Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Ændringer og forbundne dokumenter · 0
Forbindelserne kommer fra Retsinformations ændringshenvisninger. De angiver dokumentrelationer, ikke hvilke paragraffer der gælder på en bestemt dato. Ændringer er ikke automatisk indarbejdet.
Ingen ændringshenvisninger er registreret for dette dokument i vores samling. Det er ikke en bekræftelse af, at teksten er uændret.
Observerede kildeversioner (1)
Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.
Bekendtgørelse om Fredning af Øgruppen Hirsholmene
Efter Indstilling af Naturfredningsraadet bestemmer Statsministeriet herved i Henhold til § 28 i Lov Nr. 140 af 7. Maj 1937 om Naturfredning, at Øgruppen Hirsholmene bortset fra selve Hirsholmen fredes saaledes, at dens nuværende Tilstand ikke maa ændres. Navnlig maa der ikke opføres Bygninger, foretages Plantninger eller forvoldes andre Indgreb i Plante- og Dyrelivet, hvorhos der ikke maa fjernes eller bortsprænges Sten eller graves Grus, Sand el. lign. Færdsel maa kun finde Sted efter Forskrifter fastsat af Marineministeriet i Samraad med Naturfredningsraadet. Paa Søterritoriet inden for en Afstand af 400 m fra samtlige Øer i Øgruppen og fra de uden for Kysterne liggende Stenrøser er det forbudt at bortfjerne Sten.
Overtrædelse af denne Bekendtgørelses Bestemmelser straffes i Overensstemmelse med § 34 i ovennævnte Lov.
Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.
Statsministeriet, den 19. Juni 1948
H a n s H e d t o f t.
Bekendtgørelse om Fredning af Øgruppen Hirsholmene · Fri Lov