§ 1§-link ↗
Måle- og vejeredskaber, som henhører under justervæsenets eneret, og hvis fremstilling udbydes i licitation, skal, hvad konstruktion, form, materiale m.m. angår, tilfredsstille de i licitationsbetingelserne for disse stillede krav og nøje svare til de dertil hørende tegninger med beskrivelse og til de i justervæsenet beroende prøver.
§ 2§-link ↗
Måle- og vejeredskaber, der ikke henhøre under justervæsenets eneret, kan begæres justeret af justervæsenet, når de med hensyn til konstruktion, virkemåde m.m. er godkendt til justering og i øvrigt tilfredsstiller de i dette reglement givne bestemmelser samt de særlige bestemmelser, der måtte være gældende for sådanne redskaber. For måle- og vejeredskaber kan der fastsættes en minimums-brugskapacitet, der efter justervæsenets bestemmelser kan være angivet på hvert enkelt redskab. Rene viservægte til en højeste belastning på 50 kg må ikke benyttes til vejning af mindre varemængder end 3 pct. af den højeste belastning, for hvilken de er bestemt, hvorfor der ikke må være inddelinger på skalaen mellem 0 kg og den nævnte minimumsgrænse. Såfremt det skønnes fornødent, skal der, forinden justering kan foretages, af justervæsenet være udarbejdet og offentliggjort nærmere bestemmelser for redskabernes justering. Til brug ved udarbejdelsen og trykningen af disse bestemmelser påhviler det rekvirenten at levere de fornødne tegninger og klicheer. På forlangende skal der til justervæsenet til nærmere undersøgelse og prøvning indleveres et prøveeksemplar af det pågældende måle- og vejeredskab.
§ 3§-link ↗
Måle- og vejeredskaber kan justeres og omjusteres, når deres fejl er inden for de for dem gældende justertolerancer. For vægte kræves tillige, at de er tilstrækkelige følsomme, det vil sige, at de for en tillægsbelastning, der svarer til den for vedkommende belastning gældende justertolerance, giver et tydeligt og blivende udslag. For kombinerede vægte med angivelse af over- og undervægt, må udslaget for en tillægsbelastning, der svarer til justertolerancen ved højeste belastning ikke være mindre end 5 mm.
§ 4§-link ↗
Justervæsenet anskaffer de under dets eneret hørende redskaber og forhandler dem derefter i justeret stand, dels fra justervæsenets udsalg i København, dels gennem dets forhandlere i og uden for København. Justervæsenet har ret til at anskaffe andre måle- og vejeredskaber eller redskaber, der benyttes i forbindelse med måle- og vejeredskaber, og forhandle disse.
§ 5§-link ↗
Måle- og vejeredskaber, hvis fejl på grund af slid eller overlast overskrider brugstolerancen, er ikke lovlige i brug. Måle- og vejeredskaber, der henhører under justervæsenets eneret, må kun repareres ved justervæsenets foranstaltning. Når andre måle- og vejeredskaber, der ikke skal justeres efter en reparation, repareres, skal reparatøren efter reparationens udførelse til brugeren afgive skriftlig erklæring om, at redskabets fejl ligger inden for justertolerancen. Med hensyn til omjusteringspligtige redskaber har reparatøren ansvaret for, at det af ham reparerede redskab bliver justeret snarest muligt. Hvor det f.eks. drejer sig om en viservægt, der repareres hos brugeren, og som det af en eller anden grund ikke er muligt at få justeret omgående, har reparatøren ansvaret for vægten, indtil den er justeret, og skal imiddelbart efter reparationen til justervæsenet indsende begæring om justering bilagt justerhonoraret for den omhandlende vægt. Hvis en fejlvisning på en viservægt kan rettes ved en tarering, opretning af vægten efter waterpas eller libelle, en indstilling af viseren, påfyldning af olie i bremsen eller en rensning af knive og lejer med et stykke blødt stof, er en justering ikke påkrævet. I alle andre tilfælde af reparation, eller når justervæsenets plomber på et måle- eller vejeredskab er brudt, er justering nødvendig.
§ 6§-link ↗
Måle. og vejeredskaber, som modtages til justering eller omjustering, kan også modtages til prøvning.
§ 7§-link ↗
Justering, omjustering og prøvning af måle- og vejeredskaber foretages af justervæsenet efter skriftlig begæring og kan efter redskabernes beskaffenhed udføres enten i justervæsenet eller andensteds, hvis forholdene efter justervæsenets skøn gør dette påkrævet. Rekvirenten må i så fald foruden den gældende takst tillige betale justervæsenet de med justeringens udførelse uden for justervæsenst forbundne særlige udgifter. Når der for prøvning ønskes attest, må dette anføres i begæringen.
