Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om slæbning af motordrevne køretøjer m.v. (* 1) I henhold til § 44, stk. 3, og § 51, stk. 1, i færdselslov nr. 153 af 24. maj 1955 fastsættes herved efter forhandling med ministeren for offentlige arbejder følgende: I. Fjernelse af havareret køretøj. § 1. Slæbning kan i det omfang, det er påkrævet for at flytte et havareret køretøj fra kørebanen, f.eks. ud i vejrabatten, ske på den efter forholdene mest forsvarlige måde. II. Slæbning af motordrevne køretøjer. § 2. Motordrevet køretøj uden påhængsvogn, sættevogn eller påhængsredskab kan slæbe andet morordrevet køretøj. Motorcykler må dog ikke foretage slæbning. Fremgangsmåden ved slæbning. § 3. Slæbning kan ske ved hjælp af et solidt tov, ved en forsvarlig stiv koblingsanordning eller stangforbindelse, eller således at køretøjet ophænges i en kran på en i medfør af § 8 godkendt kranvogn og fastgøres forsvarligt til det slæbende køretøj. Tohjulede motorcykler med eller uden sidevogn må dog kun slæbes helt eller delvis ophængt. Stk. 2. Afstanden mellem køretøjerne må ikke overstige 4 m. Hvis afstanden mellem køretøjerne er over 2 m, skal trækforbindelsen være tydeligt afmærket. Stk. 3. Er det slæbte køretøjs bremser ikke i forskriftsmæssig stand, må slæbning med tov ikke anvendes, og det slæbende køretøj skal være et i medfør af § 8 godkendt køretøj. Stk. 4. Er det slæbte køretøjs styretøj i en sådan stand, at det vil være uforsvarligt at anvende det, kan slæbning kun ske med køretøjet ophængt på en i medfør af § 8 godkendt kranvogn. § 4. Der må kun slæbes et køretøj ad gangen. Motorvogn eller traktor med sættevogn samt motorvogn med påhængsvogn eller påhængsredskab, hvis totalvægt ikke overstiger 750 kg, anses i denne forbindelse som et køretøj. Vogntogets samlede længde incl. det slæbende køretøj må ikke overstige 18 m.,medmindre det trækkende køretøj er godkendt i medfør af § 8. Stk. 2. Foretages slæbningen ved hjælp af tov, stiv koblingsanordning eller stangforbindelse, skal det slæbte køretøj føres af en person, der opfylder betingelserne for at føre det pågældende køretøj. Stk. 3. Vogntogets hastighed må ikke overstige 30 km/t. Er der for noget af køretøjerne fastsat en lavere hastighedsgrænse, skal denne grænse overholdes. Et i medfør af § 8 godkendt køretøj, der slæber et køretøj ophængt i kran, kan dog køre med en hastighed på indtil 50 km/t. Stk. 4. Ved slæbning i lygtetændingstiden skal det slæbte køretøj, såfremt dets baglygter ikke kan anvendes, have mindst et bagudvendende rødt lys. Anvendes kun et lys, skal det være anbragt i venstre side. Slæbes et motorkøretøj i tov, skal dets positionslys eller nærlys være tændt. Reglerne om tilladelse, forsyning med prøveskilte m.v. § 5. Slæbning af motordrevet køretøj kan foretages uden særlig tilladelse, a. såfremt det slæbte køretøj efter almindelige regler kan anvendes på offentlig vej uden registrering, eller det er registreret eller lovligt forsynet med prøveskilte i henhold til afsnit V i bekendtgørelse nr. 42 af 26. februar 1958 om registrering af motorkøretøjer m.v., eller b. såfremt kørslen efter sit formål er omfattet af § 54, stk. 1, litra c og e, i bekendtgørelse nr. 42 af 26. februar 1958 om registrering af motorkøretøjer m.v., uanset at de øvrige betingelser for anvendelse af prøveskilte ikke er opfyldt,eller c. såfremt slæbning foretages med et i medfør af § 8 godkendt køretøj. Stk. 2. I andre tilfælde skal der i hvert enkent tilfælde indhentes tilladelse fra politiet til slæbning. Tilladelse kan ikke meddeles til slæbning af køretøjer, der er i stand til at køre ved egen kraft og i øvrigt er i køreklar stand, idet sådanne køretøjer enten skal registreres eller forsynes med prøveskilt i henhold til de herom gældende regler. Stk. 3. Tilladelse til slæbning kan kun gives, når kørslen kan anses forsvarlig. Tilladelse kan om fornødent gives på visse nærmere vilkår, f.eks. at slæbningen finder sted inden for et nærmere angivet tidsrum af døgnet, at hastigheden ikke overstiger en grænse fastsat lavere end den i § 4, stk. 3, angivne, eller at en bestemt rute følges. Stk. 4. Det slæbte køretøj skal være forsynet med prøveskilte, medmindre det efter almindelige regler kan anvendes på offentlig vej uden registrering, og forsikringspligten er opfyldt, eller det er registreret og forsynet med nummerplader. De i afsnit V i bekendtgørelse nr. 42 af 26. februar 1958 gældende bestemmelser for udlevering og anvendelse af prøveskilte finder med undtagelse af § 59, stk. 2-5, ikke anvendelse, jfr. dog stk. 1 a. Se endvidere om kranvogne § 8, stk. 1. III. Slæbning af påhængskøretøjer. § 6. Slæbning af påhængsvogn, sættevogn eller påhængsredskab i strid med reglerne om