmidlerne, brandvisnings- og brandslukningsanlæg, lodslejdere og andet udstyr i enhver henseende opfylder de for skibe i den pågældende fart givne regler. Synet skal også være så effektivt, at det derved konstateres, om alle skibets dele og udrustning på enhver måde er tilfredsstillende udført, og at skibet er forsynet med de skibslys, midler til afgivelse af lydsignaler og nødsignaler, som er foreskrevet i nærværende bekendtgørelse og de internationale søvejsregler. d. Som led i de i litra a nævnte undersøgelser skal der i passagerskibe i international fart og i alle uklassede skibe samt i alle klassede skibe, hvor vedkommende anlæg ikke dækkes af klassen, foretages undersøgelser og trykprøver af skodder, tanke, dæk, døre, køleanlæg, elektriske anlæg, hoved- og hjælpekedler, damprør, trykbeholdere m.v. i overensstemmelse med de i §§ 365 og 367-375 angivne regler, dog kan direktoratet, for så vidt angår klassede passagerskibe i international fart frafalde kravet om at skibstilsynet overværer de forannævnte undersøgelser og prøver.
§ 355.§-link ↗
Hovedsyn af passagerskibe af 20 tons og derover. Hovedsyn af et passagerskib af 20 tons eller derover skal finde sted: a) forinden skibet tages i brug enten som nyanskaffet eller efter foretaget ombygning, og b) derefter periodisk med mellemrum af indtil 12 måneder.
§ 356.§-link ↗
Hovedsyn af passagerfartøjer under 20 tons. Hovedsyn af et passagerfartøj under 20 tons, herunder ethvert sådant fartøj, der uden at være passagerskib anvendes til regelmæssig befordring af passagerer, jfr. lovens § 6, st. 3, skal finde sted: a) forinden fartøjet tages i brug som nyanskaffet eller efter foretaget ombygning, og b) derefter periodisk med mellemrum af indtil 24 måneder.
§ 357.§-link ↗
Hovedsyn af lastskibe af 20 tons og derover. Hovedsyn af et lastskib af 20 tons eller derover skal finde sted: a) forinden skibet tages i brug enten som nyanskaffet eller efter foretaget ombygning, og b) derefter periodisk med følgende mellemrum: For klasset skib med mellemrum af ca. 48 måneder; for uklasset skib med mellemrum af ca. 12-48 måneder efter nærmere bestemmelse af direktoratet i hvert enkelt tilfælde under fornøden hensyntagen til skibets alder, styrke og tilstand.
§ 358.§-link ↗
Hovedsyn af lastfartøjer under 20 tons. Hovedsyn af et lastfartøj under 20 tons skal finde sted, for så vidt angår fartøjer, der er målt til 5 tons og derover: a) forinden fartøjet tages i brug som nyanskaffet eller efter foretaget ombygning, og b) derefter, for så vidt angår fartøjer,der har fået tildelt frtsområde uden for inskrænket fart eller uden for lokal fart ved Færøerne, med mellemrum af ca. 48 måneder.
§ 359.§-link ↗
Afvigelser fra de normale synsterminer. a. Direktoratet kan til enhver tid påbyde, at et skib underkastes et ekstraordinært hovedsyn. b. Direktoratet kan under særlige forhold tillade, at tidspunktet for et af de i §§ 355-358 omhandlede periodiske syn udskydes for et tidsrum af indtil 3 måneder for passagerskibe og 12 måneder for lastskibe.
§ 360.§-link ↗
Udrustningssyn. a. Lastskibe - bortset fra fiskeskibe - på 500 tons og derover i international fart skal underkastes udrustningssyn med mellemrum af indtil 24 måneder. b. Udrustningssynet omfatter en fuldstændig undersøgelse af skibets redningsmidler (bortset fra radiotelegrafanlæg i motorredningsbåde eller transportabelt radioanlæg for redningsbåde og -flåder), brandvisnings- og brandslukningsmidler, lodslejdere, skibslys og midler til at afgive lydsignaler samt - i nye skibe - brandkontrolplanerne med henblik på at sikre, at kravene i nærværende bekendtgørelse og i de internationale søvejsregler, hvor disse finder anvendelse, er opfyldt.