§ 8§-link ↗
Justervæsenet kan efter anmodning fra offentlige myndigheder og dermed ligestillede efter indhentet bemyndigelse fra ministeriet for handel, industri og søfart autorisere måle- og vejeredskaber til benyttelse i særlige øjemed. Autorisationen sker, ved at redskabet, efter at det ved en af justervæsenet anstillet prøve har vist sig at tilfredsstille de for hvert redskabs art stillede særlige autorisationsbestemmelser, stemples af justervæsenet med et særligt mærke: Jv. Desuden forsynes redskabet med angivelse af dets kapacitet og, om muligt, dets bestemmelse.
§ 9§-link ↗
Bestemmelser om, hvorledes måling og vejning skal udføres, gives i de bekendtgørelser, der af justervæsenet udfærdiges for hver godkendt type af måle- og vejeredskaber. Af hensyn til målingernes og vejningernes nøjagtighed skal ved enhver vejning og måling større måle- og vejeredskaber benyttes ved større målinger og vejninger og mindre måle- og vejeredskaber ved mindre målinger og vejninger. Dog skal ved udmåling af langvarer ikke større længdemål end halvmeteren, ved udmåling af dråbeflydende varer ikke større målekar end 10-literen, ved udmålimg af kul, koks, cinders, mineralier og desl. ikke større målekar end 2-hektoliteren og ved udmåling af andre faste varer, såvel i fintdelt tilstand som i større eller mindre stykker, ikke større målekar end hektoliteren kunne forlanges anvendt. Måling af småkornede varer foretages med strøget mål og måling af varer som kul, koks og brænde i velfyldt mål. Til måling og vejning af varer med en stor enhedspris skal anvendes måle- og vejeredskaber, hvis tolerancer er de mindst mulige.
§ 10§-link ↗
1ste gangs justering (brugsjustering) er en justering af de i brug værende ujusterede redskaber, hvis fejl ikke må overskride brugstolerancen. For vægte, der efter en reparation skal underkastes en 1ste gangs justering, skal reparatøren afgive erklæring om, at redskabets fejl ligger inden for brugstolerancen. Lov nr.65 af 28. februar 1950 om mål og vægt forudsætter, at 1ste gangs justeringen er tilendebragt i løbet af 1ste tilsynsperiode. For de i brug værende vægte til fragt- og portoberegning er tolerancen ved 1ste gangs justering +-1:100 af højeste belastning, dog skal alle i brug værende vægte, hvis konstruktion er egnet dertil, og som underkastes reparation, bringes til at følge samme tolerancer som for tilsvarende vægte i handel m.v. Det samme gælder alle nyanskaffede vægte. 1ste gangs justering, brugsjustering af i brug værende redskaber, foretages enten af justervæsenet eller af politiet. Ved justeringen må fejlen ikke overstige de fastsatte brugstolerancer. Taksten for de vægte, som politiet underkaster en 1ste gangs justering, fastsættes til 4 kr. pr. stk., medens taksten for de vægte, som justervæsenet justerer, fastsættes til halvdelen af den almindelige justeringstakst, dog i intet tilfælde mindre end 4 kr. pr. redskab. Taksten for 1ste gangs justering af vægte med en kapacitet af over 2.000 kg og maskiner til længdemåling er den samme som for almindelig justering.
