Bekendtgørelse nr. 197 · 1953

Historisk

Bekendtgørelse om indberetningspligt vedrørende undslupne pelsdyr

Bekendtgørelse om indberetningspligt vedrørende undslupne pelsdyr

Dokumentdato: 17. jun. 1953Kildeversion observeret: 26. sep. 2026Kilde kontrolleret: 26. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 26. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

1. Såfremt et af de i § 3 i landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 172 af 10. maj 1944 om pelsdyrhold samt indførsel af pelsdyr, harer og kaniner nævnte pelsdyr: Ræve af enhver art, vaskebjørne, skunks (stinkdyr), sølvgrævlinge, opossum, måre, herunder mink (nertz), zobel og ildere samt andre kødædende pelsdyr, såvel som sumpbævere (bæverrotter, nutria) og chinchilla undslipper fra de gårde eller bure, hvori dyrene er anbragt, skal besidderen anmelde dette til sognefogeden - i København og købstæderne til politiet.

§ 2.§-link ↗

1. Enhver, der fanger eller nedskyder fremmede pelsdyr, som er forsynet med identitetsmærke, skal anmelde dette til sognefogeden - i København og købstæderne til politiet.

§ 3.§-link ↗

Overtrædelse af de i denne bekendtgørelse fastsatte bestemmelser straffes i henhold til § 3 i lov nr. 349 af 23. december 1935 angående indførsel af forskellige dyrearter.

§ 4.§-link ↗

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. juli 1953.