Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indretningen og brugen af transportable beholdere for sammentrykkede, fordråbede eller under tryk opløste luftarter. (* 1) I medfør af §§ 17 og 29 i lov nr. 226 af 11. juni 1954 om almindelig arbejderbeskyttelse, §§ 9 og 11 i lov nr. 227 af samme dato om arbejderbeskyttelse indenfor handels- og kontorvirksomhed og §§ 9 og 21 i lov nr. 228 af samme dato om arbejderbeskyttelse indenfor landbrug, skovbrug og gartneri fastsætter socialminiateriet herved følgende ændringer i bekendtgørelse nr. 338 af 11. december 1935 om indretningen og brugen af transportable beholdere for sammentrykkede, fordråbede eller under tryk opløste luftarter: § 1 § 1, stk. 2, nr. 1, affattes således: »Alle beholdere, for hvilke p2 x v er mindre end 2,5, hvor p er trykket i ato og v beholderens volumen i liter.« § 2 § 6 affattes således: »§ 6. På den øverste del af beholderne skal tydeligt og holdbart - dog uden at de herved lider væsentlig svækkelse - være angivet: Beholderfabrikantens eller -leverandørens navn eller mærke, Beholderens fabrikationsnummer, den indeholdte luftarts betegnelse, månedstal og år for sidste afprøvning, prøvetrykket og pågældende afprøvers mærke, beholderens rumindhold og - med undtagelse af beholdere til acetylen-dissous - tomvægt (inklusive halsfodring, afspærringsventil o.lign., men uden beskyttelseshætte), endvidere ved sammentrykkede luftarter :højeste tilladelige fyldningstryk, ved fordråbede luftarter og under tryk opløst ammoniak : højeste tilladelige fyldning i kg, og ved acetylen-dissous: beholderens færdigvægt, d.v.s. vægten af den tomme beholder (tomvægten, jfr. ovenfor) + vægten af fyldmasse og den normale mængde opløsningsmiddel, samt største tilladelige fyldningstryk ved 15 grader C. Stk. 2. Hvis pågældende beholderfabrikant eller -leverandør samtidig er leverandør af sammentrykkede, fordråbede eller under tryk opløste luftarter, skal til den i første stykke foreskrevne mærkning anvendes et af direktoratet for arbejdstilsynet for fabrikanten eller leverandøren fastsat kodemærke. Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte angivelser kan stemples direkte i forstærkede dele af beholderen, f.eks. i skulderpartiet. Ved godstykkelse mindre end 3 mm skal angivelserne dog være anbragt på et metalskilt, der er holdbart fastgjort til beholderen uden anvendelse af tinlodning. Angivelserne må ikke fjernes eller ændres, medmindredirektoratet for arbejdstilsynet eller statsprøveanstalten har samtykket heri. Stemplingen skal i øvrigt for beholdere til luftarter til medicinsk brug være udført i overensstemmelse med reglerne i DS 938, jfr. DS 939, og for beholdere til luftarter til teknisk brug i overensstemmelse med reglerne i DS 939. Stk. 4. Hvis beholderen er forsynet med beholderleverandørens (og ikke fabrikantens) navn eller mærke, skal beholderleverandøren over for direktoratet for arbejdstilsynet oplyse fabrikantens navn og adresse. Stk. 5. På beholdere, som cirkulerer mellem forskellige forbrugere og luftartleveranbdøren, og som derved skifter ejer, skal der ved pånaling eller en særlig mærkeplade være angivet luftartleverandørens navn og mærke. De forpligtelser, som i henhold til denne bekendtgørelse påhviler beholderens ejer, overføres samtidig til luftartleverandøren. Stk. 6. Det er tilladt beholderens ejer ved påmaling eller på en særlig nærkeplade at angive sit navn eller mærke samt løbenummer på beholderen. Med ejerens tilladelse kan beholderen i stedet for denne angivelse forsynes med luftartleverandørens navn eller mærke samt løbenummer under forudsætning af, at luftartleverandøren overtager de i stk. 5 nævnte forpligtelser. Stk. 7. Beholderens indhold skal være angivet på en fastklæbet etiket i overensstemmelse med reglerne i DS 938 og DS 939 for beholdere til luftarter til henholdsvis medicinsk og teknisk brug. Stk. 8. Beholdere til medicinsk brug skal være overmalet med de i DS 938 angivne farver. Beholdere til teknisk brug skal være malet med neutral grå farve. Dog er det tilladt at angive en beholders indhold af de mere almindeligt anvendte luftarter ved en farvemærkning i overensstemmelse med reglerne i DS 939. Stk. 9. Beholdere, hvis fyldningstryk er mindre end angivet i vedføjede tabel for pågældende luftart, skal være forsynet med en tydelig, fulmalet ring langs flaskens halskrave.« § 3 § 7, stk. 7, affattes således: »Stk. 7. Beholdernes ventiler skal - med de nedenfor angivne undtagelser - være indrettet med gevindtilslutning. Gevindet skal for alle brændbare luftarter - med undtagelse af acetylen-dissous - være udvendigt venstreskåret. For acetylen-dissous beholdere tillades dog indvendigt højreskåret gevind eller bøjletilslutning i overensstemmelse med DS 727.7. For alle øvrige luftarter - med undtagelse af atmosfærisk luft - skal gevindet være udvendigt højreskåret. For atmosfærisk luft skal gevindet være indvendigt højreskåret i overensstemmelse med DS 727.8. Ved beholdere til medicinske luftarter tillades anvendt ventiler med bøjletilslutning i overensstemmelse med DS 728.« § 4. Til § 19 føjes følgende: »e) Beholdere, der ikke er prøvet af statsprøveanstalten, men som i øvrigt er godkendt af direktoratet for arbejdstilsynet, skal forsynes med statsprøveanstaltens eller arbejdstilsynets godkendelsesstempel.« § 5 Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. juni 1959. Stk. 2. For beholdere, der er i brug ved nærværende bekendtgørelses ikrafttræden, gennemføres de ændringer, der måtte være en følge af bestemmelserne i § 6, stk. 1, 8 og 9, samt § 7, stk. 7, ved først givne lejlighed, dog senest inden den 1. januar 1960. Dog kan angivelser med hensyn til identifikationsmærkning forblive uændrede, medmindre beholderens identitetsmærke samtidig angiver en leverandør af sammetrykkede, fordråbede eller under tryk opløste luftarter, som ikke foretager fyldning af pågældende beholder. I så fald skal identitetsmærket erstattes af et kodemærke, jfr. § 6, stk. 2, der kan være det for luftartleverandøren fastsatte. Sådan ændring skal anmeldes til arbejdstilsynet. Det nye mærke gælder herefter som beholderleverandørmærke, jfr. § 6, stk. 1. Stk. 3. Beholdere, som er i brug ved næræværende æbekendtgørelses ikrafttræden, skal ikke kræves forsynet med godkendelsestempel, jfr. § 19 e, før ved førstkommende gentagne trykprøvning. Stk. 4. Bestemmelsen i § 6, stk. 3, vedrørende stemplingens udførelse kræves ikke opfyldt for beholdere, der er i brug ved bekendtgørelsens ikrafttræden. Socialministeriet, den 19. marts 1959. Jul. Bomholt. /K. Kampmann.