§ 361.§-link ↗
Kontrolsyn. a,. Kontrolsyn skal finde sted: 1) når der er indtruffet en søulykke eller opdages mangler,der berører enten skibets sikkerhed eller dets redningsmidlers eller andet af dets tilbehørs fuldkomne eller effektive tilstand; 2) når skibet har lidt et havari, der berører dets sødygtighed; 3) når skibet er undergået en væsentlig reparation eller fornyelse; 4) når der i henhold til sømandslovens bestemmelser fremsættes begæring om besigtigelse; 5) med de nedenfor foreskrevne mellemrum til undersøgelse af, hvorvidt de væsentlige dele af skrog og maskineri vedblivende er i forsvarlig stand; 6) i øvrigt lejlighedsvis efter de af ministeriet givne anvisninger i hvert enkelt tilfælde. b. Direktoratet kan til enhver tid lade et skib underkaste kontrolsyn. c. Kontrolsyn i henhold til litra a, nr. 1, 2 og 3, skal være så effektivt, at det derved kan konstateres, om de nødvendige reparationer eller fornyelser er blevet tilfredsstillende foretaget, om materialet såvel som reparationens eller fornyelser er blevet tilfredsstillende foretaget, om materialet såvel som reparationens eller fornyelsens udførelse er tilfredsstillende i enhver henseende, og om skibet i alle retninger opfylder nærværende bekendtgørelses og de internationale søvejsreglers forskrifter. d. 1. Kontrolsyn på skrog og maskineri i henhold til litra a, nr. 5, skal for stålskibes vedkommende foretages en gang hvert år i de år, da hovedsyn ikke finder sted; for træskibes vedkommende foretages sådant kontrolsyn hvert andet år, medmindre hovedsyn finder sted i det pågældende år, dog skal undersøgelse af skibets kedler o.lign. finde sted hvert år.
§ 362.§-link ↗
Syn af laste- og lossemidler. Med hensyn til prøver og eftersyn af skibets laste - og lossemidler og anordninger til beskyttelse af arbejdere, der er beskæftiget med lastnings- og losningsarbejde, gælder de herom udfærdigede særlige regler.
§ 363.§-link ↗
Radiosyn på lastskibe. Lastskibe, som skal være forsynet med radiostation, skal en gang årligt, forinden nyt radio-sikkerhedscertifikat kan udstedes, underkastes syn til konstatering af, at radioanlæggene - herunder radiotelegrafanlæg i motorredningsbåde eller transportabelt radioanlæg for redningsbåde og -flåder - fortsat opfylder de for sådanne anlæg givne forskrifter.
§ 364.§-link ↗
Fribordssyn. a. Skibe, der skal være forsynet med lasteliniemærker, skal underkates fribordssyn til foretagelse af de opmålinger og undersøgelser, som er fornødne for ansættelse af fribord. b. Med hensyn til periodiske fribordssyn henvises til de særlige bestemmelser angående lastelinier for skibe. III. Regler om undersøgelser og trykprøver m.v.
§ 365.§-link ↗
Undersøgelse og trykprøver af fast indbyggede skodder, tanke, dæk, døre m.v. Som hovedregel skal under bygningen skibets vandtætte konstruktioner, dæk og vandtætte døre underkastes følgende syn og prøver:
§ 366.§-link ↗
Stabilitetsundersøgelser. a. 1. Direktoratet kan påbyde, at et skib underkastes krængningsprøve under skibstilsynets kontrol.
§ 367.§-link ↗
Undersøgelse og trykprøve af køleanlæg. a. Ethvert nyt eller hovedrepareret køleanlæg skal, forinden det tages i brug, underkastes såvel en vædsketrykprøve som en luft-trykprøve i overensstemmelse med nedenstående regler. Alle gtryk er angivet som overtryk.
