Bekendtgørelse nr. 39 · 1951

Historisk

Bekendtgørelse om bedriftværn

Bekendtgørelse om bedriftværn

Dokumentdato: 6. feb. 1951Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

Enhver offentlig og privat virksomhed, der inden for et samlet område beskæftiger mindst 75 personer, skal træffe foranstaltninger til virksomhedens beskyttelse under krigsforhold (bedriftværn). Den herved tilvejebragte hjælpetjeneste m.v. skal være således beskaffen, at virksomheden ved egne hjælpemidler umiddelbart kan bekæmpe virkningerne af begrænsede krigsskader.

Stk. 2. Bedriftværnene står indenfor civilforsvarsområderne under tilsyn af vedkommende civilforsvarskommission og udenfor civilforsvarsområderne under tilsyn af vedkommende politimester. Hvor der i det følgende tales om tilsynsmyndigheden forstås herved henholdsvis vedkommende civilforsvarskommission og vedkommende politimester.

Stk. 3. Bedriftværnene står i katastrofetilfælde under tilsynsmyndighedens ledelse.

§ 2§-link ↗

Tilsynsmyndigheden kan, hvor det på grund af forholdene skønnes påkrævet, bestemme, at bedriftværnsforanstaltninger skal gennemføres også i andre virksomheder end de i § 1 omhandlede. Et sådant pålæg kan inden 14 dage indbringes for civilforsvarsstyrelsen.

Stk. 2. Civilforsvarsstyrelsen kan helt eller delvis fritage virksomheder, der omfattes af § 1, for at gennemføre de nævnte foranstaltninger.

Stk. 3. Såfremt flere virksomheder, der har pligt til at oprette bedriftværn, er beliggende i umiddelbar nærhed af hinanden, kan de med tilsynsmyndighedens samtykke oprette et fælles bedriftværn.

§ 3§-link ↗

Den i § 1, stk. 1, omhandlede hjælpetjeneste skal organiseres på følgende måde:

§ 4§-link ↗

Omfanget af den i § 3 omhandlede hjælpetjeneste skal i hvert enkelt tilfælde afpasses efter den pågældende virksomheds størrelse,art og beliggenhed.

§ 5§-link ↗

Hjælpetjenesten skal være forsynet med det til opgavernes forsvarlige løsning fornødne materiel, herunder afspærringsmateriel, motorsprøjter (for mindre virksomheder dog evt. håndkraftsprøjter), fornødent slangemateriel med tilbehør, et passende antal sand- og vandbeholdere, sanitetsmateriel samt efter omstændighederne materiel til reservevandforsyning, teknisk reparationsudstyr m.v.

§ 6§-link ↗

Hjælpetjenesten skal omfatte et så stort antal personer, at de i § 3 under stk. 1, nr. 2-4, evt. stk. 2, nævnte opgaver kan varetages på forsvarlig måde.

Stk. 2. For så vidt det under hensyntagen til virksomhedens karakter og størrelse skønnes hensigtsmæssigt, vil der intet være til hinder for en sammenlægning af to eller flere af de i § 3 nævnte tjenestegrene.

§ 7§-link ↗

Det til hjælpetjenesten fornødne mandskab tilvejebringes så vidt muligt ad frivillig vej.

Stk. 2. Såfremt det ikke er muligt at tilvejebringe bedriftværnsledere, stedfortrædere for disse samt det nødvendige hjælpemandskab ad frivillig vej, påhviler det virksomhedens indehaver at indberette dette til tilsynsmyndigheden. Denne udtager derefter det nødvendige antal personer efter de i henhold til § 29 i lov nr. 152 af 1. april 1949 givne regler om civilforsvarspligt.

§ 8§-link ↗

På vedkommende virksomheds egen bekostning skal der gives samtlige deltagere i bedriftværnet en passende uddannelse.

Stk. 2. Uddannelse af bedriftværnsledere og disses stedfortrædere foretages af Civilforsvars-Forbundet på kurser, der godkendes af civilforsvarsstyrelsen og afholdes på steder, der ligeledes godkendes af denne.

Stk. 3. For uddannelsen erlægges en af civilforsvarsstyrelsen fastsat betaling. Efter endt uddannelse modtager bedriftværnslederne og disses stedfortrædere et bevis, der af myndighederne til enhver tid kan kræves forevist.

Stk. 4. Uddannelsen af det øvrige bedriftværnspersonale foretages af vedkommende bedriftværnsleder og/eller dennes stedfortræder, evt. i forbindelse med specialinstruktører.

§ 9§-link ↗

Bedriftværnspersonellet forsynes med hjelm, beskyttelsesbriller og et af civilforsvarsstyrelsen godkendt armbind. Bedriftværnslederen og hjælpemandskabet i brandtjenesten og redningstjenesten forsynes tillige med elektriske håndlygter. Til rådighed for hver brandvagt a 2 mand skal der være mindst 1 brandøkse og et dertil hørende bælte. Redningstjenesten forsynes med et passende antal sanitetstasker samt med bårer med tilhørende tæpper. I brand- og redningstjenesten forsynes hver mand med arbejdshandsker.