§ 11§-link ↗
I. Målestokke m.m. a. Målestokke, herunder også nivellerstænger og målstænger til brug ved landmåling, i længder på et helt antal meter fra 1 meter til 5 meter samt på 1/2 meter, 4, 3, 2 og 1 decimeter. b. Stålmålbånd på 50, 25, 20, 15, 10, 5, 2 og 1 meter. c. Præcisionsstålmålebånd på 20 meter til brug ved landmåling. d. Målemaskiner til længdemåling (måling af langvarer): Omjustering skal finde sted hvert 3. år. II Målekar. a. Almindelige målekar af metal med eller overtræk samt af glas i følgende størrelser: 20 l 1 l 1/2 dl 10 - 1/2 - 2 cl 5 - 2 dl 1 - 2 - 1 - De kan være af cylindrisk, kegleformet eller lignende form med eller uden krave, men uden inddelinger. b. Afbundne målekar af egetræ i følgende størrelser. Af buget form. 2 hl 150 l 1 hl 50 l Kegledannet 20 l Studskande. 15 l Kegledannet. 10 l 5 l 2 1 c. Målekar til udmåling af kul, koks, cinders, mineraler og andre varer og med eller uden bundklapper til 10, 5, 2 og 1 hektoliter, 50 og 20 liter, 10 og 5 hektoliteren er prismatiske, de andre andre enten prismatiske eller cylindriske. d. Cylindriske målespande af metalplade med eller uden overtræk og med eller uden inddelinger til 10, 15, 20 liter og større mangefold af 10 liter. e. Målekar af glas eller metal eller begge dele med eller uden aftapning i bunden og med eller uden inddelinger til 1 og 2 deciliter, 1/2, 1, 2, 5 og 10 liter samt mangefold af 10 liter. III. Måleredskaber med mekanisk fyldning. Omjustering skal finde sted hvert 3. år. IV. Målemaskiner til udmåling af flydende varer. Omjustering skal finde sted hvert år. V. Præcisionsmålekar af glas og lign. til videnskabelig og teknisk brug. VI. Vægtlodder. a. Almimdelige handelsvægtlodder: 50 kg 250 g 20 - 200 - 10 - 125 - 5 - 100 - 2 - 50 - 1 - 20 - 1/2 - 10 - 5 - 2 - 1 - b. Cylindriske skivelodder til centesimalvægte: 5, 2, 1 og 1/2 kilogram. c. Cylindriske præcisionslodder: fra 20 kilogram til og med 1 gram, og pladelodder fra 500 milligram til og med 1 milligram. d. Karatlodder til benyttelse i handel med ædelstene og ægte perler: 50, 20, 10, 5, 2, 1, 1/2, 1/5, 1/10, 1/20, 1/50 og 1/100 karat. (1 metrisk karat = 200 milligram). VII: Vægte. A. Handelsvægte. 1) Ligearmede vægte: a. Ligearmede vægte med hængende skål. b. Ligearmede vægte med skålene oven over vægtstængerne (diskvægte). 2) Uligearmede vægte: a. Decimalvægte. b. Centesimalvægte. c. Skydelodsvægte. d. Bismere uden stativ. e. Bismere med stativ. 3) Viservægte, ved hvilke vægtstørrelserne angives ved hjælp af en mod en inddelt skala pegende viser. a. Rene viservægte med eller uden taraskydelodder. b. Kombinerede viservægte =: viservægte kombinerede med et andet vægtsystem, f.eks. med skydelodder eller løse vægtlodder. c. Kombinerede vægte (+- vægte) med angivelse af over- og undervægt. Vægtene er kombinerede af en ligearmet vægt eller anden formålstjenlig vægtkonstruktion og en ren viservægt med +- skala af ringe kapacitet. 4) Automatiske registrervægte. 5) Vægte med automatisk udjævning for tara. B. Præsisionsvægte (ligearmede vægte). VIII. Rammemål for brænde (vedmål på 4, 3, 2, 1, og 1/2 kvm) m.m. IX. Transportbeholdere for flydende varer. X. Fustager. XI. Fiskespande. De ved engroshandlen med fisk benyttede vejespande skal have en vægt på 3, 5 eller 8 kilogram, der skal være angivet på spanden. Omjustering af disse spande skal finde sted hvert 3. år. Spanden må ikke tages i brug efter en reparation inden forudgående omjustering. Overgangsbestemmelse: De i brug værende spande skal justeres senest et år efter lovens ikrafttræden.