§ 368.§-link ↗
Prøver af elektriske anlæg. a. Ved ethvert nyt elektrisk anlæg skal der foretages følgende prøver:
§ 369.§-link ↗
Undersøgelse og trykprøver af kedler. a. Alle skibets kedler med tilhørende kedelbeslag, dampbeholdere, overhedere o.lign. skal efter stedfunden rensning efterses ind- og udvendig til de forskrevne tider. Såfremt en kedels bund eller bagendebund er utilgængelig for udvendigt eftersyn, skal der mindst hvert 8. år træffes sådanne foranstaltninger, at de nævnte områder kan efterses. b. Ved det ind- og udvendige eftersyn skal alle kedlens indre og ydre overflader samt afstivningen undersøges for gruber, rust og anden tæring, alle samliner efterses, og den del af kedlen, som er udsat for ildens eller røgens umiddelbare påvirkning, undersøges omhyggeligt for buler, blærer o.lign. Kedelbeklædningen behøver kun at fjernes, dersom man har formodning om, at samlinger el.lign. under den er lække. c. Hvis der i kedlen findes væsentlig tæring eler anden svækkelse, skal godstykkelserne eftermåles. d. I tilslutning til hovedsynet skal lejlighedsvis alle sikkerhedsventiler og trykmålere konrolleres ved sammenligning med en kontroltrykmåler, medens kedlerne er under damp, ligesom der skal foretages prøve af hurtiglukkende stopventiler, hvor sådanne anvendes. e. Nye kedler skal trykprøves forinden indsættelsen, og forinden de forsynes med beklædning. Kedler, der er undergået hovedreparation, skal trykprøves, forinden de atter tages i brug. Kan en kedel ikke underkastes betryggende ind- eller udvendigt eftersyn, skal den, hvis det skønnes fornødent, trykprøves, når syn finder sted, ligesom enhver kedel vil være at trykprøve, dersom den ved synet viser sig at være i en sådan tilstand, at den fortsatte brug skønnes at være forbundet med fare. f. Prøvetrykket er for nye kedler med et kedeltryk på 7 kg/kvadratcentimeter og derunder 2 gange kedeltrykket. Overstiger kedeltrykket 7 kg/kvadratcentimeter, fastsættes prøvetrykket til 1 1/2 gang kedeltrykket + 3,5 kg/kvadratcentimeter. Ved efterfølgende trykprøver fastsættes prøvetrykket i hvert enkelt tilfælde under hensyntagen til kedlens alder, omfanget af en eventuel reparation m.v.
§ 370.§-link ↗
Undersøgelser og trykprøver af damprør. a. Alle nye ledninger til kraftdamp skal trykprøves, forinden de forsynes med beklædning. Hoveddamprør og hjælpedamprør, de sidste dog kun for så vidt de hr en indvendig diameter af over 75 mm, skal desuden underkastes periodiske trykprøver med følgende mellemrum: Kobberrør med loddede langsømme hvert 4. år. Trukne kobberrør samt stålrør hvert 8. år. b. Prøvetrykket ved såvel frste som efterfølgende trykprøver fastsættes til 2 gange kedeltrykket. c. Ved de periodiske trykprøver fjernes beklædningen nærmest flangerne samt på de af skibstilsynet anviste steder. I de tilfælde, hvor ledningen ved trykprøven ikke fuldstændig afklædes, skal prøvetrykket blive stående i mindst 10 minutter. d. Kobberledninger til kraftdamp, der under brugen udsættes for bøjepåvirkninger, skal udglødes forinden trykprøven. e. Ethvert damprør skal i øvrigt trykprøves, såfremt skibstilsynet anser det for nødvendigt.
