Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om ændring i bekendtgørelse om indretningen og brugen af køleanlæg. (* 1) I henhold til § 29 i lov nr. 226 af 11. juni 1954 om almindelig arbejderbeskyttelse fastsætter socialministeriet herved følgende ændring i bekendtgørelse nr. 539 af 30. december 1950 om indretningen og brugen af køleanlæg. Til § 12 føjes som nyt stk. 4: »Stk. 4. De i stk. 1-3 givne bestemmelser kommer ikke til anvendelse på kølerum hvis temperatur ikke kommer under 0 grader C, på følgende betingelser: I døren skal findes en klar glasrude af størrelse mindst 20 X 20 cm. Hvis afstanden fra noget punkt i rummet til døren er mere end 3 m, skal døren være angivet ved et »UD«-skilt udført efter forskriften for nødsignalskilte i den af Køleteknisk Forskningsinstitut udgivne »Vejledning til installation af alarmanlæg i køle- og fryserum«. Såfremt afstanden til nærmeste dør kan overskride 10 m, skal der yderligere med højst 10 m indbyrdes afstand opsættes tilsvarende »UD-skilte med en pil, som viser vej til nærmeste dør. For de i nærværende stk. omhandlede kølerum bortfalder det i § 11, stk. 2,2. pkt., opstillede krav om kontrollampe. Socialministeriet, den 8. maj 1957. P.M.V. Juhl-Christensen. /G. Drachmann.