§ 12§-link ↗
Justervæsenet har eneret til at anskaffe, justere og forhandle følgende redskaber: a) Målestokke i eet stykke på 1/2 meter af træ og med håndtag. b) Målekar på 2 hektoliter og derunder uden inddelinger for mindre mål og uden afløb i bunden som nævnt i § 11 under II. a og b, dog ikke 15 liters studskande eller målekar af glas. c) Alle vægtlodder. d) Almindelige håndbismere med tilhørende lodder,
§ 13§-link ↗
I. Målestokke og stålmålebånd. a) 1. Målestokke til at slå sammen ug udtræksmålestokke samt målestokke i et stykke af træ. Justertolerancen er: Målestokke på 5 og 4 m ....................... +- 4 mm - - 3 - 2 - ....................... +- 2 - - - 1 - ....................... +- 1 - - - 1/2 - ....................... +- 0,6 - - - 4,3,2 og 1 dm .................. +- 0,4 - 2. Almindelige målestokke i eet stykke af andet egnet materiale. Målestokke på 5 og 4 m ....................... +- 2 mm - - 3 - 2 - ....................... +- 1 - - - 1 - ....................... +- 0,5 - - - 1/2 - ....................... +- 0,3 - - - 4,3,2 og 1 dm .................. +- 0,2 - b) Almindelige stålmålebånd. Målebånd på 50 m ........................... +- 10 mm - - 25 og 20 m ..................... +- 4 - - - 15 - 10 - ..................... +- 3 - - - 5 ............................. +- 1,5 - - - 2 - ........................... +- 1 - - - 1 - ........................... +- 0,5 - Justertolerancen er: For målestokke og stålmålebånd, hvis længde er 2 meter og derover, må justertolerancen for afstanden fra en hvilken som helst delestreg (mærke) til nærmeste ende ikke overskride halvdelen af den for hele længden fastsatte tolerance. Er længden mindre end 2 meter, må justertolerancen for afstanden fra en hvilken som helst delestreg (mærke) til hver af enderne ikke overskride tolerancen for hele længden. For afstanden mellem to umiddelbart efter hinanden følgende decimeterstreger tillades en afvigelse fra den rette længde af højst 0,5 millimeter. For afstanden mellem to umiddelbart efter hinanden følgende centimeterstreger tillades en afvigelse fra den rette længde af højst 0,25 millimeter. For afstanden mellem to umiddelbart efter hinanden følgende halvcentimeter- og millimeterstreger tillades en afvigelse fra den rette længde af højst 0,2 millimeter. c) Præsisionsstålmålbånd på 20 meter ................. +- 1,5 mm For melleminddelingerne er de for almindelige stålmålebånd fastsatte tolerancer gældende. d) Målemaskiner til måling af langvarer. Målemaskiner med målevalse og lægmålingsmaskiner: Længder på 5 meter og derunder ........ +- 12,5 - Længder over 5 meter .................. +- 2,5 promille. For lægmålingsmaskiner må endvidere gennemsnitsfejlen for 5 vilkårligt valgte længder mellem to læg ikke være større end 5 millimeter II. Målekar. a) Almindelige målekar af metal og glas. Målekar på 20, 10 og 5 liter : .................. + 1:200 - - 2 - 1 - : .................. + 1:125 - - 1/2 liter og 2 deciliter : ........... + 1:100 mindre målekar : .................. + 1: 50 b) Afbundne målekar af egetræ uden inddelinger. 2-hektoliteren, 150-literen, 1-hektoliteren og 50-literen .................... + 1:200 20-, 10- og 5-literen ........................... + 1:125 2- og 1- - ........................... + 1:100 15-liters studskanden ........................... + 1:125 c) Målekar til udmåling af kul, koks, cinders, mineralier, brænde m.m. på 10, 5, 2 og 1 hektoliter, 50 og 20 liter ....... + 1:100 d) Cylindriske målespande af jernblik eller lign. med eller uden inddelinger ................. + 1:100 e) Målekar af glas eller metal eller begge dele med eller uden aftapningshane i bunden og med eller uden inddelinger: under 5 liter de under II a anførte, for målekar på 5 liter og derover ................... + 1:200 Findes der inddelinger, må justertolerancen for rumfang imellem delemærker, der følger umiddelbart efter hinanden, ikke overskride de for de opgældende rumfang under II a anførte tolerancer. III. Måleredskaber med mekanisk fyldning ........ + 1:100 Justertolerancen er: IV. Målemaskiner til udmåling af flydende varer +- 1:200 V. Præcisionsmålekar af glas og lign. til videnskabelig og teknisk brug. Redskaber på 1 liter og derover ................ +- 1:500 Mindre størrelser .............................. +- 1:250 VI. Vægtlodder. a) Almindelige handelsvægtlodder. 