§ 1§-link ↗
Bestemmelserne i denne Bekendtgørelse er gældende for mekanisk drevne Kraner. Ved Kraner forstaas Hejseværker, ved hvilke Byrden er frit hængende.
§ 2§-link ↗
Kraner og deres Tilbehør skal i enhver Henseende være forsvarligt indrettet, opstillet, vedligeholdt og passet. Herved skal særligt de i det følgende givne Forskrifter iagttages. Kraners Indretning.
§ 3§-link ↗
Enhver Kran skal være tydeligt og holdbart mærket med Fabrikantens Navn, Aaret for dens Fremstilling, dens Løbenummer og dens største tilladelige Belastning.
Stk. 2. Alle Kranens bærende Dele, saasom Stel, Udlæggere, Aksler, Lejer, Tappe, Samledele, Kæder, Tove og Bærekroge, skal have den fornødne Styrke til med tilstrækkelig Sikkerhed at kunne taale de Paavirkninger, for hvilke de er udsat.
Stk. 3. Til Byrdens Ophejsning og Nedfiring maa der ved Kraner, der fremstilles efter nærværende Bedkendtgørelses Ikrafttræden, kun benyttes Staaltove.
Stk. 4. Staaltoves Materiale skal have en Brudstyrke, der ligger mellem 130 og 200 kg/Kvadratmilimeter (jfr. Dansk Standard D.S.2, Bl. I og II), og Tovene skal være saaledes dimensioneret, at Summen af Træk- og Bøjningspaavirkningerne ved Kranens største Belastning ikke overstiger 1/4 af Tovets Brudstyrke, dog højst 45 kg/kvadratmilimeter. Direktoratet for Arbejds- og Fabrikstilsynet fastsætter nærmere Regler for Beregningen af Staaltove.
§ 4§-link ↗
Kraner, der ikke har særlig Fører i Førerhus eller lign., skal være forsynet med en Indretning, der automatisk standser Spillet, før Byrden har naaet sin højeste Stilling.
Stk. 2. Paa Kraner, hvor Udlæggerens Rejsning eller Byrdens Stilling paa Udlæggeren kan varieres, skal Kranføreren ved Angivelse paa hans Standplads være underrettet om Kranens største tilladelige Belastning i de forskellige Stillinger.
Stk. 3. Kørekraner paa Skinner eller lign. skal være forsynet med Indretninger, der paa betryggende Maade standser Kranen i dens Yderstillinger, eller hvorved der automatisk og rettidig gives Kranføreren et Varselssignal, forinden Yderstillingerne er naaet.
Stk. 4. Kørevogne med Fører skal, hvis de i Tilfælde af Akselbrud, Kæntring eller lign. er udsat for at styrte ned, være forsynet med betryggende Sikring herimod.
Stk. 5. Opgange til Kraner skal saa vidt muligt være saaledes anbragt, at de kan iagttages fra Førerpladsen i alle Kranens Stillinger. Er dette ikke Tilfældet, skal Opgangen være saaledes sikret, at Personer uden Fare kan benytte den, ogsaa naar Kranen arbejder.,
Stk. 6. Naar Opgange til Kraner bestaar af Stiger med større Hældning end 70 grader og større Højde over Terrænet end 6 m, skal Stigerne fra en Højde af 5 m over Terrænet være forsynet med Sikkerhedskurv.
Stk. 7. Kørekraner med Fører skal være saaledes indrettet, at Føreren fra sin Standplads har fuldt Overblik over det Terræn, som Kranen passerer i begge dens Bevægelsesretninger.
Stk. 8. Hvor der er Passage langs Kørekranens Bane, maa Kranens Dele Intetsteds komme faste Genstande nærmere end 0,5 m.
Stk. 9. Kraner skal umiddelbart foran Hjulene være forsynet med et Beskyttelsesmiddel, der sikrer mod Overkørsel.
Stk. 10. Kørekraner i fri Luft skal være sikret i deres Hvilestilling ved Kiler eller paa anden betryggende Maade.
Stk. 11. Langs Løbebroer og andre Passager paa Krankonstruktioner skal være anbragt forsvarligt Gelænder eller lign. samt Fodliste til Forebyggelse af Nedstyrtning.
