§ 1.§-link ↗
Ved jordarbejde skal de som bilag til nærværende bekendtgørelse optagene »regler for jordarbejde« med underbilag følges.
§ 2.§-link ↗
Forbud, som nedlægges af arbejdstilsynet i henhold til de som bilag til denne bekendtgørelse optagne regler for jordarbejde, samt afgørelser, som tilsynet træffer i henhold til disse regler, kan inden for et tidsrum af 3 uger indankes for direktøren for arbejdstilsynet. Direktørens afgørelser kan inden for et tidsrum af 14 dage indankes for socialministeren. Over for forbud har indankning ikke opsættende virkning.
Stk. 2. Direktøren for arbejdstilsynet kan, når det skønnes rimeligt og forsvarligt, under særlige omstændigheder tillade afvigelser fra de som bilag til nærværende bekendtgørelse optagne regler for jordarbejde med underbilag.
§ 3.§-link ↗
Overtrædelse af denne bekendtgørelse og de hertil knyttede regler for jordarbejde med underbilag straffes i henhold til lov nr. 226 af 11. juni 1954 om almindelig arbejdsbeskyttelse § 71 med bøder, for så vidt forholdet ikke efter lovgivningens almindelige bestemmelser medfører højere straf.
§ 4.§-link ↗
Denne bekendtgørelse gælder for jordarbejde, der påbegyndes efter den 1. juli 1960. Regler for jordarbejde.