50-kilogramslod ........... + 5 g 20- - ........... + 4 g 10- - ........... + 2 g 5- - ........... + 1,25 g 2- - ........... + 600 mg 1- - ........... + 400 - 1/2- - ........... + 250 - 250-gramlod ........... + 125 - 200- - ........... + 100 - 125- - ........... + 70 - 100- - ........... + 60 - 50- - ........... + 50 - 20- - ........... + 30 - 10- - ........... + 20 - 5- - ........... + 16 - 2- - ........... + 12 - 1- - ........... + 10 - b) Skivelodder til centesimalvægte. 5-kilogramlod, mrk. »500 kg« ...... + 800 mg 2- - , - »200 kg« ...... + 400 - 1- - , - »100 kg« ...... + 260 - 1/2- - , - »50 kg« ...... + 170 - c) Bismerlodder. 5-kilogram ........ + 1,25 g 4- - ........ + 1,00 - 1,7- - ........ + 600 mg 800- gram ........ + 400 - 500- - ........ + 250 - d) Cylindriske præcisionslodder: 20-kilogramlod .... +- 400 mg 10- - .... +- 350 - 5- - .... +- 300 - 2- - .... +- 200 - 1- - .... +- 150 - 500-gramlod .... +- 125 - 200- - .... +- 50 - 100- - .... +- 30 - 50- - .... +- 25 - 20- - .... +- 15 - 10- - .... +- 10 - 5- - .... +- 6 - 2- - .... +- 3 - 1- - .... +- 2 - 500-milligramlod .... +- 1,5 - 200- - .... +- 1 - 100- - .... +- 1 - 50- - .... +- 0,5 - 20- - .... +- 0,4 - 10- - .... +- 0,25 - 5- - .... +- 0,2 - 2- - .... +- 0,1 - 1- - .... +- 0,1 - e) Karatlodder. 50-karatlod .... +- 10 mg 20- - .... +- 6 - 10- - .... +- 3 - 5- - .... +- 2 - 2- - .... +- 1,5 - 1- - .... +- 1 - 1/2- - .... +- 1 - 1/5- - .... +- 0,5 - 1/10- - .... +- 0,4 - 1/20- - .... +- 0,25 - 1/50- - .... +- 0,2 - 1/100- - .... +- 0,1 - VII: Vægte. A. Handelsvægte. 1) Ligearmede vægte. a. Ligearmede vægte med hængende skåle: For vægte til en højeste belastning på 10 kg og derunder er justertolerancen +- 1:1000 af enhver belastning fra den højeste indtil 1/10 af denne og derunder den for tiendedelen gældende tolerance. For vægte til en højeste belastning på 10 kg er justertolerancen +~ 1:2000 af enhver fra den højeste indtil 1/10 af denne og derunder den for tiendedelen gældende tolerance. b. Ligearmede vægte med skålene over vægtstængerne (diskvægte). 2) Uligearmede vægte a. Decimalvægte. b. Centesimalvægte. c. Skydelodsvægte. For de under 1 b, 2 a, b og c nævnte vægte er justertolerancen +~ 1:1000 af enhver belastning fra den højeste indtil 1/10 af denne og derunder den for tiendedelene gældende tolerance. d. Bismere uden stativ. Justertolerancen er +- 1:500 af højeste belastning for almindelige bismere. Justertolerancen er +- 1:1000 af højeste belastning for finere bismere. e. Bismere med stativ. Justertolerancen er som angivet for skydelodsvægte. 3) Viservægte. a. Rene viservægte. Justertolerancen er for vægte med en kapacitet på 5 kg og derunder.. +- 1:500 af vægtens højeste belastning. 6-9 - .. +- 10 g 10 - og derover .. +- 1:1000 - - - - - For vægte med tarabalancer er justertolerancen for disse den for skydelodsvægte af tilsvarende kapacitet gældende. b. Kombinerede viservægte. Justertolerancen er +- 1:1000 af enhver belastning fra den højeste og indtil 1/5 af denne og derunder den for femtedelen gældende tolerance, dog ikke mindre end den for viserskalaens område gældende. c. Kombinerede vægte (+- vægte): Justertolerancen er +- 1:1000 af enhver belastning fra den højeste og indtil 1/5 af denne og derunder den for femtedelen gældende tolerance. 4) Automatiske registervægte. 5) Vægte med automatisk udjævning for tara. For de under 4 og 5 nævnte vægte fastsattes justertolerancen dels efter de enkelte fyldningers størrelse og dels efter gennemsnittet af en række på hinanden følgende fyldninger. B. Præcisionsvægte (ligearmede vægte). Justertolerancen er for: Vægte indtil 200 g ........... +- 1:1000 af belastningen - over 200 g og indtil 2 kg ...... +- 1:2000 - - - 2 kg indtil 5 kg ...... +- 1:5000 - - - 5 kg ...... +- 1:10000 - Justertolerancen for mindre belastninger end 1/10 af den højeste belastning er den for tiendedelen gældende tolerance. VIII. Rammemål for brænde (vedmål). Justertolerancen for de indvendige sidelængder på 2, 1 1/2 og 1 meter er + 1 cm for sidelængden 1/2 meter + 0,5 cm. IX: Transportbeholdere for flydende varer. Efter udmåling af rumfanget fradrages af efter dettes størrelse nærmere fastsat antal liter. X.Fustager. Efter udmåling af rumfanget fradrages et efter dettes størrelse nærmere fastsat antal liter. XI: Fiskespande på 3, 5 eller 8 kilogram. Justertolerancen er henholdsvis +- 15, +- 25 og +- 40 gram.
§ 14§-link ↗
Brugstolerancerne er altid både positive og negative, og deres numeriske værdi er altid det dobbelte af justertolerancerne.