Stk. 12. Kranstropper til Paaslaaning af Byrden skal være saaledes mærket, at man tydeligt enten direkte eller paa betryggende Maade gennem Tabel eller lign. kan se, hvad den største tilladelige Belastning er.
Stk. 13. Arbejds- og Fabrikstilsynet kan, naar det skønnes fornødent, i særlige Tilfælde stille Krav om Sikringsdele ud over de ovenfor nævnte, saasom Alarmsignal, Maksimalafbryder, Hastighedsregulator og Bærekrogssikringer.
Stk. 14. Alle farlige løbende Dele paa Kraner skal være dækket eller indhegnet efter de almindelige Regler.
Stk. 15. Ikke isolerede elektriske Ledninger maa ikke være saaledes anbragt paa eller ved Kraner, at de frembyder Fare (jfr. Stærkstrømsreglementet). Kraners Pasning og Brug.
§ 5§-link ↗
Til Betjening af Kraner, der er bestemt til fast Kranfører, maa kun anvendes en ædruelig og paalidelig Person, der er fyldt 20 Aar og er fortrolig med Betjeningen af kranen.
Stk. 2. Andre Kraner end de i Stk. 1 omhandlede maa kun betjenes af Personer, som er tilbørligt instrueret om Kranens rette Brug.
Stk. 3. Kranføreren skal af Kranens Ejer gøres bekendt med de af Arbejds- og Fabriktilsynet givne Paabud og Anvisninger vedrørende Kranen (jfr. § 12).
Stk. 4. Arbejds- og Fabrikstilsynet kan forlange en Kranfører afskediget, hvis han har vist Mangel paa Evner eller Paapasselighed.
§ 6§-link ↗
Foruden de paa Kranejerens Foranstaltning regelmæssigt foretagne Eftersyn kan Arbejds- og Fabrikstilsynet i de enkelte Tilfælde kræve, at en Kran med passende Mellemrum underkastes en gennemgribende Undersøgelse ved dens Leverandør eller en anden af Tilsynet anerkendt sagkyndig, og Tilsynet kan forlange sig forelagt en Erklæring fra den sagkyndige om Resultatet af Undersøgelsen.
§ 7§-link ↗
Naar der bemærkes nogen faretruende Mangel eller Uregelmæssighed ved en Kran, skal denne straks sætttes ud af Drift og maa ikke tages i Brug paany, før den er bragt i forsvarlig Stand. Saafremt Kranføreren eller Kranpasseren ikke selv formaar at afhjælpe Manglerne, er han pligtig til at anmelde disse til Kranens Ejer eller Bruger.
§ 8§-link ↗
Det maa nøje paases, at Bæretove og Kæder er i forsvarlig Stand. Kortleddede Kæder skal udglødes med passende Mellemrum fastsat af Tilsynet under Hensyn til Kranens Benyttelsesgrad. Kranens Ejer eller Bruger er dog ogsaa uden saadant Paabud pligtig til at sørge for, at Kæderne underkastes Udglødning tilstrækkelig ofte.
Stk. 2. Kranstropper og andet Paaslaaningsmateriel skal underkastes Eftersyn mindst een Gang om Måneden.
Stk. 3. Kranstropper og andet Paaslaaningsmateriel skal opbevares paa en efter Tilsynets Skøn passende Maade.
Stk. 4. Reparation og Eftersyn af kraner skal foregaa under betryggende Forhold, medens Kranen er ude af Drift.
§ 9§-link ↗
Den største tilladelige Belastning for en Kran maa ikke overskrides.
Stk. 2. Under Brugen af en Kran kan dennes Fører altid kræve sig opgivet Vægten af de Genstande, der skal befordres med Kranen.
Stk. 3. Kranføreren skal saa vidt muligt paase, at Anhugningen er forsvarlig udført. Skønner han, at dette ikke er Tilfældet, skal han nægte af udføre Løftningen.
Stk. 4. Enhver, der anhugger for Løftning med Kran, er pligtig til at sørge for, at dette sker forsvarligt.
Stk. 5. Opstigning af Personer i Kranen maa ikke foregaa, før Kranføreren er varskoet derom.
Stk. 6. Uvedkommende Personer maa ikke opholde sig paa Kranen eller Opgange til denne.
Stk. 7. Persontransport med Kraners Ophejsningsmiddel ligesom al anden Misbrug af Kraner er forbudt.
