Bekendtgørelse nr. 519 · 1951

Historisk

Regulativ for insemineringsarbejde på ejendomme inddraget i lokalafspærring på grund af mund- og klovesyge

Regulativ for insemineringsarbejde på ejendomme inddraget i lokalafspærring på grund af mund- og klovesyge

Dokumentdato: 21. dec. 1951Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Regulativ for insemineringsarbejde på ejendomme inddraget i lokalafspærring på grund af mund- og klovesyge Kvægavlsassistenter, der ønsker at udføre inseminering i besætninger på ejendomme, der er inddraget i en lokalafspærring, skal nøje overholde de i § 4, stk. 4, litra d, i bekendtgørelse af 15. januar 1930 om foranstaltninger til bekæmpelse af mund- og klovesyge, således som ændret ved bekendtgørelse af dags dato, fastsatte bestemmelser. Desuden skal følgende bestemmelser nøje iagttages: Når der fra en kreaturejer fremsættes anmodning om foretagelse af inseminering, og den pågældende bor i en lokalafspærring, skal det søges oplyst, hvorvidt noget dyr i besætningen viser sygdomstegn, som kan give anledning til mistanke om mund- og klovesyge. Hvis dette er tilfældet - selv om det f.eks. kun drejer sig om manglende ædelyst hos et enkelt dyr - må insemineringen ikke foretages, medmindre en dyrlæge har undersøgt det eller de syge dyr og ikke konstateret mund- og klovesyge. Endvidere skal det søges oplyst, hvorvidt vaccination har fundet sted højst 5 måneder og tidligst 3 uger forud for insemineringen. Ligger ejendommen inden for en mejerikreds, hvor mund- og klovesyge forårsaget af type C er konstateret, må kvægavlsassistenten ved henvendelse til den på ejendommen praktiserende dyrlæge sikre sig, at den pågældende besætning inden for nævnte tidrum er vaccineret mod denne type. Samtlige besætninger beliggende i lokalafspærringer skal tages sidst på ruten, således at senere besøg på ejendomme beliggende uden for lokalafspærringer ikke finder sted. Ved ankomsten til ejendommen skal vognen anbringes uden for denne og i alle tilfælde ikke i nærheden af stalde med klovbærende dyr. Kvægavlsassistenten skal under arbejdet på ejendommen være iført gummiovertrækstøj, gummistøvler og hovedbeklædning. Nævnte beklædningsgenstande skal - tillige med samtlige medbragte instrumenter - efter foretagen inseminering på en ejendom i lokalafspærring grundigt renses og derefter desinficeres ved neddypning i en 2 promille natriumhydroksydopløsning. Overtrædelser af bestemmelserne i nærværende regulativ straffes med bøde. Landbrugsministeriet, den 21. december 1951. P. M. V. J. C. Mogensen. /Vald. Hornslet.