§ 15§-link ↗
Ved justering istemples justermærket og årstallet, samt for vægte angivelse af højeste belastning og for målekar rumfanget, på redskaberne enten i selve materialet eller i plomber af tin eller bly, og i øvrigt anbringes sikringsstemplinger efter justervæsenets nærmere anvisning. Præcisionsredskaber stemples desuden med en eller to sekstakkede stjerner. Justermærket består af kong Christian d. 5.'s navneciffer med krone.
§ 16§-link ↗
I. Målestokke og stålmålebånd. Justering. a. Halvmeterstokke af træ med håndtag ........ 60 øre. b. Målestokke, nivellerstænger og almindelige stålmålebånd: For hvert redskab betales 1 kr. med tillæg af 15 øre for hver 1/2 meter. For inddelinger i decimeter..... betales pr. decimeter. 10 øre - - i centimeter.... - - - . 20 - - - i halvcentimeter - - - . 20 - - - i millimeter.... - - - . 20 - c.Præcisionsstålmålebånd. Taksten er som for almindelige stålmålebånd plus et tillæg for hvert redskab på 12 kr. d. Målemaskiner til længdemåling. For justering betales for hvert redskab 30 kr. II. Målekar. a. Almindelige målekar af metal og glas. 20 l ..................... kr. 4.00 10 - ..................... - 3,00 5 - ..................... - 2,00 2 - ..................... - 1,20 1 og 1/2 l ............... - 0,80 under 1/2 l .............. - 0,40 b. Afbundne målekar af egetræ. 2 hl .................... kr. 5,20 150 l .................... - 4,00 1 hl .................... - 2,80 50 l .................... - 2,00 20 - .................... - 1,20 under 20 l ............... - 0,80 studskander på 15 l ...... - 2,40 c. Målekar til udmåling af kul, koks, brænde m.m. Justering. 10 hl jernmål ............ kr. 20,00 5 - - ............ - 15,00 2 - - ............ - 10,00 1 - - ............ - 8,00 50 - - ............ - 6,00 20 - - ............ - 4,00 10 hl kasseformede træmål - 12,00 5 - - ............ - 9,00 2 - - ............ - 6,00 1 - - ............ - 3,00 d. Cylindriske målespande af jern eller andet metal. 20 liter og derunder ......................... kr. 2,40 For hver 10 liter ud over 20 liter tillægges ........................ - 0,40 Er der inddelinger for mindre mål, tillægges der for hvert målt rumfang ......... - 0,40 Anbringer justervæsenet de fornødne mærkestreger, betales der for hver mærkestreg ........................ - 0,60 e. Målekar af glas eller metal eller begge dele med eller uden aftapningshane i bunden og med eller uden inddelinger. 1 l og derunder .............................. kr. 3.00 2 - ....................................... - 5,00 5 - ....................................... - 10,00 10 - ....................................... - 15,00 For hver 10 liter mere indtil 100 liter tillægges ........................... - 1,00 For målekar over 100 liter indtil 500 liter .............................. - 25,00 For hver 500 liter mere tillægges ............. - 5,00 Er der inddelinger for mindre mål, tillægges der for hvert målt rumfang .......... - 1,00 III. Måleredskaber med mekanisk fyldning. For målekar på 1 hektoliter ................... - 18,00 For hver hektoliter mere tillægges ............ - 5,00 IV. Målemaskiner til udmåling af flydende varer. For målemaskiner med en kapacitet af 100 liter pr. minut og derover er taksten for justering ................................. kr. 50,00 For målemaskiner med en kapacitet under 100 liter pr. minut er taksten for justering ..................................... kr. 30,00 For omjustering er taksten det halve. V. Præcisionsmålekar af glas og lign. til videnskabelig og teknisk brug. For hvert målekar over 2 liter indtil 5 liter . kr. 5,00 - - - på 2 liter og derunder ...... - 3,00 Er der inddelinger for mindre mål, tillægges der for hvert målt rumfang ................... - 0,30 VI. Vægtlodder. a. b. Almindelige handelsvægtlodder samt skivelodder Afretning Justering Jernlodder på 50 kg ............. kr. 2,00 2,00 - - 20 - ............. - 1,50 1,50 - - 10 - ............. - 1,20 