§ 371.§-link ↗
Undersøgelse og trykprøver af trykbeholdere. a. Alle nye trykbeholdere til opbevaring af atmosfærisk luft eller andre luftarter under tryk skal trykprøves, så vidt muligt inden anbringelsen om bord. b. Trykbeholdere, der ikke er tilgængelige for en betryggende indvendig besigtelse, skal underkastes periodisk trykprøve hvert fjerde år, ligesom det til fremstilling, overføring samt opbevaring af trykluft hørende materiel i øvrigt vil være at trykprøve, såfremt det ved eftersynet viser sig at være i en sådan tilstand, at den fortsatte brug skønnes at være forbundet med fare. c. Prøvetrykket ved såvel første som efterfølgende trykprøver fastsættes til: Beholder med et arbejdstryk på 7 kg/kvadratcentimeter og derunder: 2 gange arbejdstrykket. Beholdere med et arbejdstryk over 7 kg/kvadratcentimeter: 1 1/2 gang arbejdstrykket + 3,5 kg/kvadratcentimeter. d. For lastfartøjer under 20 tons kan ved de periodiske besigtelser skibstilsynets trykprøve eller undersøgelse bortfalde, såfremt der foreligger attest fra et af direktoratet anerkendt firma om, at en sådan trykprøve eller undersøgelse er foretaget med tilfredsstillende resultat. e. For undersøgelse og trykprøver af trykbeholdere m.m. ved køleanlæg henvises til bestemmelserne i § 367.
§ 372.§-link ↗
Trykprøver af frit opstillede brændstoftanke med tilhørende ledninger m.v. a. Frit opstillede nye brændstoftanke skal trykprøves til mindst det tryk, de unde brugen udsættes for, dog ikke under 0,25 kg/kvadratcentimeter for tanke indeholdende brændstof med flammepunkt af 30 grader C eller derover, og ikke under 0,4 kg/kvadratcentimeter for tanke til brændtof med lavere flammepunkt end det nævnte. b. Rummer en tank indtil 100 kg brændstof med flammepunkt af 30 grader C eller derover eller indtil 50 kg brændstof med lavere flammepunkt, er trykprøve ufornøden, dersom tanken i øvrigt skønnes at være forsvarlig. c. Forbrugstanke i oliefyringsanlæg skal ved bygningen trykprøves til det dobbelte af det tryk, de under brugen vil blive udsat for, dog ikke under 0,25 kg-kvadratcentimeter. De til oliefyringsanlægget hørende brændoliepumper samt trykolieledninger med forvarmere og filtre skal efter endt opstilling om bord trykprøves til det dobbelte af belastningen for sikkerhedsventilerne på brændoliepumpernes trykside, dog ikke under 28 kg/kvadratcentimeter. d. Trykprøve af tankene ved de periodiske hovedsyn skal kun foretages, for så vidt skibstilsynet anser det for nødvendigt.
§ 373.§-link ↗
Vædsketryk skal anvendes. De i nærværende afsnit omhandlede trykprøver - bortset fra de i § 367 omhandlede - skal udføres som vædske-trykprøver.
§ 374.§-link ↗
Godkendelse af trykprøver foretaget i udlandet. Ved syn af nye kedler, damprør, trykbeholdere samt brændtoftanke kan trykprøve undlades, for så vidt det på betryggende måde godtgøres, at tilfredsstillende prøve har fundet sted i udlandet.
§ 375.§-link ↗
Eftersyn af ildslukkere. Ildslukkere skal underkastes periodiske eftersyn og sådanne prøver, som direktoratet måtte foreskrive.
§ 376.§-link ↗
Eftersyn af oppustelige redningsflåder. a. Enhver oppustelig redningsflåde, som medføres i overensstemmelse med §§ 226, 239, 267, 283, 297, 312 og 325 skal af en af flådens fabrikant godkendt person eller servicestation underkastes eftersyn mindst hver 12. måned såvel med hensyn til dens almindelige tilstand og sikre funktion under udsætning som med hensyn til dens udrustning og herved findes at være i tilfredsstillende stand. Genpart af det ved eftersynet udstedte certifikat skal indsendes til direktoratet. I dansk havn skal en tilkaldt repræsentant for statens skibstilsyn så vidt muligt deltage i eftersynet. b. Hvad angår eftersyn af medicinkiste 6, gælder de herom udfærdigede særligeregler. IV. Certifikater.