Stk. 2. Civilforsvarsstyrelsen kan endvidere pålægge virksomhederne at anskaffe gasmasker til bedriftværnspersonellet. Såfremt hjælpetjenesten suppleres med specialgrupper i henhold til § 3, stk. 2, kan civilforsvarsstyrelsen endvidere pålægge virksomhederne at anskaffe yderligere materiel.

§ 10§-link ↗

Bedriftværnets hjælpetjeneste tilrettelægges af virksomhedens indehaver i samråd med bedriftværnslederen.

Stk. 2. Bedriftværnslederen udarbejder en oversigt, der skal indeholde de nødvendige oplysninger om hjælpetjenestens organisation og mandskab, om den personlige udrustning og om de enkelte tjenestegrenes materiel og dettes opbevaringssted. Endvidere udarbejdes en instruks for varsling af virksomhedens personale i tilfælde af fare.

Stk. 3. Når hjælpetjenesten er etableret, hvilket skal ske senest 6 måneder fra nærværende bekendtgørelses ikrafttræden, påhviler det virksomheden at afgive indberetning herom til tilsynsmyndigheden. Indberetningen skal ske på særlige kartotekkort, der udleveres af tilsynsmyndigheden.

Stk. 4. Forsåvidt angår virksomheder, der etableres senere end 3 måneder efter nærværende bekendtgørelses ikrafttræden, skal indberetning i overensstemmelse med foranstående ske inden 3 måneder efter etableringen. Tilsvarende regler gælder for virksomheder, der efter dette tidspunkt kommer op på at beskæftige mindst 75 personer eller modtager særligt pålæg om at oprette bedriftværn i henhold til bekendtgørelsens § 2, stk. 1.

§ 11§-link ↗

Det til bedriftværnet anskaffede materiel må ikke uden tilladelse af tilsynsmyndigheden varigt bortfjernes fra virksomheden.

Stk. 2. Såfremt virksomheden flytter, påhviler det virksomhedens indehaver at foretage af- og tilmelding til vedkommende tilsynsmyndigheder om den skete flytning. Såfremt virksomheder nedlægges, skal der ligeledes gives meddelelse til tilsynsmyndigheden.

§ 12§-link ↗

Udgifter til bedriftværnsforanstaltninger afholdes af vedkommende virksomhed.

§ 13§-link ↗

Det påhviler enhver af nærværende bekendtgørelse omfattet virksomhed at drage omsorg for, at samtlige i virksomheden tilstedeværende personer varsles ved indtrædende fare i overensstemmelse med de herom til enhver tid gældende regler.

§ 14§-link ↗

Enhver, der ved varsling befinder sig indenfor en af nærværende bekendtgørelse omfattet virksomhed, er pligtig at efterkomme de anvisninger, der bliver givet af bedriftværnet.

§ 15§-link ↗

Til afgørelse af, om uddannelsen af bedriftværnspersonellet er fyldestgørende, og om det anskaffede materiel er tilfredsstillende, er tilsynsmyndigheden berettiget til at kræve øvelser afholdt på de enkelte virksomheder efter nærmere af civilforsvarsstyrelsen givne retningslinier.

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden er endvidere berettiget til ved eftersyn på virksomhederne at påse, at reglerne i nærværende bekendtgørelse efterkommes.

§ 16§-link ↗

Såfremt det ved afholdt øvelse eller foretaget eftersyn skønnes, at det i en virksomhed etablerede bedriftværn ikke er i stand til ved de tilvejebragte hjælpemidler at opfylde sit formål, jfr. § 1, stk. 1, kan tilsynsmyndigheden pålægge virksomheden at anskaffe yderligere materiel, tilvejebringe yderligere mandskab og/eller supplere mandskabets uddannelse.

Stk. 2. En virksomhed, der har modtaget påbud efter stk. 1, skal inden en af tilsynsmyndigheden fastsat frist afgive indberetning om, hvorvidt de påbudte foranstaltninger er gennemført.

Stk. 3. De af tilsynsmyndighederne i henhold til stk. 1 meddelte pålæg kan inden 14 dage indbringes for civilforsvarsstyrelsen.

§ 17§-link ↗

Når forholdene gør det påkrævet, bestemmer civilforsvarsstyrelsen, hvilket beredskab (f.eks. vagttjeneste) bedriftværnene skal etablere.

§ 18§-link ↗

Overtrædelse af reglerne i nærværende bekendtgørelse eller af et i medfør heraf udstedt påbud straffes efter reglerne i lov nr. 152 af 1. april 1949 § 44.

§ 19§-link ↗

Samtidig med denne bekendtgørelses ikrafttræden ophæves indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 259 af 4. august 1944, jfr. indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 183 af 19. april 1949, samt indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 350 af 31. juli 1950, dog at bestemmelsen i § 2 i sidstnævnte bekendtgørelse er gældende, indtil øvelse eller eftersyn har været afholdt på virksomheden.