1,20 - - 5 - ............. - 0,90 0,90 - - 2 - ............. - 0,60 0,60 - - 1 - ............. - 0,50 0,50 - - 1/2 - ,200 og 100 g - 0,30 0,30 Messinglodder på 1/2 kg og 250 g - 0,75 0,75 - - 200 og 125 g ... - 0,60 0,60 - - 100 g .......... - 0,50 0,50 - - under 100 g .... - 0,30 0,30 c, d. Cylindriske præcisionslodder og karatlodder på 20 kg ...................... kr. 4,50 4,50 - 10 - ....................... - 3,00 3,00 - 5 - ....................... - 2,25 2,25 - 2 - ....................... - 1,50 1,50 - 1 - ....................... - 1,20 1,20 - 500 g ...................... - 0,90 0,90 - 200 - ...................... - 0,75 0,75 - 100 - ...................... - 0,60 0,60 - 50 - ...................... - 0,50 0,50 - 20 til 1g .................. - 0,40 0,40 - 500 mg og derunder ........... - 0,30 0,30 Når disse lodder afrettes som normaler (kontrollodder), beregnes afretningsprisen efter 10 kr. pr. time. VII: Vægte. A. Handelsvægte. 1) Ligearmede vægte .......... kr. 6,00 2) Uligearmede vægte .......... - - a. Decimalvægte .......... - - b. Centesimalvægte .......... - - c. Skydelodsvægte .......... - - d. Bismere med stativ .......... - - For hver af de ovenstående vægte betales desuden for hvert hundrede eller påbegyndt hundrede kilogram af den brugsbelastning, hvortil vægten er bestemt ..... 0,50 e. Bismere uden stativ. For bismerstænger ................ kr. 5,00 - bismerhængelodder på 5 og 4 kg - 0,90 0,90 - - - 1,7 kg .... - 0,60 0,60 - - på 800 og 500 g .... - 0,40 0,60 - bismere med skydelod ........... - 3,00 3) Viservægte. Justering a, b. Rene viservægte, kombinerede viservægte. For vægte på 2 kg og derunder .................. kr. 15,00 - - - 3 til 25 kg .................. - 20,00 - - - 30 til 100 kg .................. - 30,00 - - - over 100 kg indtil 500 kg ......... - 40,00 - - - - 500 - - 1000 kg ....... - 50,00 - større vægte yderligere for hver 1000 kg ... - 10,00 For vægte med inddelte tarabalancer tillægges den for skydelodsvægte af tilsvarende kapacitet gældende takst. c. Kombinerede vægte (+- vægte). For vægte til en højeste belastning af 20 kg og derunder .................................... kr. 15,00 For vægte til en højeste belastning over 20 kg indtil 100 kg .................................. - 20,00 For vægte til en højeste belastning over 100 kg indtil 500 kg ........................... - 40,00 For vægte til en højeste belastning over 500 kg indtil 1000 kg .......................... - 50,00 For større vægte yderligere for hver 1000 kg ... - 10,00 4) Automatiske registrervægte. For vægte med fyldningsvægt 5-20 kg .......... kr. 30,00 - - - - 25-50 - ,......... - 40,00 - - - - 75 og 100 - .......... - 50,00 For større vægte 5 kr. mere for hver 50 kg større fyldningsvægt. 5) Vægte med automatisk udjævning for tara. For hver vægt betales en grundtakst på ........... kr. 30,00 - - hele eller påbeygndte 100 kg af belastningen et tillæg på ..................... - 0,75 B. Præcisionsvægte (ligearmede vægte). Ud over de for almindelige handelsvægte gældende takster betales et tillæg på kr. 10,00 VIII. Rammemål (vedmål). For hvert vedmål på 4 og 3 kvm ................... kr. 6,00 - - - - 2 - ................... - 4,50 - - - på 1 og 1/2 - ................... - 3,00 IX. Transportbeholdere for flydende varer. Transportspande på 40 l og derunder .............. kr. 2,50 og for hver 10 l derudover yderligere ............ - 0,40 X. Fustager. Fustager på indtil 100 l ......................... kr. 1,50 og for hver 50 l derudover yderligere ............ - 0,60 XI. Fiskespande. For hver spand betales ........................... kr. 2,50
§ 17§-link ↗
Prøvning af måle- og vejeredskaber betales med 4/5 af den for justering eller omjustering fastsatte takst. Enhver attest betales med kr. 1,50 med tillæg af 15 øre for hver genstand over een. For attester indeholdende et større antal enkeltmålinger fastsættes prisen efter nærmere aftaler for hver attest.