tilkobling af køretøjer i færdselslovens § 46, stk. 2 og 3, § 47, stk. 1, 1. pkt., og § 47, stk. 5, jfr. § 46, stk. 2 og 3, må kun foretages i tilfælde af vedkommende vogntogs havari. Der må kun slæbes en påhængsvogn, en sættevogn eller et påhængsredskab ad gangen og slæbning må kun ske med et trækkende køretøj, der er godkendt i medfør af § 8. Såfremt tilkoblingsanordningen - og for påhængskøretøjers vedkommende tillige styretøjet - er i orden, kan slæbning dog tillige ske med et køretøj, der er forsvarligt indrettet til tilkobling af det pågældende påhængskøretøj. § 4, stk. 3 og 4, 1.og 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Bortset fra de foran i stk. 1 og nedenfor i § 7 omhandlede tilfælde kan slæbning af påhængskøretøjer ikke finde sted. Såfremt et påhængskøretøj ikke er registreret, og betingelserne for at anvende prøveskilte ikke er til stede, men det under hensyn til transportens karakter ikke skønnes rimeligt at kræve køretøjet registreret, kan politiet dog tillade, at transporten finder sted under anvendelse af prøveskilte. Anvendes løse prøveskilte, finder § 59, stk. 2-5, i bekendtgørelse nr. 42 af 26. februar 1958 tilsvarende anvendelse. Tilladelse kan om fornødent gives på visse nærmere vilkår og skal betinges af, at påhængsvognen ikke belæsses. § 7. Slæbning af landbrugspåhængsvogne ved levering fra forhandler. Stk. 1. Slæbning af landbrugspåhængsvogn ved levering fra forhandler kan med politiets tilladelse ske med registreret motorvogn under forudsætning af, at påhængsvognens egenvægt ikke overstiger motorvognens egenvægt, at påhængsvognen er ubelæsset, at motorvognen forsynes med en af den motorsagkyndige godkendt påhængsvognskobling, som passer til påhængsvognens træktøj, og som er forsvarligt fastgjort direkte til motorvognens chassisramme eller det selvbærende karosseris bundramme således, at de gennem tilkoblingsanordningen overførte påvirkninger kan optages på forsvarlig måde, at påhængsvognen er forsynet med en stoplygte, der er forbundet med motorvognens driftsbremse, at påhængsvognen, såfremt kørsel finder sted i lygtetændingstiden, er forsynet med refleksanordninger og baglygte som i § 31, nr. 6, i bekendtgørelse nr. 198 af 24. juni 1955 om køretøjers indretning og udstyr fastsat, at påhængsvognen i øvrigt er i færdselsmæssig forsvarlig stand, og at motorvognen er forsikret til den pågældende kørsel. Stk. 2. Der kan meddeles såvel enkeltstående som generelle tilladelser omfattende slæbning af bestemte typer af landbrugspåhængsvogne med en bestemt motorvogn. For synet erlægges det for registreringssyn af sådant køretøj fastsatte gebyr ved anvendelse af stempelmærker på anmeldelsesblanketten. Godkendelsen noteres på registreringsattesten og i motorregistret. Stk. 3. Registreret traktor kan uden særlig tilladelse anvendes til slæbning af indtil to af de i stk. 1 omhandlede påhængsvogne på betingelse af, at påhængsvognene er ubelæssede, at de i § 31 i bekendtgørelse nr. 198 af 24. juni 1955 fastsatte regler er opfyldt, og at påhængsvognene er i færdselsmæssig forsvarlig stand. Stk. 4. De i færdselslovens § 12, omhandlede traktorer, der tilhører købere af påhængsvogne, samt sådanne traktorer, der af sælgeren leveres til køberen sammen med påhængsvogn eller påhængsvogne, kan ligeledes uden særlig tilladelse anvendes som trækkraft for dette vogntog fra forhandleren til køberens virksomhed og til kørsel, der er nødvendig i forbindelse med godkendelse af traktorer, der er godkendtlsespligtige. Stk. 5. Det er en forudsætning for, at den i stk. 3-4 omhandlede slæbning kan finde sted, at det trækkende køretøjs ansvarsforsikring dækker slæbningen. Der kræves ikke prøveskilte på påhængsvognen i noget af de i denne paragraf nævnte tilfælde. IV. Kranvogne m.v. § 8. Motorvogne og traktorer, der jævnligt anvendes til slæbning af andre motorkøretøjer, kan efter fremstilling for den motorsagkyndige godkendes til denne anvendelse. Ved godkendelsen af kranvogne fastsættes den størst tilladte vægt, hvormed krankrogen må belastes. For synet erlægges det for registeringsssyn af sådant køretøj fastsatte gebyr ved anvendelse af stempelmærker på anmendelsesblanketten. Om godkendelsen sker der anførsel på registreringsattesten og i motorregistret. Til et i medfør af denne bestemmelse godkendt køretøj kan der udleveres en 3. nummerplade, der anbringes bag på det slæbte køretøj og da træder i steder for prøveskilte. Det er en betingelse for udleveringen af denne plade, at det slæbende køretøjs ansvarsforsikring dækker skader, der opstår for tredjemand under slæbningen. V. Ikræfttrædelse. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 1962. Justitsministeriet, den 23. november 1961. Hans Hækkerup /Robert Dam.