§ 377.§-link ↗
Certifikater for passagerskibe. a. Efter hovedsyn af et pasagerskib på 20 tons eller derover udstedes der et fartscertifikat med angivelse af, i hvilken fart skibet kan anvendes, og hvor mange passagerer det må medtage. Fartscertifikatet udstedes for et tidsrum af indtil 12 måneder. b. Efter hovedsyn af et passagerfartøj under 20 tons udstedes der et fartscertifikat for et tidsrum af indtil 24 måneder, indeholdende angivelse af den fart, hvori fartøjet tillades anvendt, og det størst tilladte passagerantal. c. For passagerskibe og -fartøjer, som anvendes i international fart, udstedes endvidere et certifikat, kaldet sikkerhedscertifikat for passagerskibe, til bevidnelse af, at skibet opfylder de i konventionen af 17. juni 1960 om sikkerhed for menneskeliv på søen indeholdte regler. Sikkerhedscertifikatet gives gyldighed for samme tidsrum som fartscertifikatet. d. Til anbringelse om bord udfærdiges et opslag om den passagerfart, hvori skibet kan anvendes, og om det størst tilladte passagerantal.
§ 378.§-link ↗
Certifikater for lastskibe. a. 1. Efter første hovedsyn af et lastskib på 20 tons eller derover udstedes der et fartscertifikat med angivelse af, i hvilken fart skibet kan anvendes. Fartscertifikatet udstedes ordentligvis for et tidsrum af 12 år, men dets fortsatte gyldighed er betinget af, at de foreskrevne hovedsyn og kontrolsyn foretages i rette tid, og at certifikatet får påtegning herom. Efter udløbet af certifikatets gyldighedsperiode udstedes nyt certifikat på tilsvarende måde.
§ 379.§-link ↗
Undtagelsescertifikater. Et skib, der anvendes i international fart, og som har erholdt dispensation i medfør af nogen bestemmelse i konventionen af 17. juni 1960, skal forsynes med et undtagelsescertifikat. Certifikatet har ikke gyldighed udover gyldighedsperioden for de certifikater, hvortil de henviser.
§ 380.§-link ↗
Tillæg til certifikater. Såfremt antallet af personer på et pasagerskib på en bestemt international rejse er mindre end det maksimumantal, skibet har tilladelse til at befordre, og skibet som følge heraf i henhold til denne bekendtgørelses § 226, litra b, er berettiget til at have færre redningsbåde og redningsmidler end i dets sikkerhedscertifikat for passagerskibe angivet, kan der meddeles skibet et tillæg til certifikatet, i hvilket det skal anføres, at der under de foreliggende omstændigheder ikke er sket noget brud på bestemmelserne i konventionen af 17. juni 1960. Det skal vedføjes sikkerhedscertifikatet og træder i stedet for dette, for så vidt redningsmidlerne angår. Det har kun gyldighed for den bestemte rejse, for hvilken det er udstedt.
§ 381.§-link ↗
Opslag af certifikater. a. Alle certifikater (eller bekræftede genparter heraf), der er udstedt i henhold til denne bekendtgørelses §§ 377, litra c og d, 378, litra b, d og e, 379 samt 380 skal anbringes på et iøjnefaldende og let tilgængeligt sted i skibet. Radio-sikkerhedscertifikatet skal være ophængt på et iøjnefaldende sted i radiorummet. b. De øvrige i dette afsnit omhandlede certifikater skal findes om bord til forevisning for vedkommende myndigheder.
§ 382.§-link ↗
Lasteliniecertifikater. Efter afholdt fribordssyn og efter lasteliniemærkernes påmærkning meddeles der sibet internationalt lasteliniecertifikat eller fribordscertifikat i overensstemmelse med de givne regler angående lastelinier for skibe.
§ 383.§-link ↗
Afklevering og ombytning af certifikater m.v. a. Et certifikat eller et midlertidigt dokument, der træder i dettes sted, skal på forlangende tilbageleveres til myndighederne, når nyt certifikat udleveres eller certifikat annulleres. b. Beskadiget gyldigt certifikat kan fås ombyttet med et nyt mod erlæggelse af den fastsatte stempelafgift. På samme vilkår kan et nyt certifikat udstedes, når et tidligere udstedt godtgøres at være bortkommet. V. Tilsynsbog, deviationsbog m.v.