§ 18§-link ↗
Når et af justervæsenets eneret ikke omfattet måle- og vejeredskab indleveres til justering eller omjustering, men udviser fejl større end justertolerancen, bliver det afvist og rekvirenten skal da betale den for prøvning af vedkommende redskab fastsatte takst. Den fornødne istandsættelse og afretning af sådanne redskaber må rekvirenten selv besørge udført, hvorimod justervæsenet for redskaber, der omfattes af dets eneret, enten selv foretager istandsættelsen og afretningen eller besørger dem udført, alt på rekvirentens regning. Rensning af urene og rustne lodder samt forzinkning af ældre lodder betales særskilt, rensningen efter den anvendte tid, forzinkningen efter de af justervæsenet kontraherede priser. For redskaber, der indleveres til nærmere undersøgelse, eller hvis vægt eller rumfang ønskes konstateret, betales efter den hertil anvendte tid. For forundersøgelse af nye måle- og vejeredskaber betales mindst 25 kr. pr. redskab.
§ 19§-link ↗
Såfremt de ovennævnte forretninger udføres uden for justervæsenet i København betales endvidere: 1) et tillæg til den takstmæssige betaling af en sådan størrelse, at det samlede vederlag bliver 10 kr. for hver ordinær arbejdstime, i hvilken justereren er nødsaget til at være borte fra justervæsenet, idet overarbejde dog betales med 12 kr. pr. påbegyndt time, og 2) efter regning eller fastsatte takster justervæsenets udgifter ved befordring af justereren fra justervæsenet til arbejdsstedet og tilbage igen, samt udgifterne ved transport af prøveredskaber m.m. Prøvelodder, normaler m.m. skal, så længe de beror hos rekvirenten, opbevares på et sikkert og tørt sted. Såfremt noget redskab måtte gå tabt eller blive beskadiget, medens det beror hos rekvirenten, godtgør denne justervæsenet det lidte tab efter regning. Efter nærmere aftale stilles den fornødne arbejdshjælp, tarermateriale m.m. til rådighed for justervæsenet. Udfører justereren forretning for flere rekvirenter på samme sted, vil justervæsenets udlæg til rejseomkostninger m.m. samt det på rejsedagene faldende antal arbejdstimer være at påligne de enkelte rekvirenter i forhold til den tid, der er medgået hos hver rekvirent, og det antal redskaber, der er blevet justeret, prøvet m.m. Justervæsenet kan forlange, at enhver rekvirent til sikkerhed for den behørige overholdelse af ovenstående forpligtelser forud stiller et passende depositum.
§ 20§-link ↗
Ved beregningen af udsalgspriserne for de måle- og vejeredskaber m.m., som justervæsenet forhandler, lægges der til justervæsenets indkøbspris den for justeringen af vedkommende redskab gældende takst, og til den derved fremkomne sum lægges 30 pct. som handelsavance. Såfremt de således udregnede priser ikke ender på 0 eller 5, forhøjes de til det nærmeste mangefold af 5, og dette beløb er da genstandens udsalgspris. Den pris, der lægges til grund ved beregningen af udsalgsprisen, er for de genstande der leveres fuldt færdige til justervæsenet, den samme som indkøbsprisen. For genstande, der ikke leveres afrettede fra leverandøren, men gøres færdige af justervæsenet, skal der til indkøbsprisen lægges den for afretning m.m. gældende takst.
§ 21§-link ↗
Der tilstås forhandlerne uden for København og Frederiksberg en rabat på 15 pct. af udsalgsprisen, mod at de bærer samtlige omkostninger og risikoen ved varernes forsendelse fra København til bestemmelsesstedet. Forhandlerne i København og på Frederiksberg tilstås der en rabat på 10 pct. af udsalgsprisen, mod at de selv lader varerne afhente. Forhandlerne skal modtage tidligere justerede redskaber og besørge dem omjusteret eller prøvet ved justervæsenet mod refusion af de til dette betalte beløb. Ved besørgelse af redskaber til omjustering har forhandlerne tilladelse til at beregne sig et rimeligt vederlag for ulejligheden, hvilket beløbs størrelse skal fremgå af regningen. Forhandlerne har pligt til at sælge varerne til justervæsenets priser. De øvrige bestemmelser for forhandlingen findes i de af ministeriet for handel, industri og søfart fastsatte betingelser.
§ 22§-link ↗
Ministeriet for handel, industri og søfart kan, når forholdene taler derfor, tillade afvigelser fra de i dette reglement indeholdte bestemmelser.
§ 23§-link ↗
Denne bekendtgørelse træder i kraft straks. De i medfør af justerreglement af 12. november 1909 med senere tillæg udfærdigede »Bekendtgørelser fra justervæsenet« forbliver i kraft. Hvilket herved bringes til almindelig kundskab. Ministeriet for handel, industri og søfart, den 1. marts 1950. J. O. Krag. J. Duborg.