Stk. 8. Passage langs Skinnedragere til Løbekraner er forbudt, medmindre der ved Gelænder eller paa anden Maade er sikret betryggende Forhold.
Stk. 9. Under Kørekraners Kørsel i det frie skal der udvises særlig Forsigtighed. Om fornødent skal der under Kørslen bruges Alarmsignal (Sirene, Klokke eller lign.) eller foretages passende Afspærring eller anbringes Advarselstavler paa passende Steder. Kraners Afprøvning, Anmeldelse m.m.
§ 10§-link ↗
Enhver ny eller ombygget Kran skal, inden den tages i Brug, paa Foranledning af Leverandøren eller, hvis denne ikke selv færdigmonterer Kranen, af Opstilleren underkastes en Belastningsprøve med mindst 1 1/4 Gange Kranens største tilladelige Belastning. Under denne Prøve skal Kranen være anbragt i den for de bærende Dele og Stabiliteten ugunstigste Stilling.
§ 11§-link ↗
Forinden en ny eller ombygget Kran tages i Brug, skal dens Leverandør eller Reparatør tilstille paagældende Fabriksinspektør en Anmeldelse derom. Formularer til saadan Anmeldelse faas udleveret hos Arbejds- og Fabrikstilsynet.
Stk. 2. Den, der udfører den i § 10 omhandlede Belastningsprøve, skal tilstille Fabrikinspektøren en Attest for Prøven.
§ 12§-link ↗
Arbejds- og Fabrikstilsynet kan paabyde, at der paa passende Steder ved en Kran anbringes et af Direktoratet autoriseret Opslag til Indskærpelse af nærværende Bekendtgørelses Forskrifter for Kraners Pasning og Brug.
§ 13§-link ↗
Ved Levering eller Opstilling af nye og ved Ombygning af ældre Kraner er paagældende leverandør, Opstiller eller Reparatør ansvarlig for, at denne Bekendtgørelses Forskrifter om Kraners Indretning iagttages.
§ 14§-link ↗
Skønner Arbejds- og Fabrikstilsynet, at en Krans Indretning eller Tilstand gør dens Brug betænkelig, kan det nedlægge Forbud imod Brugen. Et saadant Forbud kan inden 8 Dage indankes for Direktoratet for Arbejds- og Fabrikstilsynet. Indankningen har ingen opsættende Virkning.
§ 15§-link ↗
Direktoratet for Arbejds- og Fabrikstilsynet kan i de enkelte Tilfælde eller ved særlige Typer af Kraner tillade Afvigelser fra Bestemmelserne i nærværende Bekendtgørelse, naar Omstændighederne gør det rimeligt og forsvarligt.
§ 16§-link ↗
De af Direktoratet for Arbejds- og Fabrikstilsynet i Henhold til Nærværende Bekendtgørelse trufne Afgørelser eller stillede Krav kan inden for et Tidsrum af 8 Dage indankes for Arbejds- og Socialministeriet, hvis Afgørelse er endelig, dog at Spørgsmaalet om Øvrighedsmyndighedens Grænser kan indbringes for Domstolene.
Stk. 2. Indankning har ingen opsættende Virkning med Hensyn til Efterlevelsen af Forbud, der er nedlagt i Henhold til Bekendtgørelsens § 14. Straffebestemmelser.
§ 17§-link ↗
Overtrædelse af denne Bekendtgørelses bestemmelser straffes i Henhold til Lov Nr. 143 af 29. April 1913, § 42, jfr. § 44, med Bøder, medmindre Forholdet efter lovgivningens almindelige Regler medfører højere Straf. Bekendtgørelsens Ikrafttræden.
§ 18§-link ↗
Denne Bekendtgørelse træder i Kraft den 1. Oktober 1945.
Stk. 2. Samtidig ophæves Ministeriet for Sundhedsvæsens Bekendtgørelse Nr. 207 af 14. Juli 1928 og Socialministeriets Bekendtgørelse Nr. 220 af 25. August 1932, idet dog Opfyldelsen af disse Bestemmelser fremdeles er at betragte som fyldestgørende, for saa vidt angaar Indretningen og Opstillingen af alle hidtil leverede Kraner, saa længe disse ikke undergaar væsentlig Omdannelse, f.Eks. en Ændring af Belastning eller Udlægning.