§ 384.§-link ↗
tilsynsbog. a. Ethvert skib skal være forsynet med en tilsynsbog, hvori skal indføres skibstilsynets bevidnelse af foretagne synsforretninger samt skibsførerens redegørelse for udførelsen af de pligtige eftersyn, prøver og øvelser og i øvrigt oplysning om andre skibet vedrørende forhold, således som nærmere angivet i den i bogen indeholdte vejledning. b. Tilsynsbogen skal være affattet efter en af direktoratet fastsat formular og skal autoriseres af en tjenestemand under statens skibstilsyn. For autorisationen erlægges ingen betaling. Når tilsynsbogen er udskrevet eller af anden grund ikke længere kan bruges, skal skibets fører sørge for anskaffelse af en ny bog og dennes autorisation. Alle i den hidtil benyttede bog værende tilladelser og dispensationer skal overføres til den nye bog, hvorefter begge bøger ved første lejlighed skal forelægges for statens skibstilsyn for attestation af det i den nye bog indførte. Den udskrevne bog bør derefter opbevares om bord, indtil det først forfaldne hovedsyn er afsluttet.
§ 385.§-link ↗
Deviationsbog. a. I ethvert skib uden for indskrænket fart skal der føres en deviationsbog. Deviationsbogen skal være affattet i overensstemmelse med en af ministeriet fastsat formular og skal autoriseres af en tjenestemand under statens skibstilsyn. For autorisationen erlægges ingen betaling. Deviationsbogen føres af skibsføreren eller under hans tilsyn af styrmanden i overensstemmelse med den i bogen indeholdte vejledning. b. Pligten til at føre deviationsbog bortfalder for fiskefartøjer, i hvilke der årlig foretages en fuldstændig deviationsundersøgelse (kompensation) af kompasset; om sådan undersøgelse skal der ske tilførsel i fartøjets tilsynsbog.
§ 386.§-link ↗
Opslag om skibbrudnes redning. I skibe på 20 tons og derover i fart uden for Skagen skal på et hensigtsmæssigt sted om bord være ophængt en illustreret tavle visende redningssignalerne samt en anvisning til skibbrudnes redning ved de af redningsvæsenet benyttede redningsapparater. Afdeling G. Ikrafttrædelses- og andre bestemmelser.
§ 387.§-link ↗
Overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse straffes i medfør af lovens § 42 med bøde.
§ 388.§-link ↗
Denne bekendtgørelse træder i kraft den 26. maj 1965. Samtidig bortfalder: bekendtgørelse nr. 396 af 15. november 1952 om forskrifter for skibes bygning og udstyr m.v. med undtagels af §§ 103-162 og bekendtgørelserne nr. 316 af 12. august 1960, nr. 344 af 6. november 1962 og nr. 223 af 29. maj 1963 om ændringer i nævnte bekendtgørelse,bekendtgørelse nr. 41 af 30. januar 1930 vedrørende undersøgelse af kompasser og bekendtgørelserne nr. 31 af 29. januar 1951, nr. 389 af 14. november 1952 og nr. 349 af 6. november 1962 om ændringer i nævnte bekendtgørelse, bekendtgørelse nr. 34 af 6. februar 1962 om afprøvning af skibslanterner, bekendtgørlse nr. 411 af 5. december 1952 angående særlige sikkerhedsforanstaltninger i skibe og bekendtgørelserne nr. 84 af 28. marts 1953, nr. 203 af 17. juni 1955, nr. 18 af 8. februar 1957 og nr. 336 af 6. november 1962 om tillæg til og ændringer i nævnte bekendtgørelse samt bekendtgørelse nr. 408 af 22. december 1960 om oppustelige flåder i fiskeskibe. Endvidere ophæves bekendtgørelse nr. 55 af 10. marts 1928 angående nærmere forskrifter for laste- og lossemidler m.m. og bekendtgørelse nr. 385 af 14. november 1952 om ændringer i denne bekendtgørelse fra 1. juli 1965 at regne.